Est-ce
I « Est-ce qu'il y a » markerer « Est-ce » et ja/nej-spørgsmål. Formen bruges her til høfligt at spørge, om der findes et roligt arbejdssted, og den er nyttig, når man spørger om noget på et bestemt sted.
qu'il
I « Est-ce qu'il y a » forbinder « qu'il » spørgeformen med den følgende sætning; « qu'il » er den forkortede form af « que il ». Her indleder det delen om, hvad der findes, og samme forbindelse bruges, når et spørgsmål fortsætter med en ledsætning.
y
I « Il y a » peger « y » på et sted, her betydningen « der ». Betydningen « der er » kommer fra hele udtrykket, som bruges til at spørge om eller oplyse, at noget findes et sted.
a
I « Il y a » er « a » en del af det faste udtryk for « der er » eller « der findes ». Det bruges her til at spørge, om der findes « un endroit calme », og samme udtryk kan bruges om ting, der findes på et sted.
un
« un » angiver ét ubestemt sted i « un endroit calme ». I « Un bureau à l'étage » står samme form med stort begyndelsesbogstav, fordi den står først i sætningen; den bruges foran et ubestemt entalsord.
endroit
I « un endroit calme » betyder « endroit » et sted eller område. Her er det et muligt arbejdssted på biblioteket, og ordet bruges til at omtale en konkret lokation.
calme
I « un endroit calme » beskriver « calme », at stedet er roligt. I « C'est généralement calme » beskriver det også en rolig tilstand; ordet er nyttigt, når man taler om et sted med lidt støj.
où
I « où je peux travailler » indleder « où » den del, der angiver, hvilket sted der menes: et sted, hvor taleren kan arbejde. Det bruges efter en stedangivelse, når man beskriver, hvad man kan gøre dér.
je
I « je peux travailler » er « je » den person, der kan arbejde, og i « je passerai mes appels ailleurs » er det den person, der vil foretage opkaldene. Formen bruges som subjekt foran verbet, når taleren fortæller om sig selv.
peux
« peux » udtrykker mulighed eller tilladelse i « je peux travailler » og i spørgsmålet « je peux passer un bref appel ». Efter « peux » kommer en infinitiv, og formen bruges her til at spørge bibliotekspersonalet om lov.
travailler
I « je peux travailler » betyder « travailler » at arbejde. I « pour travailler au calme » angiver det den aktivitet, som stedet er beregnet til; ordet bruges her om at udføre sit arbejde på biblioteket.
Il
I « Il y a » er « Il » en del af det faste, upersonlige udtryk for « der er » eller « der findes ». Det henviser ikke her til en bestemt mand, men bruges til at oplyse om tilgængelige borde på biblioteket.
des
« des » står foran « tables » og viser, at der er tale om flere ubestemte borde. Det bruges her, når bibliotekaren oplyser, at nogle borde er til rådighed til roligt arbejde.
tables
I « des tables » betyder « tables » her borde, nærmere bestemt arbejdsborde i biblioteket. Betydningen fremgår af sammenhængen med « pour travailler au calme », og ordet bruges til at omtale de pladser, man kan arbejde ved.
pour
I « pour travailler au calme » angiver « pour », hvad bordene er beregnet til: at arbejde roligt. Formen bruges til at forbinde et sted eller en ting med det formål, den har.
au
I « travailler au calme » bidrager « au » til udtrykket, der betyder at arbejde i ro eller fred. « au » er en sammentrækning af « à le », og hele udtrykket bruges her til at beskrive arbejdsforholdene ved bordene.
à
I « à l'étage » angiver « à » placering, mens det i « à gauche » angiver retning. Formen bruges her til at fortælle, hvor arbejdsbordene findes, og hvordan man finder dem.
l'étage
I « à l'étage » betyder « l'étage » etagen ovenpå eller den øvre etage. Sammen med « à » bruges det til at lokalisere arbejdsbordene i biblioteket.
gauche
I « à gauche » betyder « gauche » venstre og angiver, hvilken retning man skal gå. Udtrykket bruges, når man giver en enkel vejvisning fra det sted, hvor samtalen foregår.
que
I « Est-ce que je peux passer un bref appel » forbinder « que » spørgeformen med sætningen « je peux passer un bref appel ». Her fungerer det ikke som et selvstændigt « at », men som en del af spørgsmålets opbygning; formen bruges til at spørge høfligt om tilladelse.
passer
I « passer un bref appel » betyder « passer » at foretage eller tage et telefonopkald; betydningen kommer fra hele forbindelsen med « un bref appel ». Verbet bruges også i « passer des appels » og « passerai mes appels », hvor opkaldene står som objekt.
bref
I « un bref appel » beskriver « bref », at opkaldet er kort. Det bruges her som en beskrivelse af varigheden, når taleren spørger, om et kort opkald er tilladt.
appel
I « un bref appel » betyder « appel » et telefonopkald. Det samme ord ses i flertalsformen « appels » i « mes appels »; sammen med « passer » bruges det til at tale om at foretage opkald.
là-bas
I « passer un bref appel là-bas » betyder « là-bas » derovre og henviser til det sted, der netop er blevet nævnt. Formen bruges til at pege på en lokation, som ikke er lige ved taleren.
Ces
I « Ces tables » betyder « Ces » disse eller de dér og peger på de borde, som lige er blevet nævnt. Det står foran et navneord i flertal og bruges her til at præcisere, hvilke borde reglen gælder for.
sont
I « Ces tables sont seulement pour travailler en silence » forbinder « sont » bordene med deres tilladte anvendelse. Formen svarer her til « er » og bruges til at beskrive en egenskab eller regel for flere ting.
seulement
I « Ces tables sont seulement pour travailler en silence » begrænser « seulement » anvendelsen til kun at arbejde i stilhed. Ordet bruges til at markere en begrænsning, her i en regel for bibliotekets arbejdsborde.
en
I « en silence » bidrager « en » til udtrykket for at være eller arbejde i stilhed. Hele forbindelsen betyder « i stilhed », og den bruges her til at forklare, at telefonopkald ikke hører til ved bordene.
silence
I « en silence » betyder « silence » stilhed eller fravær af lyd. Sammen med « en » beskriver det den måde, arbejdet skal foregå på i bibliotekets stille område.
Alors
« Alors » betyder her så eller i så fald og indleder talerens konklusion efter reglen om stille studier. Det bruges til at forbinde en oplysning med den beslutning, man tager på grundlag af den.
passerai
I « je passerai mes appels ailleurs » siger « passerai », at taleren vil foretage sine opkald et andet sted. Det er en fremtidig form af « passer » og bruges her til at udtrykke en beslutning om, hvad taleren vil gøre.
mes
« mes » betyder mine og står foran « appels » for at vise, at opkaldene tilhører taleren. Det bruges foran et navneord i flertal, når man taler om flere ting, der hører sammen med taleren.
appels
I « mes appels » betyder « appels » opkald i flertal. I « passer des appels » bruges samme form mere generelt om at foretage opkald; ordet passer derfor naturligt i samtaler om telefonbrug.
ailleurs
I « passerai mes appels ailleurs » betyder « ailleurs » et andet sted eller et sted andetsteds. Her viser det, at opkaldene skal foregå et andet sted end ved de stille borde; formen bruges til at angive en alternativ lokation.
Le
I « Le hall » betyder « Le » den og viser, at der er tale om et bestemt sted, bibliotekets lobby. Det står foran « hall » og bruges, når man introducerer dette konkrete sted som en bedre mulighed for opkald.
hall
I « Le hall » betyder « hall » lobby eller forhal. Her er det det område, som bibliotekaren anbefaler til telefonopkald, og ordet bruges til at navngive et fælles område i en bygning.
est
I « Le hall est mieux » forbinder « est » lobbyen med vurderingen « mieux », og i « C'est généralement calme » forbinder det situationen med beskrivelsen « calme ». Formen bruges her til at sige, hvordan et sted eller en situation er.
mieux
I « Le hall est mieux pour passer des appels » betyder « mieux » bedre og viser, at lobbyen er mere egnet til opkald end de stille borde. Ordet bruges, når man anbefaler en mulighed som mere passende end en anden.
bureau
I « Un bureau à l'étage » betyder « bureau » her et skrivebord, ikke et kontor, fordi det beskriver en arbejdsplads på biblioteket. Ordet bruges sammen med en placering til at vælge et konkret sted at arbejde.
me
I « me conviendra » peger « me » på taleren som den person, som skrivebordet vil passe til. Formen står foran verbet og bruges her til at udtrykke, hvem en løsning er egnet for.
conviendra
I « Un bureau à l'étage me conviendra » betyder « conviendra », at skrivebordet vil passe taleren eller fungere godt for taleren. Det er en fremtidig form af « convenir » og bruges i denne sammenhæng til at acceptere en foreslået arbejdsplads.
C'est
I « C'est généralement calme l'après-midi » præsenterer « C'est » situationen som rolig om eftermiddagen. Formen er en sammentrækning af « ce » og « est » og bruges til at beskrive et sted eller en situation.
généralement
I « C'est généralement calme » betyder « généralement » normalt eller generelt og viser, at roen plejer at være sådan, men ikke nødvendigvis altid. Ordet bruges til at angive, hvad der typisk sker.
l'après-midi
I « C'est généralement calme l'après-midi » angiver « l'après-midi » tidspunktet om eftermiddagen. Det bruges her til at fortælle, hvornår biblioteket normalt er roligt.