Sne, glatte fortove og forsinkede busser | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Il a beaucoup neigé pendant la nuit.

   Det sneede meget i løbet af natten.

   Il a

   det har

   beaucoup

   meget

   neigé

   sneet

   pendant

   i løbet af

   nuit

   nat

   Uddybende forklaring

   Il a bruges her som en upersonlig vejrkonstruktion: il henviser ikke til en bestemt person, og a er nutidsformen af hjælpeverbet avoir i 3. person ental. Sammen med neigé danner det passé composé, som her fremstiller snefaldet som en afsluttet hændelse. Det er ikke det samme som et personligt il i betydningen “han”. beaucoup betyder “meget” og står her som mængdeangivelse til neigé: der faldt en stor mængde sne. Det kan også bruges med andre verber, for eksempel Elle travaille beaucoup — “Hun arbejder meget.” neigé er perfektum participium af neiger, “at sne”. I denne vejrbetydning er verbet upersonligt; il er den grammatiske pladsmarkør, ikke en aktør. Sammenlign den observerede form a neigé med nutid il neige — “det sner” — og infinitiven neiger — “at sne”. pendant indleder en tidsangivelse og betyder “i løbet af” eller “under”. Mønstret pendant + tidsudtryk kan genbruges, for eksempel pendant la journée — “i løbet af dagen”. Her markerer pendant det tidsrum, hvor sneen faldt. nuit betyder “nat”. Formen står med den bestemte artikel la i den fulde gruppe la nuit, fordi der tales om natten som det relevante tidsrum. Artiklen er ikke i sig selv en angivelse af et antal. Et andet almindeligt tidsudtryk er pendant la journée — “i løbet af dagen”. Samlet bygges sætningen sådan op: Il a neigé betyder “det har sneet” eller, i denne afsluttede fortidssammenhæng, “det sneede”; beaucoup tilføjer stor mængde, og pendant la nuit angiver tidsrummet. Den faste danske oversættelse bliver derfor: “Det sneede meget i løbet af natten.”

2. Les trottoirs peuvent être verglacés ce matin.

   Fortovene kan være isglatte i morges.

   trottoirs

   fortove

   peuvent

   kan

   être

   være

   verglacés

   isglatte

   ce matin

   i morges

   Uddybende forklaring

   trottoirs betyder her fortove. Det er flertal af det maskuline substantiv trottoir (fortov): un trottoir → des trottoirs. Fransk flertal markeres ofte med -s i skriften, selv om endelsen normalt ikke høres. Eksempel: Les trottoirs sont larges. — Fortovene er brede. peuvent kommer af verbet pouvoir (at kunne) og er nutidsformen for tredje person flertal: ils/elles peuvent. Her udtrykker den mulighed, ikke en sikker påstand. Pouvoir efterfølges af et andet verbum i infinitiv. Eksempel: Les routes peuvent être glissantes. — Vejene kan være glatte. être er infinitiven af être (at være). Efter peuvent står den i infinitiv, så konstruktionen peuvent être betyder kan være. Infinitiven ændres ikke efter subjektets person eller tal i denne konstruktion. verglacés er adjektivet verglacé (isglat/overiset) i maskulinum flertal. Det tilpasses trottoirs: un trottoir verglacé → des trottoirs verglacés. Det er altså adjektivet verglacé, ikke substantivet, der bærer denne bøjningsendelse. Eksempel: Les marches sont verglacées. — Trapperne er isglatte. Her er verglacées femininum flertal, fordi marches er et feminint flertalssubstantiv. ce matin er et tidsudtryk, der betyder i morges eller her til morgen. Ce står foran det maskuline entalssubstantiv matin; udtrykket angiver tidspunktet for muligheden. Samlet bygges sætningen sådan op: Les trottoirs er subjektet, peuvent angiver mulighed, être verglacés beskriver subjektets tilstand, og ce matin angiver tidspunktet. Hele sætningen betyder derfor: Fortovene kan være isglatte i morges.

3. Alors, je devrais mettre des bottes avec de meilleures semelles.

   Så bør jeg tage støvler på med bedre såler.

   Alors

   så

   je devrais

   jeg burde

   mettre

   tage på

   bottes

   støvler

   meilleures

   bedre

   semelles

   såler

   Uddybende forklaring

   Alors fungerer her som et forbindelsesord med betydningen »så« og knytter udsagnet til situationen med glatte fortove. Det er ikke selve handlingen, der beskrives. je devrais er første person ental af devoir i conditionnel présent. devoir betyder her »burde«: taleren udtrykker et råd eller en passende overvejelse, ikke en sikker fremtidsplan. Sammenlign je dois = »jeg skal/må« med je devrais = »jeg burde«. mettre er infinitiven af »at tage på« eller mere generelt »at lægge/sætte«. I mettre des bottes betyder den »tage støvler på«. Efter je devrais står verbet i infinitiv: je devrais mettre ... = »jeg burde tage ... på«. bottes er flertal af botte, »støvle«. Her er det genstanden for mettre. Det ubestemte des markerer en ubestemt flertalsnominalgruppe; det betyder ikke i sig selv et bestemt antal. meilleures er sammenligningsformen af adjektivet bon/bonne og betyder »bedre«. Formen er femininum flertal, fordi den beskriver semelles, som er femininum flertal. En nyttig kæde er bon/bonne = god, meilleur/meilleure = bedre, le meilleur/la meilleure = bedst. Det er altså meilleures, ikke semelles, der bærer sammenligningen. semelles er flertal af semelle, »sål«. I denne sætning er det støvlernes såler, der sammenlignes med andre såler, som er mindre gode til det relevante formål. de meilleures semelles betyder »med bedre såler«; i fransk bruges de i stedet for des foran et flertalsadjektiv, der står før substantivet. Hele konstruktionen er Alors, je devrais mettre des bottes avec de meilleures semelles.: »Så bør jeg tage støvler på med bedre såler.« Den foregående oplysning om isglatte fortove giver grundlaget for rådet eller overvejelsen. Udsagnet siger, at taleren bør vælge støvler med bedre såler; det angiver ikke et bestemt antal støvler eller såler.

4. Tu devrais aussi marcher plus prudemment que d'habitude.

   Du bør også gå mere forsigtigt end normalt.

   Tu devrais

   du bør

   aussi

   også

   marcher

   gå

   plus prudemment

   mere forsigtigt

   que d'habitude

   end normalt

   Uddybende forklaring

   Tu devrais indeholder tu, 2. persons ental, og devrais, som er konditionalisformen af devoir for tu. Her udtrykker devoir et råd: “bør”, ikke en sikker konstatering af, at personen kommer til at gøre det. Mønsteret Tu devrais + infinitiv kan genbruges. Eksempel: Tu devrais partir maintenant. — “Du bør tage af sted nu.” aussi betyder “også” og føjer dette råd til noget andet, der allerede er relevant. Det ændrer ikke, hvem der går eller hvordan. marcher er infinitiven af marcher, “at gå”. Efter devrais står verbet i infinitiv, fordi devoir fungerer som hjælpeverb for den handling, der anbefales. Eksempel: Je dois marcher lentement. — “Jeg skal gå langsomt.” plus prudemment beskriver måden at gå på. prudemment er et biord med betydningen “forsigtigt”; det knytter sig her til marcher, ikke til personen. plus gør udtrykket komparativt: plus + biord betyder “mere …”. Adjektivet prudent betyder “forsigtig”, mens biordsformen er prudemment. Eksempel: Elle conduit plus prudemment. — “Hun kører mere forsigtigt.” que d'habitude angiver sammenligningsgrundlaget: “end normalt” eller “end hun plejer”. Konstruktionen plus ... que sammenligner graden, og d'habitude betyder her “normalt/i vanlige tilfælde”. Den præcise tidligere vane eller situation bliver ikke angivet. Samlet betyder Tu devrais aussi marcher plus prudemment que d'habitude.: “Du bør også gå mere forsigtigt end normalt.” devrais gør udsagnet til et råd, aussi føjer rådet til noget andet, marcher navngiver handlingen, og plus prudemment que d'habitude siger, at handlingen bør udføres med større forsigtighed end sædvanligt.

5. Tu penses que les bus auront du retard ?

   Tror du, at busserne bliver forsinkede?

   penses

   tænker / mener

   bus

   bus

   retard

   forsinkelse

   auront … du retard

   vil være forsinkede

   Uddybende forklaring

   penses er formen af penser (“at tænke; at mene”) med tu i nutid: tu penses. I denne sætning betyder det “mener du?”. Spørgsmønsteret Tu penses que ... ? kan bruges til at spørge om en vurdering: Tu penses que c’est possible ? = “Mener du, at det er muligt?” les bus betyder “busserne”. bus er et navneord, og les markerer bestemt flertal; selve bus ændrer ikke form her. Til ubestemt flertal bruges des bus: Des bus arrivent. = “Der kommer busser.” auront er futur simple af avoir (“at have”) med ils/elles: ils auront = “de vil have”. Formen bruges her, fordi der tales om en forventet fremtidig situation. Den almindelige nutidsform er ils ont = “de har”. du retard betyder “forsinkelse” i det faste udtryk avoir du retard. retard er et hankønsord; du er sammentrækningen af de le, men udtrykket skal læres som helhed. I andre sammenhænge kan retard også stå med et mere specifikt tillæg, for eksempel un retard de dix minutes = “en forsinkelse på ti minutter”. Sammen giver les bus auront du retard betydningen “busserne bliver forsinkede” eller mere bogstaveligt “busserne vil have forsinkelse”. Tu penses que ... ? gør hele udsagnet til et spørgsmål om talerens vurdering: “Mener du, at busserne bliver forsinkede?”

6. Probablement, parce que la circulation avance lentement dans la neige.

   Sandsynligvis, fordi trafikken bevæger sig langsomt i sneen.

   Probablement

   sandsynligvis

   parce que

   fordi

   la circulation

   trafikken

   avance

   bevæger sig fremad

   lentement

   langsomt

   la neige

   sneen

   Uddybende forklaring

   Probablement er et biord og betyder her, at udsagnet fremstilles som sandsynligt, ikke som sikkert. Det kan normalt stå først i sætningen som en kommentar til hele udsagnet. Eksempel: Probablement, il viendra demain. — Sandsynligvis kommer han i morgen. parce que indleder en begrundelse og svarer til “fordi”. Det efterfølges af en hel ledsætning med eget subjekt og verbum. Eksempel: Je reste parce qu'il pleut. — Jeg bliver, fordi det regner. Det er forskelligt fra pour, som normalt indleder et formål eller en infinitivkonstruktion. la circulation er et hunkønssubstantiv med den bestemte artikel la. Her betyder det trafik, altså trafikken som bevæger sig på vejene. Den bestemte artikel præsenterer dette som den relevante trafik i situationen; den udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: La circulation est dense. — Trafikken er tæt. avance er nutidsformen af verbet avancer for il, elle eller on; her er subjektet la circulation. Verbet betyder grundlæggende “at bevæge sig fremad”, og i denne sammenhæng beskriver det, at trafikken bevæger sig frem gennem sneen. Eksempel: Le train avance lentement. — Toget bevæger sig langsomt fremad. lentement er et biord, der beskriver måden, trafikken bevæger sig på. Det er knyttet til avance, ikke til substantivet circulation, og ændrer ikke form efter subjektet. Det svarer til adjektivet lent (“langsom”) i den adverbiale form. Eksempel: Elle marche lentement. — Hun går langsomt. la neige er et hunkønssubstantiv med den bestemte artikel la og betyder sneen i den faste oversættelse. Her angiver præpositionsleddet dans la neige, at bevægelsen foregår i eller gennem sneen. Eksempel: Les enfants jouent dans la neige. — Børnene leger i sneen. Samlet består udsagnet af en sandsynlighedsvurdering (Probablement), en begrundelse (parce que) og en ledsætning: la circulation avance lentement dans la neige. Den sidste del betyder, at trafikken bevæger sig langsomt fremad i sneen. Hele udsagnet bliver derfor: “Sandsynligvis, fordi trafikken bevæger sig langsomt i sneen.”

7. Laisse-moi vérifier l'application de transport avant de partir.

   Lad mig tjekke transportappen, før jeg tager af sted.

   Laisse-moi

   Lad mig

   vérifier

   tjekke

   l'application

   appen

   transport

   transport

   avant de

   før

   partir

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Laisse-moi betyder her “lad mig”. Laisse er imperativ af laisser (“at lade”); formen henvender sig til én person i den uformelle entalform. moi er den betonede form af “mig”, og bindestregen viser den typiske placering efter imperativen: Laisse-moi ... = “Lad mig ...”. vérifier betyder “at tjekke/kontrollere”. Det står i infinitiv efter konstruktionen laisser quelqu’un faire quelque chose: “lade nogen gøre noget”. Eksempel: Laisse-moi regarder. — “Lad mig kigge.” l'application betyder her “appen” eller mere bogstaveligt “applikationen”. application er et feminint substantiv; l' er den bestemte artikel la, forkortet foran en vokallyd. Den samme elision ses for eksempel i l'école (“skolen”). transport betyder “transport”. I application de transport angiver de transport, hvilken type eller hvilket område applikationen hører til: “transportapp”. transport er her et substantiv, ikke verbet “at transportere”. avant de betyder “før” og bruges foran en infinitiv. Mønstret avant de + infinitiv svarer til “før man/jeg ...”, når den underforståede handling knytter sig til samme situation. Eksempel: Avant de dormir, je lis. — “Før jeg sover, læser jeg.” partir betyder “at tage af sted” eller “at rejse”. Det er infinitiven efter avant de. I nutid ændres verbet efter subjektet: je pars, tu pars, nous partons. Her er subjektet ikke skrevet som et separat pronomen i infinitivkonstruktionen; den faste danske oversættelse identificerer det underforståede subjekt som taleren: “jeg tager af sted”. Samlet bygges sætningen sådan op: Laisse-moi (“lad mig”) + vérifier (“tjekke”) + l'application de transport (“transportappen”) + avant de partir (“før jeg tager af sted”). Hele betydningen er derfor: “Lad mig tjekke transportappen, før jeg tager af sted.”

8. Ça peut te faire gagner du temps.

   Det kan måske spare dig tid.

   Ça

   det

   peut

   kan

   te

   dig

   faire

   få til at

   gagner

   spare

   temps

   tid

   Uddybende forklaring

   Ça er her et demonstrativt pronomen, der fungerer som subjekt og betyder “det”. Den præcise reference er ikke angivet i den faste sætning. Som subjekt står det før verbet. peut er nutidsformen af pouvoir for 3. person ental. Her udtrykker den mulighed: “kan”. Mønsteret pouvoir + infinitiv bruges for noget, der kan gøre noget: Ça peut aider = “Det kan hjælpe”. te betyder “dig”. Her er det en ubetonet objektsform, nærmere bestemt et indirekte objekt svarende til à toi: den person, der får sparet tid. Den betonede form toi bruges i andre positioner, for eksempel efter en præposition. faire står i infinitiv efter peut. Sammen med gagner indgår det i den kausative konstruktion faire gagner du temps à quelqu'un, som betyder at få eller bevirke, at nogen sparer tid. I denne sætning er te den person, der får denne fordel; det er ikke konstruktionen “få dig til at udføre en handling” i betydningen af et direkte objekt foran infinitiven. gagner er infinitiven af gagner, som blandt andet kan betyde “vinde” eller “opnå”. I forbindelsen gagner du temps betyder det “spare tid” eller “vinde tid”, ikke nødvendigvis at vinde en præmie. Infinitiven står her efter faire. temps betyder “tid”. I gagner du temps betegner det den tid, der spares. du foran temps er her et partitivt kendeord i den faste forbindelse; det skal derfor ikke forklares som de + le i denne brug. Samlet er strukturen Ça peut + te faire gagner du temps: “Det kan måske spare dig tid.” Ça er det, der kan have virkningen, te angiver den person, der får sparet tid, og gagner du temps angiver selve virkningen. Sætningen kan genbruges om en handling, et værktøj eller en løsning, der gør en proces mindre tidskrævende.