Låne en skruetrækker | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux emprunter ton tournevis pour une petite réparation ?

   Må jeg låne din skruetrækker til en lille reparation?

   Est-ce que je peux

   Må jeg …?

   emprunter

   låne

   ton

   din

   tournevis

   skruetrækker

   pour

   til

   petite

   lille

   réparation

   reparation

   Uddybende forklaring

   Est-ce que je peux danner et ja/nej-spørgsmål: “Må jeg …?” peux er nutidsformen af pouvoir for je; pouvoir betyder “at kunne/måtte”. Mønstret Est-ce que je peux + infinitiv? kan genbruges, for eksempel: Est-ce que je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” emprunter betyder her “at låne” noget fra en anden, normalt med en forventning om at levere det tilbage. Det er infinitiven efter peux: je peux emprunter — “jeg må/kan låne”. Det er ikke det samme som prêter, som betyder “at låne noget ud”. ton betyder “din” foran det maskuline entalsord tournevis. Possessivet bøjes efter det ejede ord, ikke efter ejeren: ton tournevis, men ta clé — “din nøgle”, fordi clé er femininum. ton kan også stå foran et feminint entalsord, der begynder med vokallyd, men den særlige brug er ikke relevant i denne sætning. tournevis betyder “skruetrækker”. Det er et maskulint substantiv: un tournevis — “en skruetrækker”. Formen skrives også tournevis i flertal: des tournevis — “skruetrækkere”. pour betyder her “til” og indleder formålet med lånet: noget lånes pour en bestemt handling eller opgave. For eksempel: Je viens pour aider. — “Jeg kommer for at hjælpe.” petite betyder her “lille” og beskriver réparation. Den observerede form er feminin ental af adjektivet petit: petit (maskulin ental), petite (feminin ental). Adjektivet står i køn og tal i overensstemmelse med substantivet, det beskriver; une petite réparation betyder derfor “en lille reparation”. réparation betyder “reparation”. Det er et feminint substantiv, hvilket blandt andet ses i artiklen une og i formen petite. Det hænger sammen med verbet réparer — “at reparere”, men substantivet og verbet er forskellige ordklasser. Samlet er Est-ce que je peux emprunter ton tournevis pour une petite réparation ? et høfligt formuleret spørgsmål om tilladelse: “Må jeg låne din skruetrækker til en lille reparation?” Spørgsmålets struktur er Est-ce que + subjekt + pouvoir i bøjet form + infinitiv; derefter angiver ton tournevis, hvad der ønskes lånt, og pour une petite réparation, hvad det skal bruges til.

2. Il est dans la boîte à outils bleue.

   Den ligger i den blå værktøjskasse.

   Il est

   den er/ligger

   dans

   i

   boîte

   kasse

   à outils

   til værktøj

   bleue

   blå

   Uddybende forklaring

   Il est betyder her “den er/ligger”. Il er et hankønspronomen i ental; i den givne kontekst peger det på skruetrækkeren, som allerede er nævnt. Est er entalsformen af être (“at være”): je suis, tu es, il/elle est. På fransk bruges être sammen med en præpositionsforbindelse som dans la boîte... til at angive, hvor noget befinder sig. På dansk bliver betydningen naturligt “ligger”, selv om den franske form bogstaveligt bygger på “er”. dans betyder “i” og angiver, at noget befinder sig inden i et sted eller en beholder. Eksempel: Le tournevis est dans le tiroir. — “Skruetrækkeren er i skuffen.” boîte betyder her “kasse”. Ordet kan også betyde “æske” eller “boks” afhængigt af sammenhængen. I forbindelsen boîte à outils betyder hele udtrykket “værktøjskasse”. Boîte er et feminint substantiv; det forklarer artiklen la i den fulde forbindelse og den feminine form bleue senere. à outils er den faste specifikation i boîte à outils: à forbinder beholderen med dens formål eller indhold, og outils betyder “værktøjer”. Som helhed skal forbindelsen forstås som “værktøjskasse”, ikke som en påstand om en kasse, der tilhører ét bestemt værktøj. bleue betyder “blå” og beskriver boîte. Adjektivet har feminin ental her, fordi det står til det feminine substantiv boîte; grundformen er bleu (maskulin ental), mens bleue er feminin ental. Eksempel: une boîte bleue — “en blå kasse”. Samlet bygges sætningen sådan op: Il est (“den er/ligger”) + dans (“i”) + la boîte à outils (“værktøjskassen”) + bleue (“blå”). Den fulde betydning er derfor: “Den ligger i den blå værktøjskasse.”

3. Je dois serrer les supports de l'étagère.

   Jeg skal stramme hyldebeslagene.

   Je dois

   jeg skal

   serrer

   stramme

   supports

   beslag

   étagère

   hylde

   Uddybende forklaring

   Je dois betyder her “jeg skal” og udtrykker, at taleren har en opgave eller nødvendighed. Formen dois er en bøjet form af devoir for je; i denne konstruktion står den foran et verbum i infinitiv: Je dois + infinitiv. Eksempel: Je dois partir. – “Jeg skal gå.” serrer betyder her “at stramme”. Det er infinitiven efter dois, så den viser selve handlingen, mens dois bærer bøjningen. Eksempel: Il faut serrer la vis. – “Man skal stramme skruen.” supports betyder her “beslag” eller “støtter” og står i flertal. Entalsformen er support; flertalsformen skrives supports. I denne sætning er det beslagene, der skal strammes. Eksempel: Les supports sont solides. – “Beslagene er solide.” étagère betyder “hylde”. Formen er ental. l' foran ordet er den bestemte artikel la, der er forkortet foran en vokallyd; apostroffen ændrer ikke betydningen af selve étagère. Udtrykket de l'étagère betyder her “fra hylden” eller “hyldens” og angiver, hvilken hylde beslagene hører til; det betyder ikke “på hylden”. Eksempel: La boîte est sur l'étagère. – “Kassen står på hylden.” Samlet bliver Je dois + serrer til “jeg skal stramme”. les supports er “beslagene”, og de l'étagère knytter beslagene til hylden. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg skal stramme hyldebeslagene.”

4. Utilise le tournevis de taille moyenne.

   Brug den mellemstore skruetrækker.

   Utilise

   brug

   tournevis

   skruetrækker

   taille

   størrelse

   moyenne

   mellemstor

   Uddybende forklaring

   Utilise er imperativ af utiliser (at bruge) i tiltale til én person med tu. Imperativen fungerer her som en direkte anvisning: “brug”. Sammenlign Utilise ... med Utilisez ..., som bruges til vous. tournevis betyder “skruetrækker”. Formen er den samme i ental og flertal; her viser artiklen le, at der er tale om et hankønsord i ental. Eksempel: un tournevis betyder “en skruetrækker”. taille betyder “størrelse”. I konstruktionen de taille ... beskriver det, hvilken størrelse noget har: de taille moyenne = “af mellemstor størrelse”. Ordet taille er et hunkønsord, hvilket også forklarer formen moyenne. moyenne betyder her “mellemstor” eller “middeldimensioneret” og beskriver taille, ikke direkte tournevis. Det er hunkøn ental af adjektivet moyen: moyen (hankøn), moyenne (hunkøn). Eksempel: une boîte moyenne = “en mellemstor æske”. Sætningen samles sådan: Utilise giver anvisningen “brug”, le tournevis er genstanden “skruetrækkeren”, og de taille moyenne præciserer, at den er af mellemstor størrelse. Hele ytringen betyder derfor: “Brug den mellemstore skruetrækker.”

5. Il convient mieux à ces supports.

   Den passer bedre til de beslag.

   Il convient

   det passer

   mieux

   bedre

   ces

   disse

   supports

   beslag

   Uddybende forklaring

   Il convient betyder her, at noget passer til eller er egnet til noget. Formen convient er nutidsformen i 3. person ental af convenir; subjektet er Il. Konstruktionen convenir à bruges med det, som noget passer til: Cette pièce convient à l'appareil. – "Denne del passer til apparatet." Her er à ikke med i det valgte citat, men det forbinder verbet med det, som passer. mieux betyder "bedre" og sammenligner måden eller graden af at passe. Det er komparativformen af adverbiet bien: bien → mieux. Sammenlign med meilleur, som er et adjektiv og derfor beskriver et substantiv: Ce modèle convient mieux. – "Denne model passer bedre." Ce modèle est meilleur. – "Denne model er bedre." ces er et demonstrativt bestemmelsesord med betydningen "disse" foran et substantiv i flertal. Det har samme form for maskulinum og femininum i flertal; i ental bruges blandt andet ce, cet eller cette afhængigt af substantivet og lydforholdene. I denne sætning peger ces på de beslag, som oversættelsen identificerer. supports er flertalsformen af substantivet support, som her betyder et beslag eller en bærende holder. Entalsformen er un support, og flertalsformen dannes med -s: des supports. Ordet kan i andre sammenhænge også betegne en støtte eller et underlag, men her er betydningen "beslag". Sætningen bygges således op: Il convient – "det passer", mieux – "bedre", à ces supports – "til disse beslag". Samlet betyder Il convient mieux à ces supports.: "Den passer bedre til de beslag." Konstruktionen kan genbruges som X convient mieux à Y – "X passer bedre til Y".

6. Quand dois-je te le rendre ?

   Hvornår skal jeg aflevere den?

   Quand

   hvornår

   dois-je

   skal jeg

   te

   dig

   le

   den

   rendre

   aflevere

   Uddybende forklaring

   Quand betyder her “hvornår” og spørger til tidspunktet. Det står først, fordi spørgsmålet handler om, hvornår handlingen finder sted. Et genbrugeligt mønster er Quand ... ? — “Hvornår ...?” dois-je består af formen dois af devoir og pronomenet je (“jeg”). Devoir betyder her “skulle” eller “være nødt til”, og i dette spørgsmål bliver det til “skal jeg”. Ved direkte spørgsmål står verbet før subjektpronomenet: dois-je, ikke det almindelige udsagnsordsled je dois. Eksempel: Quand dois-je partir ? — “Hvornår skal jeg tage af sted?” Her er dois-je den samme spørgsmålsstruktur, mens partir er den handling, der skal udføres. te betyder “dig” og er her den person, som handlingen er rettet mod eller sker til fordel for. I fransk står dette korte objektspronomen normalt før verbet: te rendre. Formen te bruges ved uformel tiltale til én person; den formelle eller flertallige variant er vous. le betyder her “den”. Det er et direkte objektspronomen, som erstatter det, der skal afleveres eller gives tilbage. Den faste oversættelse identificerer ikke genstanden nærmere, så man kan lære le som “den” i denne sætning uden at tilføje en bestemt genstand. rendre er infinitiven “aflevere” eller “give tilbage”. Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: dois ... rendre svarer til “skal ... aflevere”. I denne sætning står te og le før infinitiven, så rækkefølgen bliver te le rendre — “aflevere den til dig”. Samlet bygges spørgsmålet sådan op: Quand spørger om tidspunktet; dois-je udtrykker “skal jeg”; te le angiver modtageren og genstanden; og rendre angiver handlingen. Hele betydningen er derfor: “Hvornår skal jeg aflevere den?” Konstruktionen kan genbruges med et andet infinitiv, for eksempel Quand dois-je répondre ? — “Hvornår skal jeg svare?”

7. Ramène-le avant le dîner, s'il te plaît.

   Bring den tilbage før aftensmaden, tak.

   Ramène

   bring back

   avant

   before

   dîner

   dinner

   s'il te plaît

   please

   Uddybende forklaring

   Ramène er imperativ af ramener i 2. person ental. Her betyder verbet “bring tilbage”, ikke blot “bring”. En nyttig formkæde er ramener → ramène (han/hun bringer tilbage; eller bydeform til én person). Eksempel: Ramène le livre demain. = “Bring bogen tilbage i morgen.” avant betyder “før” og angiver, at noget skal ske tidligere end et tidspunkt eller en begivenhed. Det kan bruges foran et navneord, som i avant le dîner, eller foran en hel handling, fx avant de partir = “før du tager af sted”. dîner er her navneordet “aftensmad”. Det kan også være verbet dîner, “at spise aftensmad”; sammenhængen og artiklen le viser her navneordsbrugen. le dîner betyder “aftensmaden” eller “aftensmåltidet”. S'il te plaît er en fast høflighedsform, der betyder “tak” eller “vær sød”. Den bruges ved en uformel henvendelse til én person. I denne faste vending er s'il en sammentrækning af si il; hele udtrykket bør læres som en samlet måde at bede høfligt på. I hele sætningen er le det direkte stedord for den genstand, der skal bringes tilbage. Ramène-le betyder derfor “bring den tilbage”. avant le dîner sætter fristen: handlingen skal ske før aftensmaden. Samlet bliver betydningen: “Bring den tilbage før aftensmaden, tak.”

8. S'il devient poussiéreux, je l'essuierai d'abord.

   Hvis den bliver støvet, tørrer jeg den af først.

   S'il

   hvis

   devient

   bliver

   poussiéreux

   støvet

   l'

   den

   essuierai

   tørrer af

   d'abord

   først

   Uddybende forklaring

   S'il er den forkortede form af si il: si indleder en betingelse, og il er et 3. persons entalspronomen. Elisionen før vokal gør si il til s'il. I denne sætning svarer det til “hvis den ...”. Mønstret Si + nutid, ... kan bruges om en betingelse, der præsenteres som mulig: S'il pleut, je resterai ici. — “Hvis det regner, bliver jeg her.” devient er 3. person ental i nutid af devenir (“at blive”). Her beskriver det en mulig ændring af tilstand. Formen følger subjektet il; den er ikke en form af adjektivet poussiéreux. poussiéreux betyder her “støvet” og er et beskrivende adjektiv. Formen er hankøn ental og passer grammatisk til il; den tilsvarende hunkønsform er poussiéreuse. Et eksempel er Le meuble devient poussiéreux. — “Møblet bliver støvet.” l' er et direkte objektpronomen foran verbet. Apostroffen viser elision af enten le eller la foran en vokallyd; i den faste oversættelse er betydningen “den”. Det præcise navneord, som pronomenet viser tilbage til, er ikke angivet i selve sætningen. Som mønster kan man bruge Je l'essuie. — “Jeg tørrer den af.” essuierai er 1. person ental i futur simple af essuyer (“at tørre af”). Endelsen -ai viser her “jeg” i futurum, mens stammen er essuier-. Sammen med objektpronomenet bliver konstruktionen je l'essuierai: “jeg tørrer den af”. Et eksempel er Je l'essuierai demain. — “Jeg tørrer den af i morgen.” d'abord er et adverbium, der betyder “først” eller “til at begynde med”. Det angiver rækkefølgen af handlingen: aftørringen kommer først. Hele mønstret er S'il devient + adjektiv, je l'essuierai d'abord: “Hvis den bliver støvet, tørrer jeg den af først.” Betingelsen står i nutid (devient), mens den mulige følge står i futurum (essuierai). l' markerer det, der bliver tørret af, uden at sætningen selv gentager et navneord.

9. Ça aide à garder les outils en bon état.

   Det hjælper med at holde værktøjerne i god stand.

   Ça

   det

   aide

   hjælper

   garder

   holde

   outils

   værktøj

   bon

   god

   état

   stand

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen, som her betyder “det”. Den konkrete henvisning er ikke identificeret i den faste sætning; formen fungerer som subjekt for aide. Som pronomen adskiller det sig fra cela, der er en mere formel variant i mange sammenhænge, mens ça er meget almindeligt i daglig tale. aide er nutidsformen af aider i tredje person ental: “hjælper”. Her er det Ça, der er subjektet, så verbet står i ental. Konstruktionen aider à efterfølges af et infinitiv: aider à faire quelque chose betyder “hjælpe med at gøre noget”. Eksempel: Elle aide à préparer le repas. — “Hun hjælper med at tilberede måltidet.” garder er infinitivformen af garder, “holde” eller “bevare”. Efter à står verbet i infinitiv; det er altså ikke bøjet efter subjektet i denne del. I denne sætning handler garder om at bevare noget i en bestemt tilstand. outils er flertalsformen af substantivet outil, “værktøj”. Det bestemte udtryk les outils betyder her “værktøjerne”, som i den faste oversættelse. Ental og flertal er un outil / des outils eller l’outil / les outils afhængigt af bestemthed. bon er adjektivet “god”. I en bon état står det i hankøn ental, fordi det beskriver état, som er hankøn ental. Adjektivet har derfor ikke samme form som i for eksempel une bonne idée, hvor bonne er hunkøn ental. Her er bon ikke en form af substantivet état; det er adjektivet, der bøjes. état betyder “tilstand” eller “stand”. Sammen med en bon état danner det et almindeligt udtryk: “i god stand”. Den tilsvarende modsætning er en mauvais état, “i dårlig stand”. Eksempel: La machine est en bon état. — “Maskinen er i god stand.” Hele strukturen er Ça aide à + infinitiv + genstand + tilstandsudtryk: Ça aide à garder les outils en bon état. Ça er subjektet, aide à garder betyder “hjælper med at holde”, les outils er det, der holdes, og en bon état angiver den tilstand, værktøjerne bevares i. Samlet betyder sætningen: “Det hjælper med at holde værktøjerne i god stand.”