Ce
Ce betyder her »dette« og peger på markedet i »Ce marché«. Det står foran et navneord og kan genbruges, når man peger på eller omtaler noget bestemt.
marché
marché betyder her »marked«, altså stedet der omtales i »Ce marché«. Det bruges som navneord om et sted, hvor der sælges varer, blandt andet i sætningen »Ce marché est plus bondé«.
est
est betyder her »er« og forbinder »Ce marché« med beskrivelsen »plus bondé«. Det er en form af être og bruges efter et subjekt, når man beskriver eller identificerer det.
plus
plus betyder her »mere« i sammenligningen »plus bondé que«. Sammen med que bruges det til at sammenligne graden af en egenskab.
bondé
bondé betyder her »overfyldt« eller »fyldt med mennesker« og beskriver markedet i »Ce marché est plus bondé«. Det kan bruges efter être til at beskrive, hvor overfyldt et sted eller en situation er.
que
que betyder her »end« og indleder den anden del af sammenligningen »plus bondé que«. Mønstret »plus ... que« bruges, når noget sammenlignes med noget andet.
je
je betyder her »jeg« og er den, der tænkte over markedets størrelse i »je ne le pensais«. Det står normalt foran det verballed, som fortæller, hvad taleren gør eller mener.
ne
ne markerer her den særlige formulering »que je ne le pensais« efter sammenligningen »plus ... que«; alene gør det ikke udsagnet til en almindelig nægtelse. Det kan bruges i mønstret »plus ... que je ne le pensais«, når virkeligheden sammenlignes med en tidligere forventning.
le
le betyder her »det« og henviser til den netop nævnte vurdering af, hvor overfyldt markedet ville være, i »je ne le pensais«. Som objektspronomen står det foran verbet og erstatter noget, man allerede har omtalt.
pensais
pensais betyder her »troede« i »je ne le pensais«. Det er en form af penser og bruges her til at udtrykke talerens tidligere forventning; formuleringen passer, når virkeligheden viser sig anderledes end forventet.
Garde
Garde betyder her »hold« eller »opbevar« og er en direkte opfordring i »Garde tes objets de valeur«. Det er en form af garder, som bruges til at give en person en praktisk instruktion om at passe på noget.
tes
tes betyder her »dine« og viser, at »objets« tilhører den person, der tales til, i »tes objets de valeur«. Det står foran et navneord i flertal og kan bruges til at knytte noget til den, man taler til.
objets
objets betyder her »genstande« i udtrykket »tes objets de valeur«. Det er de ting, som personen skal opbevare sikkert, og ordet kan bruges som navneord for konkrete ting.
de
de forbinder »objets« med »valeur« i »objets de valeur« og viser forbindelsen til deres værdi. I dette udtryk står de mellem navneordet og det, der beskriver hvilken slags genstande der er tale om.
valeur
valeur betyder her »værdi« i udtrykket »objets de valeur«, som betyder værdigenstande. Det bruges her efter de til at angive, at genstandene har værdi.
dans
dans betyder her »i« og angiver placeringen af værdigenstandene i »dans la poche avant«. Det bruges før et sted eller en beholder, når noget befinder sig inden i den.
la
la betyder her »den« og står foran den bestemte lomme i »la poche avant«. Det er den bestemte artikel, som bruges foran et hunkønsord i ental.
poche
poche betyder her »lomme« i »la poche avant«. Det er stedet, hvor værdigenstandene skal ligge, og ordet kan bruges sammen med dans la til at angive placering.
avant
avant betyder her »forreste« i »la poche avant« og skelner den forreste lomme fra andre lommer. Det står efter poche og præciserer, hvilken lomme der menes.
Est-ce que
Est-ce que indleder her et ja- eller nej-spørgsmål i »Est-ce que je dois fermer complètement mon sac ?«. Est-ce etablerer spørgsmålsformen, mens que forbinder den med resten af sætningen; hele konstruktionen bruges til at spørge, om noget gælder eller bør gøres.
dois
dois betyder her »skal« eller »bør« i spørgsmålet »je dois fermer complètement mon sac«. Det er en form af devoir og står foran en infinitiv, når taleren spørger om nødvendigheden af en handling.
fermer
fermer betyder her »lukke« og angiver den handling, der spørges til i »dois fermer complètement mon sac«. Det står efter dois som infinitiv og bruges til at beskrive, hvad man skal gøre ved en taske eller anden genstand.
complètement
complètement betyder her »helt« og præciserer, at tasken skal lukkes fuldstændigt i »fermer complètement mon sac«. Det kan stå sammen med et handlingsverbum for at angive, at handlingen udføres fuldt ud.
mon
mon betyder her »min« i »Mon téléphone« og »mon sac« og viser, at telefonen og tasken tilhører taleren. Det står foran det navneord, som taleren knytter til sig selv.
sac
sac betyder her »taske« i »mon sac«. Det er den genstand, der skal lukkes helt og holdes foran kroppen, og ordet bruges som navneord for en taske.
Ferme
Ferme betyder her »luk« og er en direkte instruktion i »Ferme-le complètement«. Det er en form af fermer, som bruges i en opfordring til at lukke noget, her tasken.
et
et betyder her »og« og forbinder de to instruktioner i »Ferme-le complètement et tiens-le devant toi«. Det bruges til at kæde handlinger eller udsagn sammen i samme besked.
tiens
tiens betyder her »hold« i »tiens-le devant toi«. Det er en form af tenir, brugt som direkte opfordring, og det står sammen med le for at angive, hvad der skal holdes.
devant
devant betyder her »foran« i »devant toi« og angiver, hvor tasken skal holdes. Det bruges foran en person eller genstand, når placeringen er foran denne.
toi
toi betyder her »dig« i »devant toi«. Det er den betonede form, der står efter devant, og den bruges her til at angive, hvem eller hvad placeringen relateres til.
téléphone
téléphone betyder her »telefon« i »Mon téléphone est dans la poche intérieure«. Det er den værdigenstand, som taleren fortæller er placeret i inderlommen.
intérieure
intérieure betyder her »indre« eller »indvendig« i »la poche intérieure« og beskriver lommen som den indvendige lomme. Det er en form af intérieur, der står sammen med poche for at præcisere, hvilken lomme der menes.
C’est
C’est betyder her »det er« i »C’est plus sûr que la poche extérieure« og bruges til at give en vurdering. Det er den sammentrukne form af ce og est og kan stå foran en beskrivelse.
sûr
sûr betyder her »sikker« i »C’est plus sûr que la poche extérieure«. Sammen med plus og que bruges det til at sige, at den indvendige lomme er sikrere end den udvendige.
extérieure
extérieure betyder her »ydre« eller »udvendig« i »la poche extérieure« og beskriver lommen på ydersiden. Det er en form af extérieur, der står sammen med poche for at skelne den fra den indvendige lomme.
vais
vais betyder her »vil« i den nære fremtidsform »Je vais faire attention«. Det er en form af aller og står foran en infinitiv, når taleren fortæller om en handling, som snart skal udføres.
faire attention
faire attention betyder her »passe på« eller »være forsigtig« i »Je vais faire attention pendant qu’on marche«. Faire bidrager med selve handlingen, mens attention angiver den opmærksomhed eller forsigtighed, man udviser; udtrykket kan genbruges før en situation, man skal være opmærksom i.
pendant
pendant betyder her »mens« i »pendant qu’on marche« og angiver, at forsigtigheden gælder under gåturen. Det bruges til at knytte en handling til det tidsrum, hvor en anden handling foregår.
qu’on
qu’on betyder her »at vi« i »pendant qu’on marche«; que forbinder tidsudtrykket med ledsætningen, og on henviser i denne samtale til de to personer. Kombinationen pendant qu’on + verb bruges til at beskrive noget, der sker, mens man gør noget sammen.
marche
marche betyder her »går« i »qu’on marche«. Det er en form af marcher og beskriver den gående handling, som foregår samtidig med, at taleren vil passe på.
Reste
Reste betyder her »bliv« i »Reste près de moi«. Det er en form af rester, brugt som en direkte opfordring til at forblive tæt på taleren.
près
près betyder her »tæt« i »près de moi« og angiver kort afstand. Det bruges sammen med de før en person eller et sted, når man vil sige, at nogen skal være tæt på dette.
moi
moi betyder her »mig« i »près de moi«. Det er den betonede form, som står efter de, og den angiver, at den anden person skal være tæt på taleren.
pour
pour udtrykker her formålet »så« i »pour qu’on ne se sépare pas«: man skal blive tæt på hinanden for at undgå at blive adskilt. Sammen med que kan pour indlede en ledsætning, der forklarer formålet med en opfordring.
se
se gør verbet refleksivt i »on ne se sépare pas« og viser, at adskillelsen vedrører personerne selv i forhold til hinanden. Det står foran verbet og bruges som en del af konstruktionen se séparer.
sépare
sépare betyder her »skilles« i »on ne se sépare pas«. Det er en form af séparer, som sammen med se og nægtelsen beskriver, at personerne ikke bliver adskilt undervejs.
pas
pas betyder her »ikke« og fuldender nægtelsen i »ne se sépare pas«. Sammen med ne placeres det omkring verbet; denne ne ... pas-konstruktion bruges til at benægte en handling eller situation.