Låne en stor pande | Lær fransk på dansk

French lesson set in a contemporary Paris everyday setting: In a shared kitchen, one person borrows a large pan and checks how to use, wash, and return it safely..

DA → FR / Niveau: A2

Om denne lektion

Med Låne en stor pande kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

A

Est-ce que je peux emprunter ta grande poêle aujourd'hui ?

æs kø zjø pø anprønte ta grand pwal ozjurdwi? Må jeg låne din store pande i dag?
B

Oui, mais fais attention au manche, car il devient chaud.

wi, mæ fæz atansjon o mansj, kar il døvjiæn sjo. Det må du gerne, men pas på håndtaget, for det bliver varmt.
A

Est-ce que ça ira sur cette cuisinière ?

æs kø sa ira syr sæt kwiziniær? Går det an på dette komfur?
B

Ça devrait aller si tu gardes le feu doux.

sa døvræ alæ si ty gard lø fø du. Det burde være fint, hvis du holder varmen lav.
A

Je la laverai juste après le dîner.

zjø la lavre zjust apræ lø dine. Jeg vasker den lige efter middagen.
B

Sèche-la bien avant de me la rapporter.

sæsj-la bjiæn avan dø mø la raporte. Tør den godt, før du giver mig den tilbage.
A

Quand est-ce que tu voudrais la récupérer ?

kan æs kø ty vudræ la rekypere? Hvornår vil du gerne have den tilbage?
B

Après le dîner, c'est parfait.

apræ lø dine, sæ parfæ. Efter middagen er fint.
B

Je n'en aurai pas besoin avant la fin de la semaine.

zjø nan ore pa bøzvæn avan la fæn dø la sømæn. Jeg får ikke brug for den igen før senere på ugen.

Ord for ord

Est-ce que « Est-ce que » gør sætningen til et ja-nej-spørgsmål, her om tilladelse til at låne panden. « Est-ce » og « que » fungerer sammen som en fast spørgeform, som kan genbruges foran en hel sætning.
je « je » betyder « jeg » og er den, der udfører handlingen i « je peux emprunter ». Det står normalt foran verbet og bruges, når man taler om sig selv, for eksempel i et spørgsmål om, hvad man må gøre.
peux « peux » betyder « kan » eller « må » i « je peux emprunter » og udtrykker mulighed eller tilladelse. Formen kommer fra infinitiven pouvoir og bruges praktisk sammen med je + peux + infinitiv, når man spørger, om man kan gøre noget.
emprunter « emprunter » betyder at låne noget midlertidigt, her den anden persons pande. Det står som infinitiv efter « peux » og kan genbruges med et lånt objekt, når man beder om at få noget til midlertidig brug.
ta « ta » betyder « din » foran « grande poêle » og viser, at panden tilhører den person, man taler til. Formen bruges foran et hunkønsord i ental, når man spørger eller taler om noget, som tilhører en enkelt samtalepartner.
grande « grande » betyder « stor » og beskriver panden i « ta grande poêle ». Formen passer til det hunkønnede ord « poêle » i ental og kan genbruges som grande + et hunkønsord, når man beskriver størrelse.
poêle « poêle » betyder « pande » i denne køkkensituation, nærmere bestemt en pande, man kan lave mad på. Det bruges her som objekt for emprunter og som det, der senere vaskes, tørres og gives tilbage.
aujourd'hui « aujourd'hui » betyder « i dag » og angiver, hvornår panden ønskes lånt. Det står typisk som tidsangivelse i en anmodning eller aftale om noget, der sker samme dag.
Oui « Oui » betyder « ja » og bekræfter her, at personen må låne panden. Det bruges som et kort svar, før samtalepartneren tilføjer en betingelse eller advarsel.
mais « mais » betyder « men » og indleder begrænsningen i « Oui, mais fais attention ». Det forbinder tilladelsen med en vigtig advarsel, som når man giver lov til noget og samtidig nævner, hvad man skal passe på.
fais « fais » bidrager med betydningen « gør » i udtrykket « fais attention », som her betyder « pas på ». Formen bruges som en direkte opfordring til en person, man taler til med tu, især når man vil advare om en risiko.
attention « attention » betyder « opmærksomhed » eller « forsigtighed » i « fais attention au manche ». Sammen med faire bruges det til at advare nogen; konstruktionen kan efterfølges af det, man skal passe på.
au « au » betyder her « på håndtaget » eller « ved håndtaget » i « fais attention au manche ». Det er sammentrækningen af à og le og bruges foran et hankønsord i ental, når opmærksomheden rettes mod noget bestemt.
manche « manche » betyder « håndtag » og henviser her til pandens håndtag, som kan blive varmt. Det bruges efter « attention au » for at angive den del af genstanden, man skal passe på.
car « car » betyder « fordi » og introducerer grunden til advarslen om håndtaget. Det forbinder « fais attention au manche » med forklaringen « il devient chaud », så det er nyttigt, når man vil begrunde en besked.
il « il » betyder « den » eller « det » her og henviser i sammenhængen til håndtaget i « le manche ». Det står som subjekt foran « devient » og bruges til at fortsætte forklaringen uden at gentage substantivet.
devient « devient » betyder « bliver » eller « bliver til » i « il devient chaud », altså at håndtaget bliver varmt. Formen kommer fra devenir og bruges sammen med et adjektiv, når en egenskab ændrer sig.
chaud « chaud » betyder « varm » eller « varmende varm » i advarslen om håndtaget. Det beskriver den tilstand, som håndtaget får, og kan bruges efter devenir til at fortælle, at noget bliver varmt.
ça « ça » betyder « det » eller « det her » i spørgsmålet « Est-ce que ça ira ». Det henviser her til situationen med panden på komfuret og bruges ofte, når man spørger, om en situation vil fungere.
ira « ira » betyder her « vil gå godt » eller « vil være i orden » i udtrykket « ça ira ». Formen kommer fra aller, men hele udtrykket handler i denne situation om, hvorvidt noget fungerer, ikke om fysisk bevægelse.
sur « sur » betyder « på » i « sur cette cuisinière » og angiver, at panden skal stå på komfuret. Det bruges som præposition, når noget placeres eller fungerer på en overflade eller et apparat.
cette « cette » betyder « denne » foran « cuisinière » og peger på et bestemt komfur i situationen. Formen bruges foran et hunkønsord i ental, når man taler om noget, der er identificerbart for samtalepartnerne.
cuisinière « cuisinière » betyder « komfur » eller « kogeapparat » i denne køkkensammenhæng. Det er det apparat, som panden skal bruges på, og ordet kan kombineres med cette, når man peger på et bestemt komfur.
devrait « devrait » betyder « burde » i « ça devrait aller » og udtrykker en forventning om, at det vil være i orden. Formen kommer fra devoir og bruges her ikke som en streng pligt, men som en forsigtig vurdering af en betinget situation.
aller « aller » betyder her « gå » i den faste betydning « være i orden » i « ça devrait aller ». Det står som infinitiv efter « devrait » og bruges i denne samtale til at vurdere, om panden kan bruges på komfuret.
si « si » betyder « hvis » og indleder betingelsen « si tu gardes le feu doux ». Det bruges til at knytte den forventede løsning til en handling, som samtalepartneren skal udføre.
tu « tu » betyder « du » til én person i en uformel samtale. Her er personen, der skal holde varmen lav, subjekt for « gardes », og pronomenet bruges i direkte vejledning mellem personer, der taler uformelt.
gardes « gardes » betyder « holder » i « tu gardes le feu doux », altså at du holder varmen på et lavt niveau. Det bruges med tu og kan genbruges med garder + noget, man holder på en bestemt måde eller i en bestemt tilstand.
le « le » betyder « den » eller « det » i « le feu » og viser, at der tales om en bestemt varme eller ild. Det står foran et hankønsord i ental og bruges her i en konkret instruktion om komfuret.
feu « feu » betyder « varme » i « garder le feu doux », selv om ordet også kan betyde « ild ». I denne køkkensituation handler det om varmen under panden, og udtrykket feu doux angiver lav varme.
doux « doux » betyder « lav » i udtrykket « le feu doux », altså lav eller blid varme. Formen beskriver « feu » og bruges her som en praktisk instruktion til at undgå, at håndtaget bliver for varmt.
la « la » betyder « den » og henviser her til panden i « Je la laverai ». Det er et direkte objektpronomen for et hunkønsord i ental og står foran verbet, når man siger, hvad man vil vaske.
laverai « laverai » betyder « jeg vil vaske » i « Je la laverai ». Formen kommer fra laver og bruges efter je til at love eller planlægge en handling, her at vaske panden efter middagen.
juste « juste » betyder her « lige » eller « umiddelbart » i « juste après le dîner ». Sammen med en tidsangivelse gør det tidspunktet mere præcist og bruges, når man vil sige, at noget sker direkte efter noget andet.
après « après » betyder « efter » og angiver her, at vasken sker efter middagen. Det kan bruges foran en tidsangivelse som « le dîner », når man placerer en handling senere end en anden.
le dîner « le dîner » betyder « middagen » eller aftenmåltidet. I « juste après le dîner » fungerer det som tidsreference for, hvornår panden skal vaskes, tørres og afleveres.
Sèche « Sèche » betyder « tør » i opfordringen « Sèche-la bien », altså at samtalepartneren skal tørre panden grundigt. Det er en direkte opfordring til en person, man taler til med tu, og bruges her før instruktionen om at give den tilbage.
bien « bien » betyder « godt » eller « grundigt » i « Sèche-la bien » og beskriver, hvordan panden skal tørres. Det bruges efter verbet for at angive, at handlingen skal udføres ordentligt.
avant « avant » betyder « før » og placerer afleveringen efter tørringen, men før et bestemt tidspunkt eller en handling. Her indleder det konstruktionen « avant de me la rapporter », som bruges til at give en forudgående betingelse.
de « de » står efter « avant » i « avant de me la rapporter » og forbinder præpositionen med infinitiven rapporter. Konstruktionen avant de + infinitiv bruges, når samme samtalehandling beskriver noget, der skal ske før en anden handling.
me « me » betyder « mig » i « me la rapporter » og viser, hvem panden skal bringes tilbage til. Det står sammen med la foran infinitiven og markerer modtageren i instruktionen om at returnere genstanden.
rapporter « rapporter » betyder « bringe tilbage » eller « returnere » i « me la rapporter ». Det står som infinitiv efter « avant de » og bruges med et objekt og en modtager, når noget skal afleveres tilbage til den rette person.
Quand « Quand » betyder « hvornår » og spørger her om tidspunktet for at få panden tilbage. Det bruges i begyndelsen af et spørgsmål, når man vil aftale eller afklare, hvornår en handling skal ske.
voudrais « voudrais » betyder « ville gerne » i « tu voudrais la récupérer » og spørger høfligt, hvilket tidspunkt den anden foretrækker. Formen kommer fra vouloir og bruges sammen med en infinitiv, når man spørger til et ønske eller en præference.
récupérer « récupérer » betyder « få tilbage » eller « hente tilbage » i « la récupérer », hvor objektet er panden. Det står som infinitiv efter voudrais og bruges med et direkte objekt, når man taler om at få en genstand tilbage.
c'est « c'est » betyder « det er » i « c'est parfait » og vurderer det foreslåede tidspunkt som passende. Det er en sammentrækning af ce og est og bruges til at give en kort vurdering eller accept i samtalen.
parfait « parfait » betyder « perfekt » eller her « helt fint » i « Après le dîner, c'est parfait ». Det bruges som en positiv vurdering af en aftale og passer, når man accepterer et foreslået tidspunkt.
n'en « n'en » kombinerer nægtelseselementet ne med en, som her henviser til panden i konstruktionen « n'en aurai pas besoin ». Sammen med « pas » betyder det, at personen ikke får brug for den, og en bruges, fordi udtrykket avoir besoin tager de foran det, man har brug for.
aurai « aurai » betyder « vil have » i « Je n'en aurai pas besoin », men sammen med besoin udtrykker det « vil få brug for ». Formen kommer fra avoir og bruges her til at tale om et fremtidigt behov.
pas « pas » er den del af nægtelsen, der sammen med ne i « n'en aurai pas besoin » gør betydningen negativ. Det bruges her til at sige, at behovet ikke gælder igen før et senere tidspunkt.
besoin « besoin » betyder « behov » i det faste udtryk avoir besoin de, som her bliver til « n'en aurai pas besoin ». Udtrykket bruges til at fortælle, om man har brug for en genstand eller noget andet, og en erstatter her den ting, der nævnes med de.
fin « fin » betyder « slutning » i « la fin de la semaine ». Sammen med de la semaine angiver det den sidste del af ugen og bruges her som grænse for, hvornår panden ikke længere er nødvendig.
semaine « semaine » betyder « uge » i « la fin de la semaine », altså ugens slutning. Udtrykket bruges til at angive et tidspunkt senere i den aktuelle uge, især når man aftaler, hvornår noget skal være tilgængeligt igen.

Grammatikpunkter

Futur simple : -ai / -a

laverai, ira

lavre, ira

vil vaske, vil gå

Fransk futur simple viser en handling i fremtiden. Endelserne -ai og -a ses her i laverai og ira.

Imperativ: fais attention

fais attention

fæz atansjon

pas på

Fais attention er en fast imperativisk frase, der bruges til at advare nogen.

Fransk Ordforråd

aujourd'hui Adverbium
ozjurdwi i dag

aujourd'hui

chaud Adjektiv
sjo varm

il devient chaud

cuisinière Substantiv
kwiziniær komfur

sur cette cuisinière

devient Verbum
døvjiæn bliver

il devient chaud

emprunter Verbum
anprønte låne

Je peux emprunter ta grande poêle.

fais attention Frase
fæz atansjon pas på

fais attention au manche

garder Verbum
garde holde

si tu gardes le feu doux

gardes Verbum
gard holder

tu gardes le feu doux

grande Adjektiv
grand stor

ta grande poêle

ira Verbum
ira vil gå

Est-ce que ça ira sur cette cuisinière ?

manche Substantiv
mansj håndtag

au manche

poêle Substantiv
pwal pande

ta grande poêle

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Efter middagen er fint.

Vis SvarAprès le dîner, c'est parfait.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

bliver

Vis Svardevient

varm

Vis Svarchaud

låne

Vis Svaremprunter

stor

Vis Svargrande