At melde sig ind i en tegneklub | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je pense à rejoindre un club de dessin.

   Jeg overvejer at melde mig ind i en tegneklub.

   Je

   jeg

   pense à

   overvejer at

   rejoindre

   melde sig ind i; slutte sig til

   club

   klub

   dessin

   tegning

   Uddybende forklaring

   Je er 1. persons entalspronomenet “jeg”. Det viser den talende som den, der tænker og overvejer. Som kontrast bruges tu om én tiltalt person og ils/elles om flere personer, afhængigt af grammatisk køn og sammenhæng. pense à kommer fra verbet penser “at tænke”. Her står pense i nutid, 1. person ental, og à forbinder penser med det, man overvejer: penser à + infinitiv = “overveje at gøre noget”. Eksempel: Je pense à voyager. — “Jeg overvejer at rejse.” Dette er ikke det samme som penser que, som indleder en sætning med en påstand, for eksempel Je pense que c’est utile. — “Jeg synes/tror, at det er nyttigt.” rejoindre er infinitiven “at slutte sig til” eller “at tilslutte sig”. I denne sætning handler den om at melde sig ind i en klub. Efter penser à bruges infinitivformen, fordi den samme person både overvejer og skal udføre handlingen. Rejoindre kan også bruges om at indhente eller nå nogen eller noget; den betydning er ikke den, der er valgt i den faste oversættelse her. club er substantivet “klub”. Det er hankøn på fransk, hvilket ses i den ubestemte artikel un. un angiver her en ikke nærmere bestemt klub; det behøver ikke i sig selv at betyde tallet én. Flertal er des clubs. dessin er substantivet “tegning”. I un club de dessin beskriver de dessin, hvilken aktivitet eller type klub der er tale om: en tegneklub. dessin kan også betyde en enkelt tegning i andre sammenhænge, men her betegner det tegning som aktivitet eller område. Samlet bygges sætningen sådan op: Je pense à = “jeg overvejer”, efterfulgt af infinitiven rejoindre = “at melde mig ind i/slutte mig til”. Objektet er un club de dessin, “en tegneklub”. Hele betydningen er derfor: “Jeg overvejer at melde mig ind i en tegneklub.”

2. Est-ce qu'ils accueillent les débutants ?

   Byder de begyndere velkommen?

   Est-ce qu'ils

   er de …?

   accueillent

   byder velkommen

   débutants

   begyndere

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'ils er en fast måde at danne et ja/nej-spørgsmål på. Est-ce que markerer spørgsmålet, mens ils er et personligt pronomen i tredje person flertal, altså “de”. I denne sætning er det dem, der byder velkommen. Mønstret kan genbruges: Est-ce qu'ils travaillent ici ? — “Arbejder de her?” accueillent betyder her “byder velkommen” eller “modtager”. Det er nutidsformen af verbet accueillir i tredje person flertal: ils accueillent. Formen passer derfor til subjektet ils; den er ikke en form af et substantiv. Eksempel: Ils accueillent les nouveaux membres. — “De byder de nye medlemmer velkommen.” débutants er flertal af débutant, “begynder”. Formen med -s bruges her om flere begyndere. Den maskuline flertalsform kan også bruges om en blandet gruppe; en udelukkende kvindelig gruppe kan betegnes débutantes. I den faste sætning angiver les bestemt flertal: “begynderne” i grammatisk form, mens den danske oversættelse naturligt siger “begyndere”. Samlet bliver Est-ce qu'ils accueillent les débutants ? til et spørgsmål om, hvorvidt de tager imod begyndere: “Byder de begyndere velkommen?”

3. Oui. La première séance commence par des croquis simples.

   Ja, det gør de. Den første session begynder med enkle skitser.

   Oui

   Ja

   première

   første

   séance

   session

   commence

   begynder

   croquis

   skitser

   simples

   enkle

   Uddybende forklaring

   Oui betyder her “ja” og fungerer som et selvstændigt bekræftende svar på spørgsmålet lige før. Det er en fast, kort svarform; for eksempel betyder Oui, ils accueillent les débutants “Ja, de byder begyndere velkommen”. première betyder “første” her. Det er den feminine form af premier, fordi det beskriver séance, som er et feminint substantiv: la première séance. Formen premier bruges for eksempel med et maskulint substantiv: le premier cours betyder “det første kursus”. séance betyder “session” eller “mødegang”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i la séance; derfor får det også den feminine form première foran sig. Et genanvendeligt eksempel er La séance commence à neuf heures — “Sessionen begynder klokken ni.” commence betyder “begynder” her. Grundformen er commencer; commence er nutidsformen for tredje person ental, som passer til la première séance. Konstruktionen commencer par bruges til at sige, hvad noget begynder med: Le cours commence par une question — “Kurset begynder med et spørgsmål.” croquis betyder “skitser”. Ordet har samme skriftlige form i ental og flertal; her viser des, at der er tale om flertal. Ental er un croquis, og flertal er des croquis. simples betyder “enkle” her og beskriver croquis. Grundformen er simple; simples er flertalsformen, fordi croquis står i flertal. Adjektivet har samme skriftlige form for maskulinum og femininum i ental (simple), men får -s i flertal (simples). Samlet består udsagnet af Oui + La première séance + commence par + des croquis simples: “Ja. Den første session begynder med enkle skitser.” par markerer her det første indhold eller trin i sessionen.

4. Le club se réunit à quelle fréquence ?

   Hvor ofte mødes klubben?

   club

   klub

   se réunit

   mødes

   à quelle fréquence

   hvor ofte

   Uddybende forklaring

   club betyder her “klub”. Det er et hankønsord i ental, hvilket ses i artiklen Le. Flertal er les clubs; artiklen ændres altså, mens selve låneordet normalt beholder denne stavemåde. se réunit betyder her “mødes” eller “samles”. Formen kommer af det refleksive verbum se réunir (“at mødes”): se réunit er nutid, 3. person ental. Subjektet er Le club, så verbet står i ental. Sammenlign med ils se réunissent (“de mødes”) om et subjekt i flertal. I denne brug angiver se réunir en tilbagevendende eller planlagt samling; det er ikke det samme som det ikke-refleksive réunir, som kan betyde “at samle” nogen eller noget. à quelle fréquence spørger “hvor ofte”. quelle er den feminine entalsform af spørgeordet quel og retter sig efter det feminine ord fréquence; à indgår i dette spørgsmålsmønster. Mønsteret kan genbruges sådan: À quelle fréquence + subjekt + verbum ? — À quelle fréquence voyage-t-elle ? betyder “Hvor ofte rejser hun?” Hele sætningen samler delene til: “Hvor ofte mødes klubben?” Le club er den handlende enhed, se réunit beskriver dens møder, og à quelle fréquence spørger om, hvor hyppigt de finder sted. Spørgsmålet er neutralt og kan besvares med for eksempel Chaque semaine (“Hver uge”).

5. Il se réunit chaque semaine après le travail.

   Den mødes hver uge efter arbejde.

   Il

   den

   se réunit

   mødes

   chaque

   hver

   semaine

   uge

   après

   efter

   travail

   arbejde

   Uddybende forklaring

   Il betyder her “den” og henviser til klubben, som er nævnt i det foregående spørgsmål. Formen er et 3. person ental-maskulinumpronomen; den identificerer ikke i sig selv en person. se réunit kommer af verbet se réunir, “at mødes” eller “at samles”. réunit er nutid i 3. person ental, så formen passer til il. Det refleksive se er en del af verbets konstruktion her: Le club se réunit betyder “Klubben mødes”. Sammenlign eksemplet Ils se réunissent le lundi. — “De mødes om mandagen.” chaque betyder “hver” og står foran et entalsnavn: chaque semaine — “hver uge”. Det udtrykker gentagelse, ikke et bestemt antal uger. Sammenlign toutes les semaines, som også kan betyde “hver uge”, men bruger en anden konstruktion. semaine betyder “uge”. Det er et feminint navneord: une semaine, “en uge”, og les semaines, “ugerne”. I den faste sætning står det i ental efter chaque. après betyder “efter” og angiver her tidspunktet for mødet. Det kan bruges foran et navneord, som i après le travail — “efter arbejde”, eller foran en tidsangivelse, som i après le déjeuner — “efter frokosten”. travail betyder “arbejde”. Det er et maskulint navneord: un travail, “et stykke arbejde/et arbejde”, og le travail, “arbejdet” eller “arbejde” i den generelle tidsangivelse après le travail. I den faste sætning er le travail ikke et bestemt arbejdssted, men arbejdstiden eller arbejdet som aktivitet. Samlet følger sætningen mønstret [subjekt] [mødes-form] [hyppighed] [tidspunkt]: Il se réunit = “Den mødes”, chaque semaine = “hver uge”, og après le travail = “efter arbejde”. Hele betydningen er derfor: “Den mødes hver uge efter arbejde.”

6. Cet horaire pourrait convenir à ta routine.

   Den tidsplan passer måske ind i din rutine.

   Cet

   denne

   horaire

   tidsplan

   pourrait

   kunne måske

   convenir

   passe

   ta

   din

   routine

   rutine

   Uddybende forklaring

   Cet står foran horaire og er et påpegende bestemmelsesord for ental hankøn. Formen svarer til et hankønsord, der begynder med vokallyd; foran et hankønsord med konsonantlyd bruges normalt ce. Eksempel: ce livre betyder “denne bog”, mens cet hôtel betyder “dette hotel”. horaire betyder her “tidsplan” eller “skema”. Det er et hankønsord: un horaire. Ordet kan også betegne en køreplan eller arbejdstider, afhængigt af sammenhængen, men her er den relevante betydning en tidsplan. Eksempel: L’horaire change demain. — “Tidsplanen ændrer sig i morgen.” pourrait er en bøjet form af pouvoir (“at kunne”). Det er 3. person ental i konditionalis: il/elle pourrait — “han/hun/det kunne” eller “måske kunne”. Konditionalis gør forslaget mindre kategorisk end nutidsformen peut (“kan”). Eksempel: Cela pourrait fonctionner. — “Det kunne måske fungere.” convenir står i infinitiv efter pourrait. Konstruktionen pouvoir + infinitiv betyder, at nogen eller noget kan gøre eller være noget. Her betyder convenir à “at passe til” eller “at være egnet til”; præpositionen à knytter det, der passer, til den person eller ting, det passer til. Eksempel: Cette date pourrait me convenir. — “Denne dato kunne måske passe mig.” ta er den ental possessive form af “din” foran et hunkønsord: ta routine. Possessivformen retter sig her efter det ejede ords grammatiske køn og tal, ikke efter ejeren. Sammenlign ton horaire (“din tidsplan”), hvor horaire er hankøn, med ta routine, hvor routine er hunkøn. ta udtrykker ikke i sig selv, hvor mange ejere der er. routine er et hunkønsord, une routine, og betyder “rutine”. I denne sætning er det den rutine, som tidsplanen vurderes i forhold til. Eksempel: Ma routine commence tôt. — “Min rutine begynder tidligt.” Samlet er strukturen Cet horaire (“denne tidsplan”) + pourrait convenir à (“kunne måske passe til”) + ta routine (“din rutine”). Hele ytringen betyder derfor: “Den tidsplan passer måske ind i din rutine.” Konditionalisformen gør vurderingen forsigtig eller foreløbig.

7. Je suis nerveux, mais je veux essayer.

   Jeg er nervøs, men jeg vil gerne prøve.

   Je suis

   jeg er

   nerveux

   nervøs

   je veux

   jeg vil gerne

   essayer

   prøve

   Uddybende forklaring

   Je suis betyder her “jeg er”. je er 1. person ental, og suis er nutidsformen af être (“at være”) med dette subjekt. Sammenlign fx Tu es calme — “Du er rolig”; formen es hører til tu, ikke je. nerveux betyder her “nervøs”. Det er et beskrivende adjektiv i hankøn ental. Formen nerveuse bruges i hunkøn ental, men formen nerveux alene fastslår ikke talerens køn; den viser kun den valgte grammatiske form i denne ytring. Eksempel: Elle est nerveuse — “Hun er nervøs.” je veux betyder “jeg vil gerne” i denne sætning. veux er 1. person ental af vouloir (“at ville”); je veux efterfølges ofte af en infinitiv, når man siger, hvad man gerne vil gøre. Eksempel: Je veux apprendre — “Jeg vil gerne lære.” essayer betyder “at prøve” og er infinitivformen. Efter je veux står infinitiven uden en ekstra præposition: je veux essayer betyder “jeg vil gerne prøve”. En anden person giver fx Tu veux essayer — “Du vil gerne prøve.” I hele ytringen forbinder mais (“men”) de to dele: Je suis nerveux (“Jeg er nervøs”) og je veux essayer (“jeg vil gerne prøve”). Den samlede betydning er derfor: “Jeg er nervøs, men jeg vil gerne prøve.”

8. Essaie de venir à une réunion avant de décider.

   Prøv at komme til ét møde, før du beslutter dig.

   Essaie

   prøv

   venir

   komme

   une réunion

   et møde

   avant de

   før ...

   décider

   beslutte

   Uddybende forklaring

   Essaie er imperativ af essayer i 2. person ental: "prøv!". Formen henvender sig derfor til én person. I den foregående sætning står essayer som infinitiv efter veux; her bliver det til en direkte opfordring. Eksempel: Essaie encore. — Prøv igen. venir betyder her "at komme" og er infinitiv. Efter essayer bruges mønsteret essayer de + infinitiv: Essaie de venir betyder "Prøv at komme". Infinitiven ændres ikke efter personen; den personlige betydning kommer her fra imperativen Essaie. Eksempel: J’essaie de comprendre. — Jeg prøver at forstå. une réunion betyder "ét møde" i den faste oversættelses læsning. réunion er et feminint navneord, så den ubestemte artikel er une; artiklen angiver her et ubestemt møde, og den faste oversættelse gør samtidig mødet til ét møde. Eksempel: Nous avons une réunion demain. — Vi har et møde i morgen. avant de indleder en tidsforbindelse foran en infinitiv og betyder "før at ..." eller mere naturligt på dansk "før ...". Når den, der udfører handlingen, er den samme som i den foregående del, bruges mønsteret avant de + infinitiv. Her er den underforståede person den, der tiltales i Essaie. Eksempel: Réfléchis avant de répondre. — Tænk dig om, før du svarer. décider betyder "at beslutte". Det er infinitiv efter avant de, og i denne sætning er det den tiltalte, der skal beslutte sig. Fransk kan bruge décider uden et udtrykt objekt, når det allerede er klart, at personen skal træffe en beslutning. Eksempel: Elle doit décider aujourd’hui. — Hun skal beslutte sig i dag. Samlet består sætningen af opfordringen Essaie de venir à une réunion — "Prøv at komme til ét møde" — efterfulgt af tidsleddet avant de décider — "før du beslutter dig". Den naturlige samlede betydning er derfor: "Prøv at komme til ét møde, før du beslutter dig."