Kaffe på dokumenter | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J’ai renversé du café sur ces documents.

   Jeg spildte kaffe på de her dokumenter.

   J’ai

   jeg har

   renversé

   spildt

   café

   kaffe

   sur

   på

   ces

   disse / de her

   documents

   dokumenter

   Uddybende forklaring

   J’ai består af je (“jeg”) og ai, som er første person ental i nutid af hjælpeverbet avoir (“at have”). Sammen indleder de her passé composé, den almindelige franske fortidsform for en afsluttet handling: j’ai renversé = “jeg spildte”. Eksempel: J’ai compris. — “Jeg forstod.” renversé er perfektum participium af renverser. I denne sætning er betydningen “spildt”, som den faste danske oversættelse angiver. Formen renversé bruges sammen med ai; den ændres ikke her for at afspejle subjektets køn eller tal. Eksempel: Elle a renversé de l’eau. — “Hun spildte vand.” café er substantivet “kaffe”. Her står det efter du, som her er en partitiv artikel, der angiver en ubestemt mængde af et stof: du café betyder “kaffe” eller “noget kaffe”. Formen du kan også være sammentrækningen af de og le i andre sammenhænge, men det er ikke dens funktion her. café kan også tælleligt betegne en kop eller servering kaffe i andre sammenhænge, men det er ikke den betydning, der kræves her. sur er præpositionen “på” og angiver her, hvor kaffen endte: på dokumenterne. Den kan også bruges om en fysisk placering oven på noget, for eksempel Le livre est sur la table. — “Bogen er på bordet.” ces er et demonstrativt bestemmelsesord foran et substantiv i flertal og betyder her “disse” eller “de her”. Det står foran documents og passer til flertal; i ental findes blandt andet ce, cet og cette, afhængigt af det efterfølgende substantivs form og lydforhold. ces angiver nærhed eller udpegning, men formen alene fastslår ikke, præcis hvilken afstand taleren mener. documents er flertal af substantivet document (“dokument”). Endelsen -s markerer normalt flertal i skrift, men udtales ikke i denne form. Derfor betyder ces documents “disse dokumenter” eller “de her dokumenter”. Samlet følger sætningen mønsteret je + avoir i nutid + perfektum participium + [mængde] + præposition + demonstrativ + substantiv: J’ai renversé du café sur ces documents. Det giver betydningen “Jeg spildte kaffe på de her dokumenter.”

2. Éloigne-les de la tasse avant que la tache s’étende.

   Flyt dem væk fra koppen, før pletten breder sig.

   Éloigne-les

   flyt dem væk

   tasse

   kop

   avant que

   før …

   tache

   plet

   s’étende

   breder sig

   Uddybende forklaring

   Éloigne-les betyder her, at en person får besked på at flytte dem væk. Éloigne er imperativ i 2. person ental af éloigner (at flytte eller føre væk). -les er et direkte objektpronomen i flertal; med den givne kontekst peger det på dokumenterne. Sammenlign: Éloigne le livre. = Flyt bogen væk. Bindestregen er typisk for et objektpronomen efter en fransk imperativ. tasse betyder kop. I de la tasse angiver de udgangspunktet: væk fra koppen. tasse er et feminint substantiv, hvilket ses i artiklen la; kønnet kommer altså ikke af, at ordet betyder en bestemt slags genstand. avant que betyder før at/før … og indleder her en underordnet handling. Efter avant que bruger fransk normalt konjunktiv, fordi handlingen endnu ikke er realiseret på det tidspunkt, der tales om. Det er en genanvendelig forbindelse, for eksempel: Pars avant qu’il arrive. = Gå, før han kommer. tache betyder plet. I la tache er det den bestemte plet, der fungerer som subjekt for den næste handling. tache er feminint, hvilket ses i la; det er ikke det samme som at sige, at pletten nødvendigvis har en bestemt størrelse eller oprindelse. s’étende betyder her breder sig. Grundformen er s’étendre (at brede sig, strække sig eller udbrede sig), og s’étende er præsens konjunktiv i 3. person ental efter avant que. Formen passer til subjektet la tache. Sammenlign indikativformen la tache s’étend = pletten breder sig, med konjunktivformen i denne tidsforbindelse: avant que la tache s’étende = før pletten breder sig. Hele sætningen samler en imperativ med et flertalsobjekt, udgangspunktet de la tasse og tidsforbindelsen avant que. Den betyder derfor: Flyt dem væk fra koppen, før pletten breder sig.

3. La page du dessus est déjà trempée.

   Den øverste side er allerede gennemblødt.

   page

   side

   du dessus

   øverst

   est

   er

   déjà

   allerede

   trempée

   gennemblødt

   Uddybende forklaring

   page betyder her “side”. Det er et feminint substantiv: une page, la page, og flertal des pages. I denne sætning er det den side, der beskrives som øverst. du dessus betyder “øverst” eller mere bogstaveligt “fra oven”. du er sammentrækningen af de + le; dessus er et ord for en øvre side eller position. Sammen fungerer page du dessus som en fast beskrivelse af den øverste side. Eksempel: Le livre du dessus est lourd. — “Bogen øverst er tung.” est er formen af être (“at være”) i tredje person ental: il/elle est. Den forbinder la page med dens tilstand. Eksempel: La page est propre. — “Siden er ren.” déjà betyder “allerede” og placerer tilstanden som noget, der er indtruffet på det omtalte tidspunkt. Det ændrer ikke, hvem der er våd; det tilføjer tidsbetydningen. trempée betyder her “gennemblødt” eller “helt våd”. Formen hænger sammen med tremper (“at gøre våd” eller “at gennemvæde”), men i est trempée beskriver den den feminine ental page: trempée har -e, fordi den følger dette feminine substantiv. Den maskuline entalsform er trempé, og flertal kan være trempées for feminine substantiver og trempés for maskuline eller blandede grupper. Eksempel: La serviette est trempée. — “Håndklædet er gennemblødt.” Samlet er La page du dessus subjektet, est angiver dets tilstand, déjà betyder “allerede”, og trempée angiver tilstanden. Hele sætningen betyder derfor: “Den øverste side er allerede gennemblødt.”

4. Laisse-la sécher à plat avant de la manipuler.

   Lad den tørre fladt, før du håndterer den.

   Laisse-la

   lad den

   sécher

   tørre

   à plat

   fladt

   avant de

   før

   manipuler

   håndtere

   Uddybende forklaring

   Laisse-la betyder her “lad den”. Formen laisse er imperativ af laisser (“at lade”) til tu; imperativen bruges til en direkte anvisning. la er et direkte objektspronomen i ental, femininum, og henviser her til siden (la page) fra konteksten. I imperativ står pronomenet efter verbet og forbindes med en bindestreg: Laisse-la ! = “Lad den!”. sécher betyder “at tørre” og står i infinitiv. Efter laisser kan infinitiven udtrykke, hvad den anden person eller ting får lov til at gøre: Laisse le linge sécher. = “Lad vasketøjet tørre.” Her er det la — ikke sécher — der angiver det feminine entalsobjekt. à plat betyder “fladt” eller “liggende fladt”. Det angiver her, hvordan siden skal ligge, mens den tørrer. Eksempel: Fais sécher le vêtement à plat. = “Lad tøjet tørre liggende fladt.” avant de betyder “før” og indleder her en infinitivkonstruktion. Mønstret er avant de + infinitiv: avant de partir = “før du tager af sted”. Det er ikke selve avant de, der angiver, hvem der udfører den efterfølgende handling; det forstås ud fra sammenhængen. manipuler betyder “at håndtere” i denne sammenhæng. Det er infinitiven af manipuler; den står efter avant de. Sammenlign manipuler le papier = “at håndtere papiret”. Hele sætningen bygges sådan: Laisse-la sécher = “lad den tørre”, à plat angiver, at den skal ligge fladt, og avant de la manipuler = “før du håndterer den”. Den samlede betydning er derfor: “Lad den tørre fladt, før du håndterer den.”

5. Est-ce que je dois imprimer une copie propre de cette page ?

   Skal jeg printe en ren kopi af den side?

   Est-ce que

   markør for et ja/nej-spørgsmål

   je dois

   jeg skal

   imprimer

   printe

   copie

   kopi

   propre

   ren

   cette

   denne

   page

   side

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør sætningen til et ja/nej-spørgsmål. Det ændrer ikke i sig selv betydningen af resten af sætningen. Det er en genbrugelig fransk spørgekonstruktion: Est-ce que tu viens ? = "Kommer du?" je dois er 1. person ental af devoir i nutid. Her udtrykker devoir en pligt eller nødvendighed: "jeg skal". Formen dois hører sammen med subjektet je; devoir kan også bruges om nødvendighed i andre personer, for eksempel tu dois = "du skal". Det er ikke det samme som je peux ("jeg kan/må"). imprimer er infinitiven "at printe/udskrive". Efter je dois står den handling, som er nødvendig, i infinitiv: je dois imprimer = "jeg skal printe". Samme mønster ses i Je dois partir = "Jeg skal gå." copie er et feminint substantiv og betyder her "kopi". I udtrykket une copie, hvor une er den ubestemte artikel, betyder det en kopi uden at angive et bestemt antal ud over den enkelte grammatiske entalform. copie kan bruges om en gengivelse af et dokument eller en tekst. propre er et adjektiv, der beskriver copie. Her betyder det "ren" i betydningen pæn eller uden uønskede mærker, altså en ren kopi. Adjektivet står efter substantivet og har her formen propre, som både bruges i maskulinum og femininum ental; flertalsformen er propres. Det kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men her er betydningen "ren/pæn". cette er et feminint entals-demonstrativ, som svarer til "denne" eller "den her". Det står sammen med page, som er feminint: cette page = "denne side". Formen til et maskulint entalsord er normalt ce, mens cette bruges foran et feminint entalsord. page er et feminint substantiv og betyder "side", her en side i et dokument. Kombinationen cette page identificerer den side, der omtales, uden at ordet alene angiver, hvilken fysisk eller tekstlig side det er. Sætningen samles sådan: Est-ce que markerer spørgsmålet, je dois udtrykker nødvendighed, og imprimer angiver den nødvendige handling. une copie propre betyder "en ren kopi", mens de cette page betyder "af denne side". Hele betydningen er derfor: "Skal jeg printe en ren kopi af denne side?"

6. Ce serait plus prudent, parce que le texte risque de devenir flou.

   Det ville være sikrere, fordi teksten måske bliver utydelig.

   Ce serait

   Det ville være

   plus prudent

   mere forsigtigt

   parce que

   fordi

   texte

   tekst

   risque

   risikerer

   devenir

   blive

   flou

   utydelig

   Uddybende forklaring

   Ce serait indeholder serait, som er 3. person ental af être i conditionnel; hele konstruktionen betyder her “det ville være”. Conditionnel gør vurderingen mere forsigtig eller hypotetisk end en direkte konstatering. Ce angiver ikke i sig selv præcist, hvad “det” henviser til; det identificeres ikke yderligere i den faste ytring. plus prudent betyder “sikrere” eller mere direkte “mere forsigtigt”. prudent er grundformen, og plus prudent er komparativ med plus. Eksempel: Cette solution est plus prudente. — “Denne løsning er sikrere.” parce que indleder en begrundelse og svarer til “fordi”. Det, der følger efter, forklarer vurderingen i den første del. texte er et hankønsnavneord med betydningen “tekst”. I den faste ytring står det i le texte, altså “teksten”. Eksempel: Le texte est court. — “Teksten er kort.” risque er nutidsformen af verbet risquer i 3. person ental. Her betyder risque de “risikerer at”; i den faste oversættelse gengives den mulige udvikling med “måske”. Konstruktionen risquer de efterfølges af en infinitiv: risque de devenir. devenir er infinitiv og betyder “blive”. Efter risquer de angiver den den mulige udvikling, der beskrives. Eksempel: La situation risque de devenir difficile. — “Situationen risikerer at blive vanskelig.” flou er et adjektiv i hankøn ental og betyder her “utydelig”. Det bøjes, så det passer til texte: un texte flou. Den feminine form er floue, som i une image floue — “et utydeligt billede”. Samlet betyder Ce serait plus prudent “Det ville være sikrere”. parce que le texte risque de devenir flou giver begrundelsen: “fordi teksten måske bliver utydelig.” Hele ytringen betyder derfor: “Det ville være sikrere, fordi teksten måske bliver utydelig.”

7. Je vais mettre les pages sèches à part pendant que celle-ci sèche.

   Jeg vil skille de tørre sider ad, mens denne tørrer.

   Je vais

   jeg vil

   mettre

   sætte; lægge

   pages

   sider

   sèches

   tørre

   à part

   for sig

   pendant que

   mens

   celle-ci

   denne

   sèche

   tørrer

   Uddybende forklaring

   Je vais er en almindelig måde at danne nær fremtid på: den bøjede form af aller kombineres med infinitiven i mettre. Her betyder det, at taleren har til hensigt at gøre noget. Mønstret er je vais + infinitiv, for eksempel: Je vais attendre. — »Jeg vil vente.« vais er altså ikke selve handlingen »sætte« eller »lægge«. mettre er infinitiven »sætte, lægge eller placere«. Den bruges efter vais i mønstret ovenfor. Det er et uregelmæssigt verbum: je mets er nutidsformen »jeg sætter/lægger«, og perfektum participium er mis. Eksempel: Je mets le livre ici. — »Jeg lægger bogen her.« pages er flertal af substantivet page, »side«. Flertalsformen ender her på -s; det afsluttende s udtales normalt ikke. I denne sætning er det de sider, som placeres et bestemt sted. sèches betyder her »tørre« og beskriver pages. Adjektivet er derfor hunkøn flertal: grundformen er sec for hankøn ental, mens sèche er hunkøn ental, og sèches er hunkøn flertal. Eksempel: Les serviettes sont sèches. — »Håndklæderne er tørre.« Formen sèches må ikke forveksles med verbet sèche i ental, som forklares nedenfor. à part er en fast præpositionsforbindelse, der betyder »for sig« eller »adskilt«. Den kan bruges efter et verbum for at angive, at noget placeres separat. Eksempel: Mets ces feuilles à part. — »Læg disse ark for sig.« pendant que er en underordnende forbindelse, »mens«. Den indleder en samtidig handling: det, der står efter forbindelsen, foregår på samme tid som hovedhandlingen. Eksempel: Je lis pendant qu’il écrit. — »Jeg læser, mens han skriver.« celle-ci er et hunkøn ental-pronomen med betydningen »denne« eller »denne her«. Det står selvstændigt i stedet for at gentage et substantiv. celle er den hunkønsform, og -ci markerer den nært udpegede mulighed. Pronomenets form viser hunkøn og ental, men formen alene fastslår ikke et mere specifikt referentnavn end den betydning, der er angivet i oversættelsen. sèche er her verbet sécher, »tørrer«, i nutid, tredje person ental. Det er altså handlingen »at tørre«, ikke adjektivet »tør«. Eksempel: La peinture sèche. — »Malingen tørrer.« Den samme stavning sèche kan derfor være enten et hunkøns entalsadjektiv eller en verbalform; funktionen i sætningen afgøres af dens rolle og sammenhæng. Samlet betyder Je vais mettre les pages sèches à part, at taleren vil placere de tørre sider separat. pendant que celle-ci sèche tilføjer, at dette sker, mens den hunkønsform, der omtales som »denne«, tørrer. Hele ytringen betyder derfor: »Jeg vil skille de tørre sider ad, mens denne tørrer.«

8. Garde les boissons sur une autre table la prochaine fois.

   Sæt drikkevarerne på et andet bord næste gang.

   Garde

   hold; behold

   boissons

   drikkevarer

   autre

   anden; et andet

   table

   bord

   la prochaine fois

   næste gang

   Uddybende forklaring

   Garde er imperativ ental af garder og henvender sig til én person. Formen tu gardes bliver til garde i imperativ. I denne sætning får verbet sammen med genstanden og stedangivelsen betydningen at sætte eller holde drikkevarerne på et andet bord. Imperativen kan også bruges i andre sammenhænge med betydningen “hold!” eller “pas på!”. boissons betyder “drikkevarer” her. Grundformen er boisson, og det skrevne -s markerer flertal: une boisson / des boissons. Det bestemte kendeord les gør gruppen bestemt i denne sætning, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. autre betyder “anden/et andet” og står foran navneordet. Formen er den samme i maskulinum og femininum ental: un autre livre, une autre table. I flertal hedder den autres: d’autres tables. Det er autre, ikke table, der udtrykker forskellen fra det tidligere eller forventede bord. table betyder “bord”. Det er et femininum på fransk, hvilket ses i une autre table: både une og autre står i femininum ental sammen med table. Flertal er tables, for eksempel deux tables. la prochaine fois er den faste tidsangivelse “næste gang”. prochaine er femininum ental af adjektivet prochain, fordi det beskriver fois, som er femininum: la prochaine fois. I denne forbindelse står adjektivet efter kendeordet og før navneordet. Samlet består ytringen af imperativen Garde, genstanden les boissons, stedangivelsen sur une autre table og tidsangivelsen la prochaine fois. Betydningen er, at drikkevarerne skal sættes på et andet bord næste gang. Det er en direkte instruktion til én person.