Låne en stor pande | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux emprunter ta grande poêle aujourd'hui ?

   Må jeg låne din store pande i dag?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   peux

   må

   emprunter

   låne

   ta

   din

   grande

   store

   poêle

   pande

   aujourd'hui

   i dag

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først som en fast måde at lave et ja/nej-spørgsmål på. Det ændrer ikke selv betydningen af udsagnet; det markerer, at resten er et spørgsmål. Mønstret kan genbruges: Est-ce que + sætning ? — Est-ce que tu viens ? betyder »Kommer du?« peux er en bøjet form af pouvoir, »at kunne/må«. Her står den i nutid, 1. person ental, fordi subjektet er je: je peux. Sammen med infinitiven bagefter udtrykker den her tilladelse: »må jeg«. Pouvoir kan også udtrykke mulighed eller evne afhængigt af sammenhængen. emprunter er infinitiven »at låne« i betydningen at tage noget til midlertidig brug. Efter peux står verbet i infinitiv: je peux emprunter — »jeg må låne«. Det er ikke det samme som prêter, som betyder »at låne ud«: Je peux emprunter le livre betyder »Jeg må låne bogen«, mens Je peux prêter le livre betyder »Jeg kan låne bogen ud«. ta betyder »din« foran et hunkønsord i ental. Det er den possessive form, der passer til poêle, ikke en form der viser ejeren. Sammenlign ta poêle — »din pande« — med ton livre — »din bog«, hvor ton bruges foran et hankønsord i ental. grande betyder her »stor« og beskriver poêle. Formen er hunkøn ental; grundformen er grand, og grande er den feminine form. Adjektivet står før substantivet i dette udtryk. une grande poêle betyder »en stor pande«. poêle er substantivet »pande«. I den betydning er det et hunkønsord, hvilket blandt andet ses i ta poêle og grande poêle. Det kan også betegne en ovn eller et varmeapparat; i den betydning er ordet hankøn, mens poêle her er hunkøn og betyder »pande«. De to betydninger har samme stavemåde, men kønnet og betydningen følger af brugen og sammenhængen. aujourd'hui betyder »i dag« og angiver tidspunktet for handlingen. Apostroffen er en del af den faste stavemåde. Eksempel: Je travaille aujourd'hui. — »Jeg arbejder i dag.« Samlet består spørgsmålet af spørgeindledningen Est-ce que, subjektet je, modalverbet peux, infinitiven emprunter, ejestedordet ta, adjektivet grande, substantivet poêle og tidsudtrykket aujourd'hui. Derfor betyder hele ytringen: »Må jeg låne din store pande i dag?«

2. Oui, mais fais attention au manche, car il devient chaud.

   Det må du gerne, men pas på håndtaget, for det bliver varmt.

   Oui

   ja

   fais attention

   pas på; vær forsigtig

   manche

   håndtag

   devient

   bliver

   chaud

   varm

   Uddybende forklaring

   Oui betyder her "ja" som en bekræftelse af, at den store pande gerne må lånes. Det er den almindelige bekræftelse på fransk. fais attention er imperativ af faire attention à, "at passe på / være forsigtig med". Formen fais henvender sig til én person i du-form; den er ikke en nutidsform med et udtrykt subjekt. Eksempel: Fais attention à la porte. — "Pas på døren." manche betyder her "håndtag" og er et hankønsord. I den følgende sammensætning au manche er au sammentrækningen af à le: à + den bestemte artikel le. Det markerer det bestemte håndtag, ikke et ubestemt håndtag. Eksempel: Le manche est long. — "Håndtaget er langt." devient er tredje person ental i nutid af devenir, "at blive". Formen passer her til il, som i den faste oversættelse henviser til håndtaget. Devenir beskriver en overgang til en ny tilstand; det er derfor ikke blot det samme som être ("at være"). Eksempel: L’eau devient froide. — "Vandet bliver koldt." chaud betyder "varm" i denne brug. Det er et adjektiv i hankøn ental, så det passer til det hankønnede manche. Den tilsvarende hunkønsform er chaude, som i une poêle chaude — "en varm pande". Her beskriver chaud den tilstand, håndtaget bliver til. Samlet betyder Oui, mais fais attention au manche "Ja, men pas på håndtaget". car betyder "for", og il devient chaud betyder "det bliver varmt": håndtaget er den ting, der bliver varm. Hele ytringen bliver derfor: "Det må du gerne, men pas på håndtaget, for det bliver varmt."

3. Est-ce que ça ira sur cette cuisinière ?

   Går det an på dette komfur?

   Est-ce que

   spørgende konstruktion: er det sådan, at …?

   ça ira

   det vil gå / det skal nok gå

   sur

   på

   cuisinière

   komfur

   Uddybende forklaring

   Est-ce que indleder et ja/nej-spørgsmål. Det ændrer ikke selve udsagnet, men gør det til et spørgsmål: Est-ce que ça ira ? betyder omtrent “går det an?”. Det er en fast og anvendelig spørgekonstruktion; den skal ikke forstås som et selvstændigt ord med betydningen “er”. ça ira bruger ça om det, der vurderes i situationen, her om det vil fungere at bruge noget på komfuret. ira er 3. person ental futurum af aller, hvis grundform er aller: aller → ira. Her betyder aller ikke nødvendigvis fysisk at gå, men at noget går eller fungerer. Sammenlign Ça va. — “Det går / det er fint.” Futurumsformen ça ira udtrykker her en vurdering af, om det vil gå an. sur er en præposition, der her angiver placering på eller oven på en overflade: “på komfuret”. Eksempel: Le livre est sur la table. — “Bogen ligger på bordet.” cuisinière er et feminint substantiv og betyder her “komfur”. Det står efter cette, som er en demonstrativ determinativform, der peger på et bestemt komfur i situationen. Cuisinière kan i andre sammenhænge også betyde “kvindelig kok”; betydningen her følger af sammenhængen med placering på et komfur. Samlet spørger Est-ce que ça ira sur cette cuisinière ?, om det vil fungere at have eller bruge det omtalte på dette komfur: “Går det an på dette komfur?”

4. Ça devrait aller si tu gardes le feu doux.

   Det burde være fint, hvis du holder varmen lav.

   Ça

   det

   devrait aller

   burde gå / burde være i orden

   si

   hvis

   tu gardes

   du holder

   le feu

   varmen / ilden

   doux

   lav

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen, som her står som subjekt og betyder “det”. Formen ændres ikke efter grammatisk køn eller tal. I denne sætning peger det på det, der omtales, uden at den konkrete reference behøver at blive gentaget. devrait aller består af devrait, konditionalisformen af devoir, og infinitiven aller. devrait er 3. person ental; grundformen er devoir, og den tilsvarende nutidsform er doit. Sammen med aller bruges udtrykket her til at sige, at noget sandsynligvis vil være i orden: “burde gå” eller “burde være fint”. Det er ikke selve aller, der bøjes i dette udtryk; devrait bærer bøjningen. si indleder betingelsen “hvis”. Et genanvendeligt mønster er Ça devrait aller si ... — “Det burde være fint, hvis ...”. Efter si står der her en almindelig nutidsform, ikke konditionalis. tu gardes betyder “du holder/bevarer”. gardes er nutidsformen af garder med tu; garder er grundformen. Verbet kan bruges om at holde noget i en bestemt tilstand, som i garder la porte ouverte — “holde døren åben”. le feu betyder her “varmen” i forbindelse med madlavning. feu er et hankønsord, derfor bruges artiklen le. I andre sammenhænge kan feu også betyde “ild”, men den kulinariske betydning er den relevante her. doux beskriver feu og betyder her “lav” i betydningen lav varme. Adjektivet står i hankøn ental, så det passer til feu. Grundformen er også doux; den feminine entalsform er douce. I udtrykket feu doux er betydningen derfor “lav varme”, ikke bogstaveligt “blød ild”. Sammen bliver tu gardes le feu doux til “du holder varmen lav”. Hele sætningen Ça devrait aller si tu gardes le feu doux. betyder derfor: “Det burde være fint, hvis du holder varmen lav.”

5. Je la laverai juste après le dîner.

   Jeg vasker den lige efter middagen.

   Je

   jeg

   la

   den

   laverai

   vil vaske

   juste après

   lige efter

   le dîner

   middagen

   Uddybende forklaring

   Je betyder “jeg” og er første person ental. Det er subjektet, altså den der udfører handlingen. Sammenlign med tu for “du” og il/elle for “han/hun”. la betyder her “den” og står som direkte objekt foran verbet. Formen er et entalspronomen for et feminint grammatisk køn; den konkrete ting, som “den” henviser til, er ikke navngivet i de givne sætninger. I Sèche-la i den næste sætning har pronomenet samme slags objektfunktion. laverai er første person ental af verbet laver, “at vaske”, i futur simple. Mønstret er je laverai = “jeg vil vaske”. Det er verbet laver, ikke Je, der bærer tids- og personendelsen. Eksempel: Je laverai la voiture demain. = “Jeg vil vaske bilen i morgen.” juste après betyder “lige efter”. après angiver, at noget sker senere end et andet tidspunkt eller en anden handling, mens juste gør rækkefølgen tæt: “lige efter”. Eksempel: Je viens juste après. = “Jeg kommer lige efter.” le dîner betyder “middagen”. dîner kan også være verbet “at spise middag”, men med artiklen le fungerer det her som et substantiv. le er den bestemte artikel, og udtrykket henviser til middagen som tidspunkt eller begivenhed, ikke til et angivet antal. Sætningen bygges sådan op: Je er den handlende, la er det, der vaskes, laverai placerer handlingen i fremtiden, og juste après le dîner angiver tidspunktet. Hele betydningen er derfor: “Jeg vasker den lige efter middagen.”

6. Sèche-la bien avant de me la rapporter.

   Tør den godt, før du giver mig den tilbage.

   Sèche-la

   tør den

   bien

   godt

   avant de

   før at

   me

   mig

   la

   den

   rapporter

   give tilbage

   Uddybende forklaring

   Sèche-la betyder her «tør den». Sèche er imperativ af sécher («at tørre»), rettet til én person. I en bekræftende fransk imperativ står et direkte objektpronomen efter verbet og forbindes med bindestreg: Sèche-la. la er altså den ting, der skal tørres; formen er et direkte objektpronomen i ental, men den konkrete ting nævnes ikke ved navn i sætningen. bien betyder «godt» og angiver, hvordan tørringen skal udføres. Det er adverbiet til handlingen Sèche-la, ikke en egenskab ved den ting, der tørres. avant de indleder mønsteret avant de + infinitiv, «før at ...» eller mere naturligt på dansk «før du ...». Her efterfølges det af rapporter, infinitiven af rapporter. me betyder «mig» og markerer den person, som noget bringes tilbage til. I me la rapporter står pronomenet før infinitiven. la betyder igen «den» og er det direkte objekt for rapporter: det er den samme genstand, der bringes tilbage. Når et indirekte pronomen som me og et direkte objektpronomen som la står foran en infinitiv, kommer rækkefølgen her som me la + infinitiv. rapporter betyder her «bringe tilbage» eller, i den faste oversættelses betydning, «give tilbage». Det er infinitiven efter avant de; den skjulte person, der udfører handlingen, er den samme person, som tiltales i imperativen. Sammenlign den genanvendelige struktur avant de rapporter ... — «før du bringer ... tilbage». Hele sætningen bygges således op: Sèche-la («tør den») + bien («godt») + avant de me la rapporter («før du bringer den tilbage til mig»). Den samlede betydning er: «Tør den godt, før du giver den tilbage til mig.»

7. Quand est-ce que tu voudrais la récupérer ?

   Hvornår vil du gerne have den tilbage?

   Quand

   hvornår

   est-ce que

   spørgende konstruktion

   tu voudrais

   du vil gerne

   la

   den

   récupérer

   få tilbage

   Uddybende forklaring

   Quand betyder her “hvornår” og spørger til tidspunktet. Det er et spørgende adverbium; sammenlign quand = “hvornår” med où = “hvor”. Eksempel: Quand arrives-tu ? — “Hvornår ankommer du?” est-ce que er en fast spørgende konstruktion, som gør en hel fransk sætning til et direkte spørgsmål uden at ændre den almindelige ordstilling. Den har ikke en selvstændig betydning som et almindeligt udsagnsordsled. Mønsteret er mot interrogatif + est-ce que + sætning, som i Quand est-ce que tu arrives ? — “Hvornår ankommer du?” tu voudrais betyder her “du vil gerne”. voudrais er 2. person ental af vouloir (“at ville”) i conditionnel présent: je voudrais, tu voudrais. Formen udtrykker her et ønske eller en høfligt formuleret forespørgsel, ikke blot nutidsformen “du vil”. Eksempel: Tu voudrais un café ? — “Vil du gerne have en kaffe?” la er et direkte objektspronomen i ental, der svarer til et feminint grammatisk substantiv. Det står før infinitiven og betyder her “den” i betydningen den genstand, som skal hentes tilbage. Pronomenets grammatiske form identificerer ikke i sig selv præcist, hvilken genstand der menes. Sammenlign le for et maskulint entalsobjekt og les for flertal: Je la prends — “Jeg tager den”; Je les prends — “Jeg tager dem.” récupérer er infinitiven “at hente/få tilbage” eller “at få fat i igen”. I denne sætning beskriver la récupérer det at få genstanden tilbage. Infinitiven har formen récupérer; et almindeligt nutidseksempel er Je récupère le livre — “Jeg henter bogen.” Samlet består spørgsmålet af Quand (“hvornår”) + est-ce que (spørgende konstruktion) + tu voudrais (“du vil gerne”) + la récupérer (“få den tilbage”). Hele betydningen er derfor: “Hvornår vil du gerne have den tilbage?”

8. Après le dîner, c'est parfait.

   Efter middagen er fint.

   Après

   efter

   dîner

   middag

   c'est

   det er

   parfait

   perfekt; fint

   Uddybende forklaring

   Après betyder her “efter” og placerer noget senere end et tidspunkt eller en begivenhed. Her indleder det mønstret après + navneordsgruppe: après le dîner betyder “efter middagen”. Et andet eksempel er après le travail — “efter arbejdet”. dîner betyder her “middag” som måltid. Det er et maskulint navneord, hvilket ses i navneordsgruppen le dîner; le er den bestemte artikel, så hele gruppen betyder “middagen”. Dîner kan også være udsagnsordet “at spise middag”, men le viser her, at formen bruges som navneord. c'est er den faste sammentrækning af ce og est og betyder “det er” i denne sætning. Est er 3. person ental af être, “at være”. Konstruktionen bruges blandt andet til vurderinger: C'est simple. — “Det er enkelt.” parfait betyder her “perfekt” og kan i denne sammenhæng naturligt gengives som “fint”. Det er et beskrivende adjektiv. Grundformen er parfait, og den feminine form er parfaite, når adjektivet skal bøjes efter et feminint navneord. I c'est parfait er parfait den maskuline entalsform, som bruges i denne upersonlige vurderingskonstruktion; det skal ikke forklares som en særlig dansk-lignende neutral kønsform. Samlet består udsagnet af tidsgruppen Après le dîner (“efter middagen”) og vurderingen c'est parfait (“det er perfekt/fint”). Hele meningen er: “Efter middagen er det perfekt/fint”, naturligt på dansk: “Efter middagen er fint.”

9. Je n'en aurai pas besoin avant la fin de la semaine.

   Jeg får ikke brug for den igen før senere på ugen.

   Je

   jeg

   aurai

   vil have

   besoin

   brug

   avant

   før

   la fin

   slutningen

   la semaine

   ugen

   Uddybende forklaring

   Je betyder “jeg” og er subjektet. Sammen med verbets form viser det, hvem der ikke får brug for noget. n'en ... pas er den franske nægtende ramme her. ne står foran verbet, pas efter verbet, og en står tæt på verbet. en erstatter her en ting, som ellers kunne stå efter de; i den faste oversættelse er det “den”. I talesprog udelades ne ofte, men det er med i denne sætning. aurai er 1. person ental af avoir (“at have”) i futur simple: j'aurai = “jeg vil have”. I forbindelsen avoir besoin de betyder hele udtrykket “at have brug for”. Futurformen gør behovet fremtidigt, ikke nutidigt. besoin er et navneord, “behov”. Det bruges især i den genanvendelige konstruktion avoir besoin de + noget: J'ai besoin d'aide. — “Jeg har brug for hjælp.” Her er de-leddet erstattet af en, så man får j'en aurai besoin — “jeg får brug for det”. avant betyder “før” og indleder her et tidsled. Det angiver en grænse: behovet gælder ikke før det tidspunkt, der nævnes bagefter. la fin betyder “slutningen”. fin er et navneord, og la er den bestemte artikel, der hører til dette navneord i denne form. Udtrykket la fin de ... betyder “slutningen af ...”. la semaine betyder “ugen”. semaine er et navneord med den feminine bestemte artikel la. I la fin de la semaine betyder det “slutningen af ugen”; de la er forbindelsen, der svarer til “af ugen”. Samlet bliver Je n'en aurai pas besoin til “jeg får ikke brug for den”, og avant la fin de la semaine til “før slutningen af ugen”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg får ikke brug for den igen før senere på ugen.”