Når vaskemaskinen ikke starter | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Cette machine à laver ne démarre pas.

   Denne vaskemaskine vil ikke starte.

   Cette

   denne

   machine à laver

   vaskemaskine

   ne … pas

   ikke

   démarre

   starter

   Uddybende forklaring

   Cette betyder her "denne" og står foran et hunkønsord i ental. Den tilsvarende form foran et hankønsord er ce, mens ces bruges i flertal; valget afhænger altså både af køn og tal, ikke kun af nærhed. machine à laver er et fast fransk substantivudtryk for en vaskemaskine. machine betyder "maskine", og à laver præciserer maskinens funktion: at vaske. Et nyttigt eksempel er une machine à café — "en kaffemaskine"; samme mønster kan betegne en maskine til en bestemt funktion. ne ... pas er den franske nægtelse omkring et bøjet verbum. I denne sætning står ne før verbet og pas efter det. I mere uformelt talesprog kan ne udelades, men ne ... pas er den fulde standardform. Det er denne konstruktion, der gør udsagnet til "starter ikke". démarre kommer fra grundformen démarrer, "at starte". démarre er nutidsformen for tredje person ental; subjektet er her Cette machine à laver. For eksempel betyder La voiture démarre "Bilen starter". Formen démarre skal ikke forveksles med infinitiven démarrer efter et andet verbum, som i Je veux démarrer — "Jeg vil starte". Samlet bygges sætningen sådan op: Cette machine à laver identificerer en bestemt vaskemaskine, démarre beskriver, at den starter, og ne ... pas nægter denne handling. Derfor betyder hele ytringen: "Denne vaskemaskine vil ikke starte" eller mere direkte "Denne vaskemaskine starter ikke". Den danske oversættelse bruger "vil ikke" for den samme faste situation, men den franske form er grammatisk en nægtelse af, at starten sker.

2. Tu as vérifié la prise et le bouton de marche ?

   Har du tjekket stikket og tændknappen?

   Tu as

   har du

   vérifié

   tjekket / kontrolleret

   prise

   stik

   bouton

   knap

   marche

   start / drift

   Uddybende forklaring

   Tu as danner sammen med vérifié en fortidskonstruktion: tu betyder “du”, og as er nutidsformen af avoir for tu. Mønstret er tu as + perfektum participium, som her svarer til “du har …”. Et eksempel er Tu as compris ? — “Har du forstået det?” vérifié betyder her “tjekket”. Det er perfektum participium af grundformen vérifier; endelsen -é er typisk for denne verbtype. Sammen med as udtrykker det en afsluttet handling med forbindelse til situationen nu. Vérifier kan bruges om at kontrollere, om noget er korrekt eller fungerer. prise betyder her “stik”, nærmere bestemt det elektriske stik eller den elektriske forbindelse, som omtales i oversættelsen. Grundformen er substantivet une prise, så la prise viser bestemt form og femininum. I andre sammenhænge kan prise have andre betydninger, men her er den tekniske betydning fastlagt af sætningen og konteksten. bouton betyder “knap”. Grundformen er un bouton, og le bouton er bestemt form i hankøn. Et nyttigt mønster er le bouton de + substantiv, hvor det andet substantiv beskriver knappens funktion eller type. Her står bouton før de marche, så hele forbindelsen betegner startknappen. marche betyder her “start” eller “drift” som del af udtrykket de marche. Det er substantivet la marche, ikke verbet marche i denne brug. I en anden sætning kan marche også være en bøjet form af verbet marcher, men efter de og inde i bouton de marche fungerer det som en funktionsbetegnelse. Hele spørgsmålet følger mønstret Tu as + perfektum participium + [ting] et [ting] ?. Tu as vérifié betyder “har du tjekket”, og de to genstande, der forbindes med et, er la prise og le bouton de marche. Derfor betyder hele ytringen: “Har du tjekket stikket og tændknappen?” Spørgsmålet er formuleret med stigende spørgeintonation og uden omvendt ordstilling.

3. La prise est branchée, mais rien ne se passe.

   Stikket sidder i, men der sker ikke noget.

   La prise

   stikket

   est branchée

   er tilsluttet

   rien

   ingenting

   se passe

   sker

   Uddybende forklaring

   La prise betyder her “stikket”. prise er et feminint navneord i ental, og la er den bestemte artikel for et feminint navneord i ental. At artiklen er bestemt, passer her med den bestemte genstand, der omtales. Ordet prise kan have andre betydninger i andre sammenhænge, men oversættelsen fastlægger her den elektriske betydning. est branchée betyder, at stikket er tilsluttet. Grundformen er brancher, “at tilslutte”. Her beskriver être sammen med perfektum participiet branchée en tilstand. branchée har feminin ental-form, fordi det beskriver prise; den maskuline form er branché. Eksempel: La lampe est branchée. — “Lampen er tilsluttet.” rien betyder “ingenting”. I denne sætning er rien subjektet i betydningen “ingenting”, mens ne markerer nægtelsen: rien ne se passe betyder “der sker ikke noget”. Det er altså ikke nødvendigt at analysere netop denne rækkefølge som den almindelige rækkefølge ne ... rien, som også kan bruges, når rien er objekt. Eksempel: Je ne vois rien. — “Jeg ser ingenting.” se passe kommer fra grundformen se passer, “at ske” eller “at foregå”. se er en del af dette verbum, ikke et selvstændigt objekt i betydningen. passe er nutidsformen i tredje person ental. Sammen med rien og ne dannes rien ne se passe — “der sker ikke noget”. Eksempel: Que se passe-t-il ? — “Hvad sker der?” Hele sætningen er bygget sådan: La prise est branchée — “Stikket sidder i”, mais — “men”, og rien ne se passe — “der sker ikke noget”. Den samlede betydning er derfor: “Stikket sidder i, men der sker ikke noget.”

4. Peut-être que la porte n'est pas bien fermée.

   Måske er lågen ikke lukket ordentligt.

   Peut-être que

   måske

   la porte

   lågen

   n'est pas

   er ikke

   bien

   ordentligt

   fermée

   lukket

   Uddybende forklaring

   Peut-être que betyder “måske” og indleder her en hel ledsætning. Mønstret Peut-être que + sætning er nyttigt, når man vil udtrykke usikkerhed uden at ændre resten af sætningens grundstruktur. Eksempel: Peut-être qu’il vient. – “Måske kommer han.” Foran en vokal bliver que normalt til qu’, som i qu’il. la porte betyder her “lågen”. la viser, at substantivet porte er grammatisk hunkøn og ental; det er ikke i sig selv en angivelse af et bestemt antal ud over entalformen. Den bestemte artikel bruges om en bestemt låge, som er identificerbar i situationen. Eksempel: La porte est ouverte. – “Lågen er åben.” n’est pas er den franske nægtelse “er ikke”. Den består af verbet est, en form af être (“at være”), og nægtelsesrammen ne ... pas; foran vokal forkortes ne til n’. I denne sætning står pas efter verbet, mens den samlede nægtelse omslutter est. Eksempel: La porte n’est pas ouverte. – “Lågen er ikke åben.” bien er her et adverbium, der beskriver, hvor godt handlingen eller tilstanden er udført: “ordentligt” eller “rigtigt”. Det er ikke adjektivet bon (“god”), som bøjes efter et substantiv. Eksempel: Il ferme bien la porte. – “Han lukker lågen ordentligt.” fermée betyder her “lukket” og er perfektum participium af fermer (“at lukke”), brugt sammen med être for at beskrive lågens tilstand. Formen har endelsen -e, fordi den står til la porte, som er hunkøn ental. Med et hankønsord ses typisk fermé, mens flertal kan give fermés eller fermées efter substantivets køn og tal. Eksempel: La fenêtre est fermée. – “Vinduet er lukket.” Samlet bliver strukturen Peut-être que + la porte + n’est pas + bien + fermée: “Måske er lågen ikke lukket ordentligt.” Peut-être que markerer usikkerhed, la porte er den bestemte låge, n’est pas nægter tilstanden, og bien fermée beskriver, at den ikke er lukket korrekt eller helt ordentligt. Sætningen er neutral og kan bruges, når man fremsætter en mulig forklaring.

5. Le mode d'emploi dit qu'il doit y avoir un clic avant le démarrage.

   Vejledningen siger, at der skal komme et klik, før den starter.

   mode d'emploi

   brugsanvisning

   dit

   siger

   doit y avoir

   skal være / der skal være

   clic

   klik

   avant

   før

   démarrage

   start

   Uddybende forklaring

   mode d'emploi betyder her “brugsanvisning”. Det er et fast navneord: mode betyder her en måde eller fremgangsmåde, mens emploi i denne sammensætning handler om brug. Som genbrugeligt mønster kan man sige le mode d'emploi de l'appareil — “brugsanvisningen til apparatet”. dit er 3. person ental i nutid af dire — “at sige”. Formen bruges med entalsgrundleddet le mode d'emploi: le guide dit betyder “vejledningen siger”. I andre personer ændres verbet, for eksempel je dis — “jeg siger” og ils disent — “de siger”. doit y avoir er konstruktionen devoir + y avoir. Her udtrykker doit nødvendighed, og y avoir betyder “at være/forekomme der”; samlet betyder det “der skal være” eller “der skal komme”. doit er 3. person ental af devoir, men il i den fulde konstruktion il doit y avoir er et upersonligt formelt subjekt, ikke en bestemt person eller genstand, der skal udføre noget. Sammenlign Il doit y avoir une erreur — “Der må være en fejl.” clic er et maskulint navneord for et klik, altså den kliklyd eller klikfornemmelse, som en mekanisme kan give. I denne sætning er un clic det, der skal forekomme. Artiklen un præsenterer her et klik som en forekomst i situationen; den skal ikke i sig selv forstås som en generel taloplysning. avant betyder “før”. Det kan stå foran et navneord eller en navneordsgruppe, som i avant le démarrage — “før starten”. Foran en hel sætning bruges ofte avant que, men det er en anden konstruktion, for eksempel avant qu'il commence — “før han/det begynder”. démarrage er et navneord for opstart eller det at starte. Det betegner her den opstart, som klikket skal komme før. Det står i bestemt form med le: le démarrage. Verbets infinitiv er démarrer — “at starte”, men démarrage og démarrer er ikke den samme grammatiske form. Samlet er strukturen Le mode d'emploi dit que ...: “Brugsanvisningen siger, at ...”. Efter que følger il doit y avoir un clic: “der skal komme/forekomme et klik”. Til sidst tidsangivelsen avant le démarrage — “før opstarten”. Hele ytringen betyder derfor: “Vejledningen siger, at der skal komme et klik, før den starter.” Den franske formulering udtrykker opstarten med navneordet le démarrage, mens den faste danske oversættelse gengiver den naturligt som “før den starter”.

6. Pousse encore une fois la porte, puis appuie sur démarrer.

   Skub lågen én gang til, og tryk så på start.

   Pousse

   skub

   encore une fois

   én gang til

   la porte

   lågen

   puis

   så; derefter

   appuie

   tryk

   sur

   på

   démarrer

   starte

   Uddybende forklaring

   Pousse betyder her “skub”. Det er bydeform af pousser (“at skubbe”) til én person, der tiltales med tu: Pousse ! = “Skub!”. Bydeformen har ikke et udtrykt subjekt. encore une fois betyder “én gang til”. encore kan blandt andet betyde “igen” eller “stadig”, men sammen med une fois angiver udtrykket en gentagelse: Essaie encore une fois. = “Prøv én gang til.” la porte betyder her “lågen”. porte er et substantiv med grundformen porte, og la er den bestemte artikel, som hører til dette franske substantiv. Den bestemte form peger på en bestemt låge, ikke på et ubestemt antal låger. puis betyder “så” eller “derefter” og forbinder handlinger i den rækkefølge, de skal udføres. Her kommer den næste handling efter det gentagne skub. appuie betyder her “tryk”. Det er bydeform af appuyer (“at trykke”) til én person med tu: Appuie ! = “Tryk!”. Det er et andet verbum end pousser, selv om begge kan beskrive en fysisk bevægelse med kraft. sur svarer her til “på” i forbindelsen appuyer sur quelque chose = “trykke på noget”. Eksempel: Appuie sur le bouton. = “Tryk på knappen.” démarrer er infinitiven “at starte”. Efter appuyer sur fungerer den her som betegnelsen for startkommandoen eller startknappen: appuie sur démarrer = “tryk på start”. Infinitiven ændres ikke efter person; det er appuie, der viser bydeformen og den implicitte tiltale til én person. Hele ytringen består af to bydehandlinger i rækkefølge: Først skal den bestemte låge skubbes én gang til, og derefter skal der trykkes på start. Derfor bliver betydningen: “Skub lågen én gang til, og tryk så på start.”

7. La porte a fait clic, et maintenant ça marche.

   Lågen klikkede, og nu virker den.

   porte

   låge

   a fait clic

   gav et klik

   maintenant

   nu

   ça marche

   det virker

   Uddybende forklaring

   porte betyder her “låge”. Det er et feminint substantiv, og la er den tilsvarende bestemte artikel. Flertal er les portes. a fait clic beskriver, at lågen afgav et klik. a fait er passé composé af faire (“at gøre/lave”): hjælpeverbet avoir + perfektum participium fait. Konstruktionen faire clic bruges her til at beskrive en kliklyd. Eksempel: La serrure a fait clic. — “Låsen gav et klik.” maintenant betyder “nu” og placerer den efterfølgende situation i nutiden. Eksempel: Maintenant, la porte est ouverte. — “Nu er døren åben.” ça marche betyder her “det virker”. ça er et demonstrativt pronomen, den uformelle form af cela; formen angiver ikke i sig selv præcist, hvad der henvises til. Her støtter den faste danske oversættelse og sammenhængen læsningen “den”, altså lågen. marche er nutidsformen af marcher med 3. person ental. I denne brug betyder marcher “at virke/fungere”, ikke “at gå”. Eksempel: Le bouton marche. — “Knappen virker.” Hele ytringen er bygget sådan: La porte er det, der laver lyden; a fait clic angiver den afsluttede klik-hændelse. Et maintenant forbinder den med den aktuelle følge, og ça marche siger, at lågen nu fungerer. Samlet betyder ytringen: “Lågen klikkede, og nu virker den.”

8. Parfois, de simples vérifications résolvent le problème.

   Nogle gange løser enkle tjek problemet.

   Parfois

   nogle gange

   simples

   enkle

   vérifications

   tjek

   résolvent

   løser

   problème

   problem

   Uddybende forklaring

   Parfois betyder «nogle gange». Det er et tidsadverbium, som placerer handlingen som noget, der sker lejlighedsvis. Eksempel: Parfois, je travaille le soir. = «Nogle gange arbejder jeg om aftenen.» simples betyder her «enkle». Formen hører til adjektivet simple og står i flertal, fordi den beskriver vérifications, som er flertal. Adjektivet har samme form for hankøn og hunkøn i ental (simple) og får -s i flertal (simples). Eksempel: des règles simples = «enkle regler». vérifications betyder «tjek» eller «kontroller». Grundformen er vérification, og -s markerer flertal i den skrevne form. Verbet vérifier betyder «at tjekke»; substantivet betegner selve tjekkene. Eksempel: Nous faisons une vérification. = «Vi foretager et tjek.» résolvent betyder her «løser». Det er nutidsformen af résoudre for tredje person flertal: ils/elles résolvent. Formen passer til det grammatiske subjekt de simples vérifications, altså flere tjek. résoudre bruges om at finde en løsning på et problem. Eksempel: Ils résolvent la difficulté. = «De løser vanskeligheden.» problème betyder «problem». Grundformen er allerede ental: un problème; flertalsformen er problèmes. Her står le problème, så der henvises til et bestemt problem, som tjekkene løser. Eksempel: Le problème est simple. = «Problemet er enkelt.» Samlet betyder Parfois, de simples vérifications résolvent le problème.: «Nogle gange løser enkle tjek problemet.» Parfois angiver, hvornår det sker; de simples vérifications er subjektet; résolvent er verbet i nutid og flertal; og le problème er det bestemte objekt. Mønstret kan genbruges som Parfois, [flertals-subjekt] [flertalsform af verbet] [objekt].