Planlægning af en fototur | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu voudrais venir faire une balade photo demain ?

   Har du lyst til at tage med på en fototur i morgen?

   Tu voudrais

   har du lyst til

   venir

   komme

   faire

   gøre/lave

   balade

   tur

   photo

   foto

   demain

   i morgen

   Uddybende forklaring

   Tu voudrais betyder her “har du lyst til”. voudrais er 2. person ental af vouloir i conditionnel présent, fordi subjektet er tu. Sammenlign tu veux (“du vil”) med tu voudrais (“du kunne tænke dig”); den sidste form gør invitationen blødere. Tu er subjektet “du”, og formen voudrais viser ikke køn. venir betyder “komme” og står i infinitiv efter voudrais: tu voudrais venir = “du kunne tænke dig at komme”. Efter vouloir bruges infinitiven til den handling, man ønsker eller foreslår. Eksempel: Je voudrais partir. — “Jeg vil gerne tage af sted.” faire betyder grundlæggende “gøre” eller “lave”. I faire une balade indgår det i det almindelige udtryk “tage på en tur”. Infinitiven faire følger stadig voudrais: tu voudrais venir faire... = “har du lyst til at komme og tage på...”. balade betyder “tur” eller “gåtur”. Det er et feminint navneord, hvilket ses på artiklen une i gruppen une balade photo. Her beskriver photo typen af tur, så gruppen betyder “en fototur”. Eksempel: une balade en ville — “en tur i byen.” photo betyder “foto” og fungerer her som et kort bestemmende ord efter balade: balade photo = “fototur”. Det er ikke selve handlingen “at tage et foto”; den betydning udtrykkes for eksempel med prendre une photo. demain betyder “i morgen” og angiver tidspunktet for den foreslåede tur. Det står til sidst og knytter sig naturligt til hele den foreslåede handling, ikke kun til photo. Hele mønsteret er Tu voudrais + infinitiv ... ? — “Har du lyst til at ...?” Her følges det af venir og derefter faire une balade photo: “Har du lyst til at komme og tage på en fototur i morgen?” Spørgsmålet er formuleret med spørgende intonation; der bruges ikke inversion i den viste formulering.

2. J'ai besoin de plus de pratique en photographie.

   Jeg har brug for mere øvelse i fotografering.

   J'ai besoin de

   jeg har brug for

   plus

   mere

   pratique

   øvelse

   photographie

   fotografering

   Uddybende forklaring

   J'ai besoin de betyder her “jeg har brug for”. Det er en fast fransk konstruktion: avoir besoin de + substantiv eller avoir besoin de + infinitiv. J'ai er je + nutidsformen ai af avoir (“at have”); apostroffen viser elision foran vokallyden i ai. Eksempel: J'ai besoin de temps. — “Jeg har brug for tid.” plus betyder her “mere” og angiver en større mængde. Sammen med et substantiv bruges mønstret plus de + substantiv: plus de pratique — “mere øvelse”. Plus kan også bruges i sammenligninger, som i plus grand — “større”, men her er det ikke et tillægsord; det måler mængden af pratique. pratique betyder her “øvelse” og er et fransk substantiv. Det skal ikke forveksles med adjektivet pratique, der kan betyde “praktisk”; ordformen er den samme, men funktionen og betydningen afhænger af sammenhængen. I plus de pratique er det et ikke-tælleligt substantiv, så fransk bruger ikke en pluralisform her. photographie betyder “fotografering” og er et feminint substantiv. I en photographie angiver præpositionen en området eller aktiviteten, som øvelsen gælder: “i fotografering”. Eksempel: Elle travaille en photographie. — “Hun arbejder med fotografering.” Samlet bygges sætningen sådan op: J'ai besoin de (“jeg har brug for”) + plus de pratique (“mere øvelse”) + en photographie (“i fotografering”). Hele betydningen er derfor: “Jeg har brug for mere øvelse i fotografering.”

3. La lumière du matin devrait être meilleure pour les photos de rue.

   Morgenlyset burde være bedre til gadefotos.

   lumière

   lys

   matin

   morgen

   devrait

   burde

   être

   være

   meilleure

   bedre

   photos

   fotos

   rue

   gade

   Uddybende forklaring

   lumière betyder her “lys”. Det er et feminint substantiv. I La lumière står det med den bestemte artikel la; her indgår det i forbindelsen om morgenlyset. Et nyttigt eksempel er La lumière est douce. — “Lyset er blødt.” matin betyder “morgen”. I du matin er du sammentrækningen af de + le, så udtrykket betyder “om morgenen” eller mere bogstaveligt “fra morgenen”. Her beskriver det, hvilken slags lys der menes: morgenlys. devrait betyder “burde” her. Det er tredje person ental af devoir i conditionnel présent. Konstruktionen devoir i denne form + infinitiv udtrykker en forventning eller en forsigtig vurdering: noget forventes at være eller ske på en bestemt måde. devrait er derfor ikke selve betydningen “være”; det er être, der følger efter, som betyder “være”. Eksempel: Il devrait arriver bientôt. — “Han burde snart ankomme.” être betyder “at være”. Det står i infinitiv efter devrait: devrait être = “burde være”. Infinitiven ændres ikke efter person i denne konstruktion; person- og taloplysningen ligger i devrait. meilleure betyder “bedre” her. Det er den feminine entalsform af komparativformen meilleur (“bedre”), som er komparativ af bon (“god”). Formen er feminin ental, fordi den beskriver lumière, som er et feminint substantiv i ental. Sammenlign meilleur med et maskulint entalsord og meilleures med et feminint flertalsord. Eksempel: Cette lumière est meilleure. — “Dette lys er bedre.” photos betyder “fotos” eller “fotografier”. Det er flertal af photo, en forkortet form af photographie. I les photos markerer les, at substantivet er bestemt og står i flertal. Her er photos de rue en samlet nominalforbindelse: “gadefotos”, altså fotos af eller fra gademiljøer. rue betyder “gade”. I de rue fungerer det som en bestemmelse til photos; hele forbindelsen photos de rue betyder “gadefotos”. rue står i ental, selv om photos står i flertal, fordi de rue betegner typen eller området, ikke antallet af gader. Hele ytringen bygges sådan op: La lumière du matin = “morgenlyset”; devrait être meilleure = “burde være bedre”; og pour les photos de rue angiver, hvad lyset forventes at være bedre til. Den samlede betydning er: “Morgenlyset burde være bedre til gadefotos.”

4. Qu'est-ce qu'on devrait photographier d'abord ?

   Hvad skal vi fotografere først?

   Qu'est-ce qu'on

   hvad ...?

   devrait

   burde

   photographier

   fotografere

   d'abord

   først

   Uddybende forklaring

   Qu'est-ce qu'on er en fast spørgekonstruktion: qu'est-ce que spørger efter det, der fungerer som objekt, og on er subjektet. Her viser den danske oversættelse, at on betyder “vi” i denne sammenhæng. on bøjes ikke efter flertal, og verbet står derfor i 3. person ental. Konstruktionen kan genbruges, f.eks. Qu'est-ce qu'on choisit ? — “Hvad vælger vi?” devrait er en form af verbet devoir og betyder her “burde”. Det er 3. person ental i konditionalis: devoir → nutid doit → konditionalis devrait. Formen passer til subjektet on. Her udtrykker den et forslag eller en forventning snarere end en sikker konstatering: hvad gruppen bør fotografere. Et eksempel er On devrait partir tôt. — “Vi burde tage af sted tidligt.” photographier er infinitivformen “at fotografere”. Efter devoir står hovedverbet i infinitiv: on devrait photographier betyder “vi burde fotografere”. Infinitiven angiver selve handlingen, mens devrait bærer betydningen af anbefaling eller mulighed. d'abord er et adverbium, der betyder “først” eller “som det første”. Det angiver rækkefølgen for handlingen. Det kan også bruges i Commençons d'abord par les bâtiments. — “Lad os først begynde med bygningerne.” Samlet spørger taleren, hvad gruppen bør fotografere som det første. Spørgsmålet passer til den nævnte bedre morgenbelysning og den efterfølgende mulighed for at begynde med gamle bygninger, men selve spørgsmålet fastlægger ikke, hvad svaret bliver.

5. On peut commencer par les vieux bâtiments.

   Vi kan begynde med gamle bygninger.

   On peut

   vi kan

   commencer

   begynde

   par

   med

   vieux

   gamle

   bâtiments

   bygninger

   Uddybende forklaring

   On peut betyder her “vi kan”. on er et fransk pronomen, som i denne sammenhæng bruges om gruppen, der taler; det bøjes grammatisk som 3. person ental. peut er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”) for on: on peut. Efter pouvoir står det næste udsagnsord normalt i infinitiv, for eksempel: On peut attendre. — “Vi kan vente.” commencer betyder “at begynde”. Det er infinitivformen efter peut. En nyttig formkæde er commencer — “at begynde” og commence — “begynder” eller, i en passende sammenhæng, “begynd!”. I denne sætning beskriver infinitiven selve den handling, som gruppen kan udføre. par betyder her “med” i konstruktionen commencer par + noget: man begynder med det, der nævnes bagefter. Det er ikke nødvendigvis fysisk placering; konstruktionen angiver rækkefølge. Eksempel: Je commence par le café. — “Jeg begynder med kaffen.” vieux betyder her “gamle” og beskriver bâtiments. Adjektivet står før substantivet i denne formulering. vieux er her maskulin flertalsform. I maskulin ental foran en konsonantlyd bruges også vieux, mens formen foran en vokallyd eller stumt h er vieil; feminin ental er vieille. Eksempel: un vieux bâtiment — “en gammel bygning”, men un vieil immeuble — “en gammel ejendom”. bâtiments betyder “bygninger”. Det er flertalsformen af bâtiment; flertallet markeres her med det sidste -s, som normalt ikke udtales. Sammen med les betyder les vieux bâtiments “de gamle bygninger”. Samlet består udsagnet af On peut + infinitiven commencer + par + det, man begynder med: les vieux bâtiments. Derfor betyder hele sætningen: “Vi kan begynde med de gamle bygninger.”

6. J'apporterai mon petit appareil photo et une batterie de rechange.

   Jeg tager mit lille kamera og et ekstra batteri med.

   J'apporterai

   jeg vil tage med

   mon

   mit

   petit

   lille

   appareil photo

   kamera

   et

   og

   une

   en

   batterie

   batteri

   de rechange

   ekstra

   Uddybende forklaring

   J'apporterai betyder her, at taleren vil tage noget med. Formen er futur simple af apporter, “at tage med/bringe”: j'apporte er nutidsformen og kan betyde “jeg tager med” i en aktuel eller vanemæssig situation, mens j'apporterai betyder “jeg vil tage med”. je er første person ental, og e i je er faldet bort foran apporterai, så der står j'. mon betyder “mit” og står her foran det hankønnede entalsord appareil. Det er et possessivt bestemmelsesord. I denne kombination svarer formen til et hankønsord i ental; sammenlign mon appareil med ma batterie, hvor ma bruges foran et hunkønsord i ental. Possessivformen følger normalt det ejede ords køn og tal, men foran et hunkønsord, der begynder med vokallyd, bruges også mon, for eksempel mon amie = min veninde. petit betyder “lille” her. Adjektivet står i hankøn ental, fordi det beskriver appareil, hvis grundform er petit; hunkøn ental er petite. Eksempel: une petite batterie = et lille batteri. appareil photo betyder “kamera”. Det er et substantivisk udtryk; appareil er hovedordet, og photo præciserer typen. Eksempel: J'ai un appareil photo. = Jeg har et kamera. et forbinder de to ting, som taleren vil tage med: kameraet og batteriet. Det svarer til “og”. une er en ubestemt artikel foran det hunkønnede entalsord batterie. Den markerer ikke i sig selv et bestemt numerisk antal; i denne sætning introducerer den et batteri, som ikke er nærmere bestemt. Hankøn ental har normalt un, mens hunkøn ental har une. batterie betyder “batteri”. Substantivet er hunkøn: une batterie. Eksempel: La batterie est pleine. = Batteriet er fuldt opladet. de rechange betyder “ekstra” eller “til udskiftning” og beskriver batterie: det er et batteri, der kan bruges som erstatning for et andet. Udtrykket står her efter substantivet, for eksempel une pièce de rechange = en reservedel. Hele sætningen bygges sådan: J'apporterai angiver, at taleren vil tage noget med; mon petit appareil photo er kameraet, som beskrives som lille og ejet af taleren; et une batterie de rechange tilføjer et ekstra batteri. Den samlede betydning er: “Jeg tager mit lille kamera og et ekstra batteri med.”

7. Retrouvons-nous avant que les rues ne soient trop fréquentées.

   Lad os mødes, før gaderne bliver travle.

   Retrouvons-nous

   lad os mødes

   avant que

   før

   rues

   gader

   soient

   er/bliver

   fréquentées

   travle

   Uddybende forklaring

   Retrouvons-nous er en opfordring i første person flertal: grundformen er retrouver, og formen retrouvons bruges her sammen med nous som “lad os mødes”. Nous er den gruppe, der skal mødes; selve formen angiver ikke, hvor mange andre der eventuelt er med. Eksempel: Retrouvons-nous demain. — “Lad os mødes i morgen.” avant que betyder “før” og indleder her en underordnet tidsledsætning. Efter avant que står fransk normalt i konjunktiv, fordi tidspunktet fremstilles som noget, der endnu ikke er indtruffet. Eksempel: Partons avant qu’il ne pleuve. — “Lad os tage af sted, før det regner.” rues er flertal af rue, “gade”. Formen les rues betyder “gaderne”; artiklen og substantivets flertal viser, at der er tale om flere gader. Les rues er subjektet for soient og fréquentées. soient er konjunktiv præsens af être, “at være”, i tredje person flertal. Det passer til subjektet les rues. I forbindelsen soient ... fréquentées fungerer être som forbindelsesverbum, der knytter subjektet til en beskrivelse. ne efter avant que er her et såkaldt eksplétivt ne: det gør ikke udsagnet negativt. Eksempel: Avant qu’ils ne soient prêts, attendons. — “Lad os vente, før de er klar.” fréquentées beskriver les rues og står derfor i femininum flertal: grundformen er fréquenté/fréquentée, og flertalsformen er fréquentés eller fréquentées afhængigt af køn. Her betyder det, at gaderne bliver meget besøgte eller travle. trop foran ordet betyder “for” eller “for meget” i betydningen “for travle”. Eksempel: Les places sont très fréquentées en été. — “Pladserne er meget besøgte om sommeren.” Samlet består sætningen af opfordringen Retrouvons-nous og tidsledsætningen avant que les rues ne soient trop fréquentées: “Lad os mødes, før gaderne bliver for travle.”

8. Ensuite, on pourra comparer nos photos plus tard.

   Så kan vi sammenligne vores fotos senere.

   Ensuite

   derefter

   on pourra

   kan vi

   comparer

   sammenligne

   nos

   vores

   photos

   fotos

   plus tard

   senere

   Uddybende forklaring

   Ensuite betyder her “derefter” og placerer det følgende på et senere tidspunkt end det, der allerede er nævnt. Det er et tidsadverbium. Eksempel: Ensuite, nous partirons. — “Derefter tager vi af sted.” on pourra betyder her “vi kan”. on er et ubestemt pronomen, men i denne sætning viser den faste oversættelse, at det bruges om taleren og mindst én anden person. pourra er futurformen af pouvoir (“at kunne”): je pourrai, tu pourras, il/elle/on pourra, nous pourrons. Formen pourra passer altså til on, ikke til et eksplicit nous. Sammen med infinitiven bagefter udtrykker on pourra comparer en mulighed eller evne på et senere tidspunkt. Eksempel: On pourra parler demain. — “Vi kan tale i morgen.” comparer er infinitiven af comparer, “at sammenligne”. Efter pouvoir står verbet i infinitiv: on peut comparer (nutid) og on pourra comparer (fremtid). Eksempel: Je veux comparer les deux résultats. — “Jeg vil sammenligne de to resultater.” nos betyder “vores” foran et substantiv i flertal. Det er en possessiv bestemmelse, der viser, at noget hører til taleren og andre personer. Formen nos bruges foran flertalsord; den skelner ikke mellem maskulinum og femininum i flertal. Sammenlign notre photo — “vores foto” — med nos photos — “vores fotos”. photos betyder “fotos” her. Det er flertal af photo, “foto”; flertallet markeres med -s, selv om dette s normalt ikke udtales. nos photos er derfor “vores fotos”. Eksempel: Nous regardons nos photos. — “Vi ser på vores fotos.” plus tard betyder “senere” og angiver et tidspunkt efter det tidspunkt, der er relevant i sammenhængen. Det er en fast tidsforbindelse. Eksempel: Je reviendrai plus tard. — “Jeg kommer tilbage senere.” Samlet bygges sætningen sådan op: Ensuite (“derefter”) + on pourra comparer (“vi kan sammenligne”) + nos photos (“vores fotos”) + plus tard (“senere”). Hele betydningen er: “Så kan vi sammenligne vores fotos senere.”