En kort kaffepause på arbejdet | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je perds ma concentration.

   Jeg mister fokus.

   Je

   jeg

   perds

   mister

   ma

   min/mit (femininum ental)

   concentration

   koncentration; fokus

   Uddybende forklaring

   Je er subjektpronomenet for den talende: “jeg”. Det står foran verbet i denne sætning. I andre personer bruges for eksempel tu for “du” og il/elle for “han/hun”; valget afhænger af, hvem der handler. perds kommer fra grundformen perdre, “at miste”. Formen perds er nutid i første person ental sammen med je: je perds = “jeg mister”. Den samme skrivemåde bruges også med tu, som i tu perds; person fremgår derfor af subjektet. Eksempel: Je perds mes clés. = “Jeg mister mine nøgler.” ma er et possessivt bestemmelsesord, der betyder “min” foran et hunkønsord i ental. Det bøjes efter det ejede ord, ikke efter den person, der ejer det. Her står det foran concentration, som er hunkøn: ma concentration. Til sammenligning hedder “min” foran et hankønsord mon, som i mon livre = “min bog”, mens flertal bruger mes, som i mes clés = “mine nøgler”. concentration er et hunkønsnavneord, der her betyder evnen til at holde opmærksomheden samlet; i den faste oversættelse gengives det naturligt som “fokus”. Det kan også bruges om selve koncentrationen som mental tilstand, for eksempel J’ai besoin de concentration. = “Jeg har brug for koncentration.” Sammen danner Je perds ma concentration en nutidsytring: je angiver den talende, perds angiver at miste, og ma concentration angiver det, der mistes. Den samlede betydning er derfor “Jeg mister fokus.”

2. Éloignons-nous et allons prendre un café.

   Lad os gå væk og hente kaffe.

   Éloignons-nous

   Lad os gå væk

   allons

   lad os gå

   prendre

   hente

   café

   kaffe

   Uddybende forklaring

   Éloignons-nous betyder her, at taleren foreslår, at gruppen bevæger sig væk. Formen er imperativ i 1. person flertal af det refleksive verbum s’éloigner (“gå væk”): éloignons-nous = “lad os gå væk”. -nous viser, at handlingen også omfatter taleren. Sammenlign med Éloigne-toi = “gå væk” til én person. allons er imperativ i 1. person flertal af aller (“gå”): allons = “lad os gå”. Formen allons kan også være nutidsformen “vi går”, men her fungerer den som et forslag eller en opfordring. Konstruktionen allons + infinitiv kan bruges til at foreslå, hvad man skal gøre nu. prendre er infinitivformen af prendre. I denne forbindelse betyder prendre un café at tage eller hente kaffe, altså at gå efter kaffe eller få sig en kaffe. Infinitiven står efter allons, fordi aller + infinitiv angiver den handling, man foreslår at udføre. Eksempel: Nous allons manger. — “Vi skal spise.” café er et hankønsord, der betyder “kaffe” eller “en kaffe”, afhængigt af sammenhængen. I den faste sætning står det efter den ubestemte artikel un: un café. Artiklen markerer her den franske nominale konstruktion, men den danske oversættelse kan naturligt gengive den som “kaffe”. Ordet kan også betyde “café” som sted i andre sammenhænge; her er betydningen drikken. Samlet består ytringen af to sideordnede forslag: Éloignons-nous (“lad os gå væk”) og allons prendre un café (“lad os gå/hente kaffe”). et forbinder forslagene, så betydningen bliver: “Lad os gå væk og hente kaffe.”

3. Une courte pause semble utile.

   En kort pause lyder nyttig.

   courte

   kort

   pause

   pause

   semble

   synes

   utile

   nyttig

   Uddybende forklaring

   courte betyder her “kort” og er hunkøns ental af court. Det retter sig efter pause, som er et hunkønsord. Bøjningen er: court (hankøn ental), courte (hunkøn ental), courts (hankøn flertal), courtes (hunkøn flertal). Eksempel: une courte promenade — “en kort gåtur”. pause betyder “pause” og er et hunkønsord: une pause. Ordet kan bruges om et ophold i en aktivitet eller et arbejde. Eksempel: Nous faisons une pause. — “Vi holder en pause.” semble er 3. person ental i nutid af verbet sembler, “at synes/at virke”. I denne sætning udtrykker semble en vurdering af, at noget virker nyttigt; det betyder ikke, at subjektet selv taler eller mener noget. Eksempel: Cette idée semble bonne. — “Denne idé virker god.” utile betyder “nyttig”. Formen er den samme i hankøn og hunkøn ental, men flertalsformen er utiles: un conseil utile, une pause utile, des conseils utiles. Eksempel: Ce conseil est utile. — “Dette råd er nyttigt.” Samlet består sætningen af Une courte pause — “en kort pause” — og semble utile — “synes/virker nyttig”. Den fulde betydning er derfor: “En kort pause lyder nyttig.” Mønstret [subjekt] semble [adjektiv] kan genbruges til at sige, at noget virker på en bestemt måde, for eksempel Le plan semble simple — “Planen virker enkel.”

4. Nous pouvons nous étirer avant de nous rasseoir.

   Vi kan strække os, før vi sætter os ned igen.

   Nous pouvons

   vi kan

   nous étirer

   strække os

   avant de

   før

   nous rasseoir

   sætte os ned igen

   Uddybende forklaring

   Nous pouvons betyder her “vi kan”. pouvons er nutidsformen af pouvoir for første person flertal: je peux, nous pouvons. Konstruktionen nous pouvons + infinitiv bruges til at sige, at vi har mulighed for eller tilladelse til at gøre noget. Eksempel: Nous pouvons commencer. — “Vi kan begynde.” nous étirer betyder “strække os”. étirer er infinitivformen “at strække”; nous er det refleksive pronomen, fordi de personer, der strækker, også er dem, der bliver strakt. I infinitivkonstruktionen står pronomenet foran verbet: nous étirer. Sammenlign étirer les bras — “strække armene” — hvor det, der strækkes, ikke er et refleksivt pronomen. avant de betyder “før at” eller naturligt på dansk “før”. Her indleder det en infinitivkonstruktion: avant de + infinitiv. Da den underforståede aktør er den samme som i den foregående del, fortsætter konstruktionen med nous étirer. Eksempel: Lavez-vous les mains avant de manger. — “Vask hænder, før I spiser.” Ved en anden aktør bruges normalt avant que med en bøjet verbform, for eksempel avant qu'il arrive — “før han kommer”. nous rasseoir betyder “sætte os ned igen”. rasseoir er infinitivformen med betydningen “sætte ned igen” eller “sætte sig igen” i denne refleksive brug; nous viser, at aktøren sætter sig selv. Formen bygger på asseoir “sætte sig” med re-, som her angiver gentagelse. Eksempel: Nous allons nous rasseoir. — “Vi sætter os ned igen.” Samlet er mønstret Nous pouvons + infinitiv + avant de + infinitiv: “Vi kan gøre X, før vi gør Y.” Her siger Nous pouvons nous étirer “vi kan strække os”, og avant de nous rasseoir tilføjer, at det sker før vi sætter os ned igen. Hele ytringen betyder derfor: “Vi kan strække os, før vi sætter os ned igen.”

5. Est-ce qu'on devrait revenir au rapport après le café ?

   Skal vi vende tilbage til rapporten efter kaffen?

   Est-ce qu'on

   er det sådan, at vi …?

   devrait

   burde

   revenir

   vende tilbage

   rapport

   rapport

   après

   efter

   café

   kaffe

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'on indleder et ja/nej-spørgsmål. on er subjektformen; i denne sætning svarer den ifølge oversættelsen til “vi”. Mønstret Est-ce que + subjekt + verbal kan bruges til et neutralt spørgsmål. Eksempel: Est-ce qu'on commence ? — “Begynder vi?” devrait er 3. person ental af devoir i konditionalis. Her udtrykker formen et forslag eller en overvejelse: “burde”. Den står før infinitiven revenir. Sammenlign doit (“skal/må”) med devrait (“burde”); konditionalis gør udsagnet mindre direkte. Eksempel: On devrait partir. — “Vi burde tage af sted.” revenir er infinitiv og betyder “vende tilbage”. Den kan stå efter et bøjet verbum som devrait; det er devrait, der bærer tid, person og konditionalis, mens revenir forbliver infinitiv. revenir betyder at vende tilbage til et sted eller en situation, mens venir blot betyder “komme”. Eksempel: Elle veut revenir demain. — “Hun vil vende tilbage i morgen.” rapport er et maskulint substantiv og betyder her “rapporten”. I den fulde forbindelse er au sammentrækningen af à le: revenir au rapport betyder derfor “vende tilbage til rapporten”. Den bestemte form viser, at der er tale om en bestemt rapport i situationen; den danske oversættelse angiver ikke yderligere, hvilken rapport det er. après er en præposition, der betyder “efter” og placerer noget senere end et tidspunkt eller en begivenhed. Her står den foran den bestemte nominalgruppe le café. Eksempel: Après le déjeuner, nous revenons. — “Efter frokosten vender vi tilbage.” café er et maskulint substantiv og betyder her “kaffen”. le café er den bestemte form “kaffen”; uden artikel kan café også bruges i andre nominale sammenhænge, men den bestemte artikel er den form, der står i denne sætning. Samlet er strukturen Est-ce que + on + devrait + infinitiv + ... + après + tidspunkt/begivenhed. Est-ce qu'on devrait revenir au rapport après le café ? spørger derfor, om vi burde vende tilbage til rapporten efter kaffen. Spørgsmålet fremsætter dette som et forslag eller en overvejelse, ikke som en konstatering.

6. Ensuite, nous pourrons finir la partie suivante.

   Så kan vi gøre næste del færdig.

   Ensuite

   derefter

   nous pourrons

   kan vi

   finir

   gøre færdig

   partie

   del

   suivante

   næste

   Uddybende forklaring

   Ensuite betyder her „derefter” og placerer handlingen efter noget, der allerede er nævnt eller forstået. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form efter personer eller tal. nous pourrons består af pronomenet nous („vi”) og futurumsformen pourrons af pouvoir („at kunne”). Formen pourrons er 1. person flertal i futurum: nous pourrons = „vi vil kunne” eller, i denne sammenhæng, naturligt „vi kan”. Den udtrykker her mulighed eller evne på et senere tidspunkt; den er ikke nutidsformen pouvons. Sammenlign: nous pouvons finir = „vi kan gøre færdig” nu eller generelt, mens nous pourrons finir peger fremad. finir er infinitiven „at gøre færdig” eller „at afslutte”. Efter pouvoir står det næste verbum i infinitiv: nous pourrons finir = „vi vil kunne gøre færdig”. Eksempel: Je peux finir le travail. — „Jeg kan gøre arbejdet færdigt.” partie er et feminint entalssubstantiv, der her betyder „del”. Det kan også bruges om en del af et spil eller en kamp, men den relevante betydning her er en del af noget. Eksempel: Cette partie est courte. — „Denne del er kort.” suivante betyder „følgende” eller „næste” og beskriver partie. Adjektivet står i femininum ental for at passe til det feminine entalssubstantiv partie; dets maskuline entalsform er suivant. Formen er ikke en del af substantivets bøjning: partie er substantivet, og suivante er adjektivet. I denne placering betyder la partie suivante „den næste del”. Samlet betyder Ensuite, nous pourrons finir la partie suivante.: „Derefter kan vi gøre den næste del færdig.” Mønstret nous pourrons + infinitiv kan genbruges om en fremtidig mulighed eller mulighed for at udføre en handling, for eksempel Nous pourrons commencer demain. — „Vi kan begynde i morgen.”

7. Je vais enregistrer le fichier avant notre départ.

   Jeg vil gemme filen, før vi går.

   Je vais

   jeg vil

   enregistrer

   gemme

   fichier

   fil

   avant

   før

   départ

   afgang

   Uddybende forklaring

   Je vais består af pronomenet je (jeg) og første person ental af aller (at gå): je vais. Sammen med en infinitiv danner det nær fremtid, je vais + infinitiv, som her betyder, at handlingen vil ske snart eller er planlagt. Det er ikke selve verbet enregistrer, der bøjes i denne konstruktion. Eksempel: Je vais partir. — Jeg vil gå. enregistrer betyder her at gemme. Det er infinitivformen efter vais; i andre sammenhænge kan verbet også betyde at optage eller registrere, men den danske oversættelse og sammenhængen med le fichier viser betydningen »gemme«. Eksempel: Je vais enregistrer le document. — Jeg vil gemme dokumentet. fichier er et maskulint substantiv og betyder »fil«. Den bestemte artikel står foran det som le fichier, »filen«. Flertalsformen er les fichiers, »filerne«. Eksempel: Le fichier est ouvert. — Filen er åben. avant betyder »før« og indleder her et tidsudtryk. avant + substantiv kan bruges som i avant le départ — før afgangen. Når der følger en hel ledsætning, bruges ofte avant que med en bøjet verbform, eksempelvis avant que nous partions — før vi tager af sted. départ er et maskulint substantiv, der betyder »afgang« eller »det at tage af sted«. I den fulde forbindelse notre départ betyder notre »vores«, så udtrykket er »vores afgang«. Det er ikke départ, men det tilhørende possessive ord, der angiver ejerskabet. Eksempel: Le départ est à huit heures. — Afgangen er klokken otte. Samlet bygges sætningen op som Je vais + infinitiven enregistrer + objektet le fichier + tidsforbindelsen avant notre départ: »Jeg vil gemme filen, før vi går.« notre gør afgangen til noget, der hører til taleren og mindst én anden person, mens départ navngiver tidspunktet eller handlingen at tage af sted. Konstruktionen je vais + infinitiv kan genbruges med andre verber, for eksempel Je vais lire le message. — Jeg vil læse beskeden.

8. Enregistre-le maintenant, comme ça nous ne perdrons rien.

   Gem den nu, så vi ikke mister noget.

   Enregistre-le

   Gem det

   maintenant

   nu

   comme ça

   så

   nous

   vi

   perdrons

   mister

   ne … rien

   ikke noget

   Uddybende forklaring

   Enregistre-le betyder her “gem det”. Enregistre er imperativ af enregistrer (“at gemme/optage”) til én person, som man tiltaler med tu; imperativen bruges til en direkte opfordring. -le er et direkte objektspronomen i hankøn ental, “det/den”. I denne sammenhæng kan det forstås som den fil, der allerede er nævnt: le fichier. På fransk står dette pronomen efter imperativen og forbindes med en bindestreg: Enregistre-le. Ved en nægtende imperativ ændres placeringen, for eksempel Ne l’enregistre pas (“Gem den ikke”). maintenant betyder “nu” og angiver tidspunktet for opfordringen. Det kan genbruges direkte i korte sætninger som Commence maintenant — “Begynd nu”. comme ça betyder her “sådan / på den måde” og fungerer i hele sammenhængen som “så” eller “på den måde”. Det peger på den handling, der netop er foreslået, uden selv at angive en ny deltager eller handling. nous betyder “vi” her og er subjektet for den følgende verbform. Fransk har også objektformen nous, men dens rolle afgøres af placeringen og konstruktionen; her står den før verbet og betyder “vi”. perdrons betyder her “mister”. Det er futur simple af verbet perdre (“at miste”): je perdrai, nous perdrons. Endelsen -ons viser her første person flertal, altså “vi”; den er ikke en del af substantivet eller af rien. Et eksempel er Nous perdrons du temps — “Vi vil spilde tid”. ne ... rien er den franske nægtelseskonstruktion for “ikke noget / ingenting”. ne står før verbet, mens rien står efter det: Nous ne perdrons rien betyder “Vi vil ikke miste noget”. I moderne dagligt talesprog udelades ne ofte, men den fulde form er den almindelige skriftlige konstruktion. Her har rien betydningen “noget” inde i nægtelsen; det betyder ikke alene “ikke”. Samlet består ytringen af imperativen Enregistre-le (“Gem den”), tidsangivelsen maintenant (“nu”) og forbindelsen comme ça (“så”). Den efterfølgende del nous ne perdrons rien betyder “vi vil ikke miste noget”. Hele ytringen er derfor: “Gem den nu, så vi ikke mister noget.”