Låne rengøringsudstyr af en nabo | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux utiliser du spray nettoyant ?

   Må jeg bruge noget rengøringsspray?

   Est-ce que

   markør for et spørgsmål

   je peux

   jeg må

   utiliser

   bruge

   spray

   spray

   nettoyant

   rengørende

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør udsagnet til et direkte spørgsmål. Det ændrer ikke betydningen af resten af sætningen; mønsteret Est-ce que + sætning ? er en almindelig måde at danne ja/nej-spørgsmål på. je peux betyder her, at taleren spørger om tilladelse: “må jeg …?”. peux er 1. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne/måtte”): je peux, tu peux, men il/elle peut. I andre sammenhænge kan samme verb betyde evne, men her fastlægger den danske oversættelse betydningen som tilladelse. utiliser er infinitiven “at bruge”. Efter je peux står verbet i infinitiv: je peux utiliser = “jeg må bruge”. Eksempel: Je peux entrer ? — “Må jeg gå ind?” spray er substantivet “spray”. I denne sætning er det genstanden for utiliser. Eksempel: J’utilise un spray. — “Jeg bruger en spray.” nettoyant beskriver her sprayen som rengørende eller beregnet til rengøring. Det er et tillægsord i hankøn ental, fordi spray behandles som et hankønsord i denne nominalgruppe. Den feminine form er nettoyante, fx une solution nettoyante — “en rengørende opløsning”. Mellem utiliser og spray står du: du spray nettoyant. Her er du den sammentrukne form af de + le og fungerer som en partitiv bestemmelse, så udtrykket betyder “noget rengøringsspray” snarere end en bestemt, afgrænset mængde. nettoyant står efter substantivet og præciserer, hvilken slags spray der menes. Samlet bliver strukturen Est-ce que + je peux + infinitiv + du + substantiv + beskrivelse ?: “Må jeg bruge noget rengøringsspray?”

2. Il est sous l'évier. Quelque chose s'est renversé ?

   Det står under vasken. Er der spildt noget?

   Il est

   den/det er placeret

   sous

   under

   l'évier

   vasken

   Quelque chose

   noget

   s'est renversé

   er blevet spildt

   Uddybende forklaring

   Il est betyder her, at en allerede forstået genstand befinder sig et bestemt sted: “den/det står eller er”. Il er et maskulint entalspronomen, men den konkrete genstand identificeres ikke entydigt i det givne materiale. Est er nutidsformen af être (“at være”) for tredje person ental. Eksempel: Le sac est ici. — “Tasken er her.” sous betyder “under” og angiver placering lavere end noget andet. Det står her foran stedsleddet l'évier. Den nyttige kontrast er sous (“under”) og sur (“på/oven på”): Le livre est sous la table. — “Bogen er under bordet.” L'évier betyder “vasken”. Grundformen er évier, et maskulint substantiv. L' er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med en vokallyd; den erstatter le i denne position. Eksempel: L'évier est propre. — “Vasken er ren.” Quelque chose er et ubestemt pronomen og betyder “noget”. Det bruges om en ikke nærmere identificeret ting, og udtrykket fungerer grammatisk som ental, så man siger quelque chose est, ikke en flertalsform. Eksempel: Quelque chose est tombé. — “Noget er faldet.” S'est renversé kommer af det refleksive verbum se renverser, her i passé composé. Det beskriver, at noget er væltet eller er blevet spildt, afhængigt af hvad der kan vælte eller spildes. S'est består af se og nutidsformen est af hjælpeverbet être; renversé er perfektum participium. Formen renversé står her i maskulint ental, fordi subjektet quelque chose behandles grammatisk som maskulint ental. Eksempel: Le jus s'est renversé. — “Juicen er blevet spildt.” Hele spørgsmålet Quelque chose s'est renversé ? er formuleret som et ja/nej-spørgsmål med spørgende intonation. Det spørger, om noget er blevet spildt eller væltet; det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om, hvilken bestemt ting det var. Samlet betyder Il est sous l'évier. “Den/det står under vasken.” Derefter spørger Quelque chose s'est renversé ? “Er der blevet spildt noget?” Første sætning angiver placeringen, og anden sætning bruger quelque chose som subjekt for det, der muligvis er blevet spildt.

3. Du jus s'est renversé sur le sol de la cuisine.

   Der er spildt juice på køkkengulvet.

   jus

   juice

   s'est renversé

   er spildt

   sol

   gulv

   cuisine

   køkken

   Uddybende forklaring

   jus betyder her juice. Det er et hankønsnavnord; i du jus står du for den partitive konstruktion de + le, som angiver en ikke nærmere bestemt mængde eller noget af stoffet, men ikke et bestemt antal. Eksempel: Je bois du jus. — Jeg drikker juice. s'est renversé kommer af det pronominale verbum se renverser, som her beskriver, at noget er blevet spildt eller er væltet ud, uden at en person behøver at blive nævnt. Formen er passé composé: s'est + participiet renversé. est er hjælpeverbet i 3. person ental, og renversé står her i hankøn ental, så det passer til jus. Eksempel: L'eau s'est renversée. — Vandet er blevet spildt. Her ændres participiet til hunkøn ental, fordi eau er hunkøn. sol betyder her gulv, ikke nødvendigvis jord eller overflade i almindelighed. I sur le sol viser præpositionen sur, at noget befinder sig på en overflade. Eksempel: Le livre est sur le sol. — Bogen ligger på gulvet. cuisine betyder køkken. Udtrykket le sol de la cuisine betyder køkkengulvet: de forbinder gulvet med det rum, det hører til. cuisine er et hunkønsnavnord, hvilket ses i la cuisine. Eksempel: La porte de la cuisine est ouverte. — Køkkendøren er åben. Samlet består ytringen af du jus (juice), s'est renversé (er blevet spildt) og sur le sol de la cuisine (på køkkengulvet). Den samlede betydning er: Der er spildt juice på køkkengulvet. Konstruktionen se renverser gør det muligt at beskrive hændelsen uden at angive, hvem der spildte juicen.

4. Prends aussi le petit seau pour rincer la serpillière.

   Tag også den lille spand, så du kan skylle moppen.

   Prends

   tag

   aussi

   også

   petit

   lille

   seau

   spand

   pour

   for at

   rincer

   skylle

   serpillière

   moppe

   Uddybende forklaring

   Prends er imperativ af prendre («at tage»). Formen henvender sig til én person i uformel tu-tiltale; subjektet står ikke synligt i imperativen. Sammenlign Prends le seau. («Tag spanden.») med nutidsformen tu prends («du tager»). Det er verbet prendre, ikke seau, der bærer verbets form. aussi betyder her «også» og føjer spanden til noget, der allerede er relevant i situationen. Det er et adverbium og ændrer ikke form efter et navneord. petit betyder «lille» her. Det er hankøn ental, fordi det beskriver seau, som er hankøn ental. Adjektivet står foran navneordet i dette udtryk. Den tilsvarende hunkønsform er petite, som i une petite boîte («en lille æske»). Flertalsformen er petits foran et hankønsord og petites foran et hunkønsord. seau betyder «spand». Det er et hankønsnavneord: un seau («en spand»), le seau («spanden»). Flertallet er seaux («spande»); skrivemåden ændres, selv om udtalen normalt ikke tydeligt viser flertallet. pour indleder her et formålsudtryk. Mønstret pour + infinitiv svarer til «for at ...». Det efterfølgende udsagn har samme underforståede aktør som imperativen: modtageren skal tage spanden med det formål at kunne skylle moppen. rincer er infinitiv og betyder «at skylle». Efter pour bruges infinitiven, ikke en bøjet verbform: pour rincer («for at skylle»). Et eksempel er Je viens pour aider. — «Jeg kommer for at hjælpe.» serpillière betyder «moppe» eller «gulvmoppe». Det er et hunkønsnavneord: une serpillière («en moppe»), la serpillière («moppen»). I den faste sætning står det efter verbet som det, der bliver skyllet; den bestemte betydning «moppen» kommer fra den faste oversættelse og den konkrete sammenhæng. Samlet betyder Prends aussi le petit seau «Tag også den lille spand». pour rincer la serpillière angiver formålet: «for at skylle moppen». Hele ytringen er derfor: «Tag også den lille spand, så du kan skylle moppen.»

5. Ça m'aide. Je rapporterai les deux quand j'aurai fini.

   Det hjælper. Jeg tager begge dele med tilbage, når jeg er færdig.

   Ça

   det

   m'aide

   hjælper mig

   rapporterai

   tager med tilbage

   les deux

   begge dele

   quand

   når

   j'aurai fini

   er færdig

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen, der her fungerer som subjekt: “det” eller “det her”. Det peger på en allerede forstået situation eller handling, ikke nødvendigvis på et bestemt navngivet substantiv. Sammenlign det mere formelle cela; i denne sætning er ça den almindelige dagligdags form. m'aide består af m' og aide. m' er objektpronomenet for “mig”; det er en forkortelse af me foran vokallyden i aide. aide er 3. person ental i nutid af aider (“at hjælpe”), fordi subjektet er Ça. Eksempel: Cette explication m'aide. — “Denne forklaring hjælper mig.” rapporterai er 1. person ental i futur simple af rapporter (“at tage eller bringe tilbage” i denne sammenhæng). Endelsen -ai viser her fremtid sammen med subjektet je: je rapporterai. Eksempel: Je rapporterai le livre demain. — “Jeg tager bogen med tilbage i morgen.” Formen angiver altså, at handlingen ligger i fremtiden; den skal ikke forveksles med nutidsformen je rapporte. les deux betyder “begge dele” og består af den bestemte artikel les og talordet deux. Udtrykket kan stå uden et gentaget substantiv, når de to ting allerede er forstået. Les deux angiver netop to ting, men sætningen gentager ikke deres navne. quand er en tidskonjunktion med betydningen “når”. Den indleder her en tidsbisætning: quand + en hel verbal konstruktion. Når en sådan fremtidig begivenhed udtrykkes på fransk, kan verbet efter quand stadig stå i en fremtidsform. j'aurai fini er futur antérieur, altså en fremtidig handling, der vil være afsluttet på et bestemt fremtidigt tidspunkt. aurai er 1. person ental futur af hjælpeverbet avoir, og fini er perfektum participium af finir. Her betyder kombinationen “jeg vil have afsluttet” eller naturligt “jeg er færdig”. Eksempel: Quand j'aurai fini, je sortirai. — “Når jeg er færdig, går jeg ud.” Samlet består udsagnet først af en konstatering: Ça m'aide — noget forstået fra situationen hjælper taleren. Derefter kommer den fremtidige handling je rapporterai les deux, hvor taleren vil tage begge de allerede forståede ting med tilbage. Tidsbisætningen quand j'aurai fini angiver, at det sker, når taleren er blevet færdig. Hele meningen er derfor: “Det hjælper. Jeg tager begge dele med tilbage, når jeg er færdig.”

6. Laisse-les devant ma porte quand tout sera sec.

   Stil dem ved min dør, når alt er tørt.

   Laisse-les

   stil dem

   devant

   foran

   ma

   min

   porte

   dør

   quand

   når

   tout

   alt

   sera

   bliver

   sec

   tør

   Uddybende forklaring

   Laisse-les er en direkte opfordring til én person. Laisse er imperativ af laisser («at lade» eller «at efterlade»); for mange verber på -er svarer imperativens entalsform til nutidsformen uden slut-s. Les er et direkte objektspronomen i flertal og betyder her «dem». I en bekræftende imperativ står pronomenet efter verbet og forbindes med en bindestreg: Laisse-les. Devant er præpositionen «foran» og angiver placering. Den kan bruges i mønsteret devant + sted eller genstand, for eksempel Le vélo est devant la maison — «Cyklen står foran huset». Ma betyder «min» foran et entalsord i grammatisk hunkøn. Det er ma, der viser ejerskab og tilpasning til det følgende ord; foran et hankønsord bruges normalt mon, og foran flertal mes. Porte er substantivet «dør». I ma porte betyder det «min dør»: porte er et entalsord i hunkøn, hvilket forklarer formen ma. Et genbrugeligt mønster er devant ma porte — «foran min dør». Quand er en tidskonjunktion, «når», som indleder tidspunktet for noget. Her forbinder den opfordringen med tidspunktet quand tout sera sec. Tout betyder her «alt» eller «det hele» og fungerer som et pronomen, ikke som en beskrivelse af et navneord. I denne sætning er det subjekt for sera. Sera er 3. person ental af être («at være») i futur simple: être → sera. Det betyder her «vil være». Fransk bruger altså fremtid i denne tidsbisætning om en fremtidig tilstand; den danske oversættelse kan naturligt gengive den som «er tørt». Sec er adjektivet «tør». Her står det i hankøn ental, fordi det beskriver tout i denne brug: «alt er tørt». Adjektivet har blandt andet formen sec i hankøn ental og sèche i hunkøn ental; formen skal vælges efter det ord, det beskriver. Samlet består sætningen af opfordringen Laisse-les («stil dem»), placeringen devant ma porte («foran min dør») og tidsbisætningen quand tout sera sec («når alt er tørt»). Hele betydningen er derfor: «Stil dem foran min dør, når alt er tørt.»

7. Merci pour ton aide avec ce bazar.

   Jeg sætter pris på din hjælp med det her rod.

   Merci pour

   Tak for

   aide

   hjælp

   avec

   med

   bazar

   rod

   Uddybende forklaring

   Merci pour er en fast konstruktion med betydningen «tak for» og står her foran det, som takken gælder. Mønstret kan genbruges sådan: Merci pour + navneord. Med en handling bruges ofte Merci de + infinitiv, for eksempel Merci de venir — «tak, fordi du kommer». aide betyder «hjælp» her. Det er et feminint navneord; i den faste vending ton aide betyder ton «din» i ental. Formen ton bruges foran aide, fordi ordet begynder med en vokallyd, selv om aide er feminint. Sammenlign ton aide med ta voiture — «din bil». Navneordet aide kan også bruges med verbet aider: Je peux aider — «Jeg kan hjælpe». avec betyder «med» og forbinder her hjælpen med det, som hjælpen vedrører. Det er en præposition: avec + navneord, for eksempel avec mon ami — «med min ven». bazar betyder her «rod» eller «uorden». Det er et maskulint navneord, hvilket ses i ce bazar — «det her rod»: ce er et demonstrativ foran et maskulint navneord i ental. Bazar er et dagligdags ord; désordre er en mere neutral mulighed for «uorden». Hele utterancen bygges sådan: Merci pour («tak for») + ton aide («din hjælp») + avec ce bazar («med det her rod»). Den samlede betydning er derfor «Jeg sætter pris på din hjælp med det her rod.»

8. Vérifie juste que le sol n'est pas glissant ensuite.

   Sørg bare for, at gulvet ikke er glat bagefter.

   Vérifie

   tjek

   juste

   bare

   sol

   gulv

   n'est pas

   er ikke

   glissant

   glat

   ensuite

   bagefter

   Uddybende forklaring

   Vérifie er imperativ af vérifier for én person, altså en direkte opfordring: “tjek”. Mønsteret Vérifie que ... bruges til “tjek, at ...”. Eksempel: Vérifie que la porte est fermée. — “Tjek, at døren er lukket.” juste betyder her “bare” og begrænser opfordringen, så den bliver en enkel anmodning. Det betyder ikke “lige” i denne sætning. sol betyder “gulv”. Det er et hankønsord; den bestemte artikel er derfor le: le sol. Eksempel: Le sol est propre. — “Gulvet er rent.” n'est pas består af est, som er 3. person ental af être (“at være”), og nægtelsen ne ... pas; ne er forkortet til n' foran vokallyden i est. Sammen betyder formen “er ikke”. I denne sætning gælder den for le sol. glissant er et beskrivende tillægsord, der her betyder “glat” eller “så glat, at man kan glide”. Det beskriver le sol. Adjektivet kan sammenlignes med plus glissant (“mere glat”) og le plus glissant (“mest glat”). Eksempel: La route est glissante. — “Vejen er glat.” Her har adjektivet formen glissante, fordi det beskriver det feminine la route; glissant er formen med hankøn ental. ensuite betyder “bagefter” eller “derefter” og placerer kontrollen efter noget, der allerede er sket. Her står det til sidst og gælder hele kontrollen af gulvet. Hele mønsteret er Vérifie juste que ... ensuite: “Tjek bare, at ..., bagefter.” Efter que kommer indholdet af det, der skal kontrolleres: le sol n'est pas glissant — “gulvet ikke er glat”. Samlet betyder sætningen: “Sørg bare for, at gulvet ikke er glat bagefter.”