Forberedelse til kraftig regn | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. La météo annonce que de fortes pluies vont bientôt commencer.

   Vejrudsigten siger, at der snart kommer kraftig regn.

   La météo

   vejrudsigten

   annonce

   meddeler; siger

   fortes

   kraftige

   pluies

   regn

   vont

   går

   bientôt

   snart

   commencer

   begynde

   Uddybende forklaring

   La météo betyder her “vejrudsigten”. météo bruges om vejret eller vejrudsigten; i denne sætning er det vejrudsigten, der meddeler noget. la er den bestemte artikel foran dette feminine navneord. Mønstret la météo annonce que... kan genbruges som “vejrudsigten meddeler, at ...”. annonce er nutidsformen af annoncer for tredje person ental. Her betyder den “meddeler” eller “siger” og har La météo som grundled. Eksempel: Le journal annonce une tempête. — “Avisen meddeler en storm.” fortes beskriver pluies og betyder “kraftige”. Adjektivet står i femininum flertal, fordi det tilpasser sig pluies. Grundformen er fort; sammenlign fort (maskulinum ental), forte (femininum ental), forts (maskulinum flertal) og fortes (femininum flertal). Det er fortes, ikke pluies, der bærer adjektivets bøjning. pluies er flertalsformen af pluie, som betyder “regn”. Flertalsformen kan bruges om flere regnhændelser eller større mængder regn; her gengiver den faste oversættelse den naturlige danske betydning “kraftig regn”. I gruppen de fortes pluies står de foran adjektivet i stedet for den almindelige flertalsform des; dette er et almindeligt mønster, når et adjektiv står foran et flertalsnavneord. vont er tredje person flertal i nutid af aller. Alene betyder formen “går”, men sammen med infinitiven commencer danner den nær fremtid: vont ... commencer = “kommer til at begynde” eller “skal begynde”. Flertallet passer til de fortes pluies. Eksempel: Les cours vont commencer. — “Undervisningen skal til at begynde.” bientôt er et tidsadverbium, “snart”. Det angiver, at begivenheden ligger i den nære fremtid; det er ikke selve verbet, der betyder “snart”. commencer er infinitiven “begynde”. Efter aller står den i infinitiv, ikke i nutidsformen commence. Eksempel: La réunion va commencer. — “Mødet skal til at begynde.” Her er va ental, fordi la réunion er ental; i den faste sætning er vont flertal. Samlet består sætningen i den viste rækkefølge af La météo annonce que (“Vejrudsigten meddeler, at”), de fortes pluies (“kraftig regn”), vont, bientôt og commencer. vont ... commencer er nærfremtidskonstruktionen, og bientôt angiver, hvornår den forventede begyndelse sker. Hele betydningen er: “Vejrudsigten siger, at der snart kommer kraftig regn.”

2. Alors, porte des chaussures imperméables aujourd'hui.

   Så tag vandtætte sko på i dag.

   Alors

   så

   porte

   tag på; bær

   chaussures

   sko

   imperméables

   vandtætte

   aujourd'hui

   i dag

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” eller “nå, så” og knytter opfordringen til den givne situation. Som genbrugeligt forbindelsesord kan det stå først: Alors, on commence. — “Så begynder vi.” porte er imperativformen af verbet porter for det underforståede tu: “tag på” i denne sætning. Porter kan også betyde “bære”, afhængigt af genstanden og situationen. Sammenlign Porte un manteau. — “Tag en frakke på.” Imperativen henvender sig her til én person; den siger ikke i sig selv, hvem personen er. chaussures betyder “sko”. Det er flertalsformen af chaussure (“sko” i ental). Fransk bruger ofte flertal, når der menes et par sko eller flere sko: J’achète des chaussures. — “Jeg køber sko.” imperméables betyder her “vandtætte” og beskriver chaussures. Adjektivets grundform er imperméable; formen imperméables har flertalsendelsen -s, fordi den beskriver det flertallige substantiv chaussures. Adjektivet har samme form i maskulinum og femininum i ental (imperméable) og samme flertalsform i begge køn (imperméables). Un imperméable er derimod et substantiv, der betyder “en regnfrakke”, ikke den maskuline entalsform af dette adjektiv. aujourd’hui betyder “i dag”. Apostroffen er en fast sammentrækning i skrivemåden, og hele udtrykket angiver tidspunktet for opfordringen. Je travaille aujourd’hui. — “Jeg arbejder i dag.” Hele ytringen bygges sådan op: Alors + imperativet porte + genstanden des chaussures imperméables + tidsudtrykket aujourd’hui. Den betyder derfor: “Så tag vandtætte sko på i dag.” Den foregående omtale af kraftig regn gør rådet naturligt, mens formuleringen selv er en direkte opfordring.

3. Il y a toujours des flaques près de la gare.

   Der er altid vandpytter nær stationen.

   Il y a

   der er

   toujours

   altid

   flaques

   vandpytter

   près de

   nær

   gare

   station

   Uddybende forklaring

   Il y a er den faste franske konstruktion for at sige, at noget findes eller befinder sig et sted: “der er”. Den kan bruges med ental og flertal: Il y a une erreur = “Der er en fejl”, og Il y a des erreurs = “Der er fejl”. Il fungerer her som et fast formelt subjekt; det henviser ikke til en bestemt person eller ting. toujours betyder her “altid” og placeres i denne sætning efter Il y a. Det angiver, at forholdet gælder vedvarende eller hver gang i den relevante situation. Det kan også betyde “stadig” i andre sammenhænge, men den faste danske oversættelse her er “altid”. flaques betyder “vandpytter”. Formen er flertal; entalsformen er flaque, “vandpyt”. Den lille artikel des foran ordet viser her, at der er tale om ubestemte vandpytter i flertal, men den betyder ikke i sig selv et bestemt antal. près de er en præpositionskonstruktion, der betyder “nær” eller “tæt på”, og den efterfølges af det sted eller den ting, som noget er tæt på. Eksempel: La pharmacie est près de la gare. = “Apoteket ligger nær stationen.” gare betyder “station”, her i bestemt form gennem la gare = “stationen”. Entalsformen er gare; et almindeligt flertal er gares. I den faste sætning er gare det sted, som vandpytterne befinder sig nær. Samlet bliver Il y a toujours des flaques près de la gare til: “Der er altid vandpytter nær stationen.” Konstruktionen Il y a angiver, at vandpytterne findes, toujours angiver, at det sker altid, près de la gare angiver deres placering, og des flaques angiver, hvad der findes.

4. Tu auras peut-être aussi besoin de plus de temps à cause des retards.

   Du får måske også brug for ekstra tid på grund af forsinkelser.

   auras … besoin de

   vil få brug for

   peut-être

   måske

   aussi

   også

   plus de

   mere

   temps

   tid

   à cause de

   på grund af

   retards

   forsinkelser

   Uddybende forklaring

   auras ... besoin de: Her er auras anden person ental af avoir i futur simple: avoir → tu auras. Sammen med besoin de danner det det genanvendelige mønster avoir besoin de = “have brug for”. I denne sætning er de en fast del af konstruktionen, og besoin er et hankønsnavneord. Eksempel: J’ai besoin d’aide. = “Jeg har brug for hjælp.” peut-être: Betyder “måske” og gør udsagnet usikkert eller forsigtigt. Her står det mellem den bøjede verbalkonstruktion og resten af udsagnet; det ændrer ikke fremtidsformen auras. aussi: Betyder “også”. Det føjer dette behov til noget, der allerede er relevant i sammenhængen, uden selv at angive, hvad det andet behov er. plus de: plus betyder her “mere”, og de står foran det følgende stof- eller mængdeudtryk. Mønstret plus de + navneord bruges om en større mængde; de bliver ikke til des efter plus. Eksempel: Nous avons besoin de plus de temps. = “Vi har brug for mere tid.” temps: Betyder her “tid”. Det er et hankønsnavneord, og i udtrykket plus de temps angiver det den ekstra mængde tid, der er brug for. Eksempel: Je n’ai pas le temps. = “Jeg har ikke tid.” à cause de: Betyder “på grund af” og introducerer den årsag, der forklarer situationen. Konstruktionen bruges typisk om en årsag med en ugunstig eller problematisk virkning. Eksempel: Le train est en retard à cause de la pluie. = “Toget er forsinket på grund af regnen.” retards: Flertal af retard, “forsinkelse”. Endelsen -s viser flertal i skriften, men udtales normalt ikke; artiklen eller et andet bestemmende ord viser ofte også tallet, når det er til stede. Her handler retards om forsinkelser som årsag. Samlet siger sætningen: Tu auras besoin de plus de temps = “Du får brug for mere tid”; peut-être gør det til “måske får du brug for”, aussi betyder “også”, og à cause des retards angiver årsagen “på grund af forsinkelser”. Hele betydningen er derfor: “Du får måske også brug for ekstra tid på grund af forsinkelser.”

5. Est-ce que je dois mettre mon ordinateur portable dans une housse imperméable ?

   Skal jeg lægge min bærbare computer i et vandtæt etui?

   Est-ce que

   er det sådan, at …

   je dois

   jeg skal / bør

   mettre

   lægge / sætte

   ordinateur

   computer

   portable

   bærbar

   housse

   etui / hylster

   imperméable

   vandtæt

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og markerer et ja/nej-spørgsmål. Det ændrer ikke selve udsagnet; det gør hele sætningen spørgende. Mønstret Est-ce que + sætning ? kan genbruges, for eksempel: Est-ce que tu viens ? — Kommer du? je dois kommer fra verbet devoir og betyder her, at taleren spørger, om det er nødvendigt eller påkrævet for taleren at gøre noget. dois er nutidsformen af devoir med je; andre former er for eksempel tu dois og il/elle doit. Det er altså devoir, ikke det følgende verbum, der bøjes her. mettre er infinitiven og betyder her at lægge eller placere noget. Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: Je dois mettre ... — Jeg skal lægge ... Mettre kan også bruges om at tage tøj på i andre sammenhænge, men i denne sætning handler det om at placere computeren i et etui. ordinateur er et maskulint substantiv for en computer. I den faste sætning er det hovedordet i nominalgruppen mon ordinateur portable. Et nyttigt eksempel er un ordinateur — en computer. portable beskriver her ordinateur og betyder bærbar. Det er et adjektiv, som står efter substantivet i denne gruppe. I ental har det samme stavemåde i maskulinum og femininum: un ordinateur portable, men des ordinateurs portables får både substantiv og adjektiv i flertal. Her er det portable, ikke ordinateur, der udtrykker egenskaben bærbar. housse er et feminint substantiv for et etui eller en beskyttende hylsterlignende beholder. une housse viser det feminine køn gennem artiklen une; kønnet betyder ikke i sig selv et bestemt antal. I denne sætning er det etuiet, som computeren skal placeres i. imperméable beskriver housse og betyder vandtæt. Adjektivet står efter substantivet og har samme form i maskulinum og femininum i ental: un vêtement imperméable og une housse imperméable. I flertal bliver formen imperméables. dans une housse imperméable samler præpositionen dans med nominalgruppen une housse imperméable: noget placeres i et vandtæt etui. mon foran ordinateur betyder min og passer her til det maskuline entalssubstantiv; une foran housse markerer et ubestemt feminint entalssubstantiv. Hele strukturen er Est-ce que + je dois + mettre + mon ordinateur portable + dans une housse imperméable ? Den betyder: »Skal jeg lægge min bærbare computer i et vandtæt etui?« Spørgsmålet kombinerer et ja/nej-spørgsmålsmønster med devoir for nødvendighed, mettre for placering og en præpositionsgruppe, der angiver, hvor computeren skal placeres.

6. Garde-le dans ton sac, où il restera au sec.

   Læg den i din taske, så den holder sig tør.

   Garde-le

   læg den

   sac

   taske

   restera

   vil forblive

   au sec

   tørt

   Uddybende forklaring

   Garde-le er imperativ af garder i 2. person ental: en direkte opfordring til én person. le er et maskulint entals-pronomen som direkte objekt og henviser her til den bærbare computer, der er nævnt i det foregående spørgsmål. I imperativ står objektpronomenet efter verbet og forbindes med bindestreg: Garde-le. garder betyder grundlæggende “at beholde” eller “at passe på”; i denne faste sammenhæng er den tilsigtede praktiske betydning ifølge oversættelsen, at den skal lægges/opbevares i tasken. dans ton sac betyder “i din taske”. dans angiver placering, og ton er 2. persons entals-ejestedord foran sac. sac er et hankønsord; derfor hedder det ton sac, ikke ta sac. Eksempel: Mets-le dans ton sac. — “Læg den i din taske.” où knytter en stedsrelation til det foregående sted, her tasken: “hvor”. Det introducerer altså den del, der beskriver, hvad der sker dér; det er ikke selv et nyt spørgsmål om sted. restera er futurum af rester, “at blive” eller “at forblive”, i 3. person ental. Grundformen er rester; nutidsformen er for eksempel il reste, mens fremtidsformen er il restera. il er subjektet for restera og står her i ental hankøn, så det passer til den bærbare computer i den givne sammenhæng. au sec er et fast udtryk for “tørt” eller “i tørvejr”. au er sammentrækningen af à le, og sec betyder “tør”. Udtrykket beskriver den tilstand, som genstanden forbliver i; det er ikke det samme som bare at sige, at genstanden befinder sig et bestemt sted. Samlet bygges sætningen sådan op: Garde-le angiver handlingen med den bærbare computer, dans ton sac angiver placeringen, og où il restera au sec tilføjer resultatet eller den forventede tilstand dér. Hele ytringen betyder derfor: “Læg den i din taske, så den holder sig tør.”

7. Alors, je devrais partir plus tôt que d'habitude.

   Så bør jeg tage af sted tidligere end normalt.

   Alors

   så

   je devrais

   jeg bør

   partir

   tage af sted

   plus tôt

   tidligere

   d'habitude

   normalt

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og kan markere en følge eller overgang til det, taleren nu konkluderer. Eksempel: Alors, on commence. — “Så begynder vi.” je devrais består af pronomenet je (“jeg”) og formen devrais af verbet devoir (“at skulle/burde”). devrais er 1. person ental i conditionnel présent og udtrykker her en overvejelse eller anbefaling: “jeg bør”. Formen er ikke nutidsformen je dois, som normalt udtrykker en mere direkte pligt. Eksempel: Je devrais appeler demain. — “Jeg burde ringe i morgen.” partir er infinitiven af partir, “at tage af sted/forlade et sted”. Efter je devrais står verbet i infinitiv: je devrais partir — “jeg bør tage af sted”. Eksempel: Nous devons partir. — “Vi skal tage af sted.” plus tôt betyder “tidligere”. tôt betyder “tidligt”, og plus gør det komparativt: tôt → plus tôt. Det sammenligner tidspunktet med et andet tidspunkt, som her er det sædvanlige. Eksempel: Elle arrive plus tôt. — “Hun kommer tidligere.” d'habitude betyder “normalt” eller “som sædvanlig”. Det er den faste skrivemåde med apostrof i d', hvor de står foran vokallyden i habitude. Eksempel: Je me lève tôt d'habitude. — “Jeg står normalt tidligt op.” Samlet betyder Alors, je devrais partir plus tôt que d'habitude: “Så bør jeg tage af sted tidligere end normalt.” que d'habitude angiver sammenligningsgrundlaget: tidspunktet for afrejsen bør være tidligere end det tidspunkt, der plejer at være normalt.

8. Ça devrait rendre le trajet moins stressant.

   Det burde gøre turen mindre stressende.

   Ça devrait

   Det burde

   rendre

   gøre

   trajet

   tur; rejse

   moins stressant

   mindre stressende

   Uddybende forklaring

   Ça devrait: ça er et ubøjeligt demonstrativt pronomen, der her betyder “det” uden at kilden entydigt angiver, hvad det henviser til. devrait er konditionalis af devoir (“burde/skulle”): devoir → devrait. Her udtrykker formen en forventning eller vurdering, ikke en sikker konstatering. Eksempel: Ça devrait aider. — “Det burde hjælpe.” Her står devrait også foran et infinitiv. rendre: Infinitiven betyder “at gøre” i konstruktionen rendre quelque chose + adjektiv, altså “gøre noget [på en bestemt måde]”. Den står efter devrait, fordi modalverbet efterfølges af infinitiv. Eksempel: Cette musique rend le travail plus agréable. — “Denne musik gør arbejdet mere behageligt.” trajet: Substantivet betyder her “tur” eller “rejse/strækning” og er maskulinum: un trajet. Det betegner selve strækningen eller turen, ikke nødvendigvis et bestemt transportmiddel. Eksempel: Le trajet est long. — “Turen er lang.” moins stressant: moins betyder “mindre” og danner her en sammenligning med adjektivet stressant (“stressende”). stressant er maskulinum ental, fordi det beskriver det maskuline entalsord trajet; det er adjektivet, der bærer denne form, ikke trajet. Mønsteret er moins + adjektiv = “mindre [adjektiv]”. Eksempel: La route est moins stressante. — “Ruten er mindre stressende.” Her får stressant formen stressante, fordi route er femininum ental. Samlet er mønsteret Ça devrait rendre + noget + moins + adjektiv: “Det burde gøre noget mindre [adjektiv].” I denne sætning bliver betydningen derfor: “Det burde gøre turen mindre stressende.”