Sikre værdigenstande på et travlt marked | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Ce marché est plus bondé que je ne le pensais.

   Dette marked er mere travlt, end jeg forventede.

   Ce

   dette

   marché

   marked

   est

   er

   plus bondé

   mere fyldt

   que

   end

   je

   jeg

   pensais

   forventede

   Uddybende forklaring

   Ce betyder her “dette” og står foran det hankønnede entalssubstantiv marché. Demonstrativet tilpasses altså køn og tal: ce (hankøn ental), cette (hunkøn ental) og ces (flertal). Foran et hankønsord, der begynder med vokallyd, bruges ofte cet, fx cet hôtel – “dette hotel”. marché betyder “marked”. Det er et hankønsord i ental, hvilket blandt andet ses i ce marché. Ordet kan i andre sammenhænge have andre betydninger, men her er betydningen markedet. est er nutidsformen af être (“at være”) i 3. person ental. Den passer til subjektet ce marché: Le marché est ouvert – “Markedet er åbent.” plus bondé betyder “mere fyldt” eller “mere overfyldt”. bondé er et beskrivende adjektiv med grundformen bondé; her står det i hankøn ental, så det passer til marché. Andre former er fx bondée i hunkøn ental og bondés i hankøn flertal. Mønstret plus + adjektiv + que bruges til sammenligning: Cette rue est plus calme que l’autre – “Denne gade er roligere end den anden.” que indleder den anden del af sammenligningen og betyder her “end”. I mønstret plus X que Y sammenlignes X med Y. je er 1. person ental og betyder “jeg”. Det er subjektet i den følgende del, ikke i hoveddelen Ce marché est.... pensais er 1. person ental af penser i imparfait. Penser betyder normalt “at tænke” eller “at mene”; i denne sammenhæng handler formen om den tidligere forventning, så den faste oversættelses betydning “forventede” passer. Imparfait fremstiller her den tanke eller forventning, der allerede fandtes, da taleren sammenlignede den med den aktuelle situation. I que je ne le pensais er le et pronomen, der henviser til den forventede grad eller situation: omtrent “end jeg troede”. Ne er her det såkaldte eksplétive ne i en sammenligning; det gør ikke hele udsagnet negativt. Den genanvendelige konstruktion er plus + adjektiv + que je ne le pensais – “mere ... end jeg troede”. Hele ytringen samles sådan: Ce marché (“dette marked”) + est plus bondé (“er mere fyldt”) + que je ne le pensais (“end jeg troede/forventede”). Betydningen er: “Dette marked er mere travlt, end jeg forventede.”

2. Garde tes objets de valeur dans la poche avant.

   Læg dine værdigenstande i forlommen.

   Garde

   opbevar

   objets de valeur

   værdigenstande

   poche

   lomme

   avant

   forreste

   Uddybende forklaring

   Garde er imperativ af garder (”at opbevare/holde”). Formen henvender sig til én person med underforstået tu: Garde ... er her en opfordring til at opbevare noget et bestemt sted. Imperativens form til flere personer eller ved høflig tiltale er gardez. Eksempel: Garde ton téléphone ici. — ”Opbevar din telefon her.” objets de valeur betyder her ”værdigenstande”. objets er flertal af substantivet objet (”genstand”), mens de valeur præciserer, at der er tale om genstande med værdi. Den nyttige konstruktion er objet(s) de valeur; for eksempel un objet de valeur — ”en værdigenstand”. poche er et hunkønsord, der betyder ”lomme”. Her står det i ental: la poche — ”lommen”. Eksempel: Ma poche est vide. — ”Min lomme er tom.” avant betyder ”forreste” i poche avant. Det står efter substantivet og beskriver, hvilken lomme der menes: une poche avant — ”en forlomme”. Som selvstændigt tidsord kan avant også betyde ”før”, men i denne nominalgruppe beskriver det placeringen. Samlet består ytringen af imperativen Garde, genstanden tes objets de valeur (”dine værdigenstande”) og stedet dans la poche avant (”i forlommen”). Hele betydningen er derfor: ”Læg/opbevar dine værdigenstande i forlommen.” Konstruktionen Garde [noget] dans [et sted] kan genbruges, for eksempel Garde les clés dans le sac. — ”Opbevar nøglerne i tasken.”

3. Est-ce que je dois fermer complètement mon sac ?

   Skal jeg lyne min taske helt?

   Est-ce que

   markør for et ja/nej-spørgsmål

   je dois

   jeg skal

   fermer

   lukke

   complètement

   helt

   mon sac

   min taske

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør ytringen til et ja/nej-spørgsmål. Det efterfølges af almindelig helsætningsordstilling, så mønstret kan genbruges: Est-ce que + subjekt + udsagnsled. Eksempel: Est-ce que tu viens ? = Kommer du? je dois betyder her, at taleren spørger, om vedkommende skal gøre noget som en nødvendighed eller pligt. dois er en bøjet form af devoir for je; devoir + infinitiv udtrykker typisk pligt eller nødvendighed. Eksempel: Je dois partir. = Jeg skal gå. fermer er infinitiven af fermer og betyder her at lukke tasken; i den faste danske oversættelse gengives den konkrete handling som at lyne tasken. Efter dois står verbet i infinitiv: je dois fermer = jeg skal lukke. Eksempel: Je dois fermer la porte. = Jeg skal lukke døren. complètement betyder helt eller fuldstændigt. Det præciserer graden af lukningen: der spørges om at lukke tasken helt, ikke blot delvist. Det er et adverbium, som her knytter sig til handlingen fermer. mon sac betyder min taske. mon er et possessivt bestemmelsesord, og sac er navneordet for taske. mon er her hankøn ental, fordi sac er et hankønsord i ental; det er altså ikke kun entallet, der bestemmer formen. Formen mon bruges også foran et hunkønsord i ental, når ordet begynder med en vokallyd, men den brug er ikke aktuel i denne frase. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Est-ce que markerer ja/nej-spørgsmålet, je dois fermer betyder at taleren skal lukke, complètement angiver, at lukningen skal være fuldstændig, og mon sac angiver genstanden. Hele ytringen spørger derfor, om taleren skal lyne sin taske helt.

4. Ferme-le complètement et tiens-le devant toi.

   Luk den helt, og hold den foran dig.

   Ferme-le

   luk den

   complètement

   helt

   tiens-le

   hold den

   devant toi

   foran dig

   Uddybende forklaring

   Ferme-le er bydeformen af fermer (“at lukke”) til tu: ferme. -le er et direkte objektpronomen, der står efter verbet i den positive imperativ og forbindes med en bindestreg. Her betyder kombinationen “luk den”. I en nægtelse står pronomenet derimod før verbet, fx Ne le ferme pas (“Luk den ikke”). complètement er et adverbium og præciserer graden: handlingen skal udføres helt, ikke kun delvist. Det svarer til adjektivet complet i en anden ordklasse; adverbiet ændrer ikke form efter det, der lukkes. tiens-le bygger på tenir (“at holde”). tiens er den uregelmæssige bydeform til tu, ikke en form af fermer; -le er igen det direkte objektpronomen. Den nyttige kontrast er tenir → tu tiens i nutid og imperativ tiens. Kombinationen betyder her “hold den”. devant toi betyder “foran dig”. devant er en præposition, og toi er den betonede form af pronomenet “du/dig”, som bruges efter præpositioner. Det er ikke selve toi, der angiver, hvad “den” er; toi angiver personen, som genstanden skal holdes foran. Samlet består sætningen af to imperativer: Ferme-le complètement (“Luk den helt”) og tiens-le devant toi (“og hold den foran dig”). Objektet er det samme i begge dele, fordi le gentages ved hvert verb; den givne tekst fastslår ikke med sikkerhed, hvilken konkret genstand pronomenet henviser til.

5. Mon téléphone est dans la poche intérieure.

   Min telefon er i inderlommen.

   Mon

   min

   téléphone

   telefon

   est

   er

   dans

   i

   poche

   lomme

   intérieure

   indre

   Uddybende forklaring

   Mon betyder her “min” og er et possessivt ord. Formen mon står sammen med det hankønnede entalsord téléphone; med et hunkønsord i ental bruges normalt ma, som i ma poche. Det er grammatisk køn og tal på det ejede ord, ikke ejeren, der styrer denne form. Téléphone er et hankønsord for “telefon”. Ental er un téléphone, mens flertal er des téléphones. I denne sætning er det telefonen, der ejes: mon téléphone = “min telefon”. Est er nutidsformen af être (“at være”) i tredje person ental: il/elle est. Den forbinder her telefonen med dens placering. Eksempel: Le livre est sur la table. — “Bogen er på bordet.” Dans er en præposition, der angiver, at noget befinder sig inde i noget andet eller inden for et område. Her indleder den placeringsleddet dans la poche intérieure — “i den indre lomme”. Poche betyder “lomme” og er et hunkønsord: une poche. Derfor står bestemt ental som la poche. Flertal er les poches. I den faste sætning er det en lomme, der beskrives som telefonens placering. Intérieure betyder “indre” eller “indvendig” her. Det er hunkønsformen i ental af adjektivet intérieur; den passer til poche. Hankønsformen er intérieur, som i un compartiment intérieur. Adjektivet står efter substantivet i la poche intérieure. Samlet bygges sætningen sådan op: Mon téléphone (“min telefon”) + est (“er”) + dans la poche intérieure (“i den indre lomme”). Hele betydningen er derfor: “Min telefon er i inderlommen.”

6. C’est plus sûr que la poche extérieure.

   Det er sikrere end yderlommen.

   C’est

   det er

   plus sûr

   sikrere

   que

   end

   poche

   lomme

   extérieure

   ydre

   Uddybende forklaring

   C’est er en sammentrækning af ce og est: ce fungerer her som et pronomen med betydningen “det”, og est er nutidsformen af être (“at være”) i 3. person ental. Eksempel: C’est utile. — “Det er nyttigt.” plus sûr betyder her “sikrere”. sûr er grundformen “sikker”, og plus sûr er den komparative form “mere sikker/sikrere”; plus markerer sammenligningen. Eksempel: Cette route est plus sûre. — “Denne rute er sikrere.” Her får adjektivet den feminine form sûre, fordi det beskriver cette route; i den faste ytring står formen sûr. que forbinder de to led i sammenligningen og svarer her til “end”. Mønstret er plus + adjektiv + que: C’est plus simple que ça. — “Det er enklere end det.” poche er et feminint substantiv og betyder “lomme”. Den bestemte artikel la i den samlede nominalgruppe viser, at der tales om en bestemt lomme: la poche — “lommen”. Eksempel: La poche est vide. — “Lommen er tom.” extérieure betyder “ydre” i denne sammenhæng og beskriver poche. Grundformen er extérieur; extérieure er den feminine entalsform, der stemmer overens med det feminine substantiv poche. Eksempel: la porte extérieure — “den ydre dør”. Samlet er la poche extérieure “yderlommen”. Sammenligningsmønstret C’est plus sûr que ... siger, at noget er sikrere end det, der kommer efter que. Derfor betyder hele ytringen: “Det er sikrere end yderlommen.”

7. Je vais faire attention pendant qu’on marche.

   Jeg vil passe på, mens vi går.

   Je vais

   jeg vil/skal til at

   faire attention

   passe på

   pendant qu’on

   mens vi

   marche

   går

   Uddybende forklaring

   Je vais er en form af aller i nutid: je vais. Sammen med et efterfølgende verbum i infinitiv danner det futur proche, altså en nær eller planlagt fremtid: je vais + infinitiv = “jeg vil/skal til at …”. Her er infinitiven faire, så je vais faire betyder “jeg vil passe på” i den faste vending nedenfor. Det er ikke vais, der bøjes efter faire; aller bøjes efter personen, mens faire bliver stående i infinitiv. faire attention er en fast vending, bogstaveligt “gøre opmærksomhed”, men den bruges med betydningen “at passe på” eller “at være opmærksom”. Den kan genbruges med andre personer: Fais attention ! betyder “Pas på!”, mens Nous faisons attention betyder “Vi passer på”. I den faste sætning er faire derfor ikke betydningen “lave” i almindelig forstand. pendant qu’on består af pendant que (“mens”) og on. Efter que bliver on subjekt for den følgende handling. on har samme verbumbøjning som 3. person ental, men bruges ofte med betydningen “man” eller, som her ifølge oversættelsen, “vi”. Derfor får det følgende verbum entalsformen marche, selv om den tilsigtede betydning er “vi går”. marche er nutidsformen af marcher (“gå; gå til fods”) med subjektet on: on marche. Andre nyttige former er je marche (“jeg går”) og nous marchons (“vi går”). Formen marche her beskriver den samtidige handling efter pendant que, ikke en særskilt fremtidsform. Samlet betyder Je vais faire attention pendant qu’on marche: “Jeg vil passe på, mens vi går.” Je vais faire attention angiver den planlagte eller nært forestående handling, og pendant qu’on marche angiver, hvornår den foregår.

8. Reste près de moi pour qu’on ne se sépare pas.

   Bliv tæt på mig, så vi ikke bliver skilt ad.

   Reste

   Bliv

   près de moi

   tæt på mig

   se sépare

   skilles ad

   pour qu’on … ne se sépare pas

   så vi ikke skilles ad

   Uddybende forklaring

   Reste er imperativ af rester («at blive»). Formen henvender sig til én person: «Bliv!» Imperativ bruges her til en direkte opfordring. Et genanvendeligt mønster er Reste + sted eller retning: Reste ici. — «Bliv her.» près de moi angiver placering tæt på taleren: près de betyder «tæt på», og moi er den betonede form af «jeg/mig» efter præpositionen de. Reste près de moi. betyder derfor «Bliv tæt på mig.» pour qu’on indleder formålet eller den ønskede følge: pour que efterfølges her af konjunktiv. on betyder i denne sætning «vi», hvilket også fremgår af den faste oversættelse. I andre sammenhænge kan on have en anden menneskelig reference, så betydningen skal bestemmes af konteksten. Eksempel: Je parle doucement pour qu’il comprenne. — «Jeg taler sagte, for at han kan forstå.» ne se sépare pas betyder «ikke skilles ad». Verbet er se séparer, «at skilles» eller «at gå fra hinanden»; sépare er her præsens konjunktiv efter pour que. ne ... pas danner nægtelsen, og se viser den refleksive eller gensidige konstruktion. I denne sætning er det gruppen «vi», der ikke skal skilles ad. Eksempel: Nous ne nous séparons pas. — «Vi skilles ikke ad.» Samlet består ytringen af opfordringen Reste près de moi («Bliv tæt på mig») og formålsleddet pour qu’on ne se sépare pas («så vi ikke bliver skilt ad»). Hele betydningen er derfor: «Bliv tæt på mig, så vi ikke bliver skilt ad.»