Tu
« Tu » betyder «du» i den direkte, uformelle henvendelse «Tu peux regarder…». Det bruges som subjekt foran en verbumsform, for eksempel i «Tu peux…».
peux
« Peux » betyder her «kan» i spørgsmålet «Tu peux regarder…?». Det er en form af «pouvoir» og står foran infinitiven «regarder»; konstruktionen bruges til at spørge, om nogen kan gøre noget.
regarder
« Regarder » betyder her «se på» eller «tjekke» vejret i «regarder l'application météo». Det er en infinitiv efter «peux» og kan genbruges foran det, man ser på, som i «regarder un film» i et nyt eksempel.
l'application
« L'application » betyder «appen» i «l'application météo». « L' » er den forkortede form foran et ord, der begynder med vokallyd, og «l'application» står som det, man tjekker.
météo
« Météo » betyder «vejr» eller «vejrudsigt» i udtrykket «l'application météo». Det præciserer, hvilken slags app der er tale om, og kan bruges i samme type sammensætning med noget, der handler om vejret.
avant
« Avant » betyder «før» i «avant de partir». Her angiver det, at tjekket skal ske tidligere end det at tage af sted. Det bruges i «avant de» foran en infinitiv.
de
« De » er her en del af konstruktionen «avant de partir» og forbinder «avant» med infinitiven «partir». Mønstret «avant de» + infinitiv bruges, når samme situation eller person gør noget før en handling.
partir
« Partir » betyder «tage af sted» i «avant de partir». Det er en infinitiv efter «de» og bruges om selve afgangen, for eksempel i «avant de partir» i et nyt eksempel.
Elle
« Elle » betyder her «den» og henviser til appen i «Elle dit qu'il y a…». Det står som subjekt for «dit», når appen angiver vejroplysningerne.
dit
« Dit » betyder «siger» i «Elle dit qu'il y a un risque de pluie». Det er en form af «dire» og efterfølges her af «qu'» plus den oplysning, der bliver sagt.
qu'il
« Qu'il » indleder her den indholdssætning, der gengiver, hvad appen siger: «qu'il y a un risque de pluie». Det består af «que» og «il» med sammentrækning foran vokal og bruges her som «at der».
y
« Y » indgår i «il y a», som her bruges til at sige, at der findes eller er «un risque de pluie». Betydningen kommer fra hele udtrykket «il y a», som kan genbruges foran noget, der findes eller er til stede.
a
« A » er her den verbumsform, der indgår i udtrykket «il y a» og er med til at udtrykke «der er». I «il y a un risque de pluie» står udtrykket foran det, der findes eller forekommer.
un
« Un » betyder «en» i «un risque de pluie». Det står foran det entalsord, der omtales som en risiko, og kan bruges foran et andet entalsord i et nyt eksempel.
risque
« Risque » betyder «risiko» i «un risque de pluie». Det står efter «un» og efterfølges af «de pluie», som præciserer, hvad risikoen gælder. Mønstret «un risque de» bruges til at beskrive en mulig uønsket hændelse.
pluie
« Pluie » betyder «regn» i «un risque de pluie». Det står efter «de» for at angive, hvad der er risiko for, og kan bruges i vejrsammenhænge, når man taler om regn.
Le
« Le » betyder «den» i «Le ciel». Det er det bestemte kendeord foran «ciel» og viser, at der tales om himlen i den aktuelle situation.
ciel
« Ciel » betyder «himmel» i «Le ciel semble déjà nuageux». Det står som subjekt for «semble» og kan bruges sammen med et adjektiv til at beskrive himlens udseende.
semble
« Semble » betyder her «ser ud til» eller «virker» i «Le ciel semble déjà nuageux». Det er en form af «sembler» og står foran adjektivet «nuageux»; konstruktionen bruges til en vurdering ud fra det, man kan se.
déjà
« Déjà » betyder «allerede» i «semble déjà nuageux». Det viser, at himlen er overskyet på dette tidspunkt, før den næste handling i samtalen. Det placeres her mellem verbet og beskrivelsen.
nuageux
« Nuageux » betyder «overskyet» i «Le ciel semble déjà nuageux». Det beskriver «Le ciel» og står efter «semble». Det kan genbruges som vejrbeschrivelse, når skyer præger himlen.
La
« La » betyder «den» i «La température». Det er det bestemte kendeord foran «température» og markerer det konkrete temperaturforhold, der omtales.
température
« Température » betyder «temperatur» i «La température va aussi baisser ce soir». Det er det, der forventes at falde, og står som subjekt foran «va».
va
« Va » betyder her «kommer til at» eller «vil» i «va aussi baisser». Det er en form af «aller» i konstruktionen «aller» + infinitiv, som bruges til at udtrykke en forventet eller nært forestående handling.
aussi
« Aussi » betyder «også» i «va aussi baisser». Det føjer temperaturens fald til de andre vejroplysninger og står her mellem «va» og infinitiven «baisser».
baisser
« Baisser » betyder «falde» i «va aussi baisser». Det er infinitiven efter «va» i konstruktionen for en forventet fremtidig ændring. Her handler ændringen om temperaturen.
ce
« Ce » betyder «denne» eller «det» i tidsudtrykket «ce soir». Sammen med «soir» peger det på den kommende eller aktuelle aften. Udtrykket «ce soir» bruges til at angive, hvornår noget sker.
soir
« Soir » betyder «aften» i «ce soir». I dette udtryk angiver det tidspunktet, hvor temperaturen forventes at falde. « Ce soir» kan genbruges som tidsangivelse i en ny sætning.
Est-ce
« Est-ce » indgår i spørgsmålsåbningen «Est-ce que je devrais prendre…?». Sammen med «que» danner det en almindelig konstruktion til et direkte spørgsmål, her om et råd eller en anbefaling.
que
« Que » er her en del af spørgsmålsudtrykket «Est-ce que» og har ikke alene betydningen «at» i denne sætning. Konstruktionen «Est-ce que» står foran subjektet og resten af spørgsmålet.
je
« Je » betyder «jeg» i «je devrais prendre». Det er subjektet, som overvejer at tage en jakke med, og står foran verbumsformen «devrais».
devrais
« Devrais » betyder her «bør» eller «skulle» i spørgsmålet «je devrais prendre…?». Det er en form af «devoir» og bruges sammen med infinitiven «prendre» til at spørge om, hvad der vil være fornuftigt at gøre.
prendre
« Prendre » betyder her «tage» i «prendre une veste légère». Det er infinitiven efter «devrais» og har her betydningen at tage jakken med til den kommende situation.
une
« Une » betyder «en» foran «veste» i «une veste légère». Det er den form, der bruges med dette entalsord, og den kan stå foran et andet entalsord i et nyt eksempel.
veste
« Veste » betyder «jakke» i «une veste légère». Det er det tøj, som foreslås taget med, og «légère» beskriver jakken. Udtrykket «une veste» kan genbruges, når man taler om en jakke.
légère
« Légère » betyder «let» i «une veste légère». Det beskriver «veste» og står efter navneordet i dette udtryk. Her angiver det, at jakken ikke er tung eller kraftig.
et
« Et » betyder «og» i «Une veste légère et un petit parapluie». Det forbinder de to ting, som tilsammen vil være nyttige. Det bruges til at knytte to ord eller ordgrupper sammen.
petit
« Petit » betyder «lille» i «un petit parapluie». Det beskriver paraplyens størrelse og står foran «parapluie» i dette udtryk. Det kan bruges foran andre ting, hvis man vil beskrive dem som små.
parapluie
« Parapluie » betyder «paraply» i «un petit parapluie». Det er den anden ting, der foreslås taget med på grund af risikoen for regn. « Un parapluie» kan bruges, når man taler om en paraply.
seraient
« Seraient » betyder «ville være» i «seraient utiles». Det er en form af «être» og bruges her til at fremstille jakken og paraplyen som et nyttigt forslag eller en mulig hjælp.
utiles
« Utiles » betyder «nyttige» i «Une veste légère et un petit parapluie seraient utiles». Det beskriver de to ting samlet og står derfor i flertal. Her angiver det, at de vil hjælpe i den forventede regn og køligere aften.
Alors
« Alors » betyder «så» eller «derefter» i «Alors, je peux mettre…». Det forbinder beslutningen med oplysningerne i den foregående replik. Det bruges ofte til at indlede en konsekvens eller næste handling.
mettre
« Mettre » betyder «lægge» eller «putte» i «mettre les deux dans mon sac». Det er infinitiven efter «peux» og beskriver, at begge ting placeres i tasken. Mønstret «mettre quelque chose dans…» bruges til at angive, hvad der lægges hvor.
les
« Les » indgår i «les deux» og gør de to allerede nævnte ting til den samlede genstand for «mettre». Her betyder «les deux» «begge» og henviser til jakken og paraplyen.
dans
« Dans » betyder «i» i «dans mon sac». Det angiver, hvor jakken og paraplyen placeres. Det bruges foran en beholder eller et sted, som i mønstret «mettre quelque chose dans…».
mon
« Mon » betyder «min» i «mon sac». Det angiver, at tasken tilhører eller hører sammen med den person, der taler. Det står foran «sac».
sac
« Sac » betyder «taske» i «mon sac». Det er det sted, hvor de to ting skal lægges. Udtrykket «dans mon sac» kan genbruges, når man beskriver noget, der er i ens taske.
Cela
« Cela » betyder «det» i «Cela devrait suffire». Det henviser her til jakken og paraplyen samlet. Det står som subjekt for «devrait suffire» og bruges til at samle en tidligere nævnt idé eller situation op.
devrait
« Devrait » betyder «burde» i «Cela devrait suffire». Det er en form af «devoir» og udtrykker en forventning, der ikke fremstilles som helt sikker. Det står foran infinitiven «suffire».
suffire
« Suffire » betyder «være nok» eller «være tilstrækkeligt» i «Cela devrait suffire». Det er infinitiven efter «devrait» og bruges her om, at de valgte ting er nok til de nævnte vejrforhold.
pour
« Pour » betyder her «til» eller «for» i «suffire pour la pluie et la soirée plus fraîche». Det angiver, hvad noget er tilstrækkeligt til at håndtere eller være nyttigt for. Det står foran de to situationer, der nævnes bagefter.
soirée
« Soirée » betyder «aften» i «la soirée plus fraîche» og henviser her til aftenperioden som en situation. Det adskiller sig i denne sammenhæng fra tidspunktet «ce soir», fordi fokus er på selve aftenen, som bliver køligere.
plus
« Plus » betyder «mere» og markerer sammenligningen i «plus fraîche». Her betyder udtrykket, at aftenen bliver køligere end det tidligere eller nuværende udgangspunkt. Det står foran adjektivet i sammenligningen.
fraîche
« Fraîche » betyder «køligere» i «la soirée plus fraîche». Det beskriver «soirée» og indgår sammen med «plus» i sammenligningen. Her bruges det om en aften med lavere temperatur.