Undskyldning for et beskadiget lånt værktøj | Lær fransk på dansk

Om denne lektion

Med Undskyldning for et beskadiget lånt værktøj kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

Je dois m'excuser pour ce qui est arrivé à l'outil que j'ai emprunté.

sjø dwa mek-sy-zé pur sø ki e ta-ri-vé a u-til kø zjé ang-prøng-té. Jeg må undskylde for det, der skete med det værktøj, jeg lånte.

Qu'est-ce qui lui est arrivé ?

kæs ki lüi e ta-ri-vé? Hvad skete der med det?

Le manche s'est fissuré pendant que je l'utilisais.

lø mangsj sé fisy-ré pang-dang kø sjø ly-ti-li-zé. Håndtaget revnede, mens jeg brugte det.

Laisse-moi voir si les dégâts sont graves.

læs-mwa vwar si lé dé-ga song grav. Lad mig se, hvor slem skaden er.

Je peux le remplacer ou aider à le réparer.

sjø pø lø rang-pla-sé u é-dé a lø ré-pa-ré. Jeg kan skifte det ud eller hjælpe med at reparere det.

Nous devrions vérifier si une réparation va tenir.

nu dø-vri-ong vé-ri-fi-é si yn ré-pa-ra-sjong va tø-nir. Vi bør undersøge, om en reparation holder.

Je suis désolé de t'avoir donné du travail en plus.

sjø swi dé-zo-lé dø ta-vwar do-né dy tra-vaj ang ply. Jeg er ked af at have givet dig ekstra arbejde.

Dis-le-moi tout de suite la prochaine fois.

di-lø-mwa tu dø swit la pro-sjæn fwa. Sig det til mig med det samme næste gang.

On peut régler ça.

ong pø ré-glé sa. Vi kan ordne det.

Ord for ord

Je «Je» betyder «jeg» og er den person, der siger «Je dois m'excuser». Det står foran verbet i mønsteret «Je dois» for at angive, hvem der skal eller må gøre noget.

dois «dois» betyder her «skal» eller «må» i «Je dois m'excuser». Formen kommer fra devoir og bruges i mønsteret «Je dois + infinitiv», når man udtrykker nødvendighed eller pligt.

m'excuser «m'excuser» betyder «at undskylde» i «Je dois m'excuser». «m'» viser, at handlingen er rettet tilbage mod taleren, og infinitiven står efter «Je dois».

pour «pour» betyder her «for» og indleder det, som undskyldningen gælder: «pour ce qui est arrivé». Det kan bruges efter «s'excuser» til at angive årsagen til en undskyldning.

ce I «ce qui est arrivé» peger «ce» på det, der skete, altså «det som». Sammen med «qui» indleder det en beskrivelse af en begivenhed eller situation.

qui I «ce qui est arrivé» betyder «qui» «som» og forbinder «ce» med det, der skete. Det står foran «est arrivé» i mønsteret «ce qui + verb».

est «est» betyder «er» i formen «est arrivé», men sammen med «arrivé» bruges det her til at fortælle, hvad der er sket. Det indgår i udtrykket «ce qui est arrivé».

arrivé «arrivé» betyder her «sket» i «ce qui est arrivé», ikke «ankommet». Det er participiumsformen af arriver og står sammen med «est» i dette udtryk om en hændelse.

à «à» står i «arrivé à l'outil» og angiver, hvad der er sket noget med. Mønsteret «arriver à + noget» bruges til at spørge eller fortælle, hvad der er hændt en person eller ting.

l'outil «l'outil» betyder «værktøjet». «l'» er den bestemte artikel foran «outil», og hele formen bruges som den ting, der omtales i «arrivé à l'outil».

que «que» betyder her «som» og indleder den del, der beskriver værktøjet i «l'outil que j'ai emprunté». Det forbinder værktøjet med handlingen «j'ai emprunté».

j'ai «j'ai» betyder «jeg har» i «que j'ai emprunté». Formen består af «je» og «ai» og bruges her sammen med «emprunté» til at fortælle, at taleren har lånt værktøjet.

emprunté «emprunté» betyder «lånt» i «que j'ai emprunté». Det kommer fra emprunter og bruges efter «j'ai» i mønsteret «avoir + emprunté».

Qu'est-ce «Qu'est-ce» indgår sammen med «qui lui est arrivé» i spørgsmålet «Qu'est-ce qui lui est arrivé ?», som betyder «Hvad skete der med det?». «Qu'» er den forkortede form foran vokalen, «est» er verbet «er», og «ce» er den del af spørgekonstruktionen, der samlet gør spørgsmålet til «hvad».

lui «lui» betyder her «det» og viser, at værktøjet er den ting, som noget er sket med i «Qu'est-ce qui lui est arrivé ?». Det bruges i konstruktionen «arriver à quelqu'un ou quelque chose» om den berørte person eller ting.

Le «Le» er den bestemte artikel i «Le manche» og svarer her til «det» i «det håndtag». Den står foran substantivet, når man taler om et bestemt håndtag.

manche «manche» betyder «håndtag» i «Le manche s'est fissuré». Sammen med «Le» danner det den bestemte betegnelse for den del af værktøjet, der blev beskadiget.

s'est «s'est» indgår i «s'est fissuré» og hjælper med at beskrive, at håndtaget selv revnede. Formen kombinerer «se» og «est» og står foran «fissuré» i denne verbform.

fissuré «fissuré» betyder «revnet» i «Le manche s'est fissuré». Det beskriver skaden på håndtaget og står efter «s'est» i udtrykket «s'est fissuré».

pendant «pendant» betyder «mens» i «pendant que je l'utilisais». Sammen med «que» indleder det den tidsramme, hvor noget andet foregik.

l'utilisais «l'utilisais» betyder «brugte det» i «je l'utilisais». «l'» henviser til værktøjet, og «utilisais» beskriver brugen, der foregik, mens håndtaget revnede.

Laisse «Laisse» betyder her «lad» i betydningen «giv mig lov til» i «Laisse-moi voir». Sammen med «moi» og «voir» bruges det til høfligt eller direkte at bede om mulighed for at se noget.

moi «moi» betyder «mig» i både «Laisse-moi» og «Dis-le-moi». I «Laisse-moi voir» er taleren den, der skal have lov til at se, mens «Dis-le-moi» viser, hvem informationen skal siges til.

voir «voir» betyder «se» i «Laisse-moi voir». Det er en infinitiv efter «Laisse-moi» og bruges her til at bede om at undersøge skadens omfang.

si «si» betyder her «om» i «voir si les dégâts sont graves». Det indleder spørgsmålet om, hvorvidt skaderne er alvorlige, efter verbet «voir».

les «les» er den bestemte flertalsartikel i «les dégâts» og svarer til «skaderne». Den står foran substantivet, når der henvises til de konkrete skader på værktøjet.

dégâts «dégâts» betyder «skaderne» i «les dégâts sont graves». Ordet bruges her om den skade, som skal vurderes efter håndtaget er revnet.

sont «sont» betyder «er» i «les dégâts sont graves». Det forbinder «les dégâts» med vurderingen «graves» i udsagnet om skadens alvor.

graves «graves» betyder «alvorlige» i «les dégâts sont graves». Det beskriver skadernes omfang og står sammen med «sont» i vurderingen af, hvor slemme de er.

peux «peux» betyder «kan» i «Je peux le remplacer». Det udtrykker her mulighed eller tilbud om at erstatte værktøjet og bruges i mønsteret «Je peux + infinitiv».

remplacer «remplacer» betyder «erstatte» i «Je peux le remplacer». Det er en infinitiv efter «peux», og «le» står foran verbet som det, der skal erstattes.

ou «ou» betyder «eller» og forbinder de to muligheder i «le remplacer ou aider à le réparer». Det viser, at taleren tilbyder enten at erstatte værktøjet eller hjælpe med at reparere det.

aider «aider» betyder «hjælpe» i «aider à le réparer». Det står efter «peux» som en infinitiv og bruges her i mønsteret «aider à + infinitiv».

réparer «réparer» betyder «reparere» i «à le réparer». Det står efter «à» og beskriver den handling, som taleren vil hjælpe med at udføre.

Nous «Nous» betyder «vi» i «Nous devrions vérifier». Det viser, at forslaget om at kontrollere reparationen gælder taleren og den anden person sammen.

devrions «devrions» betyder «burde» i «Nous devrions vérifier». Det kommer fra devoir og bruges sammen med en infinitiv i et forslag om, hvad man bør gøre.

vérifier «vérifier» betyder «undersøge» eller «kontrollere» i «Nous devrions vérifier». Det er infinitiven efter «devrions» og angiver den kontrol, som foreslås.

une «une» betyder «en» i «une réparation». Den introducerer en bestemt type handling eller løsning, nemlig en reparation.

réparation «réparation» betyder «reparation» i «une réparation va tenir». Det betegner den løsning, hvis holdbarhed personerne vil kontrollere.

va «va» betyder her «vil» i «va tenir». Sammen med infinitiven «tenir» bruges det til at tale om, hvorvidt reparationen kommer til at holde.

tenir «tenir» betyder «holde» i «une réparation va tenir». Her handler det om, hvorvidt en reparation forbliver solid og fungerer over tid.

suis «suis» betyder «er» i «Je suis désolé». Det er formen, der bruges sammen med «Je» i udsagnet om at være ked af det.

désolé «désolé» betyder «ked af det» i «Je suis désolé». Sammen med «Je suis» bruges det til at give en undskyldning eller udtrykke beklagelse.

de «de» indleder handlingen, som beklagelsen gælder, i «désolé de t'avoir donné du travail en plus». Mønsteret «être désolé de + infinitiv» bruges til at sige, hvad man beklager.

t'avoir «t'avoir» indgår i «de t'avoir donné du travail en plus» og betyder «at have givet dig». «t'» viser den person, der modtager noget, og «avoir» står foran «donné» i denne konstruktion.

donné «donné» betyder «givet» i «t'avoir donné du travail en plus». Det beskriver handlingen at give arbejde til den anden person og står efter «avoir».

du «du» står foran «travail» i «du travail en plus» og betyder her «noget» eller «noget af». Det bruges til at omtale arbejde som en mængde uden at angive en bestemt del.

travail «travail» betyder «arbejde» i «du travail en plus». Sammen med «donné» beskriver det det ekstra arbejde, som taleren har påført den anden person.

en plus «en plus» betyder samlet «ekstra» eller «yderligere» i «du travail en plus». «en» og «plus» indgår sammen som et fast udtryk, der tilføjer betydningen «oven i det øvrige», og det står efter «travail».

Dis «Dis» betyder «sig» eller «fortæl» i «Dis-le-moi». Det er en direkte opfordring til den anden person om at give information til taleren.

tout de suite «tout de suite» betyder samlet «med det samme» i «Dis-le-moi tout de suite». «tout», «de» og «suite» danner her et fast tidsudtryk, som angiver, at handlingen skal ske straks.

la «la» er den bestemte artikel i «la prochaine fois» og svarer til «den». Den står foran «prochaine fois» i udtrykket om den næste gang.

prochaine «prochaine» betyder «næste» i «la prochaine fois». Det beskriver den kommende anledning, som den anden person henviser til.

fois «fois» betyder «gang» i «la prochaine fois». Sammen med «la prochaine» bruges det til at tale om en fremtidig anledning eller gentagelse.

On «On» betyder her «vi» i «On peut régler ça», selv om ordet også kan bruges mere generelt. I denne samtale viser det, at begge personer kan ordne situationen sammen.

peut «peut» betyder «kan» i «On peut régler ça». Det bruges med «On» til at udtrykke mulighed i mønsteret «On peut + infinitiv».

régler «régler» betyder «ordne» eller «løse» i «régler ça». Her handler det om at få den aktuelle situation eller det aktuelle problem bragt i orden.

ça «ça» betyder «det» i «On peut régler ça» og henviser til den aktuelle situation med det beskadigede værktøj. Det bruges som det, der skal ordnes efter «régler».

Grammatikpunkter

devoir + infinitif

Nous devrions vérifier les dégâts.

nu dø-vri-ong vé-ri-fi-é lé dé-ga.

Vi burde kontrollere skaderne.

Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: devrions vérifier betyder »burde kontrollere«.

pendant que + imparfait

Pendant que j'utilisais l'outil

pang-dang kø sjy-ti-li-zé u-til.

Mens jeg brugte værktøjet

Efter pendant que bruges ofte imparfait til en handling, der var i gang samtidig med noget andet.

Fransk Ordforråd

arriver Verbum

a-ri-vé at ske est arrivé

ce qui Pronomen

sø ki det, som

dégât Substantiv

dé-ga skade dégâts

devoir Verbum

dø-vwar at være nødt til dois

emprunter Verbum

ang-prøng-té at låne emprunté

laisser Verbum

læ-sé at lade Laisse-moi

manche Substantiv

mangsj håndtag

outil Substantiv

u-til værktøj

pendant que Konjunktion

pang-dang kø mens

s'excuser Verbum

seksy-zé at undskylde m'excuser

se fissurer Verbum

sø fisy-ré at revne s'est fissuré

utiliser Verbum

y-ti-li-zé at bruge utilisais

Quiz

Omorganiser

Arranger ordene i den rigtige rækkefølge.

Hvad skete der med det?

Vis Svar

Qu'est-ce qui lui est arrivé ?

Vi kan ordne det.

Vis Svar

On peut régler ça.

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

at låne

Vis Svar

emprunté

håndtag

Vis Svar

manche

at være nødt til

Vis Svar

dois

værktøj

Vis Svar

outil