Undskyldning for et beskadiget lånt værktøj | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je dois m'excuser pour ce qui est arrivé à l'outil que j'ai emprunté.

   Jeg må undskylde for det, der skete med det værktøj, jeg lånte.

   Je dois

   jeg må

   m'excuser

   undskylde

   pour

   for

   ce qui

   det, der

   est arrivé

   skete

   l'outil

   værktøjet

   j'ai emprunté

   jeg lånte

   Uddybende forklaring

   Je dois betyder her, at taleren har en forpligtelse: “jeg må” i betydningen “jeg er nødt til”. dois er nutidsformen af devoir med første person ental: je dois, tu dois, il/elle doit. Efter devoir står det næste udsagnsord normalt i infinitiv. m'excuser kommer fra det refleksive udsagnsord s'excuser, “at undskylde”. Før en vokal bliver me til m'; derfor m'excuser, ikke me excuser. Kombinationen dois m'excuser betyder “må undskylde” eller mere præcist “er nødt til at undskylde”. Eksempel: Je dois m'excuser. — “Jeg må undskylde.” pour betyder her “for” og indleder det, som undskyldningen vedrører. Det er ikke selve grunden udtrykt som en hel ledsætning endnu; den følger i ce qui est arrivé.... ce qui betyder her “det, der” eller “hvad der”. Det indleder en relativ konstruktion, hvor qui har rollen som subjekt for det følgende udsagnsord: ce qui est arrivé — “det, der skete”. Sammenlign med ce que, hvor que i stedet er objekt: Je sais ce qui s'est passé. — “Jeg ved, hvad der skete.” est arrivé er passé composé af arriver, “at ankomme” eller, som her, “at ske”. I denne konstruktion bruges être som hjælpeudsagnsord: est arrivé. Den direkte betydning “er ankommet” passer ikke her; sammen med ce qui betyder formen “skete”. Eksempel: Un problème est arrivé. er ikke den naturligste måde at sige “Der opstod et problem” på; Un problème s'est produit. er bedre til den betydning. Det viser, at arriver ikke altid kan oversættes med “ske”; betydningen afhænger af konstruktionen. l'outil er substantivet outil, “værktøj”. l' er den bestemte artikel, som er forkortet fra le foran en vokal: l'outil. outil er maskulinum, hvilket ses tydeligt i former som un outil og cet outil; den bestemte artikel l' skjuler kønnet i netop denne form. Her er det værktøjet, som den følgende ledsætning identificerer nærmere. j'ai emprunté betyder “jeg lånte”. ai er første person ental af hjælpeverbet avoir, og emprunté er perfektum participium af emprunter, “at låne”. Konstruktionen er passé composé: j'ai emprunté. Emprunter betyder at tage noget til låns; “at låne noget ud” hedder prêter. Eksempel: J'ai emprunté un livre. — “Jeg lånte en bog.” que j'ai emprunté er en relativ ledsætning, der knytter sig til l'outil: “som jeg lånte”. que er objektet for ai emprunté, mens j' er subjektet. Fordi objektet står foran hjælpeverbet i denne konstruktion, kan perfektum participiet i fransk i andre tilfælde vise kongruens med objektet; her er objektet maskulint ental (l'outil), så formen forbliver emprunté. Hele sætningen samles sådan: Je dois m'excuser — “Jeg må undskylde”; pour ce qui est arrivé — “for det, der skete”; à l'outil — “med værktøjet”; og que j'ai emprunté — “som jeg lånte”. Den samlede betydning er derfor: “Jeg må undskylde for det, der skete med det værktøj, jeg lånte.”

2. Qu'est-ce qui lui est arrivé ?

   Hvad skete der med det?

   Qu'est-ce qui

   hvad er det, der …?

   lui

   det

   est arrivé

   skete

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce qui er en spørgekonstruktion, hvor qui markerer subjektet for det følgende verbum: “hvad er det, der …?” Her spørges der ikke specifikt efter en person. Sammenlign Qu'est-ce qui s'est passé ? — “Hvad skete der?” lui er et indirekte objektspronomen. I denne sætning henviser det ifølge den faste oversættelse og konteksten til det lånte værktøj. Formen svarer til den person eller genstand, som noget sker med, i konstruktionen med arriver; som klitisk pronomen står lui foran hjælpeverbet. lui har samme form for grammatisk hankøn og hunkøn, mens flertal normalt har formen leur. est arrivé er passé composé af arriver: grundformen er arriver, og den observerede fortidsform er est arrivé. arriver danner her passé composé med hjælpeverbet être, ikke avoir. I denne spørgekonstruktion er qui subjektet i forhold til arrivé og har ce som grammatisk antecedens i qu'est-ce qui; derfor står participiet her som arrivé i hankøn ental. I andre konstruktioner kan arriver få former som arrivée, arrivés eller arrivées, når subjektets grammatisk relevante køn og tal kræver det. Hele konstruktionen er Qu'est-ce qui + lui est arrivé ?: “Hvad skete der med det?” Qu'est-ce qui spørger efter det, der skete, lui angiver den berørte genstand, og est arrivé udtrykker den afsluttede hændelse. Et nyt eksempel er Qu'est-ce qui t'est arrivé ? — “Hvad skete der med dig?”.

3. Le manche s'est fissuré pendant que je l'utilisais.

   Håndtaget revnede, mens jeg brugte det.

   manche

   håndtag

   s'est fissuré

   revnede

   pendant que

   mens

   utilisais

   brugte

   Uddybende forklaring

   manche betyder her “håndtag”. Det er et hankønsord: un manche og le manche. Ordet kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men i denne sætning er det den del, man holder i. s'est fissuré kommer af se fissurer, “at få en revne” eller “at revne”. Formen er passé composé: s'est (être i 3. person ental) + perfektum participium fissuré. Subjektet er le manche, som er hankøn og ental, derfor står participiet som fissuré. Det refleksive se gør her verbet til en pronominal verbalkonstruktion; det betyder ikke nødvendigvis, at håndtaget selv udfører en handling. Sammenlign den ikke-pronominale konstruktion Quelqu'un a fissuré le manche — “Nogen lavede en revne i håndtaget”. pendant que betyder “mens” og indleder en ledsætning. Det forbinder hændelsen med en anden handling, der var i gang på samme tid. Et genbrugeligt mønster er pendant que + subjekt + verballed, for eksempel: Il a téléphoné pendant que je cuisinais. — “Han ringede, mens jeg lavede mad.” utilisais er 1. person ental af utiliser, “at bruge”, i imparfait. Endelsen viser her je: j'utilisais — “jeg brugte” eller “jeg var i gang med at bruge”. Imparfait fremstiller handlingen som den igangværende baggrund, mens passé composé fremstiller revnen som den hændelse, der indtræffer. Den forkortede form l' i je l'utilisais er et direkte objektspronomen; foran en vokal bliver le eller la til l'. Her svarer det ifølge den faste oversættelse til håndtaget: “jeg brugte det”. Samlet er strukturen Le manche + s'est fissuré + pendant que + je l'utilisais: “Håndtaget revnede, mens jeg brugte det.” Den første del beskriver den afsluttede hændelse, og ledsætningen beskriver den handling, der var i gang, da hændelsen skete.

4. Laisse-moi voir si les dégâts sont graves.

   Lad mig se, hvor slem skaden er.

   Laisse-moi

   lad mig

   voir

   se

   les dégâts

   skaden

   graves

   alvorlige

   Uddybende forklaring

   Laisse-moi er imperativ af laisser med et objekt, moi, og betyder “lad mig”. laisse er 2. persons ental i imperativ; efter en bekræftende imperativ står objektpronomenet efter verbet og forbindes med en bindestreg. Mønstret laisse-moi + infinitiv kan genbruges: Eksempel: Laisse-moi réfléchir. — “Lad mig tænke.” voir betyder her “se” og står i infinitiv efter laisse-moi. Infinitiven navngiver den handling, taleren beder om at få lov til at udføre. Eksempel: Laisse-moi vérifier. — “Lad mig tjekke.” les dégâts betyder her “skaden” ifølge den faste oversættelse. På fransk er dégâts en pluralisform, og les er den bestemte artikel i pluralis; dégâts kan her betegne skade som et samlet resultat. Det er substantivet dégâts, ikke les, der bærer pluralisformen. Eksempel: Les dégâts sont importants. — “Skaderne er omfattende.” graves betyder her “alvorlige” eller “slemme” og beskriver dégâts. Adjektivets grundform er grave; graves er pluralisformen. Formen skrives ens i maskulinum og femininum i ental (grave) og pluralis (graves), mens artiklen og eventuelle andre ord viser den grammatiske sammenhæng. Eksempel: La blessure est grave. — “Skaden er alvorlig.” si indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål: si les dégâts sont graves svarer her til “om skaden er alvorlig”. sont er 3. person pluralis i nutid af être (“at være”), fordi subjektet les dégâts er pluralis. Derfor står adjektivet også i pluralis: graves. Hele sætningen bygges sådan: Laisse-moi voir — “Lad mig se”, efterfulgt af si les dégâts sont graves — “om skaden er alvorlig”. Samlet betyder Laisse-moi voir si les dégâts sont graves.: “Lad mig se, hvor slem skaden er.”

5. Je peux le remplacer ou aider à le réparer.

   Jeg kan skifte det ud eller hjælpe med at reparere det.

   Je peux

   jeg kan

   le

   det

   remplacer

   skifte ud

   ou

   eller

   aider à

   hjælpe med at

   réparer

   reparere

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan”. peux er 1. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”): je peux, tu peux, men il/elle peut. Efter pouvoir står normalt en infinitiv: Je peux venir = “Jeg kan komme”. Her gælder muligheden for de to handlinger, der følger. le betyder her “det” som direkte objekt for remplacer. Det er et direkte objektpronomen, der står foran verbet. Formen le kan blandt andet repræsentere et maskulint entalsreferent eller et indhold, men denne sætning identificerer ikke selv den konkrete genstand. Det samme pronomen står igen i à le réparer; dér er det objekt for réparer. remplacer er infinitiven “at udskifte” eller “at erstatte”. I denne sætning betyder le remplacer “at skifte det ud”. Som genbrugeligt mønster kan man sige Je peux remplacer la pièce = “Jeg kan udskifte delen”. ou forbinder to mulige handlinger og betyder “eller”. Det står mellem remplacer og aider; derfor tilbydes der her to alternativer: at skifte noget ud eller at hjælpe med at reparere det. aider à betyder “hjælpe med at”. Verbet aider bruges her med præpositionen à foran en infinitiv: aider à réparer = “hjælpe med at reparere”. Et eksempel er Elle aide à préparer le repas = “Hun hjælper med at lave måltidet”. réparer er infinitiven “at reparere”. I à le réparer står le foran infinitiven og betyder “det” som handlingens direkte objekt. Det er altså ikke à, der alene betyder “med”; konstruktionen aider à kombineres med den efterfølgende handling, mens le angiver, hvad der repareres. Hele sætningen samler mønsteret Je peux + infinitiv ou + aider à + infinitiv: “Jeg kan skifte det ud eller hjælpe med at reparere det.” Den udtrykker, at taleren kan udføre den første handling eller hjælpe med den anden.

6. Nous devrions vérifier si une réparation va tenir.

   Vi bør undersøge, om en reparation holder.

   Nous devrions

   vi bør

   vérifier

   undersøge; kontrollere

   si

   om

   réparation

   reparation

   va tenir

   vil holde

   Uddybende forklaring

   Nous devrions betyder her “vi bør”. Nous er 1. person flertal, og devrions er konditionalisformen af devoir (“burde/skulle”) i 1. person flertal. Formen bruges her til at formulere en anbefaling: “vi burde …”. Efter devoir står det næste verbum normalt i infinitiv. vérifier er infinitiven “at kontrollere” eller “at undersøge”. Infinitiven gør det muligt at sætte handlingen efter devrions: Nous devrions vérifier = “Vi bør undersøge”. Et eksempel: Il faut vérifier la porte. = “Man skal kontrollere døren.” si betyder her “om” og indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål. Det har altså betydningen “om noget er tilfældet”, ikke den betingende betydning “hvis” i denne sætning. Mønstret er vérifier si + sætning = “undersøge, om + sætning”. réparation er substantivet “reparation”. Det er et feminint fransk substantiv, hvilket ses i une réparation; une er her den ubestemte artikel og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Det beslægtede verbum réparer betyder “at reparere”. va tenir består af va, 3. person ental af aller, og infinitiven tenir. Sammen danner de futur proche, som her svarer til “vil holde”. Tenir kan i denne betydning bruges om noget, der forbliver helt eller fungerer under belastning. I nutid hedder det for eksempel elle tient = “hun/det holder”, mens infinitiven er tenir. Hele strukturen er Nous devrions vérifier si + sætning: først kommer anbefalingen “vi bør undersøge”, derefter det indirekte spørgsmål si une réparation va tenir, “om en reparation vil holde”. Samlet betyder sætningen: “Vi bør undersøge, om en reparation holder.”

7. Je suis désolé de t'avoir donné du travail en plus.

   Jeg er ked af at have givet dig ekstra arbejde.

   Je suis désolé

   Jeg er ked af det

   t'avoir donné

   at have givet dig

   travail

   arbejde

   en plus

   ekstra

   Uddybende forklaring

   Je suis désolé betyder her, at taleren beklager noget. suis er 1. person ental nutid af être (at være), og désolé er et tillægsord, der normalt bøjes efter talerens køn: en mand siger désolé, mens en kvinde normalt siger désolée. Konstruktionen être désolé de + infinitiv bruges til at sige, hvad man beklager. t'avoir donné udtrykker en tidligere handling: avoir donné er passé infinitif, altså infinitivens fortidsform, og t' er den korte form af te foran en vokal. I donner quelque chose à quelqu'un er det, der gives, genstanden, mens personen markeres med à; derfor betyder t'avoir donné her “at have givet dig”. Eksempel: Je regrette de t'avoir interrompu. — “Jeg fortryder, at jeg afbrød dig.” travail er et maskulint navneord med betydningen “arbejde”. I den faste formulering du travail er du sammentrækningen af de + le; her betegner det arbejde som en ubestemt mængde, ikke et bestemt enkelt stykke arbejde. Flertal er travaux, men det bruges ikke i denne formulering. en plus betyder her “ekstra” eller “oven i det”. Det er en fast adverbiel formulering, som tilføjer noget til en allerede nævnt mængde eller belastning. Eksempel: Il y a un coût en plus. — “Der er en ekstra omkostning.” Samlet består udsagnet af beklagelsen Je suis désolé, efterfulgt af de og den tidligere handling t'avoir donné du travail en plus: “Jeg er ked af at have givet dig ekstra arbejde.”

8. Dis-le-moi tout de suite la prochaine fois.

   Sig det til mig med det samme næste gang.

   Dis-le-moi

   Sig det til mig

   tout de suite

   med det samme

   prochaine

   næste

   fois

   gang

   Uddybende forklaring

   Dis-le-moi betyder her “sig det til mig”. Dis er imperativ i ental af dire (“at sige”). I en bekræftende imperativ står objektspronomenet efter verbet og forbindes med bindestreger: dis + le (“det”) + moi (“til mig”). Sammenlign det genanvendelige mønster Verbum-le-moi, for eksempel: Donne-le-moi. — “Giv mig det.” tout de suite er en fast måde at sige “med det samme” eller “straks” på. Det fungerer her som et tidsadverbial, der angiver, hvornår handlingen skal udføres. prochaine betyder her “næste”. Det er femininum ental af adjektivet prochain, fordi det beskriver fois, som er femininum ental. Formen ændres altså efter det ord, den beskriver: le prochain train — “det næste tog”, men la prochaine fois — “næste gang”. fois er et substantiv, der betyder “gang” eller “lejlighed”. I la prochaine fois indgår det i det faste udtryk “næste gang”. Substantivet har samme stavemåde i ental og flertal: une fois — “én gang”, deux fois — “to gange”. Samlet består ytringen af imperativen Dis-le-moi, tidsudtrykket tout de suite og tidsfrasen la prochaine fois. Den fulde betydning er: “Sig det til mig med det samme næste gang.”

9. On peut régler ça.

   Vi kan ordne det.

   On peut

   vi kan

   régler

   ordne; løse

   ça

   det

   Uddybende forklaring

   On peut betyder her “vi kan”. On er et subjektpronomen, som ofte betyder “man”, men det bruges også i almindeligt fransk om “vi”. Den faste oversættelse identificerer denne brug som “vi”. Peut er 3. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”); infinitiven er pouvoir, og formen står her sammen med infinitiven régler. Eksempel: On peut commencer. — “Vi kan begynde.” Her viser peut mulighed eller evne, mens commencer står i infinitiv. Régler betyder her “at ordne” eller “at løse”, især et problem eller en praktisk sag. Det er en infinitiv efter peut; efter pouvoir bruges mønstret pouvoir + infinitiv, for eksempel Je peux aider. — “Jeg kan hjælpe.” Det er régler, ikke peut, der bærer den konkrete handling “ordne”. Ça betyder her “det”. Det er et demonstrativt pronomen og en almindelig talesprogsform af cela; her fungerer det som objekt for régler. Formen ça varierer ikke efter grammatisk køn eller tal. Sammen danner On peut régler ça mønstret On peut + infinitiv + ça: “Vi kan ordne det.” On er den handlende, peut udtrykker muligheden, régler angiver handlingen, og ça er det, der skal ordnes. Sætningen er almindelig og naturlig i fransk talesprog.