Et kort telefonopkald før et møde | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je dois passer un bref coup de téléphone.

   Jeg er nødt til at foretage et kort telefonopkald.

   Je dois

   jeg skal; jeg er nødt til

   passer

   foretage

   bref

   kort

   coup de téléphone

   telefonopkald

   Uddybende forklaring

   Je dois betyder her, at taleren er nødt til at gøre noget. dois er nutidsformen af devoir med subjektet je; den fulde række er je dois, tu dois, il/elle doit. Devoir kan i andre sammenhænge også betyde «skylde», men her udtrykker det nødvendighed. Eksempel: Je dois partir. — «Jeg er nødt til at tage af sted.» passer står i infinitiv efter dois. Her betyder det «foretage» i den faste vending om et telefonopkald; det betyder altså ikke her «gå forbi» eller «tilbringe». Infinitiven er den form, man bruger efter devoir: Je dois passer.... Eksempel: Elle doit passer un appel. — «Hun er nødt til at foretage et opkald.» bref er et beskrivende adjektiv, der her betyder «kort». Formen er hankøn ental, fordi den beskriver coup, som er hankøn ental. Adjektivet har formen bref i hankøn og brève i hunkøn; flertal føjer normalt -s til den relevante form. Eksempel: un bref message — «en kort besked». coup de téléphone er en fast og genbrugelig fransk betegnelse for «telefonopkald». coup er substantivet «slag» eller «stød» i andre sammenhænge, men i denne forbindelse indgår det i betydningen «opkald». de téléphone præciserer, hvilken slags coup der menes. Den ubestemte artikel un markerer her et ikke nærmere bestemt opkald; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den grammatiske entalform. Sammenlagt består sætningen af nødvendighed (Je dois) + infinitiven passer + genstanden un bref coup de téléphone: «Jeg er nødt til at foretage et kort telefonopkald.»

2. Tu peux utiliser le couloir si tu as besoin d'intimité.

   Du kan bruge gangen, hvis du har brug for lidt privatliv.

   Tu peux

   du kan

   utiliser

   bruge

   couloir

   gang

   si

   hvis

   as besoin d'

   har brug for

   intimité

   privatliv

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her «du kan». Tu er 2. person ental, og peux er nutidsformen af pouvoir for tu. pouvoir + infinitiv bruges til at udtrykke mulighed eller tilladelse: Tu peux entrer. – «Du kan gå ind.» utiliser er infinitivformen «at bruge». Efter peux står verbet i infinitiv, så det er pouvoir, der bærer person- og tidsformen, mens utiliser forbliver uændret. Eksempel: Vous pouvez utiliser mon téléphone. – «De kan bruge min telefon.» I le couloir betyder couloir «gang». le viser her, at substantivet er maskulint og bestemt; ental alene er ikke nok til at afgøre kønnet. Et nyttigt mønster er utiliser + bestemt genstand: J'utilise la porte. – «Jeg bruger døren.» si betyder «hvis» og indleder betingelsen. Det, der følger efter si, angiver den situation, hvor hovedudsagnet gælder. Eksempel: Si tu es prêt, nous partons. – «Hvis du er klar, tager vi af sted.» as besoin d' er en del af konstruktionen avoir besoin de, «at have brug for». as er 2. person ental i nutid af avoir; besoin er substantivet «behov», og de bliver til d' foran vokalen i intimité. Konstruktionen bøjes i avoir: J'ai besoin de temps. – «Jeg har brug for tid.» intimité er substantivet «privatliv» eller «intimitet» i den betydning, der passer her. Det er et feminint substantiv, men den bestemte artikel ville være elideret i l'intimité, så kønnet ses ikke direkte i den givne form. Eksempel: J'ai besoin d'intimité. – «Jeg har brug for privatliv.» Samlet består udsagnet af muligheden Tu peux utiliser le couloir – «Du kan bruge gangen» – efterfulgt af betingelsen si tu as besoin d'intimité – «hvis du har brug for privatliv». Hele betydningen er derfor: «Du kan bruge gangen, hvis du har brug for privatliv.»

3. Je ne veux pas déranger tout le monde.

   Jeg vil ikke forstyrre alle.

   Je ne veux pas

   Jeg vil ikke

   déranger

   forstyrre

   tout le monde

   alle

   Uddybende forklaring

   Je ne veux pas betyder her “jeg vil ikke”. veux er 1. person ental i nutid af vouloir (“at ville”): je veux, tu veux, il/elle veut. Konstruktionen ne ... pas omslutter det bøjede udsagnsord og gør udsagnet negativt. Når vouloir efterfølges af et andet udsagnsord, står det næste udsagnsord normalt i infinitiv: Je veux partir = “Jeg vil tage af sted”; Je ne veux pas partir = “Jeg vil ikke tage af sted”. I moderne uformelt talesprog udelades ne ofte, men formen her indeholder den fulde negation. déranger betyder her “at forstyrre” eller “at genere”. Det er infinitiven efter veux; derfor er det ikke dérange, som ville være en bøjet form i en anden konstruktion. Eksempel: Je ne veux pas déranger. — “Jeg vil ikke forstyrre.” tout le monde betyder “alle” og bruges som et samlet udtryk for alle personer i den relevante gruppe. Selvom monde bogstaveligt kan betyde “verden” eller “mennesker”, betyder udtrykket her ikke hele planeten som sted, men menneskene som gruppe. Grammatikken er ental: Tout le monde est là = “Alle er her”, hvor est er ental. tout står foran le monde og hører sammen med dette udtryk. Sammen bliver delene: Je ne veux pas + déranger + tout le monde → “Jeg vil ikke forstyrre alle.” Taleren udtrykker en negativ vilje eller hensigt: taleren ønsker ikke at forstyrre den relevante gruppe mennesker.

4. Là-bas, ça devrait être calme en ce moment.

   Der burde være stille derude lige nu.

   Là-bas

   derude

   ça devrait

   det burde

   être

   være

   calme

   stille

   en ce moment

   lige nu

   Uddybende forklaring

   Là-bas betyder her «derude» eller «derovre» og angiver et sted på afstand fra taleren. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter det, der befinder sig dér. ça devrait består af ça, et demonstrativt pronomen, og devrait, konditionalisformen af devoir. I denne sætning udtrykker devrait en forventning eller en sandsynlig vurdering: «burde». Det er ikke det samme som sikkerhed; sammenlign ça doit être calme («der må være stille») med ça devrait être calme («der burde være stille»). Ça henviser her samlet til forholdene på det omtalte sted, uden at et bestemt navngivet substantiv angives. être er infinitiven af être, «at være». Efter devrait står verbet i infinitiv: ça devrait être ... = «der burde være ...». Et genbrugeligt mønster er X devrait être + beskrivelse, for eksempel: La route devrait être libre. — «Vejen burde være fri.» calme beskriver den forventede tilstand og betyder her «stille» eller «rolig». Formen er den samme i maskulinum og femininum ental, men adjektivet får en flertalsform i andre talforhold: un endroit calme, une rue calme, des endroits calmes. Her beskriver det ikke en person, men forholdene på det omtalte sted. en ce moment betyder «lige nu» eller «i øjeblikket». Det er et tidsudtryk, som placerer den forventede tilstand i nutiden. Det kan genbruges med andre udsagn, for eksempel: Je travaille en ce moment. — «Jeg arbejder lige nu.» Samlet bygges sætningen sådan op: Là-bas angiver stedet, ça devrait être udtrykker en forventning om en tilstand, calme navngiver tilstanden, og en ce moment angiver tidspunktet. Hele ytringen betyder derfor: «Der burde være stille derude lige nu.»

5. Je serai de retour avant le début de la réunion.

   Jeg kommer tilbage, før mødet begynder.

   Je serai

   jeg vil være

   de retour

   tilbage

   avant

   før

   début

   begyndelse

   réunion

   møde

   Uddybende forklaring

   Je serai betyder her, at taleren vil være et bestemt sted eller i en bestemt tilstand senere. serai er 1. person ental af être i futur simple: je suis (nutid), je serai (fremtid). Eksempel: Je serai là demain. — »Jeg vil være der i morgen.« de retour er en fast, genanvendelig vending for at være tilbage. Den beskriver resultatet eller tilstanden, ikke selve bevægelsen tilbage; Je reviendrai betyder derimod »Jeg kommer tilbage« og bruger verbet revenir. I denne sætning kombineres serai og de retour, så betydningen er »vil være tilbage«. avant betyder »før« og indleder her en tidsangivelse. Når der følger en hel sætning, bruges konstruktionen avant que med konjunktiv, men her følger der en navneordsgruppe: avant le début de la réunion — »før begyndelsen af mødet«. début er et hankønsnavneord, der betyder »begyndelse« eller »start«. le début er den bestemte form, fordi der henvises til begyndelsen af det møde, som udtrykket specificerer. débuter er et beslægtet verbum for »begynde«, men début er selve navneordet. Eksempel: Le début du film est calme. — »Filmens begyndelse er rolig.« réunion betyder »møde«. Det er et hunkønsnavneord, hvilket ses i la réunion; efter præpositionen de bliver det her de la réunion, »af mødet« eller mere naturligt »mødets«. Eksempel: La réunion commence à neuf heures. — »Mødet begynder klokken ni.« I den samlede struktur betyder avant le début de la réunion »før mødet begynder«: bogstaveligt »før begyndelsen af mødet«. Je serai de retour angiver talerens fremtidige tilstand, og tidsleddet angiver, at denne tilbagevenden eller tilstand ligger før mødet begynder. Hele ytringen betyder derfor: »Jeg kommer tilbage, før mødet begynder.«

6. Ça marche. On a encore assez de temps.

   Det er fint. Vi har stadig tid nok.

   Ça marche

   Det fungerer; det er fint

   On a

   vi har

   encore

   stadig

   assez de

   nok; tilstrækkeligt med

   temps

   tid

   Uddybende forklaring

   Ça marche er en fast, almindelig vending. Her betyder den, at noget er i orden eller fungerer, altså »det er fint«. Den bogstavelige betydning er omtrent »det fungerer«, men vendingen bruges også som en accept eller bekræftelse. Et genanvendeligt eksempel er: D’accord, ça marche. — »Okay, det er fint.« On a betyder her »vi har«. on kan i moderne fransk bruges om en gruppe, der også kunne omtales som »vi«; verbet står dog i 3. person ental. a er nutidsformen af avoir (»at have«) for on/il/elle: on a, il a, elle a. Det er altså a, der bærer bøjningen, ikke det følgende navneord. Eksempel: On a une minute. — »Vi har et minut.« encore betyder her »stadig« og viser, at situationen fortsætter: tiden er fortsat til rådighed. Det kan også betyde »igen« i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke til den faste oversættelse her. Eksempel: Elle travaille encore. — »Hun arbejder stadig.« assez de er mønstret »nok/tilstrækkeligt med«. assez angiver en tilstrækkelig mængde eller grad, og de forbinder det med det, der er nok af. Efter assez de står et navneord uden ubestemt artikel: assez de temps, »tid nok«, og assez de place, »plads nok«. Dette udtrykker tilstrækkelighed, ikke et bestemt antal. temps er navneordet »tid«. I denne faste vending handler det om den tid, man har til rådighed, ikke om vejret. I assez de temps er temps det, der findes tilstrækkeligt af. Eksempel: Nous avons peu de temps. — »Vi har kun lidt tid.« Samlet består udsagnet af bekræftelsen Ça marche — »Det er fint« — efterfulgt af On a encore assez de temps — »Vi har stadig tid nok«. on a angiver, hvem der har noget, encore viser, at det stadig gælder, og assez de temps siger, at den tilgængelige tid er tilstrækkelig. Den naturlige samlede betydning er derfor: »Det er fint. Vi har stadig tid nok.«

7. Garde ma place pendant que je téléphone, s'il te plaît.

   Gem venligst min plads, mens jeg ringer.

   Garde

   gem

   place

   plads

   pendant que

   mens

   téléphone

   ringer

   s'il te plaît

   venligst

   Uddybende forklaring

   Garde er imperativ af garder og henvender sig til én person i du-form. Her betyder det en anmodning om at passe på eller holde noget for taleren. I nutid hedder verbet for eksempel je garde (jeg passer på/holder) og tu gardes; imperativen uden pronomen er garde. place er et feminint substantiv og betyder her en plads, altså et sted, der skal holdes ledigt eller reserveres. Det kan bruges i mønsteret garder une place – at gemme eller holde en plads. Det er substantivet place, der har grammatisk køn; verbet garder ændrer sig ikke på grund af dette køn. pendant que indleder en ledsætning og betyder »mens«. Det forbinder to handlinger, der foregår samtidig. Eksempel: Je lis pendant que tu cuisines. – »Jeg læser, mens du laver mad.« je téléphone betyder her »jeg ringer« eller »jeg taler i telefon«. téléphone er nutidsformen af verbet téléphoner for je: je téléphone. Det er ikke substantivet »telefon«, men et bøjet verbum; substantivet er un téléphone. s'il te plaît er en fast høflig konstruktion, der betyder »venligst« eller »hvis du vil«. Den bruges her til at gøre anmodningen høflig. Til flere personer eller i høflig tiltale bruges normalt s'il vous plaît. Samlet består sætningen af imperativen Garde, genstanden ma place, og ledsætningen pendant que je téléphone: »Gem min plads, mens jeg ringer.« ma betyder »min« og viser, at pladsen tilhører eller vedrører taleren. s'il te plaît føjes til sidst som en høflig anmodning.

8. Je garderai tes notes ici.

   Jeg passer på dine noter her.

   garderai

   vil passe på / vil opbevare

   tes

   dine

   notes

   noter

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   garderai er futurformen af garder for første person ental: je garderai = »jeg vil passe på / opbevare«. Endelsen -ai hører til verbets futurbøjning; den er ikke en del af navneordet notes. Grundformen er garder. I denne sætning får verbet betydningen »passe på« i overensstemmelse med oversættelsen, men det kan også betyde »opbevare« i andre sammenhænge. Sammenlign med imperativformen Garde i den foregående sætning: Garde ma place betyder »Pas på min plads«. tes er et possessivt ord, der betyder »dine« her. Det viser, at ejeren tiltales som tu, mens formen tes står foran et navneord i flertal. Den skelner ikke mellem maskulinum og femininum i flertal; entalsformerne er ton og ta, mens flertalsformen er tes. notes betyder »noter«. Det er flertal af note, så notes henviser til mere end én note. Formen notes har endelsen -s for flertal, og tes passer til dette flertal. Eksempel: Je lis tes notes. — »Jeg læser dine noter.« ici betyder »her« og er et adverbium, der angiver stedet for den omtalte handling. Det bøjes ikke efter tal eller køn. Eksempel: Reste ici. — »Bliv her.« Samlet består ytringen af subjektet Je (»jeg«), det fremtidsbøjede verbum garderai (»vil passe på«), den possessive bestemmelse tes (»dine«), navneordet notes (»noter«) og stedsangivelsen ici (»her«). Derfor betyder hele sætningen: »Jeg passer på dine noter her.« Den franske futurform placerer handlingen i fremtiden og kan her udtrykke, hvad taleren vil gøre.