At låne et lommetørklæde | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux emprunter un mouchoir dans ton sac ?

   Må jeg låne et lommetørklæde fra din taske?

   Est-ce que je peux

   kan jeg

   emprunter

   låne

   un mouchoir

   et lommetørklæde

   dans

   i

   ton

   din

   sac

   taske

   Uddybende forklaring

   Est-ce que je peux indleder et direkte spørgsmål. Est-ce que er en almindelig fransk spørgekonstruktion, og je peux er første person ental af pouvoir i nutid: “jeg kan/må”. Her udtrykker den tilladelse. Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv. Eksempel: Est-ce que je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” emprunter betyder her “låne” i betydningen at tage noget midlertidigt og senere give det tilbage. Det er infinitiven efter peux; subjektet er stadig je. Det skal ikke forveksles med prêter, som betyder “låne ud”. Eksempel: Je peux emprunter ton stylo ? — “Må jeg låne din kuglepen?” un mouchoir består af den ubestemte artikel un og substantivet mouchoir, “lommetørklæde”. Mouchoir er et hankønsord, hvilket blandt andet ses på artiklen un. Den ubestemte artikel bruges her sammen med et substantiv i ental og markerer en ubestemt forekomst; den skal ikke alene forstås som en selvstændig talangivelse. Eksempel: J’ai un mouchoir. — “Jeg har et lommetørklæde.” dans er præpositionen “i” og angiver, at noget befinder sig inde i et rum eller en beholder. Her forbindes den med ton sac, så lommetørklædet søges inde i tasken. ton betyder “din” foran et hankønsord i ental. Possessivet retter sig her efter det ejede ord sac, ikke efter personen, der ejer tasken. For et hunkønsord i ental bruges normalt ta, og i flertal tes; foran en vokal bruges ton også foran et hunkønsord, for eksempel ton amie — “din veninde”. sac betyder “taske” og er et hankønsord. Derfor hedder det ton sac — “din taske”. Her identificerer ton tasken som den, der tilhører den person, der tiltales; det siger ikke noget om tallet på personer, der ejer eller bruger den. Samlet er strukturen Est-ce que je peux + infinitiv + genstand + stedled: “Må jeg låne et lommetørklæde i din taske?” Den faste danske oversættelse gengiver dans ton sac som “fra din taske”; den franske formulering angiver bogstaveligt placering inde i tasken. Spørgsmålet beder altså om tilladelse til midlertidigt at tage et lommetørklæde, som befinder sig i den tiltaltes taske.

2. Ils sont dans la poche latérale.

   De ligger i sidelommen.

   Ils sont

   de er

   dans

   i

   poche

   lomme

   latérale

   side-

   Uddybende forklaring

   Ils sont betyder her “de er”. sont er 3. person flertal i nutid af être (“at være”): je suis, il/elle est, ils/elles sont. Ils er et flertalspronomen; den konkrete reference er ikke fastslået af sætningen alene. Formen ils bruges for en maskulin eller blandet gruppe; elles bruges for en udelukkende feminin gruppe. dans betyder “i” og angiver, at noget befinder sig inden i et rum eller en beholder. Det ændrer ikke form efter det, der kommer bagefter. Eksempel: Le livre est dans le sac. — “Bogen er i tasken.” poche betyder “lomme”. Det er et feminint substantiv. I den bestemte nominalgruppe i denne sætning står det som la poche — “lommen”. latérale betyder her “side-” eller “placeret i siden” og beskriver poche. Adjektivets grundform er latéral; latérale er den feminine entalsform, som passer til det feminine entalssubstantiv poche. En maskulin entalsform er latéral, mens flertalsformerne er latéraux (maskulinum) og latérales (femininum). Eksempel: une poche latérale — “en sidelomme”. Sætningen kan samles sådan: Ils sont angiver, at flere enheder befinder sig et sted; dans angiver placeringen; og la poche latérale betyder “sidelommen”. Hele ytringen betyder derfor: “De ligger i sidelommen.” Den franske formulering bruger bogstaveligt “er i”, mens den danske oversættelse naturligt bruger “ligger i” for ting, der befinder sig i en lomme.

3. Est-ce que je peux l’ouvrir ?

   Må jeg åbne den?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   je peux

   jeg må/kan

   l’ouvrir

   åbne den

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og markerer et ja/nej-spørgsmål. Det er en fast spørgende konstruktion, som kan sættes foran en almindelig fransk sætning uden at ændre dens grundlæggende ordstilling. Eksempel: Est-ce que tu viens ? — “Kommer du?” je peux indeholder pronomenet je (“jeg”) og verbet peux, som er 1. person ental af pouvoir (“at kunne; at have lov til”). I denne sætning passer betydningen “må”, fordi spørgsmålet handler om tilladelse. pouvoir kan også udtrykke mulighed eller evne, afhængigt af sammenhængen. Nyttig formkæde: je peux — “jeg kan/må”, tu peux — “du kan/må”, il/elle peut — “han/hun kan/må”. Formen peux hører altså til je; den er ikke en form af det følgende verbum. Eksempel: Je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” l’ouvrir består af objektpronomenet l’ og infinitiven ouvrir (“at åbne”). l’ er den eliderede form af le eller la foran en vokallyd; i den synlige form kan man derfor ikke se, om det underforståede objekt er grammatisk hankøn eller hunkøn. Den faste oversættelse angiver her betydningen “den”, altså ét bestemt objekt, men selve franske l’ identificerer ikke objektet nærmere. ouvrir er infinitiv efter pouvoir: je peux ouvrir betyder “jeg kan/må åbne”. Når objektet er et pronomen, står det foran infinitiven: Je peux le prendre. — “Jeg må tage den.” Her viser le hankøn ental; la bruges tilsvarende for hunkøn ental, mens les bruges for flertal. Samlet er mønsteret Est-ce que + subjekt + pouvoir i bøjet form + infinitiv. Derfor bliver Est-ce que je peux l’ouvrir ? til “Må jeg åbne den?”

4. Tu préfères en prendre un ?

   Vil du hellere hente en?

   Tu

   du

   préfères

   foretrækker

   en

   deraf / af dem

   prendre

   tage; hente

   un

   én

   Uddybende forklaring

   Tu er et uformelt entalspronomen for “du”. Det er subjektet for préfères. I andre sammenhænge kan fransk bruge vous til høfligt ental eller flertal, men tu angiver ikke i sig selv, hvem personen er. préfères betyder her “foretrækker”. Det er nutidsformen af préférer i 2. person ental: tu préfères. Sammenlign kort: je préfère, nous préférons, vous préférez. Verbet beskriver selve præferencen; spørgsmålet er, om personen foretrækker den handling, der følger. en er et fransk pronomen, som står før infinitiven prendre. Her peger det på noget, der allerede er relevant i situationen, og sammen med un giver det betydningen “en af dem” eller “én”. Pronomenet kan ikke frit flyttes efter verbet: en prendre er den normale placering foran infinitiven. prendre er infinitivformen og betyder her “tage” eller, som den faste oversættelse angiver, “hente”. Efter préférer kan man bruge préférer + infinitiv for at spørge til en foretrukken handling. Eksempel: Je préfère attendre. — “Jeg foretrækker at vente.” un er her den maskuline entalsform, der står selvstændigt med betydningen “én” eller “en sådan”. Det er ikke nødvendigvis en optælling af en bestemt genstand; den konkrete genstand er ikke navngivet i selve ytringen. I en anden sammenhæng kan det tilsvarende selvstændige ord være une, når det henviser til noget grammatisk feminint. Samlet er strukturen Tu préfères + en prendre un ?: “Foretrækker du at hente en?” Tu er den, der foretrækker; préférer introducerer den foretrukne handling; en prendre un betyder at tage eller hente én af de relevante ting. Spørgsmålsformen kan her markeres af intonationen og spørgsmålstegnet.

5. Tu peux l’ouvrir.

   Du må gerne åbne den.

   Tu peux

   du må gerne

   l’ouvrir

   åbne den

   Uddybende forklaring

   Tu peux består af tu “du” og peux, som er 2. person ental i nutid af pouvoir “at kunne/måtte”. I denne sætning udtrykker kombinationen tilladelse: “du må gerne”. Pouvoir bruges også om mulighed eller evne, men her viser den faste oversættelse tilladelse. Eksempel: Tu peux entrer. — “Du må gerne komme ind.” l’ouvrir betyder her “åbne den”. ouvrir er infinitiven “at åbne”. l’ er et direkte objektspronomen foran infinitiven; apostroffen viser elision foran vokalen i ouvrir. Formen l’ kan dække både le og la, så pronomenets køn kan ikke ses i denne form. Den står foran verbet: l’ouvrir, ikke efter det. Eksempel: Je vais l’ouvrir. — “Jeg vil åbne den.” Samlet består Tu peux l’ouvrir af tilladelsen tu peux og handlingen l’ouvrir: “Du må gerne åbne den.” Sætningen er en almindelig, neutral måde at give nogen tilladelse til at åbne noget på.

6. J’en ai un maintenant.

   Jeg har en nu.

   J’en ai

   jeg har af det/dem

   un

   én/en

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   J’en ai betyder her « jeg har af det/dem »; sammen med un bliver betydningen « jeg har én/en ». J’ er elisionen af je foran en vokallyd, og ai er 1. person ental i nutid af avoir (« at have »): j’ai, tu as, il/elle a. En er et pronomen, der her henviser til en forstået type eller mængde uden at angive præcist, hvad referenten er. I mønstret J’en ai + antal/mængde bliver antallet eller mængden stående: J’en ai beaucoup. — « Jeg har mange af dem. » un betyder her « én/en ». Det står selvstændigt og kombinerer med en for at udtrykke én af den forståede type. Formen un kan være både hankønsformen af talordet « én » og hankønsformen af den ubestemte artikel; i denne pronominale brug er det det underforståede franske navneords grammatiske køn, der afgør valget, ikke blot det forhold, at antallet er ét. Den tilsvarende hunkønsform er une: J’en ai une. — « Jeg har én/en. » maintenant betyder « nu ». Det er et adverbium, som placerer handlingen på taletidspunktet og ikke ændrer form efter person eller tal. Eksempel: Je travaille maintenant. — « Jeg arbejder nu. » Samlet betyder J’en ai un maintenant « Jeg har én/en nu. » J’ er « jeg », en henviser til den forståede type eller mængde, ai betyder « har », un angiver én, og maintenant betyder « nu ».

7. Ferme la poche quand tu as fini, s’il te plaît.

   Luk venligst lommen, når du er færdig.

   Ferme

   luk

   poche

   lomme

   quand

   når

   tu as fini

   du er færdig

   s’il te plaît

   venligst

   Uddybende forklaring

   Ferme betyder her "luk!" og er imperativ af fermer (at lukke). Formen er rettet til én person, som tiltales med tu; subjektpronomenet står normalt ikke i imperativen. Sammenlign Ferme la porte. — "Luk døren." poche betyder her "lomme". Det er et feminint substantiv, og i den fulde gruppe la poche står det i ental med den bestemte artikel la. Flertal er les poches — "lommerne". quand er en tidsunderordner og betyder "når". Den indleder her tidsleddet quand tu as fini, som angiver, hvornår lukningen skal ske. tu as fini betyder her "du er færdig" eller mere direkte "du har afsluttet". as er 2. person ental i nutid af avoir, mens fini er perfektum participium af finir. Sammen danner de passé composé. Det adskiller sig fra tu finis, som er nutidsformen "du afslutter" eller "du er ved at afslutte". Eksempel: Quand tu as fini, appelle-moi. — "Når du er færdig, så ring til mig." s’il te plaît er en fast høflig formulering, der betyder "venligst". Den bruger den uformelle tiltale med te; ved formel eller flertallig tiltale bruges normalt s’il vous plaît. Samlet består ytringen af imperativen Ferme, genstanden la poche, tidsleddet quand tu as fini og den høflige afslutning s’il te plaît: "Luk venligst lommen, når du er færdig."

8. Je vais la fermer soigneusement.

   Jeg lukker den forsigtigt.

   Je vais

   jeg skal til at

   la

   den

   fermer

   lukke

   soigneusement

   forsigtigt

   Uddybende forklaring

   Je vais er en fast konstruktion med aller i nutid plus et infinitiv: den peger på den nære fremtid, altså “jeg skal til at …” eller “jeg vil … nu”. Her står vais i 1. person ental af aller; infinitiven bagefter fortæller, hvad taleren snart gør. Mønstret er je vais + objektpronomen + infinitiv. Eksempel: Je vais partir. — “Jeg tager af sted nu / lige om lidt.” la er et direkte objektpronomen i femininum ental. Det står foran infinitiven og betyder her “den” i den betydning, som oversættelsen fastlægger. Pronomenets form viser grammatisk køn og tal hos det, der lukkes; den viser ikke i sig selv, hvem der taler. Til sammenligning bruges le for et maskulint entalsobjekt: Je vais le fermer. — “Jeg vil lukke den.” fermer er infinitiven med betydningen “lukke”. Den er den samme grundform, som bruges efter vais i nær-fremtidskonstruktionen. I konteksten er den konkrete handling at lukke det omtalte objekt. Den modsatte handling er ouvrir, “åbne”. Eksempel: Je ferme la porte. — “Jeg lukker døren.” soigneusement er et adverbium, der beskriver måden at lukke på: omhyggeligt eller forsigtigt. Det knytter sig til handlingen fermer, ikke til objektpronomenet la. Mange franske adverbier på -ment dannes ud fra adjektiver, men her er det vigtigste at lære ordets funktion: det svarer på “hvordan?”. Eksempel: Elle range soigneusement ses affaires. — “Hun ordner sine ting omhyggeligt.” Samlet består ytringen af nær-fremtidskonstruktionen Je vais, objektpronomenet la, infinitiven fermer og mådesadverbiet soigneusement: “Jeg skal til at lukke den forsigtigt.” Sætningen er neutral og kan bruges som model for je vais + objektpronomen + infinitiv + måde.

9. Garde-en un autre avec toi si tu en as besoin.

   Hav en ekstra med dig, hvis du får brug for den.

   Garde-en

   gem en

   un autre

   en ekstra

   avec toi

   med dig

   si

   hvis

   en as besoin

   har brug for den

   Uddybende forklaring

   Garde-en er imperativ af garder med subjektet tu: garde betyder her “hav med/behold”, ikke blot “opbevar”. Det korte pronomen en står efter imperativen med bindestreg og viser til noget, der allerede er underforstået; i denne sætning er betydningen omtrent “hav en af dem med”. I en almindelig sætning står pronomenet før verbet, for eksempel: Tu en gardes un. — “Du beholder en.” un autre betyder “en anden/en ekstra”. autre beskriver den underforståede genstand og står her i hankøn ental sammen med un; den tilsvarende form med et hunkønsord er une autre. Sammen med en bliver mønstret en + un autre: “en anden/en ekstra af dem”. avec toi betyder “med dig”. toi er den betonede form af andenpersons entalspronomen efter præpositionen avec; efter en præposition bruges altså toi, ikke den ubundne form tu. Mønstret kan genbruges i avec moi — “med mig”. si betyder “hvis” og indleder betingelsen. en as besoin indeholder as, andenpersons entalsform i nutid af avoir, samt den faste konstruktion avoir besoin de — “at have brug for”. Her erstatter en det, man har brug for, så tu en as besoin betyder “du har brug for den/det”. I denne konstruktion står en før det bøjede verbum: Tu en as besoin. — “Du har brug for den/det.” Samlet følger sætningen mønstret Garde-en un autre avec toi si tu en as besoin: en imperativ om at have en ekstra af den relevante genstand med sig, efterfulgt af betingelsen “hvis du får brug for den”. Den faste danske oversættelse gengiver derfor meningen som “Hav en ekstra med dig, hvis du får brug for den.”