Je
«Je» betyder «jeg» og er den, der mister koncentrationen i dialogen. Det står foran verbet i mønsteret «Je» + udsagnsord, som i «Je perds».
perds
«perds» betyder her «mister» i «Je perds ma concentration». Formen kommer fra perdre; mønsteret «Je perds» kan bruges, når man siger, at man mister noget.
ma
«ma» betyder «min» foran «concentration» og viser, at koncentrationen tilhører den talende. Det bruges foran et entalsord, som i «ma concentration».
concentration
«concentration» betyder her «koncentration» eller «fokus». I «ma concentration» er det det, den talende er ved at miste; udtrykket kan bruges om fokus under arbejde.
Éloignons-nous
«Éloignons-nous» betyder «lad os gå væk» og er en opfordring til gruppen om at fjerne sig fra arbejdet et øjeblik. Formen indeholder både opfordringen og «nous», som viser, at taleren selv er med.
et
«et» betyder «og» og forbinder de to handlinger i «Éloignons-nous et allons prendre un café». Det bruges til at forbinde ord, led eller handlinger.
allons
«allons» betyder her «lad os gå» i opfordringen «allons prendre un café». Formen kommer fra aller og bruges her til at foreslå en fælles handling.
prendre
«prendre» betyder grundlæggende «tage», men i «prendre un café» handler det om at få eller drikke en kaffe. Mønstret «prendre un café» kan bruges som en praktisk invitation til kaffe.
un
«un» betyder «en» i «un café» og står foran «café». Det er den ubestemte artikel, der bruges her, når man nævner én kaffe uden at specificere hvilken.
café
«café» betyder «kaffe» i «prendre un café». Udtrykket «prendre un café» bruges, når man foreslår at få eller drikke kaffe, for eksempel i en pause.
Une
«Une» betyder «en» i «Une courte pause» og står foran «pause». Det er den ubestemte artikel, der bruges foran dette entalsord.
courte
«courte» betyder «kort» og beskriver «pause» i «Une courte pause». Formen er den, der bruges sammen med «pause» her; mønstret er artikel + beskrivende ord + navneord.
pause
«pause» betyder «pause» i «Une courte pause». Her er det en kort afbrydelse fra arbejdet, og «faire une pause» er et almindeligt mønster for at holde pause.
semble
«semble» betyder «synes» eller «lyder» i «Une courte pause semble utile». Det kommer fra sembler og bruges her efter det, man vurderer, før et beskrivende ord som «utile».
utile
«utile» betyder «nyttig» eller «hjælpsom» i «semble utile». Det beskriver pausen som noget, der kan hjælpe; mønstret «semble utile» kan bruges om en idé eller handling, der virker nyttig.
Nous
«Nous» betyder «vi» i «Nous pouvons nous étirer». Det er den gruppe, der kan strække sig og senere færdiggøre arbejdet; det står normalt foran verbet som subjekt.
pouvons
«pouvons» betyder «kan» i «Nous pouvons nous étirer». Formen kommer fra pouvoir og står foran en infinitiv; mønstret «Nous pouvons» + handling bruges til at udtrykke mulighed eller evne.
étirer
«étirer» betyder «strække» i konstruktionen «nous étirer», altså strække os. Det står efter «pouvons», og mønstret «pouvoir» + infinitiv bruges til at sige, hvad man kan gøre.
avant
«avant» betyder «før» i «avant de nous rasseoir». Her placerer det det at sætte sig ned igen efter en tidligere handling; mønstret «avant de» + infinitiv bruges før en handling.
de
«de» er forbindelsesordet i «avant de nous rasseoir» og gør det muligt at følge «avant» med en infinitiv. Hele mønstret «avant de» + handling betyder «før man gør noget».
rasseoir
«rasseoir» betyder «sætte sig ned igen» i «nous rasseoir». Det står efter «avant de» og bruges her om at vende tilbage til siddende arbejde efter strækningen.
Est-ce
«Est-ce» indleder spørgsmålet «Est-ce qu'on devrait revenir au rapport après le café ?». Sammen med «que» gør det sætningen til et direkte spørgsmål og svarer her til «skal vi ...?».
qu'on
«qu'on» betyder her «at vi» i spørgsmålet «Est-ce qu'on devrait revenir au rapport après le café ?». Det forbinder spørgsmålskonstruktionen med «on», som i denne dialog henviser til de to personer.
devrait
«devrait» betyder «burde» i «on devrait revenir au rapport». Formen kommer fra devoir og gør spørgsmålet til et forslag om, hvad de bør gøre efter kaffen.
revenir
«revenir» betyder «vende tilbage» i «revenir au rapport». Det står efter «devrait» som den handling, der foreslås; mønstret «revenir à» bruges, når man vender tilbage til noget.
au
«au» betyder her «til» i «revenir au rapport». Det er den sammentrukne form af «à» og «le», og den står foran «rapport» i dette udtryk.
rapport
«rapport» betyder «rapport» i «revenir au rapport». Her er det det arbejde, de vender tilbage til efter kaffepausen; det kan bruges efter «revenir au» i samme betydning.
après
«après» betyder «efter» i «après le café». Det angiver, at de vender tilbage til rapporten senere end kaffen; mønstret «après» + navneord bruges til at placere en handling i tid.
le
«le» betyder «den» eller «det» i «le café» og gør kaffen bestemt i denne sammenhæng. Det står foran «café» i den bestemte nominalgruppe «le café».
Ensuite
«Ensuite» betyder «derefter» eller «så» og viser, at næste del af rapporten færdiggøres efter pausen. Det bruges som et forbindelsesord, der fører samtalen videre til den næste handling.
pourrons
«pourrons» betyder «vil kunne» i «nous pourrons finir la partie suivante». Formen kommer fra pouvoir og peger på, hvad de kan gøre senere; den står foran infinitiven «finir».
finir
«finir» betyder «afslutte» eller «gøre færdig» i «finir la partie suivante». Det står efter «pourrons» og tager her «la partie suivante» som det, der skal færdiggøres.
la
«la» betyder «den» i «la partie suivante» og står foran «partie». Det gør den nævnte del bestemt i denne sætning.
partie
«partie» betyder «del» i «la partie suivante». Her er det den næste del af rapporten, som de vil færdiggøre; mønstret «finir la partie» kan bruges om at gøre en del færdig.
suivante
«suivante» betyder «følgende» eller «næste» og beskriver «partie» i «la partie suivante». Det hjælper med at identificere, hvilken del af rapporten der menes.
vais
«vais» betyder her «vil» i «Je vais enregistrer le fichier» og viser en plan for den nærmeste fremtid. Formen kommer fra aller; mønstret «Je vais» + infinitiv bruges til at sige, hvad man vil gøre.
enregistrer
«enregistrer» betyder «gemme» i «enregistrer le fichier». Det står efter «vais», og mønstret «enregistrer» + fil bruges, når man gemmer en fil.
fichier
«fichier» betyder «fil» i «enregistrer le fichier». Det er det, der skal gemmes, før de går; ordet kan bruges som objekt efter «enregistrer».
notre
«notre» betyder «vores» i «notre départ» og viser, at afgangen gælder de to personer sammen. Det står foran navneordet «départ».
départ
«départ» betyder «afgang» eller «det at gå» i «avant notre départ». Her henviser det til det tidspunkt, hvor de forlader arbejdspladsen; udtrykket «avant notre départ» betyder «før vi går».
Enregistre-le
«Enregistre-le» betyder «gem den» og er en direkte opfordring til én person om at gemme filen nu. «Le» står fastgjort efter verbet i denne opfordring og henviser til «fichier».
maintenant
«maintenant» betyder «nu» i «Enregistre-le maintenant». Det angiver, at handlingen skal ske med det samme; det kan placeres efter en opfordring for at gøre tidspunktet tydeligt.
comme
«comme» indgår i udtrykket «comme ça», som her betyder «sådan» eller «på den måde». Sammen med «ça» forklarer udtrykket, hvordan den foreslåede handling skal forhindre tab.
ça
«ça» betyder «det» i «comme ça», men hele udtrykket betyder her «sådan» eller «på den måde». Det bruges til at henvise til den netop nævnte måde at gøre noget på.
ne
«ne» er den første del af nægtelsen i «ne perdrons rien». Sammen med «rien» viser det, at de ikke vil miste noget; mønstret «ne» + udsagnsord + «rien» bruges til «ikke ... noget».
perdrons
«perdrons» betyder «vil miste» i «nous ne perdrons rien». Formen kommer fra perdre og står efter «nous» samt i nægtelsen med «ne»; den bruges her om noget, der ikke går tabt.
rien
«rien» betyder «ingenting» eller «noget» i den nægtede konstruktion «ne perdrons rien». Sammen betyder «ne perdrons rien» «vi vil ikke miste noget»; «rien» står efter verbet i denne konstruktion.