Je
«Je» betyder «jeg» og er den, der udfører handlingen i «Je dois passer un bref coup de téléphone». Det bruges foran et verbum, når man taler om sig selv, for eksempel i en plan eller en forklaring.
dois
«dois» betyder her «skal» eller «er nødt til» i «Je dois passer un bref coup de téléphone». Det er en form af devoir og står foran et verbum i grundform: Je dois + handling. Man bruger det for at fortælle, at noget er nødvendigt.
passer
«passer» bidrager i udtrykket «passer un bref coup de téléphone» med betydningen «foretage» eller «gennemføre». Her står det efter «dois» og beskriver den handling, der er nødvendig. Udtrykket kan bruges, når man forklarer, at man skal ringe kort.
un
«un» betyder «en» eller «et» og markerer én ubestemt enhed foran «coup». I «un bref coup de téléphone» introducerer det et enkelt, ikke nærmere bestemt telefonopkald. Mønstret er un + substantiv.
bref
«bref» betyder «kort» og beskriver «coup de téléphone» i «un bref coup de téléphone». Det gør klart, at opkaldet ikke forventes at vare længe. Det kan bruges foran et substantiv, når man vil beskrive noget som kort.
coup de téléphone
«coup de téléphone» er det samlede udtryk for «telefonopkald» i «passer un bref coup de téléphone». I denne samtale handler det om et kort opkald før mødet. Det bruges blandt andet efter «passer» i dette udtryk.
Tu
«Tu» betyder «du» og er den person, som A taler direkte til i «Tu peux utiliser le couloir». Det bruges som subjekt, når man henvender sig til én person. Her indleder det et tilbud eller en mulighed.
peux
«peux» betyder «kan» og udtrykker mulighed i «Tu peux utiliser le couloir». Det er en form af pouvoir og står foran et verbum i grundform: Tu peux + handling. Man bruger det for at tilbyde eller give mulighed for noget.
utiliser
«utiliser» betyder «bruge» i «Tu peux utiliser le couloir». Det står efter «peux» og tager «le couloir» som det, der skal bruges. Udtrykket kan anvendes, når man giver nogen tilladelse eller mulighed for at bruge et sted eller en ting.
le
«le» er den bestemte artikel foran «couloir» i «utiliser le couloir» og svarer her til «gangen». Den peger på en bestemt gang, som samtalepartnerne kan identificere. Mønstret er le + substantiv.
couloir
«couloir» betyder «gang» i «le couloir». Det betegner det sted, hvor A kan gå hen for at få mere privatliv. «Utiliser le couloir» kan bruges, når man taler om at benytte en bestemt gang.
si
«si» betyder «hvis» og indleder betingelsen i «si tu as besoin d'intimité». Det viser, at muligheden for at bruge gangen gælder i en bestemt situation. Mønstret er si + en hel sætning, som beskriver betingelsen.
as
«as» betyder «har» i «tu as besoin d'intimité». Det er en form af avoir og indgår i udtrykket «avoir besoin de», som betyder at have brug for noget. Mønstret er avoir besoin de + noget; her er det «d'intimité».
besoin
«besoin» betyder «behov» i udtrykket «as besoin d'intimité». Sammen med avoir og de udtrykker det, at man har brug for noget, ikke bare at man har noget. «Avoir besoin de» bruges for at fortælle om et behov.
d'intimité
«d'intimité» betyder «privatliv» i «tu as besoin d'intimité». Det er det, personen har brug for, og formen står efter udtrykket «avoir besoin de». Man kan bruge «avoir besoin d'intimité», når man ønsker at være alene eller uforstyrret.
ne
«ne» er den første del af nægtelsen i «Je ne veux pas déranger tout le monde». Det arbejder sammen med «pas» omkring verbet og viser, at personen ikke vil forstyrre de andre. Mønstret er ne + verbum + pas.
veux
«veux» betyder «vil» i «Je ne veux pas déranger tout le monde» og udtrykker personens ønske eller manglende ønske. Det er en form af vouloir og står foran «pas» og derefter en handling i grundform. Mønstret «Je ne veux pas + handling» bruges, når man høfligt forklarer, hvad man ikke ønsker at gøre.
pas
«pas» er den anden del af nægtelsen i «Je ne veux pas déranger tout le monde» og gør udsagnet negativt: personen vil ikke forstyrre. Det står sammen med «ne» omkring verbet. Mønstret er ne + verbum + pas.
déranger
«déranger» betyder «forstyrre» i «ne veux pas déranger tout le monde». Det står efter «veux pas» og beskriver den handling, personen vil undgå. Det kan bruges med en person eller gruppe som det, man risikerer at forstyrre.
tout le monde
«tout le monde» betyder «alle» i «Je ne veux pas déranger tout le monde». Udtrykket henviser her til alle de personer, der er samlet omkring mødet. Det bruges, når man taler om hele gruppen i stedet for enkeltpersoner.
Là-bas
«Là-bas» betyder «derude» eller «derovre» og peger på stedet uden for samtalepartnerne, her gangen. I «Là-bas, ça devrait être calme» står det først som en angivelse af, hvor udsagnet gælder. Det kan bruges til at lokalisere en situation et andet sted.
ça
«ça» betyder «det» i «ça devrait être calme» og henviser her til forholdene derude. I «Ça marche» henviser «Ça» til den foreslåede plan; den store begyndelsesbogstavform skyldes, at det står først i sætningen. Formen bruges ofte til at tale om en situation eller plan uden at gentage den.
devrait
«devrait» udtrykker her «burde» eller en forsigtig forventning i «ça devrait être calme». Det er en form af devoir og står foran «être». Mønstret «ça devrait + handling» bruges, når man vurderer, hvad der sandsynligvis vil være tilfældet.
être
«être» betyder «være» i «ça devrait être calme». Det står efter «devrait» og forbinder situationen med beskrivelsen «calme». Mønstret «devrait être + beskrivelse» kan bruges til en forsigtig vurdering af en situation.
calme
«calme» betyder «stille» eller «roligt» i «ça devrait être calme». Det beskriver forholdene i gangen på det aktuelle tidspunkt. Udtrykket «être calme» bruges, når et sted eller en situation ikke forventes at være støjende eller urolig.
en
«en» indgår i tidsudtrykket «en ce moment», som betyder «lige nu» eller «for øjeblikket». Her hjælper det med at placere vurderingen i den aktuelle tid. Udtrykket «en ce moment» bruges, når man beskriver, hvordan noget er nu.
ce
«ce» indgår i «en ce moment» og peger på det aktuelle tidspunkt. Sammen med «en» og «moment» betyder hele udtrykket «lige nu». Det bruges til at angive, at en situation gælder på taletidspunktet.
moment
«moment» betyder «øjeblik» eller «tidspunkt» i «en ce moment». I dette faste tidsudtryk handler det om den aktuelle tid og ikke om et bestemt kort øjeblik. «En ce moment» bruges for at sige, hvordan noget er for tiden.
serai
«serai» betyder «vil være» i «Je serai de retour». Det er en form af être og bruges her om A's plan om at komme tilbage. Mønstret «Je serai + beskrivelse eller stedudtryk» kan bruges, når man fortæller, hvor eller hvordan man vil være senere.
de
«de» indgår i forbindelsen «de retour», som betyder «tilbage». Det skal her forstås sammen med «retour» og ikke som et selvstændigt dansk ord. Udtrykket «être de retour» bruges, når man siger, at man er eller vil være tilbage.
retour
«retour» bidrager i «de retour» med betydningen «tilbage» eller «tilbagevenden». Sammen med «de» beskriver det, at A vender tilbage før mødet. «Être de retour» kan bruges til at fortælle, at man er tilbage et sted.
avant
«avant» betyder «før» i «avant le début de la réunion». Det placerer A's tilbagekomst tidligere end mødet eller dets begyndelse. Mønstret er avant + en tidsangivelse eller en substantivforbindelse.
début
«début» betyder «begyndelse» i «le début de la réunion». Det angiver det tidspunkt, som A vil være tilbage før. Udtrykket «le début de» kan bruges til at angive begyndelsen på en aktivitet eller begivenhed.
la
«la» står foran «réunion» i «la réunion» og svarer til «det konkrete møde». Den gør substantivet bestemt i denne sammenhæng. Mønstret er la + substantiv.
réunion
«réunion» betyder «møde» i «le début de la réunion». Det er den begivenhed, som A og B forbereder sig på. Ordet kan bruges, når man taler om et planlagt møde eller en samling.
Ça marche
«Ça marche» betyder her «det fungerer» eller «det er i orden» og accepterer planen om, at A går ud og ringer. «Ça» henviser til planen eller situationen, mens «marche» siger, at den fungerer; sammen er det et naturligt svar på et forslag. Det kan bruges for at bekræfte, at en aftale passer.
On
«On» betyder her «vi» i «On a encore assez de temps» og henviser til A og B sammen. I talt fransk bruges det ofte som subjekt, når taleren mener sig selv og andre. Mønstret «On a...» kan bruges, når man fortæller, hvad en gruppe har eller gør.
a
«a» betyder «har» i «On a encore assez de temps». Det er en form af avoir og står efter «On» for at angive, hvad de to personer har. Mønstret «On a + noget» bruges til at beskrive en fælles ressource eller mulighed.
encore
«encore» betyder «stadig» i «On a encore assez de temps». Det viser, at tiden fortsat er til rådighed på dette tidspunkt. Det bruges ofte sammen med avoir, når man siger, at man stadig har noget.
assez
«assez» betyder «nok» i «assez de temps». Det viser, at mængden af tid er tilstrækkelig til opkaldet. Mønstret er assez de + substantiv, som i «assez de temps».
temps
«temps» betyder «tid» i «On a encore assez de temps». Her er det den tid, der er tilbage før mødet. Udtrykket «assez de temps» bruges, når man vil sige, at der er tilstrækkelig tid til noget.
Garde
«Garde» er en direkte anmodning om at «gemme» eller «holde» noget i «Garde ma place». Det står først i sætningen og retter handlingen til den person, A taler til. Mønstret «Garde + ting» kan bruges, når man beder nogen passe på noget midlertidigt.
ma
«ma» betyder «min» og står foran «place» i «Garde ma place». Det viser, at pladsen tilhører eller er reserveret til den person, der taler. Mønstret er ma + substantiv.
place
«place» betyder her «plads» eller «sæde» i «Garde ma place». Det er den plads, B skal holde fri, mens A ringer. Udtrykket «garder ma place» kan bruges, når man beder nogen reservere ens plads.
pendant
«pendant» indgår i tidsforbindelsen «pendant que je téléphone», som betyder «mens jeg ringer». Det forbinder B's handling med den samtidige handling, A udfører. Mønstret er pendant que + en hel sætning.
que
«que» er den del af «pendant que», der forbinder tidsforbindelsen med sætningen «je téléphone». Sammen betyder «pendant que» «mens»; «que» skal derfor forstås som en del af hele forbindelsen. Mønstret «pendant que + subjekt + verbum» bruges til samtidige handlinger.
téléphone
«téléphone» betyder «ringer» eller «telefonerer» i «je téléphone». Her beskriver det den handling, A udfører, mens pladsen bliver gemt. Det kan bruges efter et subjekt som «je», når man fortæller, at man er i gang med et telefonopkald.
s'il te plaît
«s'il te plaît» er et høfligt udtryk, der betyder «vær venlig» i slutningen af anmodningen. «s'il» er den sammentrukne begyndelse af udtrykket, «te» viser den person, anmodningen rettes til, og «plaît» fuldender den faste vending. Det bruges ofte til sidst i en direkte anmodning, som i «Garde ma place pendant que je téléphone, s'il te plaît».
garderai
«garderai» betyder «vil passe på» eller «vil opbevare» i «Je garderai tes notes ici». Det er en form af garder og angiver B's plan om at holde noterne på et bestemt sted. Mønstret «Je garderai + genstand» bruges, når man lover at passe på noget.
tes
«tes» betyder «dine» og står foran «notes» i «tes notes». Det viser, at noterne hører til den person, B taler til. Mønstret er tes + substantiv, når man henviser til flere ting, der tilhører den anden person.
notes
«notes» betyder «noter» i «Je garderai tes notes ici». Det er det, B vil passe på og lade blive her. Udtrykket «garder tes notes» kan bruges, når man lover at opbevare en andens noter.
ici
«ici» betyder «her» og angiver stedet i «Je garderai tes notes ici». Det viser, at noterne bliver på det sted, hvor B taler. Det kan bruges efter et verbum for at angive, hvor noget befinder sig eller bliver opbevaret.