Tøj til skiftende vejr | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Le temps change sans arrêt cette semaine.

   Vejret bliver ved med at skifte i denne uge.

   Le temps

   vejret

   change

   skifter

   sans arrêt

   uden ophør; hele tiden

   cette

   denne

   semaine

   uge

   Uddybende forklaring

   Le temps betyder her “vejret”, hvilket den faste oversættelse fastlægger. På fransk kan temps også betyde “tid”, men i denne ytring er det vejrbetydningen. Le er den bestemte artikel foran dette maskuline entalssubstantiv. Eksempel: Le temps est froid. — Vejret er koldt. change betyder her “skifter” eller “forandrer sig”. Det er nutidsformen af verbet changer for tredje person ental; subjektet er Le temps. Grundformen er changer, og andre almindelige nutidsformer er for eksempel je change og nous changeons. Eksempel: Le temps change. — Vejret skifter. sans arrêt er en fast, genanvendelig måde at sige “uden ophør” eller “hele tiden” på. sans betyder “uden”, mens arrêt i denne forbindelse betegner et stop; sammen fungerer de som et tidsadverbial. Eksempel: Il parle sans arrêt. — Han taler hele tiden. cette betyder “denne” og står foran semaine. Det er den feminine entalsform af det demonstrative bestemmerelement; formen passer til semaine, som er et feminint entalssubstantiv. Den maskuline entalsform er ce, som i ce jour — denne dag. Flertalsformen er ces, som i ces jours — disse dage. semaine betyder “uge”. Det er et feminint substantiv; den bestemte form er la semaine, og den ubestemte form er une semaine. Eksempel: La semaine commence lundi. — Ugen begynder mandag. Sammen bliver Le temps change til “vejret skifter”, sans arrêt til “uden ophør/hele tiden”, og cette semaine til “denne uge”. Hele ytringen beskriver derfor, at vejret bliver ved med at skifte i denne uge.

2. Porte plusieurs couches pour pouvoir t’adapter au cours de la journée.

   Tag flere lag på, så du kan tilpasse dig i løbet af dagen.

   Porte

   tag på; bær

   plusieurs

   flere

   couches

   lag

   pour pouvoir

   for at kunne

   t’adapter

   tilpasse dig

   au cours de la journée

   i løbet af dagen

   Uddybende forklaring

   Porte er imperativ, 2. person ental, af porter og henvender sig derfor til én person. Her betyder det at tage tøj på; porter kan i andre sammenhænge også betyde at bære noget. Eksempel: Porte ce manteau. — Tag denne frakke på. plusieurs betyder „flere“ eller „adskillige“. Det står foran et substantiv i flertal og ændrer ikke form efter grammatisk køn: plusieurs couches kan bruges både om maskuline og feminine substantiver i andre sammenhænge. Det udtrykker et ubestemt antal større end én, ikke et bestemt tal. couches er flertal af couche og betyder her lag, nærmere bestemt lag tøj. Ental/flertal er une couche / plusieurs couches. Eksempel: Je porte deux couches. — Jeg har to lag tøj på. pour pouvoir danner et formålsmønster: pour + infinitiv betyder „for at“, og pouvoir er infinitiven „kunne“. Sammen betyder de her „for at kunne“. Det efterfølgende verbum står også i infinitiv, fordi det afhænger af pouvoir; konstruktionen er pour pouvoir + infinitiv. t’adapter består af te i forkortet form t’ og infinitiven adapter. Det hører sammen med det refleksive verbum s’adapter, „at tilpasse sig“. t’ bruges foran en vokallyd og viser her, at handlingen knytter sig til den person, der tiltales. Eksempel: Tu dois t’adapter. — Du skal tilpasse dig. I denne sætning er det underforståede mål at kunne tilpasse sig de skiftende forhold i løbet af dagen. au cours de la journée er et tidsudtryk, der betyder „i løbet af dagen“. au er sammentrækningen af à + le, mens journée er et feminint substantiv; derfor står der la journée. Udtrykket angiver et tidsforløb, ikke kun ét bestemt øjeblik. Eksempel: La température change au cours de la journée. — Temperaturen ændrer sig i løbet af dagen. Samlet er strukturen: Porte plusieurs couches („Tag flere lag på“) + pour pouvoir t’adapter („for at kunne tilpasse dig“) + au cours de la journée („i løbet af dagen“). Hele ytringen er derfor et råd eller en opfordring til én person om at tage flere lag tøj på, så personen kan tilpasse sig variationer gennem dagen.

3. Est-ce que je dois aussi prendre une veste chaude ?

   Skal jeg også tage en varm jakke med?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   dois

   skal / er nødt til

   aussi

   også

   prendre

   tage

   veste

   jakke

   chaude

   varm

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og laver en direkte ja/nej-spørgsmålssætning uden at ændre ordstillingen i resten af sætningen. Det er en fast spørgende konstruktion: Est-ce que tu viens ? betyder »Kommer du?«. dois er første person ental i nutid af devoir. Her udtrykker det, at taleren spørger, om det er nødvendigt eller forventet at gøre noget: »skal jeg« eller »er jeg nødt til«. Formen følger subjektet je; efter devoir står det næste verbum normalt i infinitiv. Sammenlign je dois partir (»jeg skal gå«) med je dois prendre (»jeg skal tage med«). aussi betyder »også«. Det føjer denne mulighed til noget, der allerede er relevant, men selve ordet angiver ikke, hvad den tidligere mulighed var. Dets præcise virkning afhænger derfor af sammenhængen. prendre er infinitiv og betyder grundlæggende »tage«. I denne sætning bliver betydningen med en genstand, der skal medbringes, »tage med«. Efter den bøjede form dois bruges infinitiven: je dois prendre. I en anden sammenhæng kan prendre for eksempel betyde »tage« i Je prends le train (»Jeg tager toget«). veste er et feminint entalssubstantiv for »jakke«. Den ubestemte artikel une markerer her en ikke nærmere identificeret jakke; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal i betydningen »én«. chaude betyder »varm« og står efter veste. Det er feminin ental af adjektivet chaud, fordi det beskriver det feminine entalssubstantiv veste. Formen er altså adjektivet, ikke substantivets grundform: chaud (maskulin ental), chaude (feminin ental). Eksempel: un manteau chaud betyder »en varm frakke«, mens une veste chaude betyder »en varm jakke«. Samlet består spørgsmålet af spørgekonstruktionen Est-ce que, subjektet je, nødvendighedsverbet dois, adverbiet aussi og infinitiven prendre, efterfulgt af genstanden une veste chaude. Den faste oversættelse bliver derfor: »Skal jeg også tage en varm jakke med?«

4. Prends-en une pour le matin.

   Tag en med til om morgenen.

   Prends-en

   tag noget af det

   une

   én / en sådan

   matin

   morgen

   Uddybende forklaring

   Prends-en er en kombination af imperativen prends og pronomenet en. Prends er 2. persons ental, uformel imperativ af prendre (“at tage”); den tilsvarende nutidsform er tu prends. En betyder her “af det/af dem” og viser, at man vælger noget fra en allerede kendt mængde. I kombinationen Prends-en une bliver betydningen derfor “tag én af dem”. Ved imperativ står pronomenet efter verbet og forbindes med en bindestreg: Prends-en. Eksempel: Prends-en deux. — “Tag to af dem.” Une står her som pronomen, ikke som artikel foran et navneord. Det betyder “én” og har femininum ental; formen svarer til et underforstået feminint navneord. I den givne sammenhæng peger den omtalte veste og den senere form l’emporter på, at der menes én jakke. Sammenlign Prends-en un. — “Tag én af dem” — når det underforståede navneord er maskulint. Det er une, ikke en, der bærer denne køns- og talform. Matin er navneordet “morgen”. I udtrykket le matin er det maskulint ental, og pour le matin betyder her “til om morgenen” eller “til morgenen”. Eksempel: Je travaille le matin. — “Jeg arbejder om morgenen.” Samlet består ytringen af Prends-en une (“tag én af dem”) og pour le matin (“til om morgenen”). Hele betydningen er: “Tag én af dem med til om morgenen.” I denne sammenhæng er det den omtalte jakke, der vælges.

5. Ensuite, tu peux l’emporter plus tard s’il fait plus chaud.

   Så kan du bære den senere, hvis det bliver varmere.

   Ensuite

   så; derefter

   tu peux

   du kan

   l’emporter

   tage den med

   plus tard

   senere

   s’il

   hvis det

   fait

   er (om vejret)

   plus chaud

   varmere

   Uddybende forklaring

   Ensuite betyder her “så” eller “derefter” og markerer det næste trin i forløbet. Det kan stå først i sætningen som et tidsligt forbindelsesord. tu peux består af pronomenet tu “du” og verbet peux, som er nutidsformen af pouvoir for tu: tu peux = “du kan”. Pouvoir bruges til mulighed eller evne. Sammenlign je peux = “jeg kan” og tu peux = “du kan”. l’emporter er infinitiven emporter med det foranstillede objektpronomen l’. Her betyder hele udtrykket “tage den med” eller “bære den væk”. L’ er en forkortet form foran en vokallyd; det repræsenterer den genstand, som den danske oversættelse gengiver som “den”. Efter peux står verbet i infinitiv: tu peux l’emporter = “du kan tage den med”. plus tard betyder “senere” og angiver et senere tidspunkt. Det er en fast tidslig kombination; plus betyder ikke her “mere” i en sammenligning af mængde. s’il er sammentrækningen af si “hvis” og il “det/han”. I denne sætning indleder si en betingelse, mens il bruges i den upersonlige vejrkonstruktion. Her støtter oversættelsen læsningen “hvis det …”. fait er nutidsformen af faire i den upersonlige vejrkonstruktion il fait .... I il fait plus chaud betyder den ikke almindeligt “laver”, men indgår i betydningen “det er/bliver …” om vejret. Et tilsvarende eksempel er Il fait froid. — “Det er koldt.” plus chaud betyder “varmere”. Chaud er grundformen “varm”, og plus chaud er komparativformen “varmere”: chaud → plus chaud. Det er adjektivet chaud, ikke il eller fait, der bærer sammenligningen. Her beskriver udtrykket en højere varmegrad end på det relevante sammenligningsgrundlag. Samlet betyder Ensuite, tu peux l’emporter plus tard s’il fait plus chaud.: “Så kan du bære den senere, hvis det bliver varmere.” Strukturen er: tidsforbindelse + mulighed (tu peux) + infinitiv med objekt (l’emporter) + tidspunkt (plus tard) + betingelse (s’il fait plus chaud). Betingelsen siger, at det at tage den med kan ske senere, hvis vejret bliver varmere.

6. J’ai aussi besoin de chaussures dans lesquelles je peux marcher facilement.

   Jeg har også brug for sko, som er nemme at gå i.

   J’ai

   jeg har

   aussi

   også

   besoin de

   brug for

   chaussures

   sko

   dans lesquelles

   som ... i

   je peux

   jeg kan

   marcher

   gå

   facilement

   nemt

   Uddybende forklaring

   J’ai er en elideret form af je og ai: je betyder “jeg”, og ai er første person ental i nutid af avoir (“at have”). I denne konstruktion bruges avoir besoin de til at udtrykke “at have brug for”. Eksempel: J’ai besoin de temps. — “Jeg har brug for tid.” aussi betyder “også” og føjer dette behov til noget, der allerede er nævnt. Det ændrer ikke verbets form. besoin de indgår i den faste konstruktion avoir besoin de + substantiv eller infinitiv: “have brug for + noget/at gøre noget”. besoin er et substantiv med betydningen “behov”, men i denne konstruktion oversættes helheden naturligt med “have brug for”. Eksempel: J’ai besoin de dormir. — “Jeg har brug for at sove.” chaussures betyder “sko”. Det er flertal af chaussure, “sko”. Her står ordet i flertal, fordi sætningen omtaler sko, som taleren har brug for, uden at angive et bestemt antal. Eksempel: Ces chaussures sont confortables. — “Disse sko er behagelige.” dans lesquelles betyder her “som ... i” og knytter en beskrivende ledsætning til chaussures. lesquelles er den feminine flertalsform af det relative pronomen lequel; formen passer til chaussures. Præpositionen dans står foran pronomenet, fordi den relative betydning er at gå i skoene. Eksempel: Voici les chaussures dans lesquelles je marche. — “Her er skoene, som jeg går i.” je peux betyder “jeg kan”. peux er første person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”); efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv. Eksempel: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” marcher betyder “at gå” eller “at gå til fods”. Det er infinitiven efter peux, så je peux marcher betyder “jeg kan gå”. Eksempel: Nous aimons marcher. — “Vi kan godt lide at gå.” facilement betyder “nemt” eller “let” og beskriver måden at gå på. Det er et adverbium, der svarer til adjektivet facile (“nem/let”). Eksempel: Elle ouvre facilement la porte. — “Hun åbner nemt døren.” Samlet bygges sætningen sådan op: J’ai aussi besoin de chaussures betyder “Jeg har også brug for sko”. Relativsætningen dans lesquelles je peux marcher facilement beskriver, hvilke sko der menes: sko, som taleren kan gå nemt i. Hele betydningen er derfor: “Jeg har også brug for sko, som er nemme at gå i.”

7. Choisis une paire légère avec une semelle qui accroche bien si les chemins sont mouillés.

   Vælg et let par med et godt greb, hvis stierne er våde.

   Choisis

   vælg

   une paire

   et par

   légère

   let

   une semelle

   en sål

   accroche bien

   giver godt greb

   si

   hvis

   les chemins

   stierne

   mouillés

   våde

   Uddybende forklaring

   Choisis er imperativ af choisir i 2. person ental: “vælg!”. Den underforståede person er tu, som det normalt er ved denne imperativform. Sammenlign: tu choisis = “du vælger”, choisis ! = “vælg!”. une paire betyder her “et par”, i denne sammenhæng et par sko. paire er et hunkønsord, hvilket ses på artiklen une; artiklen udtrykker ikke i sig selv et bestemt antal ud over den betydning, der følger af selve ordet. Et genanvendeligt eksempel er: J’achète une paire de gants. — “Jeg køber et par handsker.” légère beskriver paire og står derfor i hunkøn ental. Grundformen er léger i hankøn ental, mens légère er hunkønsformen. Sammenligning: plus légère = “lettere”. Eksempel: Cette veste est légère. — “Denne jakke er let.” une semelle betyder “en sål”. semelle er et hunkønsord; une og ikke un passer derfor til dette ord. Her er sålen den del, der beskrives i den følgende relativsætning. accroche bien betyder her “giver godt greb”. Verbet er accrocher, og accroche er nutid, 3. person ental, fordi subjektet i relativsætningen er qui, som viser tilbage til den entalige semelle. bien beskriver, hvor godt sålen griber. Eksempel: Ces chaussures accrochent bien. — “Disse sko har godt greb.” si indleder en betingelse og betyder “hvis”. Her forbindes betingelsen med imperativen: vælg denne type, hvis betingelsen er opfyldt. Eksempel: Je sors si le temps est beau. — “Jeg går ud, hvis vejret er godt.” les chemins betyder “stierne”. chemins er flertal af chemin, og les er den bestemte artikel i flertal. Eksempel: Les chemins sont longs. — “Stierne er lange.” mouillés betyder “våde”. Formen er hankøn flertal af adjektivet mouillé og passer til les chemins, som er hankøn flertal. Grundformen er mouillé i hankøn ental; hunkøn ental er mouillée, og hunkøn flertal er mouillées. Eksempel: Les chemins sont mouillés. — “Stierne er våde.” Samlet betyder Choisis une paire légère “Vælg et let par”. avec une semelle qui accroche bien tilføjer, at parret skal have en sål, der giver godt greb, og si les chemins sont mouillés angiver betingelsen “hvis stierne er våde”. Hele ytringen betyder derfor: “Vælg et let par med et godt greb, hvis stierne er våde.”

8. Ça devrait marcher s’il fait plus chaud dans l’après-midi.

   Det burde fungere, hvis det bliver varmere om eftermiddagen.

   Ça

   det

   devrait

   burde

   marcher

   fungere

   s’il

   hvis det

   fait

   gør; bruges her om vejret

   plus chaud

   varmere

   l’après-midi

   eftermiddagen

   Uddybende forklaring

   Ça er et almindeligt, neutralt demonstrativt pronomen, der her betyder “det” og fungerer som subjekt for vurderingen. Det behøver ikke pege på et bestemt navneord; her henviser det til det, der vurderes som fungerende. I andre sammenhænge kan ça også betyde “det dér” eller “sådan noget”. devrait er en bøjet form af devoir. Formen er présent conditionnel, 3. person ental, og betyder her “burde” eller “skulle nok”. Den udtrykker en forventning eller forsigtig vurdering, ikke en sikker konstatering. Et nyttigt mønster er ça devrait + infinitiv: “det burde/skulle nok …”. Eksempel: Ça devrait suffire. — “Det burde være nok.” marcher er infinitiv og betyder her “fungere” eller “virke”, ikke nødvendigvis “gå til fods”. Efter devrait står verbet i infinitiv: devrait marcher. Eksempel: Cette solution marche bien. — “Denne løsning fungerer godt.” s’il er sammentrækningen af si og il og indleder her en betingelse: “hvis det …”. il er i denne vejrsammenhæng et upersonligt subjekt; det henviser ikke til en bestemt person. Mønstret si + nutidsform kan bruges om en mulig betingelse: S’il fait beau, on sort. — “Hvis vejret er godt, går vi ud.” fait er 3. person ental i nutid af faire. I vejrudtrykket il fait bruges faire til at beskrive vejret, så il fait plus chaud betyder “det bliver/er varmere” i den danske oversættelse. Her er fait ikke et selvstændigt “gør” med en konkret genstand. Eksempel: Il fait froid ce matin. — “Det er koldt i morges.” plus chaud er den komparative form af adjektivet chaud (“varm”): chaud → plus chaud (“varmere”). plus markerer sammenligning med en tidligere eller anden temperatur, som ikke behøver at være nævnt. Adjektivet står her i hankøn ental, fordi den upersonlige vejrkonstruktion bruger formen chaud; det er ikke fait, der bærer denne adjektivbøjning. Eksempel: La pièce est plus chaude. — “Rummet er varmere.” l’après-midi er tidsudtrykket “om eftermiddagen” eller “eftermiddagen”. l’ er elideret le foran vokallyden i après-midi; apostroffen ændrer ikke selve tidsbetydningen. Eksempel: Je travaille l’après-midi. — “Jeg arbejder om eftermiddagen.” Hele strukturen er Ça devrait marcher + s’il fait plus chaud dans l’après-midi: Først vurderes noget som sandsynligt fungerende, og derefter angives betingelsen for vurderingen — at det bliver varmere om eftermiddagen. Derfor bliver den samlede betydning: “Det burde fungere, hvis det bliver varmere om eftermiddagen.”

9. Alors, tu peux porter la veste sans avoir l’impression qu’elle te pèse.

   Så kan du bære jakken uden at føle, at den tynger dig.

   Alors

   så / altså

   tu peux

   du kan

   porter

   bære

   la veste

   jakken

   sans avoir l’impression

   uden at have følelsen

   qu’elle

   at den

   te pèse

   tynger dig

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et forbindelsesord til den følgende mulighed eller konsekvens. Det kan også betyde “dengang” i andre sammenhænge, men ikke her. tu peux består af pronomenet tu (“du”) og verbet pouvoir (“at kunne”). peux er nutidsformen i 2. person ental: je peux, tu peux, il/elle peut. Formen udtrykker her mulighed eller evne, ikke nødvendigvis tilladelse. porter betyder “at bære” eller “at have på”. Det står i infinitiv efter peux: tu peux porter = “du kan bære”. Det samme mønster bruges i andre sætninger, for eksempel: Tu peux attendre. — “Du kan vente.” la veste betyder “jakken”. la er den bestemte artikel for et grammatisk hunkønsord i ental; veste er selve substantivet. Flertal er les vestes. sans avoir l’impression betyder “uden at have følelsen”. sans efterfølges her af infinitiven avoir, fordi den samme person som i hovedsætningen er den, der ikke har denne følelse. Udtrykket avoir l’impression que ... bruges til “at have indtryk af/føle, at ...”. Eksempel: J’ai l’impression qu’il pleut. — “Jeg har på fornemmelsen, at det regner.” qu’elle er que (“at”) foran elle (“hun/den”), hvor vokalerne smelter sammen til qu’elle. Her henviser elle ifølge den faste oversættelse til jakken, og den feminine entalsform passer til la veste. que indleder den ledsætning, der beskriver følelsen. te pèse betyder her “tynger dig”. Verbet er peser, “at veje” eller “at tynge”; pèse er nutid, 3. person ental, fordi det er jakken, der tynger. te er et pronomen for den person, som påvirkes: Cette charge me pèse. — “Denne byrde tynger mig.” I denne konstruktion står peser altså ikke kun for fysisk vægt, men også for at noget føles belastende. Samlet bygges sætningen sådan op: Alors (“så”) + tu peux porter la veste (“du kan bære jakken”) + sans avoir l’impression (“uden at have følelsen”) + qu’elle te pèse (“at den tynger dig”). Hele betydningen er derfor: “Så kan du bære jakken uden at føle, at den tynger dig.”