Tjek vejret, før vi går | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu peux regarder l'application météo avant de partir ?

   Kan du tjekke vejrudsigten på appen, før vi går?

   Tu peux

   du kan

   regarder

   se på; tjekke

   l'application

   appen

   météo

   vejr

   avant de

   før at; før

   partir

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her, at personen har mulighed for eller kan gøre noget. peux er 2. person ental i nutid af pouvoir og bruges sammen med et infinitiv: tu peux + infinitiv. Eksempel: Tu peux venir. = »Du kan komme.« regarder er infinitiv og betyder her »se på« eller »tjekke«. Efter peux står det i infinitiv, fordi pouvoir er et modalverbum, der forbinder personen med den følgende handling. Eksempel: Je peux regarder le message. = »Jeg kan se på beskeden.« l'application er substantivet »appen«. application er et hunkønsord, og la bliver til l' foran en vokallyd: l'application. Denne elision ændrer ikke ordets betydning. Eksempel: J'ouvre l'application. = »Jeg åbner appen.« météo betyder »vejr« i denne sammenhæng. I application météo fungerer det som en bestemmelse af, hvilken slags app det er: en vejr-app. Eksempel: une application météo = »en vejr-app«. avant de betyder »før« og står her foran et infinitiv. Mønstret avant de + infinitiv bruges, når man knytter en handling til noget, der sker tidligere: avant de partir = »før man tager af sted«. Eksempel: Lave tes mains avant de manger. = »Vask dine hænder, før du spiser.« partir betyder »tage af sted« eller »gå«. Det er infinitivformen; verbet er uregelmæssigt bøjet i nutid, for eksempel je pars, tu pars, nous partons. Efter avant de bruges infinitiven partir, ikke en bøjet form. Eksempel: Nous allons partir. = »Vi skal til at tage af sted.« Sætningen bygges således op: Tu peux + regarder giver »du kan tjekke/se på«. l'application météo er det, man skal se på, og avant de partir angiver, at det skal ske før afrejsen. Samlet er meningen: »Kan du tjekke vejrudsigten på appen, før vi går?«

2. Elle dit qu'il y a un risque de pluie.

   Der står, at der er risiko for regn.

   dit

   siger

   il y a

   der er

   risque

   risiko

   pluie

   regn

   Uddybende forklaring

   dit betyder her “siger” og er 3. person ental i nutid af dire (“at sige”): je dis, tu dis, il/elle dit. Formen dit bruges altså med il eller elle, mens dire er grundformen. Eksempel: Elle dit la vérité. – “Hun siger sandheden.” il y a er den faste franske konstruktion for “der er” eller “der findes”. Den bruges til at introducere, at noget eksisterer eller forekommer: Il y a un problème. – “Der er et problem.” Her skal il y a læres som en samlet konstruktion; y betyder ikke i denne anvendelse selv “der” på samme måde som et selvstændigt dansk ord. risque er substantivet “risiko”. Det står efter den ubestemte artikel un, og un risque betyder “en risiko”. Den nyttige konstruktion un risque de + substantiv angiver, hvad risikoen gælder: un risque de neige – “risiko for sne”. Risque er ikke det samme som verbet risquer (“at risikere”); her er det et navneord. pluie er substantivet “regn”. I de pluie står det efter de for at specificere, hvilken type risiko der er tale om: “risiko for regn”. Pluie er et feminint substantiv, hvilket ses i andre sammenhænge som la pluie (“regnen”); i denne sætning står der dog de pluie, ikke en artikel foran substantivet. Hele sætningen bygges sådan op: Elle dit que ... betyder “Hun siger, at ...”. Efter que kommer indholdet af det, hun siger: il y a un risque de pluie, “der er risiko for regn”. Samlet betyder Elle dit qu'il y a un risque de pluie. derfor: “Hun siger, at der er risiko for regn.”

3. Le ciel semble déjà nuageux.

   Himlen ser allerede overskyet ud.

   ciel

   himmel

   semble

   ser ud til

   déjà

   allerede

   nuageux

   overskyet

   Uddybende forklaring

   ciel betyder her “himmel”. Det er et hankønsord: le ciel er ental, mens flertal er les cieux i et mere litterært eller religiøst ordvalg; i almindeligt sprog bruges ofte le ciel også om himlen som helhed. Eksempel: Le ciel est clair. — “Himlen er klar.” semble er 3. person ental i nutid af sembler — “at synes” eller “at se ud til”. Konstruktionen sembler + adjektiv bruges til at beskrive et indtryk: Le ciel semble clair. — “Himlen ser klar ud.” Formen semble passer til subjektet le ciel; infinitiven er sembler. déjà er et tidsadverbium, der betyder “allerede”. Det viser, at den beskrevne tilstand gælder på dette tidspunkt eller er indtruffet tidligere end forventet. Eksempel: Il est déjà tard. — “Det er allerede sent.” nuageux betyder “overskyet” eller “skyet” her. Det er et adjektiv i hankøn ental og retter sig efter ciel. Den feminine entalsform er nuageuse, for eksempel i une journée nuageuse — “en overskyet dag”; flertalsformer er nuageux i hankøn og nuageuses i hunkøn. Samlet består sætningen af Le ciel (“himlen”), semble (“ser ud til”), déjà (“allerede”) og nuageux (“overskyet”): “Himlen ser allerede overskyet ud.”

4. La température va aussi baisser ce soir.

   Temperaturen falder også i aften.

   température

   temperatur

   va

   skal til at

   aussi

   også

   baisser

   falde

   ce soir

   i aften

   Uddybende forklaring

   température betyder her “temperaturen”. Substantivet har femininum: la température. Det er selve substantivet, ikke artiklen, der har dette grammatiske køn. En nyttig flertalsform er les températures — temperaturerne. va er formen af aller for tredje person ental i nutid. Sammen med infinitiven baisser danner den futur proche: va baisser = “vil falde” eller “kommer til at falde”. Her er va altså ikke bevægelse til et sted. Mønstret kan genbruges med andre verber, for eksempel Il va pleuvoir — “Det kommer til at regne.” aussi betyder “også”. Det føjer denne oplysning til noget, der allerede er nævnt; i den givne sammenhæng passer det med, at himlen allerede ser overskyet ud. Placeringen efter va og før baisser ændrer ikke den grundlæggende betydning. baisser er infinitiven af verbet “at falde” eller “at blive lavere” i denne sammenhæng. Den beskriver her, at temperaturen bliver lavere. I futur proche står infinitiven efter den bøjede form af aller: va baisser. I en nutidsform kan man for eksempel sige La température baisse — “Temperaturen falder.” ce soir betyder “i aften”. ce er en demonstrativ bestemmelse foran soir; hele tidsudtrykket fungerer samlet. Det peger på aftenen på den dag, der tales om, og er ikke det samme som ce matin — “i morges/i formiddag”. Samlet er strukturen La température + va + aussi + baisser + ce soir: “Temperaturen kommer også til at falde i aften.” Sætningen siger altså, at temperaturen bliver lavere på det angivne tidspunkt, og aussi markerer, at dette føjes til den foregående vejrbeskrivelse.

5. Est-ce que je devrais prendre une veste légère ?

   Skal jeg tage en let jakke med?

   Est-ce que

   spørgende konstruktion

   je devrais

   jeg burde

   prendre

   tage

   veste

   jakke

   légère

   let

   Uddybende forklaring

   Est-ce que gør en hel sætning til et direkte spørgsmål. Det står her foran udsagnet je devrais prendre..., så spørgsmålet bliver: “Bør jeg tage ...?” Det er en genanvendelig spørgemåde: Est-ce que + sætning ? Eksempel: Est-ce que tu viens ? — “Kommer du?” je devrais betyder her “jeg burde”. devrais er en bøjet form af devoir i conditionnel présent; sammen med infinitiven bagefter udtrykker den et råd eller en overvejelse, ikke en sikker plan. Formen je devrais bruges med subjektet je; andre personer får andre former, for eksempel tu devrais — “du burde”. prendre er infinitivformen “tage”. Efter devrais står verbet i infinitiv: je devrais prendre — “jeg burde tage”. I denne sætning bliver den konkrete betydning “tage med”, fordi den faste oversættelse og sammenhængen handler om en jakke, der kan være nyttig senere. Eksempel: Je devrais prendre un parapluie. — “Jeg burde tage en paraply med.” veste er substantivet “jakke”. Det er et hunkønsord på fransk, hvilket ses i den tilhørende artikel une; une veste betyder “en jakke”. Flertalsformen er des vestes — “jakker”. légère betyder her “let” om jakken, for eksempel ikke tung eller tyk. Det er hunkøn ental af adjektivet léger, fordi det beskriver veste, som er hunkøn ental: un vêtement léger, men une veste légère. Den feminine form får her -e; adjektivet står efter substantivet. Eksempel: une valise légère — “en let kuffert”. Samlet består spørgsmålet af spørgekonstruktionen Est-ce que, subjektet je, rådsformen devrais, infinitiven prendre og genstanden une veste légère. Derfor betyder hele ytringen: “Skal jeg tage en let jakke med?” Spørgsmålet passer til situationen, hvor temperaturen ventes at falde senere, og jakken beskrives som let.

6. Une veste légère et un petit parapluie seraient utiles.

   En let jakke og en lille paraply ville være nyttige.

   veste

   jakke

   légère

   let

   petit

   lille

   parapluie

   paraply

   seraient

   ville være

   utiles

   nyttige

   Uddybende forklaring

   veste betyder her “jakke”. Substantivet har grammatisk hunkøn: une veste er ental, mens flertal er des vestes. Artiklen une angiver ikke i sig selv et bestemt antal; her er entalsformen en del af den franske nominalgruppe. légère betyder “let” i betydningen ikke tung. Adjektivet bøjes, så det passer til veste: hunkøn ental légère; grundformen, som ses med hankøn ental, er léger. Eksempel: un sac léger — “en let taske”. petit betyder “lille”. Her står det i hankøn ental, fordi det beskriver parapluie, som er et hankønsord: un petit parapluie. Hunkønsformen er petite, som i une petite veste — “en lille jakke”. parapluie betyder “paraply”. Det er et hankønsord, derfor un parapluie. Flertal er des parapluies; endelsen -s udtales normalt ikke. seraient betyder “ville være”. Det er en bøjet form af être (“at være”) i conditionnel présent, her tredje person flertal: ils/elles seraient. Endelsen -aient viser flertalspersonen i denne form; den svarer ikke til nutidsformen sont (“er”). Conditionnel gør udsagnet hypotetisk eller mindre direkte: tingene beskrives som noget, der ville være nyttigt under den relevante situation. utiles betyder “nyttige”. Adjektivet er flertal, fordi subjektet består af une veste légère og un petit parapluie. Formen bygger på utile; ental er utile, og flertal er utiles. Dette adjektiv har samme skrevne kønsform i ental for hankøn og hunkøn, men flertal markeres her med -s. Eksempel: Ces outils sont utiles. — “Disse redskaber er nyttige.” Samlet består sætningen af to ting, une veste légère og un petit parapluie, efterfulgt af prædikatet seraient utiles: “En let jakke og en lille paraply ville være nyttige.”

7. Alors, je peux mettre les deux dans mon sac.

   Så kan jeg lægge begge dele i min taske.

   Alors

   så

   je peux

   jeg kan

   mettre

   lægge

   les deux

   begge dele

   sac

   taske

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og markerer en naturlig overgang til den følgende handling. Det kan også betyde “nå” i andre sammenhænge. je peux betyder “jeg kan”. peux er nutidsformen af pouvoir med je og udtrykker her mulighed eller evne. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” Med andre personer ændres formen, for eksempel tu peux — “du kan”. mettre betyder her “lægge”. Det er infinitiven efter peux, så je peux mettre betyder “jeg kan lægge”. Verbet kan også betyde “sætte” eller “tage på” afhængigt af genstanden og situationen. Eksempel: Je mets le livre dans le sac. — “Jeg lægger bogen i tasken.” les deux betyder “begge dele”. Med støtte fra konteksten henviser udtrykket her til jakken og paraplyen. les er flertalsformen af den bestemte artikel, og deux betyder “to”; sammen fungerer udtrykket her som “begge”. Eksempel: Je prends les deux. — “Jeg tager begge dele.” sac betyder “taske”. I gruppen mon sac betyder det “min taske”; mon er en possessiv bestemmer foran dette entalsord. Den bestemte form er le sac, og flertal er les sacs. Eksempel: Le sac est lourd. — “Tasken er tung.” I gruppen dans mon sac betyder dans “i”, mens mon sac betyder “min taske”. Hele gruppen mettre les deux dans mon sac betyder derfor “lægge begge dele i min taske”. Alors indleder overgangen, og je peux gør handlingen til noget, taleren kan gøre. Samlet betyder sætningen: “Så kan jeg lægge begge dele i min taske.”

8. Cela devrait suffire pour la pluie et la soirée plus fraîche.

   Det burde være nok til regnen og den køligere aften.

   Cela

   det

   devrait

   burde

   suffire

   være nok

   la pluie

   regnen

   la soirée

   aftenen

   plus fraîche

   køligere

   Uddybende forklaring

   Cela betyder her "det" og er et demonstrativt pronomen i ental. Formen angiver ikke i sig selv præcist, hvad "det" henviser til; den faste oversættelse støtter den neutrale gengivelse "det" i denne sætning. devrait kommer fra devoir og er 3. person ental i présent du conditionnel. Her udtrykker det en forventning eller vurdering: "burde". Sammenlign doit ("skal/må være nødt til") med devrait ("burde"). Et eksempel: Cela devrait marcher. — "Det burde virke." suffire er infinitiven af suffire, "at være nok". Den står efter devrait, fordi modalverbet bøjes, mens det følgende verbum står i infinitiv. Et eksempel: Une heure devrait suffire. — "En time burde være nok." la pluie betyder "regnen". pluie er et feminint substantiv, og la er den bestemte artikel, der passer til dette substantiv. Et eksempel: La pluie commence. — "Regnen begynder." la soirée betyder "aftenen" eller "aftenstunden". soirée er et feminint substantiv; derfor bruges la. Det betegner her en aftenperiode, ikke blot tidspunktet på et ur. Et eksempel: La soirée est calme. — "Aftenen er rolig." plus fraîche betyder "køligere". Det er den komparative form af adjektivet frais/fraîche ("frisk, kølig"). I den observerede form er fraîche feminin ental, så den passer til soirée; plus markerer sammenligningen. Et eksempel: Cette pièce est plus fraîche. — "Dette rum er køligere." Sætningen bygges sådan op: Cela devrait suffire betyder "Det burde være nok", og pour indleder det, som det burde være nok til. De to formål forbindes med et: la pluie (regnen) og la soirée plus fraîche (den køligere aften). Samlet betyder sætningen: "Det burde være nok til regnen og den køligere aften."