Organiser en kuffert før en rejse | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ma valise est en désordre et nous partons demain.

   Min kuffert er rodet, og vi rejser i morgen.

   Ma

   min

   valise

   kuffert

   est

   er

   en désordre

   i uorden

   nous

   vi

   partons

   rejser

   demain

   i morgen

   Uddybende forklaring

   Ma betyder her “min” foran valise. Det er et fransk possessivt bestemmelsesord, som følger det ejede navns grammatisk køn og tal: ma bruges med et feminint entalsnavn. Den tilsvarende form er fx mon med et maskulint entalsnavn; foran en vokallyd kan mon også bruges med et feminint entalsnavn. valise betyder “kuffert”. Ordet er et feminint navneord: une valise, “en kuffert”. I denne sætning er det den ting, som ma angiver som tilhørende taleren. est er en form af grundverbet être, “at være”. est er nutidsformen for tredje person ental: il/elle est. Eksempel: La valise est lourde. — “Kufferten er tung.” en désordre er en fast, genanvendelig måde at sige “i uorden” eller “rodet” på. en indgår her i udtrykket, mens désordre er navneordet “uorden”. Det beskriver kuffertens tilstand, ikke en handling. nous betyder “vi” og er et subjektpronomen for første person flertal. Det bruges, når taleren inkluderer sig selv sammen med mindst én anden person, men sætningen angiver ikke, hvem eller hvor mange de andre er. partons kommer fra grundverbet partir, “at tage af sted” eller “at rejse”. Det er nutidsformen for nous: nous partons. Formen handler derfor om subjektet nous; den er ikke en form af det nærliggende valise. Eksempel: Nous partons ce soir. — “Vi tager af sted i aften.” demain betyder “i morgen” og angiver tidspunktet for afrejsen. Det står efter verballeddet i den faste sætning, men kan også stå først: Demain, nous partons. — “I morgen tager vi af sted.” Samlet består sætningen af Ma valise (“min kuffert”) som subjekt, est en désordre (“er i uorden”) som beskrivelse af dens tilstand, og nous partons demain (“vi rejser i morgen”) som en anden oplysning. Hele betydningen er: “Min kuffert er rodet, og vi rejser i morgen.”

2. Plie d'abord les chemises pour gagner de la place.

   Fold skjorterne først for at spare plads.

   Plie

   fold

   d'abord

   først

   chemises

   skjorter

   gagner

   spare

   place

   plads

   Uddybende forklaring

   Plie er imperativ af verbet plier («at folde»). Formen er rettet til én person i en uformel direkte instruktion; subjektet tu står ikke udtrykt i imperativ. Sammenlign: Plie la feuille. — «Fold arket.» d'abord er et adverbium, der betyder «først» eller «i første omgang». Det placeres her efter verbet og angiver rækkefølgen for handlingen. chemises er flertal af substantivet chemise («skjorte»). Det bestemte flertal les chemises betyder her «skjorterne»; -s er flertalsmarkeringen på substantivet, mens les er den bestemte artikel. Ental er une chemise («en skjorte»). gagner er infinitiven af gagner. I mønstret pour + infinitiv angiver den formålet med handlingen: pour gagner... betyder «for at ...». Her får verbet den kontekstuelle betydning «spare» i udtrykket gagner de la place. place er et feminint substantiv, der blandt andet kan betyde «plads». I de la place er place ental efter den partitive artikel de la; udtrykket betegner plads som en mængde, ikke et bestemt antal pladser. gagner de la place er et nyttigt fast udtryk for «at spare plads» eller mere bogstaveligt «at vinde plads». Sætningen bygges således op: Plie giver instruktionen «fold», d'abord angiver «først», og les chemises er det, der skal foldes. pour gagner de la place forklarer formålet: det gøres «for at spare plads». Hele betydningen er derfor: «Fold skjorterne først for at spare plads.»

3. Est-ce que je dois séparer les liquides des vêtements ?

   Skal jeg adskille væskerne fra tøjet?

   Est-ce que

   spørgemarkør

   je dois

   jeg skal

   séparer

   adskille

   liquides

   væsker

   vêtements

   tøj

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør udsagnet til et direkte spørgsmål. Det ændrer ikke den grundlæggende betydning af resten af sætningen. Mønstret kan genbruges: Est-ce que + subjekt + verballed ... ? Eksempel: Est-ce que tu viens ? — Kommer du? je dois er 1. person ental af devoir i nutid: je dois, tu dois, il/elle doit, men nous devons. Her udtrykker devoir en nødvendighed eller noget, taleren spørger om, hvorvidt vedkommende skal gøre. Det er ikke det samme som je peux — jeg kan/må — eller je veux — jeg vil. Eksempel: Je dois partir. — Jeg skal gå. séparer er infinitiven og betyder at holde eller få to ting adskilt. I mønstret séparer A de B angiver A det, der adskilles fra B. Eksempel: Il faut séparer le blanc du noir. — Man skal adskille det hvide fra det sorte. Her er du sammentrækningen af de og le; i den faste sætning står der des, som svarer til de + les foran et flertalsord. les liquides er et flertalsudtryk: liquide betyder væske, og les liquides betyder væskerne i den bestemte betydning, der passer til den faste oversættelse. liquides er flertal af liquide; artiklen les viser også flertal. Eksempel: Les liquides sont dans le sac. — Væskerne er i posen. des vêtements betyder tøjet eller beklædningsgenstandene i denne sætning. vêtements er flertal af vêtement; det afsluttende s i flertalsformen udtales normalt ikke. Her indgår des i konstruktionen séparer ... de ...: det er de foran les vêtements, ikke en angivelse af et bestemt antal. Eksempel: Je sépare les chaussures des vêtements. — Jeg adskiller skoene fra tøjet. Sætningen samles sådan: Est-ce que markerer spørgsmålet, je dois spørger om talerens nødvendighed, og séparer les liquides des vêtements angiver handlingen og de to ting, der skal holdes adskilt. Hele betydningen er derfor: »Skal jeg adskille væskerne fra tøjet?«

4. Mets les liquides dans un sac en plastique avant de les mettre dans la valise.

   Læg væskerne i en plastikpose, før du pakker dem.

   avant de

   før

   les mettre

   at lægge dem

   Uddybende forklaring

   Mets betyder her “læg”. Det er imperativ af mettre (“at lægge” eller “at placere”) til tu: mettre → tu mets i nutid, men imperativen er mets. Eksempel: Mets le livre ici. — “Læg bogen her.” les liquides betyder “væskerne”. liquides er flertal af liquide (“væske”); artiklen les markerer bestemt flertal. I denne sætning er gruppen det, der skal lægges. Eksempel: Les liquides sont dans le sac. — “Væskerne er i posen.” dans betyder “i” og angiver her, at noget placeres inde i noget andet. Det kan også bruges om bevægelse ind i et rum eller en beholder: Mets les clés dans la boîte. — “Læg nøglerne i æsken.” un sac betyder “en pose”. sac er hankøn, så den ubestemte artikel er un; den siger ikke i sig selv, hvor mange poser der findes som samlet optælling, men præsenterer en ubestemt pose. Flertal er des sacs. Eksempel: J’ai un sac. — “Jeg har en pose.” en plastique betyder “af plastik”. en angiver her materialet, og plastique er materialets navn. Sammen beskriver gruppen, hvilken slags pose der menes: en pose lavet af plastik. Eksempel: une bouteille en verre — “en glasflaske.” avant de betyder “før” i konstruktionen avant de + infinitiv. Den bruges her til at knytte den efterfølgende handling til den samme aktør som den foregående handling. Eksempel: Lave tes mains avant de manger. — “Vask dine hænder, før du spiser.” les mettre betyder “at lægge dem”. mettre er infinitiven “at lægge/placere”, og les er et direkte objektspronomen i flertal: “dem”. I fransk står dette pronomen foran infinitiven: les mettre, ikke efter den. Her henviser les ifølge oversættelsen til væskerne. Eksempel: Je vais les mettre ici. — “Jeg vil lægge dem her.” la valise betyder “kufferten”. valise er et hunkønsord, derfor bruges den bestemte artikel la; flertal er les valises. I denne sætning er kufferten det sted, hvor væskerne senere skal placeres. Samlet består sætningen af imperativen Mets + objektet les liquides + placeringsangivelsen dans un sac en plastique: “Læg væskerne i en plastikpose.” Derefter tilføjer avant de les mettre dans la valise tidsforholdet: Du skal først lægge væskerne i plastikposen, før du lægger dem i kufferten. Hele betydningen er derfor, som i den faste oversættelse: “Læg væskerne i en plastikpose, før du pakker dem.”

5. La valise semble proche de la limite de poids.

   Kufferten føles tæt på vægtgrænsen.

   valise

   kuffert

   semble

   ser ud til

   proche

   tæt på; nær

   limite

   grænse

   poids

   vægt

   Uddybende forklaring

   valise betyder her “kuffert”. Det er et feminint substantiv; derfor står det med la i La valise. Flertal er les valises. Eksempel: La valise est lourde. — “Kufferten er tung.” semble er nutidsformen af sembler i tredje person ental: “ser ud til” eller “virker”. Her beskriver den en vurdering, ikke en sikker, direkte konstatering. Mønstret quelque chose semble + adjektiv kan genbruges: Le sac semble lourd. — “Tasken ser tung ud.” proche betyder “tæt på” eller “nær”. I denne betydning bruges det normalt med de: proche de .... Adjektivet har samme entalsform for hankøn og hunkøn; i flertal bliver det proches. Her beskriver proche afstanden til den efterfølgende grænse. limite betyder “grænse” eller “maksimumgrænse”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i la limite. La limite de poids er en genbrugelig nominalgruppe for “vægtgrænsen”, hvor de poids angiver, hvilken slags grænse der er tale om. poids betyder “vægt”. Formen staves ens i ental og flertal, så stavningen alene viser ikke tal; her indgår den i de poids og betegner vægt som det relevante mål. Eksempel: Le poids du sac est important. — “Taskens vægt er vigtig.” Samlet er opbygningen La valise + semble + proche de + la limite de poids: “Kufferten ser ud til at være tæt på vægtgrænsen.” semble gør udsagnet vurderende, mens proche de la limite de poids angiver, hvad kufferten vurderes at være tæt på.

6. Alors, mets les livres lourds dans ton sac à dos.

   Så flyt de tunge bøger til din rygsæk.

   Alors

   så

   mets

   flyt; læg

   livres

   bøger

   lourds

   tunge

   dans

   i; ind i

   sac à dos

   rygsæk

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” eller “nå, så” og fungerer som en overgang til en opfordring. Det er ikke en del af selve flyttehandlingen. mets er imperativ af mettre (“at lægge, sætte, placere”) i 2. person ental: “læg/flyt”. Imperativen bruges til en direkte opfordring til én person. Sammenlign mets med nutidsformen tu mets; subjektpronomenet tu udelades normalt i imperativ. Eksempel: Mets le livre ici. — “Læg bogen her.” les livres betyder “bøgerne”. livres er flertal af livre (“bog”), og artiklen les markerer bestemt flertal. Formen livres er altså substantivets flertalsform, ikke en form af verbet. lourds betyder “tunge” og beskriver livres. Adjektivet har her maskulinum flertal: grundformen er lourd, og lourds har flertalsendelsen -s, fordi det beskriver det maskuline flertalsord livres. Eksempel: des sacs lourds — “tunge tasker”. dans betyder “i” eller “ind i” og angiver placering eller bevægelse til et indre rum. Her forbindes det med opfordringen, så bøgerne skal placeres inde i noget. ton sac à dos betyder “din rygsæk”. sac er substantivet “taske”; à dos præciserer typen, nemlig en taske, man bærer på ryggen. ton er et possessivt ord, der passer til det maskuline entalsord sac; det angiver, at tasken tilhører eller hører sammen med den person, der tiltales. Eksempel: Ton sac est lourd. — “Din taske er tung.” Sætningen bygges således op: Alors indleder opfordringen, mets angiver handlingen, les livres lourds er det, der skal flyttes, og dans ton sac à dos angiver målet eller placeringen. Samlet betyder den: “Så flyt de tunge bøger til din rygsæk.”

7. Ça rend la valise plus facile à fermer.

   Det gør det lettere at lukke kufferten.

   Ça

   det

   rend

   gør

   la valise

   kufferten

   plus facile

   lettere

   à fermer

   at lukke

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen og betyder her “det”. Det fungerer som subjekt for rend; den præcise reference behøver ikke være angivet for at forstå sætningen. rend er 3. person ental i nutid af rendre. I mønstret rendre + genstand + adjektiv betyder det “gøre noget [på en bestemt måde]”: Cette clé rend le travail plus facile. — “Denne nøgle gør arbejdet lettere.” Formen rend passer til subjektet Ça. la valise betyder “kufferten”. valise er et feminint substantiv i ental, og derfor står den bestemte artikel som la. Artiklen viser her en bestemt kuffert, ikke blot et bestemt antal. plus facile er den komparative form af facile og betyder “lettere”. plus + adjektiv sammenligner med en tidligere eller tænkt tilstand; sammenligningsleddet behøver ikke at blive nævnt. facile har samme stavemåde i maskulinum og femininum, selv om det her beskriver det feminine substantiv valise. à fermer består af præpositionen à og infinitiven fermer, “at lukke”. Efter facile angiver à + infinitiv, hvilken handling der er let eller vanskelig: un bouton facile à trouver — “en knap, der er let at finde”. Her er handlingen at lukke kufferten. Sammen danner delene mønstret Ça rend X plus facile à + infinitiv: “Det gør X lettere at gøre.” Derfor betyder hele ytringen: “Det gør det lettere at lukke kufferten.”

8. Elle devrait être prête pour le voyage maintenant.

   Den burde være klar til turen nu.

   Elle

   hun

   devrait

   burde

   être

   at være

   prête

   klar

   pour

   til

   voyage

   rejse

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Elle er et fransk pronomen i 3. person ental. Det kan betyde “hun” eller “den” om noget, der grammatisk er feminint; her passer den faste oversættelses “den”. Formen identificerer ikke alene den konkrete genstand. devrait er en bøjet form af devoir. Her udtrykker den, at noget forventes eller bør være sådan: “burde”. Sammenlign doit (“skal/må”) og devrait (“burde”). Eksempel: Il devrait arriver bientôt. — “Han burde ankomme snart.” être er infinitiven af “at være”. Konstruktionen devrait être svarer til “burde være”: devoir i denne form efterfølges her af infinitiv. prête betyder “klar” i denne sammenhæng. Adjektivets grundform er prêt; prête er den feminine entalsform og stemmer overens med Elle. Den maskuline entalsform er prêt, mens flertal blandt andet kan være prêts eller prêtes afhængigt af grammatisk køn. pour betyder her “til” og indleder det, som noget er klar til eller beregnet til. Mønstret être prêt(e) pour + substantiv kan bruges om at være klar til en begivenhed eller aktivitet. voyage er substantivet “rejse”. I den fulde gruppe le voyage betyder det “turen” eller “rejsen”; le er den bestemte artikel, mens voyage selv er navnet på rejsen. maintenant betyder “nu” og placerer udsagnet på det aktuelle tidspunkt. Det lægger sig til hele udsagnet snarere end kun til voyage. Samlet bygges sætningen sådan: Elle + devrait être + prête giver “den burde være klar”; pour le voyage angiver, hvad den er klar til; og maintenant betyder “nu”. Hele betydningen er derfor: “Den burde være klar til turen nu.”