Lånetid og fornyelse på biblioteket | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Combien de temps puis-je garder ce livre ?

   Hvor længe må jeg beholde denne bog?

   Combien de temps

   hvor længe

   puis-je

   må jeg

   garder

   beholde

   ce

   denne

   livre

   bog

   Uddybende forklaring

   Combien de temps spørger om varighed: “hvor længe”. Det er en fast spørgeformel, som kan bruges foran en konstruktion om tid. Eksempel: Combien de temps reste-t-il ? – “Hvor længe bliver det?” puis-je betyder her “må jeg”. Det er en omvendt spørgeform af je peux, hvor peux er nutidsformen af pouvoir (“at kunne; at måtte”) med je. Inversionen puis-je bruges i direkte spørgsmål og er den særlige form, der bruges med je i denne konstruktion. Den udtrykker her tilladelse, ikke blot fysisk eller praktisk mulighed. garder betyder her “beholde”. Det er infinitiven, som står efter puis-je. Efter pouvoir bruges infinitiv: Je peux garder ce livre. – “Jeg må beholde denne bog.” Formen ændres ikke efter personen i denne position; det er pouvoir, der bøjes, mens garder står i infinitiv. Garder kan også betyde “at passe på” eller “at opbevare” i andre sammenhænge, men her er betydningen at beholde bogen. ce betyder “denne” og står foran livre. Det er et demonstrativt bestemmelsesord, der her står i hankøn ental; livre er et hankønsord i ental. Den tilsvarende form foran et hunkønsord er ofte cette, for eksempel cette table – “dette bord”. livre betyder “bog”. Det er et hankønsord: un livre – “en bog”, ce livre – “denne bog”. Flertalsformen er livres, for eksempel ces livres – “disse bøger”. Samlet består spørgsmålet af tidsudtrykket Combien de temps, den inverterede tilladelseskonstruktion puis-je, infinitiven garder og objektet ce livre. Derfor betyder hele ytringen: “Hvor længe må jeg beholde denne bog?” Spørgsmålet handler om den tilladte varighed, mens ce livre angiver den bog, der skal beholdes.

2. Le reçu indique la date de retour.

   Lånesedlen viser afleveringsdatoen.

   reçu

   kvittering eller låneseddel

   indique

   viser; angiver

   date

   dato

   retour

   aflevering; tilbagelevering

   Uddybende forklaring

   reçu betyder her en låneseddel, altså det dokument der indeholder oplysninger om lånet. Ordet kan også betyde en kvittering i andre sammenhænge. Det er et maskulint substantiv: un reçu, flertal des reçus. indique kommer af verbet indiquer, “at angive” eller “at vise”. Formen er 3. person ental i nutid og passer her til Le reçu: “lånesedlen angiver”. Et nyttigt mønster er X indique Y = “X angiver/viser Y”. Eksempel: Le panneau indique la sortie. — “Skiltet viser udgangen.” date betyder “dato”. Det er et feminint substantiv: une date, flertal des dates. I la date står den med den bestemte artikel la. Her er datoen ikke angivet som et bestemt kalenderår eller en bestemt dag i selve sætningen; den omtales som afleveringsdatoen gennem forbindelsen med retour. retour betyder her “tilbagelevering” eller “aflevering”. Det er et maskulint substantiv: un retour, des retours. I forbindelsen date de retour betyder de retour “for tilbagelevering”, så hele udtrykket betyder “afleveringsdato”. retour kan også bruges om en tilbagevenden i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke bedst her. Sætningen bygges op som Le reçu + indique + la date de retour: subjektet er lånesedlen, verbet siger, at den viser eller angiver noget, og objektet er afleveringsdatoen. Derfor betyder hele ytringen: “Lånesedlen viser afleveringsdatoen.”

3. Que dois-je faire si j'ai besoin de plus de temps ?

   Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har brug for mere tid?

   Que dois-je

   Hvad skal jeg

   faire

   gøre

   si

   hvis

   j'ai besoin de

   jeg har brug for

   plus

   mere

   temps

   tid

   Uddybende forklaring

   Que dois-je betyder her “hvad skal jeg”. Que spørger efter det, der skal gøres, og dois er 1. person ental af devoir i nutid. Det efterstillede je er subjektet; denne omvendte rækkefølge er typisk i et direkte spørgsmål. Mønstret Que dois-je + infinitiv ? kan genbruges: Que dois-je dire ? — “Hvad skal jeg sige?” Her udtrykker devoir nødvendighed eller det, man bør gøre, ikke en fysisk pligt i en bestemt situation. faire betyder “gøre”. Det er infinitiven af faire, og efter dois-je står verbet i infinitiv: je dois faire — “jeg skal gøre”. Faire bruges også i mange faste forbindelser, for eksempel faire attention — “at passe på”. si betyder “hvis” og indleder her betingelsen. Det forbinder situationen “jeg har brug for mere tid” med spørgsmålet om, hvad taleren skal gøre. Et genbrugeligt mønster er si + sætning: Si tu as besoin d'aide, demande-moi. — “Hvis du har brug for hjælp, så spørg mig.” j'ai besoin de er konstruktionen “jeg har brug for”. Den bygger på avoir besoin de; j'ai er 1. person ental af avoir, og besoin er et substantiv i denne faste konstruktion. Efter de kommer det, man har brug for: J'ai besoin d'eau. — “Jeg har brug for vand.” Foran en vokal bliver de til d', som i d'eau. plus betyder her “mere”. Det står foran temps og angiver en større mængde tid end den, der allerede er til rådighed eller forventes. Plus kan også indgå i sammenligninger, for eksempel plus de temps que lui — “mere tid end ham”. I denne sætning er sammenligningen ikke udtrykt med et andet led; betydningen er blot en større mængde. temps betyder “tid”. Det er et substantiv, som ofte bruges uden en bestemt talmæssig afgrænsning, når man taler om tid som en mængde. I plus de temps er de den forbindelse, der følger efter en mængdeangivelse: beaucoup de temps — “meget tid”. Hele spørgsmålet samler sig sådan: Que dois-je faire — “Hvad skal jeg gøre?” — efterfulgt af betingelsen si j'ai besoin de plus de temps — “hvis jeg har brug for mere tid”. Den samlede betydning er derfor: “Hvad skal jeg gøre, hvis jeg har brug for mere tid?” Spørgsmålet er neutralt og kan bruges, når man beder om vejledning i en sådan situation.

4. Tu peux prolonger le prêt en ligne si personne d'autre n'attend le livre.

   Du kan forlænge lånet online, hvis ingen andre venter på bogen.

   Tu peux

   du kan

   prolonger

   forlænge

   prêt

   lån

   en ligne

   online

   si

   hvis

   personne d'autre

   ingen andre

   n'attend

   venter ikke

   livre

   bog

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her “du kan”. peux er nutidsformen af pouvoir for tu; konstruktionen pouvoir + infinitiv bruges til at udtrykke mulighed eller tilladelse. Fx Tu peux entrer. – “Du kan komme ind.” prolonger betyder “forlænge” og står i infinitiv efter peux. Infinitiven ændrer ikke form efter personen; det er peux, der viser, at subjektet er tu. Fx Je peux prolonger le délai. – “Jeg kan forlænge fristen.” prêt betyder her “lån”, nærmere bestemt det lånte materiale eller selve låneperioden i denne sammenhæng. Det er et hankønsord: un prêt, le prêt. Det må ikke forveksles med près, som betyder “nær”. en ligne er en fast præpositionsforbindelse, der betyder “online”. Den står efter det, der foregår online: réserver en ligne – “reservere online”. si indleder her en betingelse og betyder “hvis”. Den forbinder betingelsen med hovedsætningen: Je viens si tu peux. – “Jeg kommer, hvis du kan.” personne d'autre betyder “ingen andre”. personne fungerer her som et ubestemt pronomen, og d'autre præciserer betydningen “andre”. I en nægtet konstruktion som denne får udtrykket betydningen “ingen andre”, ikke “en anden person”. n'attend betyder “venter ikke” i den fulde nægtelse ne ... attend. attend er nutidsformen af attendre for tredje person ental; ne er forkortet til n' foran vokalen i attend. Når subjektet er personne, står verbet i tredje person ental. Fx Personne n'attend. – “Ingen venter.” livre betyder “bog”. I den fulde frase le livre er le den bestemte artikel, og livre er et hankønsord: un livre, le livre. Her er bogen det, der ventes på i udtrykket attendre le livre. Samlet består sætningen af muligheden Tu peux prolonger le prêt en ligne – “Du kan forlænge lånet online” – efterfulgt af betingelsen si personne d'autre n'attend le livre – “hvis ingen andre venter på bogen”. Hele betydningen er derfor: “Du kan forlænge lånet online, hvis ingen andre venter på bogen.”

5. Est-ce que je peux faire ça depuis chez moi ?

   Kan jeg gøre det hjemmefra?

   Est-ce que

   spørgende konstruktion

   je peux

   kan jeg

   faire

   gøre

   ça

   det

   depuis chez moi

   hjemmefra

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og markerer et direkte spørgsmål. Det ændrer ikke i sig selv betydningen af resten af sætningen. Mønsteret Est-ce que + subjekt + udsagnsled ... ? er en almindelig måde at danne spørgsmål på. je peux betyder her, at taleren spørger om mulighed eller tilladelse: “kan jeg”. peux er nutidsformen i første person ental af pouvoir (“at kunne”); subjektet er je. Andre nyttige former er tu peux og il/elle peut. Eksempel: Je peux entrer ? — “Må/kan jeg komme ind?” faire er infinitiven “at gøre” eller “at lave”. Efter peux står infinitiven, fordi pouvoir fungerer som et modalverbum: je peux faire = “jeg kan gøre”. Infinitiven er faire, mens peux bærer personen og nutiden. Eksempel: Nous pouvons faire cela demain. — “Vi kan gøre det i morgen.” ça er et demonstrativt stedord med betydningen “det” eller “dette” i denne sammenhæng. Det henviser her til den handling, som taleren spørger om at kunne udføre; den præcise handling er ikke navngivet i selve spørgsmålet. ça er en kort, almindelig form i talesprog; cela er en mere formel variant. Eksempel: Je comprends ça. — “Jeg forstår det.” depuis chez moi angiver udgangspunktet: “hjemmefra”. depuis betyder her “fra”, og chez moi betyder bogstaveligt “hos mig”, altså talerens hjem eller sted. moi er den betonede form, der bruges efter chez; man siger derfor chez moi, ikke chez je. Eksempel: Je travaille depuis chez moi. — “Jeg arbejder hjemmefra.” Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Est-ce que gør udsagnet til et spørgsmål, je peux spørger om talerens mulighed eller tilladelse, faire ça betyder “gøre det”, og depuis chez moi angiver, at det skal ske hjemmefra. Hele betydningen er derfor: “Kan jeg gøre det hjemmefra?”

6. Connecte-toi à ton compte de bibliothèque depuis chez toi.

   Log ind på din bibliotekkonto hjemmefra.

   Connecte-toi

   Log ind

   compte

   konto

   bibliothèque

   bibliotek

   depuis chez toi

   hjemmefra

   Uddybende forklaring

   Connecte-toi er imperativ i 2. person ental af det refleksive verbum se connecter («at logge ind/forbinde sig»). I imperativ sættes det refleksive pronomen efter verbet med bindestreg: Connecte-toi ! = «Log ind!». Formen connecte er rettet til én person i en uformel tiltale; ved høflig tiltale eller til flere personer bruges andre former. Eksempel: Connecte-toi à ton espace. — «Log ind på din side.» compte betyder her «konto». Grundformen er også compte; ordet kan i andre sammenhænge betyde en opgørelse eller et regnskab, men her er det en brugerkonto. ton er et ejestedord, der betyder «din» foran dette hankønsord i ental. Eksempel: J’ai un compte. — «Jeg har en konto.» bibliothèque betyder «bibliotek». Det er et hunkønsord: une bibliothèque. I compte de bibliothèque står de mellem to navneord og viser, at kontoen er knyttet til biblioteket: «bibliotekskonto» eller «konto til biblioteket». Eksempel: La bibliothèque est ouverte. — «Biblioteket er åbent.» depuis chez toi angiver udgangspunktet «hjemmefra». depuis betyder her «fra», og chez toi betyder «hos dig/hjemme hos dig». Pronomenet toi passer til den uformelle entalstiltale og er den betonede form efter chez; det identificerer ikke i sig selv et bestemt sted ud over det hjem eller den bolig, der menes i sammenhængen. Eksempel: Je travaille depuis chez moi. — «Jeg arbejder hjemmefra.» Samlet består sætningen af imperativen Connecte-toi, målet à ton compte de bibliothèque («på din bibliotekskonto») og udgangspunktet depuis chez toi («hjemmefra»). Den samlede betydning er derfor: «Log ind på din bibliotekkonto hjemmefra.»

7. Alors, je devrais garder le reçu avec le livre.

   Så skal jeg gemme lånesedlen sammen med bogen.

   Alors

   så

   je devrais

   jeg burde

   garder

   gemme

   le reçu

   lånesedlen

   avec

   sammen med

   le livre

   bogen

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” eller “nå, så” og knytter udsagnet til det, der allerede er sagt. Det er ikke en del af verbets tid eller person. je devrais er formen af devoir med betydningen “burde”. devrais er konditionalis, 1. person ental: je devrais = “jeg burde”. Sammenlign je dois = “jeg skal” og je devrais = “jeg burde”; konditionalis gør udsagnet mindre direkte og udtrykker en anbefaling eller forventet handling. garder betyder her “gemme” eller “beholde”. Det er infinitivformen. Efter je devrais står infinitiven: je devrais garder = “jeg burde gemme”. Eksempel: Je devrais garder ce document. — “Jeg burde gemme dette dokument.” le reçu betyder i denne bibliotekskontekst “lånesedlen” eller kvitteringen. reçu er et selvstændigt navneord, ikke en form af garder; det kan i andre sammenhænge betyde en kvittering. le er den bestemte artikel foran dette maskuline entalsnavneord. Eksempel: Je garde le reçu. — “Jeg gemmer kvitteringen.” avec betyder “sammen med” og forbinder det, der gemmes, med det, det opbevares sammen med. Det er en præposition. le livre betyder “bogen”. livre er et maskulint entalsnavneord, og le er den bestemte artikel. Eksempel: Le livre est ici. — “Bogen er her.” Sætningen bygges således op: Alors (“så”) + je devrais garder (“jeg burde gemme”) + le reçu (“lånesedlen”) + avec le livre (“sammen med bogen”). Hele betydningen er derfor: “Så burde jeg gemme lånesedlen sammen med bogen.”

8. Ça t'aidera à rendre le livre à temps.

   Det vil hjælpe dig med at aflevere den til tiden.

   Ça

   det

   t'aidera

   vil hjælpe dig

   rendre

   aflevere

   le livre

   bogen

   à temps

   til tiden

   Uddybende forklaring

   Ça betyder her “det” og fungerer som subjekt: det er det, der vil hjælpe. Pronomenet ça er en almindelig, ofte mere talesprogspræget form for “det/dette” og ændres ikke efter grammatisk køn eller tal på samme måde som et navneord. t'aidera består af t' og aidera. t' er den forkortede form af te foran en vokal og betyder her “dig” som den, der modtager hjælpen. aidera er futur simple af aider (“at hjælpe”): aider → il/elle/ça aidera, altså “vil hjælpe”. Eksempel: Cette méthode t'aidera. — “Denne metode vil hjælpe dig.” rendre er infinitivformen “at aflevere” i denne sammenhæng. Konstruktionen aider quelqu'un à + infinitiv betyder “hjælpe nogen med at gøre noget”: Ça t'aidera à rendre... betyder derfor “Det vil hjælpe dig med at aflevere ...”. Infinitiven forbliver rendre, selv om ça er subjektet for aidera. le livre betyder “bogen”. le er den bestemte artikel i ental for et maskulint navneord, og livre er grundformen for “bog”. Her er le livre det, der afleveres. Eksempel: Je rends le livre. — “Jeg afleverer bogen.” à temps betyder “til tiden”, altså inden eller på det relevante tidspunkt. Det er en fast, nyttig tidsangivelse; den skal ikke forveksles med dans les temps, som også kan bruges om at nå noget inden for den fastsatte frist, men ikke er den form, der står her. Sætningen samles sådan: Ça (“det”) er subjektet, t'aidera (“vil hjælpe dig”) angiver den fremtidige hjælp, og à rendre le livre à temps angiver, hvad hjælpen gør det muligt at gøre: “Det vil hjælpe dig med at aflevere bogen til tiden.”