Il
I den faste konstruktion «Il y a» indgår «Il» i betydningen «der», altså at noget findes. «Il» har ikke denne betydning alene her; lær hele mønsteret «Il y a» som en måde at sige, at noget er til stede.
y
I «Il y a» bidrager «y» til betydningen «der» og peger på, at noget findes. Formen bruges sammen med «Il» og «a» i konstruktionen «Il y a», ikke som en selvstændig oversættelse i denne sætning.
a
I «Il y a» er «a» den del af konstruktionen, der sammen med «Il y» udtrykker, at noget findes eller er der. Brug derfor hele mønsteret «Il y a» foran det, der findes, som i «Il y a un cours de cuisine».
un
«Un» betyder «et» og står foran det ene kursus i «un cours de cuisine». Det er et ubestemt kendeord i ental og bruges, når man nævner et kursus uden at gøre det bestemt.
cours
«Cours» betyder «kursus» i «un cours de cuisine». Det bruges her sammen med «de cuisine» for at angive, hvilket emne kurset handler om.
de
I «cours de cuisine» forbinder «de» ordet «cours» med emnet «cuisine» og giver betydningen «kursus i madlavning». Det samme mønster kan bruges til at angive et kursus eller en aktivitet inden for et bestemt emne.
cuisine
«Cuisine» betyder «madlavning» i «cours de cuisine», ikke et fysisk køkken. Formen bruges efter «de» til at angive emnet for kurset.
au
«Au» betyder her «i» eller «på» og angiver stedet i «au centre communautaire». Formen er sammentrækningen af «à» og «le» og står foran et bestemt sted.
centre
«Centre» betyder «center» i «centre communautaire». Her betegner det det sted, hvor kurset foregår, og det står sammen med «communautaire».
communautaire
«Communautaire» beskriver «centre» som et center for lokalsamfundet eller fællesskabet. Det bruges efter navneordet i «centre communautaire» for at specificere, hvilken type center der er tale om.
Quels
«Quels» betyder «hvilke» og spørger i «Quels plats» om bestemte retter. Formen står foran et navneord i flertal, som «plats» her.
plats
«Plats» betyder «retter» eller madretter i «Quels plats». Formen bruges i flertal, fordi spørgsmålet handler om flere mulige retter.
vont-ils
«Vont-ils» betyder «vil de» i spørgsmålet «Quels plats vont-ils t'apprendre à préparer ?». Formen består af «vont» og det omvendte subjekt «ils» og bruges her til at spørge om, hvad de vil lære nogen.
t'apprendre
«T'apprendre» betyder «lære dig» i «vont-ils t'apprendre à préparer». «T'» viser den person, der lærer noget, mens «apprendre» angiver selve det at lære; de to dele hører sammen i konstruktionen «apprendre à».
à
I «t'apprendre à préparer» forbinder «à» verbet «apprendre» med den handling, man lærer at udføre. Mønsteret er «apprendre à» efterfulgt af en handling, her «préparer».
préparer
«Préparer» betyder «tilberede» eller «gøre klar» i «à préparer». Det er den handling, som man skal lære at udføre i forbindelse med retterne.
Des
«Des» betyder «nogle» og står foran flere simple pastaretter i «Des plats de pâtes simples». Det er et ubestemt kendeord i flertal og bruges, når retterne nævnes uden at være bestemt på forhånd.
pâtes
«Pâtes» betyder «pasta» i «plats de pâtes». Formen står efter «de» for at angive, hvilken slags retter der er tale om.
simples
«Simples» betyder «enkle» og beskriver «plats» i «des plats de pâtes simples». Formen står i flertal, fordi den beskriver flere retter.
et
«Et» betyder «og» og forbinder «des plats de pâtes simples» med «des sauces de base». Det bruges her til at føje den anden type mad til opremsningen.
sauces
«Sauces» betyder «saucer» i «des sauces de base». Formen står i flertal og bruges sammen med «de base» for at beskrive saucernes grundlæggende karakter.
base
«Base» betyder «basis» i udtrykket «de base», som her giver betydningen «grundlæggende». Udtrykket «de base» står efter «sauces» og beskriver, hvilken slags saucer kurset omfatter.
Est-ce
«Est-ce» er den første del af spørgekonstruktionen «Est-ce que c'est ouvert aux débutants ?», som gør udsagnet til et ja-eller-nej-spørgsmål. Formen skal forstås sammen med «que» og bruges her til at spørge, om kurset er åbent for begyndere.
que
I «Est-ce que c'est ouvert aux débutants ?» fuldender «que» spørgekonstruktionen efter «Est-ce». Det forbinder spørgsmålsformen med udsagnet «c'est ouvert aux débutants».
c'est
«C'est» betyder «det er» i «c'est ouvert aux débutants». Formen er en sammentrækning, som her introducerer beskrivelsen af kurset eller tilbuddet.
ouvert
«Ouvert» betyder «åben» i «ouvert aux débutants» og beskriver, at kurset er tilgængeligt for begyndere. Formen bruges sammen med «aux débutants» for at angive, hvem tilbuddet gælder.
aux
«Aux» betyder her «for» og angiver målgruppen i «ouvert aux débutants». Formen er sammentrækningen af «à» og «les» og står foran «débutants».
débutants
«Débutants» betyder «begyndere» i «ouvert aux débutants». Formen betegner de personer, som kurset er åbent for, og står efter «aux».
Le
«Le» betyder «det» eller «den» som bestemt kendeord i «Le cours». Det viser, at der er tale om det kursus, som allerede er nævnt i samtalen.
commence
«Commence» betyder «begynder» i «Le cours commence par les étapes de base». Formen beskriver, hvornår eller med hvad kurset starter.
par
I «commence par les étapes de base» betyder «par» «med» og angiver kursets første indhold. Mønsteret «commencer par» bruges til at sige, hvad noget begynder med.
les
«Les» betyder «de» og er det bestemte kendeord foran «étapes». Det viser, at der henvises til bestemte trin, nemlig de grundlæggende trin i kurset.
étapes
«Étapes» betyder «trin» i «les étapes de base». Formen bruges i flertal, fordi kurset begynder med flere trin eller stadier.
Tu
«Tu» betyder «du» og er den person, som rådet «Tu devrais t'inscrire» er rettet til. Formen bruges her som subjekt foran anbefalingen.
devrais
«Devrais» betyder «bør» eller «burde» i «Tu devrais t'inscrire» og udtrykker et råd. Formen bruges sammen med «tu» og efterfølges her af handlingen, som personen anbefales at udføre.
t'inscrire
«T'inscrire» betyder «tilmelde dig» i «Tu devrais t'inscrire». «T'» viser, at handlingen vender tilbage til «tu», og «inscrire» angiver selve tilmeldingen; hele formen bruges efter rådet «Tu devrais».
Je
«Je» betyder «jeg» og er subjektet i «Je veux apprendre une recette utile». Formen viser, hvem der udtrykker ønsket.
veux
«Veux» betyder «vil» eller «ønsker» i «Je veux apprendre». Formen bruges sammen med «je» og efterfølges af den handling, som personen ønsker at udføre.
apprendre
«Apprendre» betyder «lære» i «Je veux apprendre une recette utile». Det står efter «veux» som den ønskede handling og tager her «une recette utile» som det, man vil lære.
une
«Une» betyder «en» og står foran «recette» i «une recette utile». Det er et ubestemt kendeord i ental og viser, at der er tale om én opskrift, som ikke tidligere er specificeret.
recette
«Recette» betyder «opskrift» i «une recette utile». Formen bruges som det, personen gerne vil lære, og beskrives derefter af «utile».
utile
«Utile» betyder «nyttig» og beskriver «recette» i «une recette utile». Det angiver, at opskriften har praktisk værdi for den, der lærer den.
peux
«Peux» betyder «kan» i «Tu peux nous la préparer après» og udtrykker mulighed eller evne. Formen bruges sammen med «tu» og efterfølges af den handling, personen kan udføre.
nous
«Nous» betyder «os» i «nous la préparer» og angiver, hvem maden bliver tilberedt for. Det står sammen med «la préparer», så hele udtrykket betyder at tilberede den til os.
la
«La» betyder «den» og henviser i «nous la préparer» tilbage til den feminine «recette» fra den foregående sætning. Formen står foran «préparer» og erstatter gentagelsen af opskriften eller den ret, der skal tilberedes.
après
«Après» betyder «bagefter» i «Tu peux nous la préparer après» og angiver, at tilberedningen sker efter kurset eller den tidligere omtalte aktivitet. Formen står her efter verballeddet og fungerer som tidsangivelse.