Hjælp efter at være låst ude | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je suis bloqué dehors, je ne peux pas entrer dans mon appartement.

   Jeg er låst ude af min lejlighed.

   Je suis

   jeg er

   bloqué

   låst ude

   dehors

   udenfor

   je ne peux pas

   jeg kan ikke

   entrer

   gå ind

   dans

   i

   appartement

   lejlighed

   Uddybende forklaring

   Je suis er 1. person ental af être (“at være”). Sammen med et tillægsord eller en perfektum participium kan être beskrive en tilstand: Je suis fatigué = “Jeg er træt”. Her er suis ikke en selvstændig betydning som “opholder mig”, men hjælper med at beskrive talerens tilstand. bloqué betyder her, at taleren er låst fast eller forhindret i at komme ind. Formen hænger sammen med bloquer (“at blokere”) og er en hankønsform i ental; den tilsvarende form for en kvindelig taler er bloquée. Det er bloqué, ikke appartement, der bærer denne form. dehors betyder “udenfor” og bruges her om talerens placering uden for boligen. Det er et stedsadverbium og står uden en artikel. Je suis dehors betyder derfor “Jeg er udenfor”. je ne peux pas udtrykker “jeg kan ikke”. peux er 1. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”); nægtelsen dannes her med ne ... pas omkring verbet. I daglig fransk udelades ne ofte i tale, men den fulde form i sætningen er je ne peux pas. entrer betyder “at gå ind” eller “at komme ind” og står i infinitiv efter peux: Je peux entrer = “Jeg kan gå ind”. Efter nægtelsen bliver kombinationen je ne peux pas entrer = “jeg kan ikke komme ind”. dans betyder “i” eller “ind i”, når det angiver, at noget befinder sig inden for et rum eller bevæger sig ind i det. Her forbinder det entrer med målet for bevægelsen. appartement er et hankønsord, der betyder “lejlighed”. I den samlede gruppe står mon foran det: mon appartement = “min lejlighed”; mon er her den possessive form, der bruges foran et hankønsord i ental. Sætningen bygges således op: Je suis bloqué dehors siger, at taleren er låst ude og befinder sig udenfor. je ne peux pas entrer dans mon appartement siger, at taleren ikke kan komme ind i sin lejlighed. Samlet betyder den: “Jeg er låst ude af min lejlighed.”

2. Est-ce que tu as une clé de rechange quelque part ?

   Har du en ekstra nøgle et sted?

   Est-ce que

   har ...? (spørgsmålsmønster)

   as

   har

   clé

   nøgle

   de rechange

   ekstra; til reserve

   quelque part

   et sted

   Uddybende forklaring

   Est-ce que indleder et ja/nej-spørgsmål på fransk. Det er et fast spørgemønster; ordene efter det står normalt i samme rækkefølge som i en fremsættende sætning. Eksempel: Est-ce que tu viens ? – "Kommer du?" as er formen af verbet avoir ("at have") for tu i nutid: tu as – "du har". Den skal ikke forveksles med es, som er formen af être ("at være") med tu: tu es – "du er". Eksempel: Tu as une voiture. – "Du har en bil." clé betyder "nøgle". Det er et feminint substantiv, hvilket ses her på den ubestemte artikel une: une clé. Flertal er des clés – "nøgler"; både artiklen og substantivet markerer her flertal. de rechange betyder "til reserve" eller "ekstra" og beskriver clé: une clé de rechange er "en ekstra nøgle". Det er en nyttig fransk måde at angive, at noget er en reserve eller er beregnet til udskiftning. Eksempel: une roue de rechange – "et reservehjul". quelque part betyder "et sted" eller "et eller andet sted". Det er en fast stedangivelse uden at specificere stedet. Eksempel: Le document est quelque part ici. – "Dokumentet er et sted her." Sammen danner Est-ce que tu as spørgsmålet "Har du ...?". une clé de rechange er det, der spørges til, og quelque part angiver en uspecificeret placering: "Har du en ekstra nøgle et sted?"

3. Je n'en ai pas, mais mon propriétaire en a peut-être une.

   Det har jeg ikke, men min udlejer har måske en.

   n'en ai pas

   har ikke nogen

   propriétaire

   udlejer

   en a

   har en sådan

   peut-être

   måske

   une

   en

   Uddybende forklaring

   n'en ai pas betyder her “har ikke nogen”. en er et pronomen, der henviser til den allerede nævnte slags ting, her en ekstra nøgle, så Je n'en ai pas undgår at gentage une clé de rechange. ai er første person ental i nutid af avoir (“at have”): j'ai. Sammen med ne ... pas danner det nægtelsen je n'ai pas ...; foran en forkortes ne til n'. Eksempel: Je n'en ai pas. — “Jeg har ikke nogen.” propriétaire betyder “udlejer” her. Det er et navneord for en ejer, og i denne sammenhæng identificerer den faste oversættelse personen som udlejeren. mon propriétaire betyder “min udlejer”. I en a er en igen pronomenet for den omtalte slags ting, mens a er tredje person ental i nutid af avoir: il/elle a. Eksempel: Mon propriétaire en a une. — “Min udlejer har en.” peut-être betyder “måske” og markerer, at det ikke er sikkert, om udlejeren har en. Eksempel: Il vient peut-être. — “Han kommer måske.” une betyder her “en” i konstruktionen en ... une. Den feminine entalsform passer til det underforståede clé; une gentager ikke selve navneordet. Sammen med en udtrykker en a une, at nogen har én ting af den omtalte slags. Som artikel står une normalt foran et feminint entalsnavneord, for eksempel une clé. Hele sætningen begynder med Je n'en ai pas: “Det har jeg ikke” eller mere specifikt “Jeg har ikke en sådan.” mais betyder “men” og forbinder kontrasten. Derefter kommer mon propriétaire en a peut-être une: “min udlejer har måske en.” Den samlede betydning er: “Det har jeg ikke, men min udlejer har måske en.”

4. Essaie d'appeler ton propriétaire maintenant.

   Prøv at ringe til udlejeren nu.

   Essaie

   prøv

   d'appeler

   at ringe

   ton

   din

   propriétaire

   udlejer

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Essaie betyder her “prøv” og er imperativ af essayer (“at prøve”) til én person i du-form. Den bruges til en opfordring: Essaie encore. = “Prøv igen.” d'appeler betyder “at ringe”. Det er infinitiven appeler, som står efter konstruktionen essayer de = “prøve at”: J'essaie d'appeler. = “Jeg prøver at ringe.” Apostroffen i d'appeler viser, at de forkortes foran en vokal. ton betyder “din” foran et hankønsord i ental. Possessivet bøjes efter det ejede navneord, ikke efter den person, der ejer det. Sammenlign ton propriétaire med ta voiture (“din bil”), hvor voiture er hunkøn. Her er propriétaire det relevante navneord, og udtrykket betyder “din udlejer”. propriétaire betyder “udlejer” i denne sammenhæng. Ordet kan også betyde “ejer” i andre sammenhænge; den faste oversættelse gør betydningen her til udlejer. Det er et navneord, der kan bruges om både en mand og en kvinde; kønnet markeres ikke nødvendigvis af selve formen. maintenant betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det kan bruges i en enkel sætning som Je pars maintenant. = “Jeg går nu.” Samlet består sætningen af imperativen Essaie, konstruktionen essayer de med infinitiven d'appeler, objektet ton propriétaire og tidsadverbiet maintenant: “Prøv at ringe til din udlejer nu.” Sætningen er en direkte opfordring til én person og angiver, at opfordringen skal udføres nu.

5. Est-ce que je peux attendre à l'intérieur pendant que j'appelle ?

   Må jeg vente indenfor, mens jeg ringer?

   Est-ce que je peux

   kan jeg …?

   attendre

   vente

   à l'intérieur

   indenfor

   pendant que

   mens

   j'appelle

   jeg ringer

   Uddybende forklaring

   Est-ce que je peux indleder et direkte spørgsmål: “må/kan jeg …?” Est-ce que gør sætningen spørgende, mens je peux er første person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”). Her udtrykker peux tilladelse i betydningen “må jeg”, ikke nødvendigvis fysisk evne. Mønsteret Est-ce que je peux + infinitiv ... ? kan genbruges, for eksempel: Est-ce que je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” attendre betyder “at vente”. Det er infinitivformen, som står efter peux; efter pouvoir bruges altså typisk pouvoir + infinitiv. Eksempel: Je peux rester. — “Jeg kan blive.” à l'intérieur betyder “indenfor” eller “indendørs”. Det er et stedudtryk, ikke en del af verbet attendre, så det angiver, hvor ventningen foregår. Eksempel: Nous sommes à l'intérieur. — “Vi er indenfor.” pendant que betyder “mens” og indleder en ledsætning, hvor en anden handling foregår samtidig. Det efterfølges af en bøjet verbusform, ikke af en infinitiv. Eksempel: Je lis pendant que tu travailles. — “Jeg læser, mens du arbejder.” j'appelle betyder her “jeg ringer”. Det er første person ental i nutid af appeler. I denne form bliver je forkortet til j' foran en vokallyd, og verbet skrives appelle med dobbelt l. Infinitiven er appeler, ikke appelle. Eksempel: J'appelle ma sœur. — “Jeg ringer til min søster.” Hele sætningen bygges sådan: Est-ce que je peux + attendre spørger, om taleren må vente; à l'intérieur angiver stedet; og pendant que j'appelle tilføjer den samtidige handling “mens jeg ringer”. Den samlede betydning er derfor: “Må jeg vente indenfor, mens jeg ringer?”

6. Entre un moment.

   Kom ind lidt.

   Entre

   kom ind

   un moment

   et øjeblik; lidt

   Uddybende forklaring

   Entre er imperativ af entrer (“at gå ind/komme ind”) til én tiltalt person. Imperativen bruges her som en direkte opfordring: “Kom ind.” I andre sammenhænge kan entrez være formen til flere personer eller til en høflig tiltale, men den form står ikke i den faste sætning. un moment betyder her “et øjeblik” og fungerer i denne korte opfordring som en angivelse af kort varighed: “et øjeblik” eller naturligt på dansk “lidt”. moment er et maskulint substantiv, derfor står den ubestemte artikel som un. Et nyttigt mønster er un moment (“et øjeblik”); for eksempel betyder Attends un moment. “Vent et øjeblik.” Sammen bliver Entre + un moment til en opfordring om at gå ind i kort tid. Den naturlige samlede betydning er “Kom ind lidt.”

7. Il fait froid dehors.

   Det er koldt derude.

   Il fait

   det er (om vejret)

   froid

   kold

   dehors

   derude

   Uddybende forklaring

   Il fait er her den faste, upersonlige vejrkonstruktion il fait + ...; den betyder ikke bogstaveligt “han gør”. faire er grundformen, og fait er 3. person ental i nutid. I denne konstruktion er il et upersonligt grammatisk subjekt, ikke en bestemt person. Sammenlign vejrudtrykket Il fait chaud. — “Det er varmt.” froid betyder her “koldt” og beskriver vejret. Det er adjektivet froid; den viste form er hankøn ental. Andre former er froide (hunkøn ental), froids (hankøn flertal) og froides (hunkøn flertal), men i denne upersonlige vejrkonstruktion står formen her som froid. Eksempel: L’eau est froide. — “Vandet er koldt.” dehors er et biord, der betyder “udenfor” eller “derude” og angiver stedet. Det ændres ikke efter køn eller tal. Det modsatte stedudtryk er dedans, “indenfor”. Eksempel: Il fait chaud dehors. — “Det er varmt udenfor.” Samlet bygges sætningen op som vejrkonstruktionen Il fait + adjektivet froid + stedbiordet dehors: “Det er koldt derude.”

8. Je vais expliquer ce qui s'est passé et poser des questions sur la clé.

   Jeg vil forklare, hvad der skete, og spørge om nøglen.

   Je vais

   jeg vil

   expliquer

   forklare

   ce qui s'est passé

   hvad der skete

   poser des questions

   stille spørgsmål

   sur

   om

   clé

   nøgle

   Uddybende forklaring

   Je vais betyder her “jeg vil” og består af pronomenet je (“jeg”) og vais, nutidsformen af aller (“at gå”) for første person ental. Sammen med en infinitiv danner det futur proche: je vais + infinitiv betyder, at taleren har til hensigt at gøre noget eller står foran at gøre det. Det er altså ikke en forklaring af fysisk bevægelse i denne sætning. expliquer er infinitivformen “at forklare”. Efter je vais står verbet i infinitiv: Je vais expliquer = “jeg vil forklare”. Andre former af samme verbum er for eksempel j'explique (“jeg forklarer”) og j'ai expliqué (“jeg har forklaret”). ce qui s'est passé betyder “hvad der skete”. ce qui bruges her om en ukendt eller ikke nærmere navngiven hændelse og fungerer som subjekt i den indlejrede sætning. s'est passé er passé composé af se passer (“at ske”): s'est består af se og nutidsformen est af être, mens passé er perfektum participium. Sammenlign Qu'est-ce qui s'est passé ? — “Hvad skete der?” Her er s'est passé den del, der udtrykker selve hændelsen. poser des questions er en genanvendelig verbal konstruktion, bogstaveligt “at stille spørgsmål”. poser er infinitivformen af “at stille”, og des questions er “spørgsmål” i flertal. I denne sætning er konstruktionen koordineret med expliquer: Je vais expliquer ... et poser ... betyder “jeg vil forklare ... og stille ...”. Et kort eksempel er Elle pose une question. — “Hun stiller et spørgsmål.” sur er præpositionen, der her forbinder det at stille spørgsmål med emnet: poser des questions sur quelque chose = “at stille spørgsmål om noget”. Den præpositionelle betydning kan derfor ikke alene oversættes som en fast dansk form i alle sammenhænge; her er “om” den passende betydning. clé er substantivet “nøgle”. I den fulde tekst står det som la clé, hvor la markerer bestemt ental: “nøglen”. Substantivet er grammatisk feminint på fransk, hvilket forklarer den feminine bestemte artikel la; det handler ikke om, at nøglen nødvendigvis er én bestemt fysisk genstand uden for den givne tekst, men om den bestemte nominalform i oversættelsen. Et eksempel er la clé de la porte — “dørens nøgle”. Samlet bygges sætningen sådan op: Je vais expliquer angiver talerens plan eller forestående handling, ce qui s'est passé er indholdet af det, der skal forklares, og et poser des questions sur la clé tilføjer en anden handling, nemlig at stille spørgsmål om nøglen. Hele betydningen er derfor: “Jeg vil forklare, hvad der skete, og spørge om nøglen.”

9. Dis-moi si tu as besoin de quelque chose pendant que tu attends.

   Sig til, hvis du har brug for noget, mens du venter.

   Dis-moi

   sig til mig

   si

   hvis

   tu as besoin de

   du har brug for

   quelque chose

   noget

   pendant que

   mens

   attends

   venter

   Uddybende forklaring

   Dis-moi betyder her "sig til mig". Det er imperativ af dire (at sige) med objektspronomenet moi (mig). I positiv imperativ står et sådant pronomen efter verbet og forbindes med en bindestreg: Dis-moi ! = "Sig til mig!". I en nægtet imperativ ændres placeringen, fx Ne me dis pas... = "Sig ikke til mig...". si indleder her en betingelsessætning og betyder "hvis". Den kan bruges i mønsteret si + situation, hovedsætning, fx Dis-moi si tu es prêt. = "Sig til mig, hvis du er klar." Her udtrykker si ikke det danske "om" i betydningen et indirekte spørgsmål, men den betingelse, der følger. tu as besoin de er den faste franske konstruktion avoir besoin de, "at have brug for". as er anden person ental i nutid af avoir (at have), med subjektet tu (du). Konstruktionen bruges med de før det, man har brug for: J'ai besoin de temps. = "Jeg har brug for tid." Formen as besoin betyder ikke alene "har brug for" uden resten af konstruktionen; avoir besoin de skal læres som en samlet brugbar struktur. quelque chose betyder "noget". Det er et ubestemt pronomen, så det kan stå uden et efterfølgende navneord: Tu veux quelque chose ? = "Vil du have noget?" I den faste sætning er det det, personen har brug for; oversættelsen fastlægger ikke en mere specifik genstand. pendant que betyder "mens" og forbinder to samtidige handlinger eller situationer. Det efterfølges af en hel sætning med subjekt og verballed, som i pendant que tu attends (mens du venter). Det er forskelligt fra pendant alene foran et tidsrum, fx pendant deux heures = "i to timer". attends er nutidsformen af attendre (at vente) for tu: tu attends = "du venter". Den samme form kan også være imperativ i ental, Attends ! = "Vent!"; her er den ikke en opfordring, fordi tu står foran den, og den indgår i en ledsætning efter pendant que. Samlet bygges sætningen sådan: Dis-moi giver opfordringen "sig til mig", si tu as besoin de quelque chose angiver betingelsen "hvis du har brug for noget", og pendant que tu attends angiver, at dette gælder, mens du venter. Hele meningen er derfor: "Sig til, hvis du har brug for noget, mens du venter."