Planer for en meget varm dag | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Il va vraiment faire chaud aujourd'hui.

   Det bliver virkelig varmt i dag.

   Il va

   det bliver / kommer til at

   vraiment

   virkelig

   faire chaud

   være varmt

   aujourd'hui

   i dag

   Uddybende forklaring

   Il va står her i mønsteret il va + infinitiv. va er 3. person ental i nutid af aller (at gå), men sammen med en infinitiv danner det nær fremtid: noget kommer til at ske. Il er et upersonligt subjekt i vejrudtryk; det henviser ikke her til en bestemt person. vraiment betyder her “virkelig” og forstærker udsagnet. Det kan normalt placeres foran det, der beskrives eller forstærkes. Eksempel: C'est vraiment utile. — “Det er virkelig nyttigt.” faire chaud er det faste franske vejrudtryk for “være varmt”. faire står i infinitiv, fordi det følger efter va, mens chaud er adjektivet “varm(t)”. Sammenlign il fait chaud — “det er varmt” — med il va faire chaud — “det bliver varmt”. I vejrudtrykket er il upersonligt, og chaud beskriver vejret snarere end en navngiven person eller genstand. aujourd'hui betyder “i dag” og angiver tidspunktet for udsagnet. Apostroffen er en del af den faste stavemåde. Samlet betyder Il va vraiment faire chaud aujourd'hui.: “Det bliver virkelig varmt i dag.” Konstruktionen il va + infinitiv viser, at varmen forventes senere eller er på vej, mens aujourd'hui begrænser tidspunktet til i dag.

2. Évitons de marcher quand il fait le plus chaud.

   Lad os undgå at gå, når det er varmest på dagen.

   Évitons

   lad os undgå

   marcher

   gå

   quand

   når

   il fait

   det er (om vejret)

   le plus chaud

   varmest

   Uddybende forklaring

   Évitons er 1. person flertal i imperativ af éviter (»at undgå«). Formen bruges til et forslag, som taleren selv inkluderer i: »Lad os …«. Efter éviter står ofte de + infinitiv: éviter de faire quelque chose = »undgå at gøre noget«. Eksempel: Évitons de parler trop fort. — »Lad os undgå at tale for højt.« marcher er infinitiv af »at gå«. Her står infinitiven efter de, så de marcher betyder »at gå« som det, man bør undgå. Marcher kan også bruges uden de, når det er selve handlingen, der beskrives: J’aime marcher. — »Jeg kan godt lide at gå.« quand betyder »når« og indleder en tidsledsætning. Det forbinder tidspunktet eller betingelsen med hovedhandlingen: Je marche quand il fait frais. — »Jeg går, når det er køligt.« il fait er den faste vejrform med det upersonlige il; il henviser her ikke til en bestemt person. I vejrudsagn bruges faire blandt andet om temperatur og vejrforhold: Il fait chaud betyder »Det er varmt«. Formen fait er 3. person ental i nutid af faire. le plus chaud er superlativformen af adjektivet chaud (»varm«): chaud → plus chaud (»varmere«) → le plus chaud (»den varmeste/det varmeste«). Her beskriver den tidspunktet, hvor temperaturen er højest, og den faste vejrform gør den naturlige danske betydning »når det er varmest på dagen«. Samlet består ytringen af forslaget Évitons, handlingen de marcher og tidsledsætningen quand il fait le plus chaud: »Lad os undgå at gå, når det er varmest på dagen.«

3. Je vais mettre de la crème solaire avant de partir.

   Jeg smører solcreme på, før vi går.

   Je vais

   jeg skal

   mettre

   påføre

   crème solaire

   solcreme

   avant de partir

   før vi går

   Uddybende forklaring

   Je vais betyder her, at taleren står foran at gøre noget. vais er nutidsformen af aller for første person ental. Sammen med infinitiven mettre danner det mønstret aller + infinitiv, som ofte kaldes nærfremtid: je vais partir kan betyde »jeg tager snart af sted« eller »jeg skal tage af sted«. Det er je, der viser første person ental; vais er ikke en form af mettre. mettre betyder her »at påføre« eller »at smøre på«. Det er infinitiven efter vais. Verbet kan også betyde »at lægge« eller »at sætte«, afhængigt af genstanden. En nyttig nutidsform er je mets = »jeg lægger/smører«, mens grundformen er mettre. crème solaire betyder »solcreme«. crème er et feminint substantiv, og solaire er adjektivet, der beskriver det; i denne entalsforbindelse står adjektivet som solaire. Forbindelsen betegner solbeskyttelsesproduktet og angiver ikke i sig selv en bestemt mængde. avant de partir betyder »før vi går« i den faste danske oversættelse. Mønstret avant de + infinitiv betyder »før ...«. partir er infinitiven »at tage af sted«; infinitiven viser ikke selv person eller tal. I en almindelig fransk læsning knyttes den underforståede handling typisk til hovedsætningens subjekt, men her gengiver den faste oversættelse handlingen som »vi går«. Samlet bliver Je vais mettre til »jeg skal smøre/påføre«, de la crème solaire til »solcreme«, og avant de partir til »før vi går«. Hele betydningen er derfor: »Jeg smører solcreme på, før vi går.«

4. Reste aussi à l'ombre quand tu peux.

   Bliv også i skyggen, når du kan.

   Reste

   bliv

   aussi

   også

   à l'ombre

   i skyggen

   quand

   når

   tu peux

   du kan

   Uddybende forklaring

   Reste er imperativ af rester (“at blive”). Her er det en opfordring til én person, fordi tu senere i sætningen viser modtageren. Imperativformen har ikke et udtrykt subjekt: Reste ici. – “Bliv her.” aussi betyder “også” og føjer denne opfordring til en anden relevant handling eller anbefaling. Det ændrer ikke, hvem der skal blive, eller hvor længe. à l'ombre betyder “i skyggen”. à indgår her i stedudtrykket à l'ombre; apostroffen i l' skyldes, at la forkortes foran vokalen i ombre. Sammenlign au soleil – “i solen”: au er den sammentrukne form af à le. quand betyder “når” og indleder en tidsledsætning. Mønstret quand + sætning angiver, hvornår noget gælder: Quand tu peux, repose-toi. – “Når du kan, så hvil dig.” tu peux betyder her “du kan”. peux er nutidsformen af pouvoir for tu; infinitiven er pouvoir. Den kan udtrykke mulighed eller evne afhængigt af sammenhængen. Her angiver den, at modtageren skal blive i skyggen på de tidspunkter, hvor det er muligt eller praktisk. Formen tu peux er ikke det samme som vous pouvez, som bruges med vous. Hele sætningen samles sådan: Reste giver opfordringen, aussi føjer den til den øvrige situation, à l'ombre angiver stedet, og quand tu peux angiver betingelsen eller tidspunktet. Den samlede betydning er derfor: “Bliv også i skyggen, når du kan.”

5. Je pourrais vite me déshydrater avec cette chaleur.

   Jeg kunne hurtigt blive dehydreret i den her varme.

   Je pourrais

   jeg kunne

   vite

   hurtigt

   me déshydrater

   blive dehydreret

   cette

   den her

   chaleur

   varme

   Uddybende forklaring

   Je pourrais betyder her, at taleren vurderer en mulighed: »jeg kunne«. pourrais er 1. person ental af pouvoir i conditionnel présent; grundformen pouvoir betyder »at kunne«. Mønstret er je pourrais + infinitiv: »jeg kunne ...«. Her udtrykker formen en mulig følge, ikke en fortidig evne eller hændelse. vite er et adverbium, »hurtigt«. Det beskriver, hvor hurtigt den mulige tilstand kan opstå, og ændrer ikke form efter køn eller tal. Eksempel: Il marche vite. — »Han går hurtigt.« me déshydrater betyder her »blive dehydreret«. Det er den pronominale konstruktion med verbet se déshydrater; me er 1. person entals pronominale form, fordi taleren selv er den, der bliver dehydreret. Den ikke-pronominale infinitiv déshydrater betyder »at dehydrere« nogen eller noget, mens se déshydrater i denne brug betyder »at blive dehydreret«. Efter pourrais står infinitiven: je pourrais me déshydrater — »jeg kunne blive dehydreret«. Med en anden person ændres pronomenet, for eksempel il pourrait se déshydrater — »han kunne blive dehydreret«. cette er et feminint entals-demonstrativ, der betyder »den her« eller »denne«. Det passer grammatisk til det feminine entalsord chaleur; demonstrativet udtrykker ikke i sig selv en talmæssig optælling. I samme grundmønster står ce foran et maskulint entalsord, cette foran et feminint entalsord og ces foran flertal. chaleur er substantivet »varme«. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i forbindelsen cette chaleur. Her betegner det varmen som en omgivende tilstand. Det er beslægtet i betydning med adjektivet chaud/chaude, »varm«, men chaleur er substantivet. Eksempel: La chaleur est forte. — »Varmen er kraftig.« Til sidst forbinder avec cette chaleur situationen med varmen; i denne sætning gengives det naturligt som »i den her varme«. Samlet angiver Je pourrais muligheden, vite hastigheden, og me déshydrater det, der kan ske med taleren. Hele ytringen betyder derfor: »Jeg kunne hurtigt blive dehydreret i den her varme.«

6. Prends de l'eau et bois souvent.

   Hav vand med, og drik ofte.

   Prends

   tag med

   eau

   vand

   bois

   drik

   souvent

   ofte

   Uddybende forklaring

   Prends betyder her “tag med” og er bydeform af prendre (“at tage”). Formen er imperativ ved tiltale til én person; subjektet tu står normalt ikke i imperativ: Prends de l'eau. = “Tag vand med.” Til flere personer eller høflig tiltale bruges Prenez. eau betyder “vand”. I udtrykket de l'eau står den partitive artikel foran et ikke-tælleligt navneord og angiver en ubestemt mængde vand; den angiver ikke et bestemt glas eller en bestemt måleenhed. eau er et hunkønsord på fransk, men det kan ikke ses på l', fordi denne form bruges foran vokallyd og skjuler artiklens kønsforskel. Eksempel: Je bois de l'eau. — “Jeg drikker vand.” bois betyder her “drik” og er bydeform af boire (“at drikke”). Denne form henvender sig til én person og har et underforstået tu. Nutidsformen tu bois betyder “du drikker”; formen er den samme, men imperativen bruges som opfordring. Til flere personer eller høflig tiltale bruges Buvez. souvent betyder “ofte” og er et adverbium, der angiver hyppighed. Det ændrer ikke form efter person eller antal. Eksempel: Elle vient souvent. — “Hun kommer ofte.” I helheden forbinder et de to opfordringer: Prends de l'eau et bois souvent. Først opfordres modtageren til at tage vand med, og derefter til at drikke ofte. Hele sætningen betyder derfor: “Hav vand med, og drik ofte.”

7. Visitons le parc plus tard, quand il fera plus frais.

   Lad os besøge parken senere, når det er køligere.

   Visitons

   lad os besøge

   le parc

   parken

   plus tard

   senere

   quand

   når

   il fera

   det bliver

   plus frais

   køligere

   Uddybende forklaring

   Visitons er 1. person flertal af visiter i imperativ: “lad os besøge”. Denne form bruges til et forslag, hvor taleren inkluderer sig selv. Sammenlign med Visite le parc (“besøg parken”) til én person og Visitons le parc (“lad os besøge parken”) til taleren og andre. le parc betyder “parken”. le er den bestemte artikel i hankøn ental, og parc er et hankønsord. I andre sammenhænge kan samme ord stå med den ubestemte artikel: un parc betyder “en park”. plus tard betyder “senere”. Det er et tidsudtryk, der placerer besøget efter nu eller efter et tidligere nævnt tidspunkt. Eksempel: Nous partirons plus tard. — “Vi tager af sted senere.” quand betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. Det forbinder tidspunktet for besøget med den fremtidige vejrtilstand, der beskrives bagefter. il fera består af det upersonlige il og futurumsformen fera af faire. I denne vejrbetydning bruges il ikke om en bestemt person; il fera betyder her “det bliver” som i en vejrbeskrivelse. fera er 3. person ental futurum af faire: je ferai, il fera, ils feront. plus frais betyder “køligere”. frais er et beskrivende adjektiv, og plus frais er dets komparativ: “mere kølig/køligere”. Det sammenlignes med grundformen frais; superlativformen er typisk le plus frais (“den køligste”). I denne sætning beskriver udtrykket vejret, ikke parken. Samlet bliver strukturen Visitons + le parc + plus tard (“lad os besøge parken senere”), efterfulgt af tidsledsætningen quand il fera plus frais (“når det bliver køligere”). Hele ytringen betyder derfor: “Lad os besøge parken senere, når det er køligere.”

8. Ce sera plus sûr et plus agréable.

   Det bliver mere sikkert og mere behageligt.

   Ce

   det

   sera

   vil være

   plus sûr

   mere sikkert

   plus agréable

   mere behageligt

   Uddybende forklaring

   Ce står som subjekt i betydningen “det” eller “dette”. Den konkrete henvisning er ikke fastlagt af sætningen alene, så det er bedst at lære formen som et genanvendeligt subjekt i mønsteret Ce sera.... Ce bruges her ikke som det personlige pronomen il. sera er futur simple af être (“at være”): être → sera for 3. person ental. Det betyder her, at en tilstand eller egenskab gælder senere: Ce sera plus simple demain. = “Det bliver enklere i morgen.” Bemærk forskellen mellem sera (“vil være/bliver”) og nutidsformen est (“er”). plus sûr sammenligner sikkerhed eller tryghed. Adjektivet er sûr; plus sûr betyder “mere sikker(t)”. I denne form står sûr i maskulinum ental; adjektiver kan ændre form efter det, de beskriver, selv om den danske oversættelse ikke viser denne forskel. Et nyttigt mønster er plus + adjektiv: Cette route est plus sûre. = “Denne vej er sikrere.” Her er sûre femininum ental, fordi det beskriver route. plus agréable betyder “mere behageligt” eller “mere behagelig(t)”. Grundformen er agréable, og plus agréable er dens komparativ. Formen agréable ser ens ud i maskulinum og femininum ental; i flertal bliver den agréables. Eksempel: Le voyage sera plus agréable. = “Rejsen bliver mere behagelig.” Til sidst kombineres Ce sera med to parallelle komparativer: plus sûr og plus agréable. et forbinder dem, så hele ytringen betyder: “Det bliver mere sikkert og mere behageligt.” Konstruktionen Ce sera plus + adjektiv kan genbruges til at beskrive, hvordan noget vil være senere, og de to egenskaber kan forbindes med et.