Et begynderkursus i madlavning | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Il y a un cours de cuisine au centre communautaire.

   Der er et madlavningskursus i medborgerhuset.

   Il y a

   der er

   cours

   kursus

   cuisine

   madlavning

   centre

   center

   communautaire

   fællesskabs-

   Uddybende forklaring

   Il y a er en fast fransk konstruktion, der bruges til at sige, at noget findes eller er til stede: “der er”. Den ændres ikke efter det, der kommer bagefter. Eksempel: Il y a un livre sur la table. — “Der er en bog på bordet.” cours betyder her “kursus”. Grundformen er cours; den har samme skriftlige form i ental og flertal, mens en artikel eller en anden bestemmelse viser tallet: un cours — “et kursus”, des cours — “kurser”. Ordet kan også betyde “undervisning” eller “lektion” i andre sammenhænge, men her er den relevante betydning et kursus. cuisine betyder her “madlavning”. Det er et navneord, og i cours de cuisine står de mellem hovedordet og det, kurset handler om: “kursus i madlavning”. Eksempel: Elle suit un cours de cuisine. — “Hun deltager i et madlavningskursus.” centre betyder “center” eller “centrum”. Her betegner det stedet, hvor kurset foregår. I au centre er au den sammentrukne form af à + le; sammen betyder det her “i centret”. communautaire betyder “fællesskabs-” eller “lokalsamfunds-” og beskriver centre. I hele forbindelsen centre communautaire gengives det her naturligt som “medborgerhus”. Adjektivet står efter navneordet. Formen communautaire er den samme i hankøn og hunkøn i ental; i flertal bliver den communautaires. Sætningen bygges altså sådan: Il y a + un cours de cuisine + au centre communautaire: “Der er et madlavningskursus i medborgerhuset.” un er den ubestemte artikel foran et navneord i ental; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Konstruktionen kan genbruges med andre steder eller aktiviteter, for eksempel Il y a un concert au centre communautaire. — “Der er en koncert i medborgerhuset.”

2. Quels plats vont-ils t'apprendre à préparer ?

   Hvilken slags retter lærer de dig at lave?

   Quels

   hvilke

   plats

   retter

   vont-ils

   skal de

   t'

   dig

   apprendre

   lære; undervise

   préparer

   tilberede; lave

   Uddybende forklaring

   Quels står i hankøn flertal, fordi det beskriver plats, som er hankøn flertal. Det betyder her “hvilke” og passer i den faste oversættelse til “hvilken slags”. Sammenlign quel (hankøn ental), quelle (hunkøn ental), quels (hankøn flertal) og quelles (hunkøn flertal). Eksempel: Quels livres lis-tu ? — “Hvilke bøger læser du?” plats er flertal af plat, “ret”. Flertalsformen får normalt -s, som her ikke udtales. Eksempel: Je prépare un plat simple. — “Jeg tilbereder en enkel ret.” vont-ils består af vont, nutidsformen af aller for ils, og ils, “de”. Ved denne type spørgsmål står pronomenet efter verbet med bindestreg: vont-ils ... ? Her bruges aller sammen med en infinitiv til at udtrykke nær fremtid, omtrent “skal de”. Det er vont, ikke plats, der bærer verbets person- og talform. Eksempel: Vont-ils cuisiner ? — “Skal de lave mad?” t' er den forkortede form af te foran en vokallyd. Her er det indirekte objekt til apprendre: det er “dig”, som nogen lærer noget eller lærer at gøre noget. te og t' er altså forskellige overfladeformer af samme pronomen, valgt efter den følgende lyd. Eksempel: Ils vont t'aider. — “De vil hjælpe dig.” apprendre kan betyde “lære” eller “undervise/lære nogen noget”, afhængigt af konstruktionen. I apprendre quelque chose à quelqu'un lærer man nogen noget; i apprendre à + infinitiv uden en sådan modtager lærer subjektet selv at gøre noget. Her viser t' modtageren, så t'apprendre à préparer betyder “lære dig at tilberede”. Eksempel: Elle apprend à conduire. — “Hun lærer at køre.” préparer er infinitiven “at tilberede” eller “at lave”. Den står efter à i konstruktionen apprendre à préparer. Infinitiven ændrer ikke form efter personen; det bøjede verbum viser tid og person. Eksempel: Je vais préparer une sauce. — “Jeg skal lave en sauce.” Samlet spørger Quels plats om “hvilke retter”, vont-ils udtrykker “skal de”, t' angiver “dig” som modtager, og apprendre à préparer betyder “lære at lave”. Hele sætningen betyder derfor: “Hvilken slags retter lærer de dig at lave?” Sætningen bruger aller + infinitiv til at udtrykke nær fremtid.

3. Des plats de pâtes simples et des sauces de base.

   Simple pastaretter og grundlæggende saucer.

   plats

   retter

   pâtes

   pasta

   simples

   enkle

   sauces

   saucer

   de base

   grundlæggende

   Uddybende forklaring

   plats betyder her “retter”. Grundformen er plat (ental), mens plats er flertal. Ordet kan bruges om en ret som en del af et måltid eller om en tilberedt madret. Eksempel: Ce plat est délicieux. — “Denne ret er lækker.” pâtes betyder “pasta”. Det er flertalsformen af pâte i denne betydning. I plats de pâtes står de pâtes som et navneordsled, der angiver, hvilken slags retter der er tale om: pastaretter. de betyder her ikke nødvendigvis en konkret mængde, men forbinder en ret med dens type eller hovedingrediens. simples betyder her “enkle”. Det er flertalsformen af adjektivet simple; entalsformen er også simple, så flertallet markeres her med -s. I den faste ytring beskriver adjektivet plats, i overensstemmelse med den danske oversættelse, og står efter navneordet. Eksempel: Je prépare des recettes simples. — “Jeg tilbereder enkle opskrifter.” sauces betyder “saucer”. Grundformen er sauce, og sauces er flertal. Eksempel: Les sauces sont prêtes. — “Saucerne er klar.” de base er et almindeligt genanvendeligt udtryk med betydningen “grundlæggende” eller “basis-”. I sauces de base beskriver udtrykket saucerne som grundlæggende saucer. Her fungerer de base samlet som en beskrivelse af sauces; base er ikke et separat taludtryk. Eksempel: Voici les outils de base. — “Her er basisværktøjerne.” Hele ytringen har to parallelle navneordsled: des plats de pâtes simples og des sauces de base. des markerer ubestemte navneord i flertal. Samlet betyder ytringen: “Simple pastaretter og grundlæggende saucer.” Som en liste eller kort beskrivelse er den ikke formuleret som en fuldstændig sætning med et udsagnsord.

4. Est-ce que c'est ouvert aux débutants ?

   Er det åbent for begyndere?

   Est-ce que

   ja/nej-spørgsmålsmønster

   c'est

   det er

   ouvert

   åbent

   aux

   for de

   débutants

   begyndere

   Uddybende forklaring

   Est-ce que er et fast fransk spørgsmålsmønster, som gør resten af udsagnet til et ja/nej-spørgsmål. Det betyder ikke selv »er«; den betydning kommer fra c'est. Eksempel: Est-ce que le cours commence ? = »Begynder kurset?« c'est betyder her »det er«. Det er sammentrækningen af ce + est, hvor est er nutidsformen af être (»at være«) i 3. person ental. Eksempel: C'est simple. = »Det er enkelt.« ouvert betyder her »åbent«. Den observerede form er adjektivets hankøns ental: ouvert, ouverte, ouverts, ouvertes. Adjektivets form følger normalt det ord eller den størrelse, som det beskriver; her står der ikke noget udtrykt navneord, så det konkrete referentkøn kan ikke fastslås ud fra sætningen alene. Forbindelsen ouvert aux débutants betyder »åbent for begyndere«. aux er sammentrækningen af à + les. Den kan derfor indlede en forbindelse med en bestemt gruppe, her »for begyndere«. Navneordet kommer efter aux, som i ouvert aux enfants = »åbent for børnene«. débutants betyder »begyndere«. Det er flertal af débutant; -s markerer flertal i denne form. Ental kan være un débutant (en mandlig begynder) eller une débutante (en kvindelig begynder). I den faste sætning står débutants efter aux, ikke efter et separat synligt les; les er netop en del af sammentrækningen aux. Samlet danner Est-ce que c'est ouvert aux débutants ? et ja/nej-spørgsmål: »Er det åbent for begyndere?« Est-ce que markerer spørgsmålstypen, c'est ouvert udtrykker »det er åbent«, og aux débutants angiver gruppen, som noget er åbent for.

5. Le cours commence par les étapes de base.

   Kurset starter med de grundlæggende trin.

   Le cours

   kurset

   commence

   begynder

   les étapes

   trinene

   de base

   grundlæggende

   Uddybende forklaring

   Le cours betyder her “kurset”. cours er et hankønsord i ental, så det får den bestemte artikel le. Ordet kan også betyde et kursusforløb eller en undervisningstime afhængigt af sammenhængen. Eksempel: Le cours est intéressant. – Kurset er interessant. commence er nutidsformen af verbet commencer for tredje person ental: “begynder” eller “starter”. Konstruktionen commencer par bruges, når man angiver det første trin eller den første del: Le cours commence par un exercice. – Kurset begynder med en øvelse. Her er par ikke en del af selve verbets bøjning, men indleder det, kurset starter med. les étapes betyder “trinene” eller “etaperne”. étape er et tælleligt hunkønsord; les viser bestemt flertal, og étapes har derfor flertals-s. Eksempel: Nous suivons les étapes. – Vi følger trinene. Ental er une étape – et trin/en etape. de base betyder her “grundlæggende” eller “basale”. Det er en fast adjektivisk konstruktion, som beskriver les étapes; den står efter substantivet. base ændrer ikke form i denne konstruktion, selv om det beskrevne substantiv er i flertal. Eksempel: des notions de base – grundlæggende begreber. Sammen danner commence par les étapes de base betydningen “begynder med de grundlæggende trin”. Hele sætningen Le cours commence par les étapes de base. betyder derfor: “Kurset starter med de grundlæggende trin.”

6. Tu devrais t'inscrire.

   Du bør tilmelde dig.

   Tu devrais

   du bør

   t'inscrire

   tilmelde dig

   Uddybende forklaring

   Tu devrais betyder her, at den tiltalte person bør gøre noget. Tu er det franske personlige subjektspronomen i 2. person ental, brugt ved uformel tiltale til én person. devrais er en bøjet form af devoir i conditionnel présent for 2. person ental: je devrais, tu devrais, il/elle devrait. Her udtrykker formen et råd eller en anbefaling, ikke en sikker fremtidskendsgerning. Eksempel: Tu devrais dormir. – Du bør sove. t'inscrire består af t' og infinitiven inscrire; apostroffen viser elision af te foran en vokal. Den refleksive infinitiv er s'inscrire, som betyder at tilmelde sig eller registrere sig selv. Her er t' det refleksive pronomen i 2. person ental og viser, at den tiltalte person selv er den, der tilmelder sig. Eksempler: Je m'inscris. – Jeg tilmelder mig. Vous vous inscrivez. – De/I tilmelder Dem/jer. Inscrire uden se bruges derimod typisk, når man indskriver eller registrerer en anden eller noget andet. Konstruktionen devoir i conditionnel efterfulgt af en infinitiv kan genbruges som Tu devrais + infinitiv: Tu devrais vérifier. – Du bør kontrollere det. Her kombineres devrais med den refleksive infinitiv t'inscrire, så hele ytringen betyder: Du bør tilmelde dig. Den korte formulering giver et råd om tilmelding.

7. Je veux apprendre une recette utile.

   Jeg vil gerne lære én nyttig opskrift.

   Je veux

   jeg vil gerne

   apprendre

   lære

   recette

   opskrift

   utile

   nyttig

   Uddybende forklaring

   Je veux betyder her “jeg vil gerne”. veux er nutidsformen af vouloir for je; den bruges til at udtrykke talerens ønske eller vilje. Et genbrugeligt mønster er Je veux + infinitiv: Je veux partir. = “Jeg vil gerne tage af sted.” apprendre betyder “at lære”. Det står i infinitiv efter veux, fordi vouloir kan efterfølges af et andet verbum i infinitiv: Je veux apprendre. = “Jeg vil gerne lære.” Her handler apprendre om selve det at lære, mens det følgende navneord angiver, hvad der skal læres. recette betyder “opskrift”. Det er et feminint navneord, og derfor står det med den ubestemte artikel une: une recette. Den ubestemte artikel gør udtrykket til en ikke nærmere bestemt opskrift; den franske artikel angiver ikke alene, at tallet skal fremhæves som præcis én. Recette kan i andre sammenhænge også betegne en opskrift på mad eller drikke. utile betyder “nyttig”. Formen er ental og ændrer sig ikke efter grammatisk køn i ental: un outil utile og une recette utile. I flertal er formen utiles. Adjektivet står efter recette og beskriver opskriften. Sætningen bygges således op: Je veux + infinitiven apprendre + une recette + adjektivet utile. Samlet betyder Je veux apprendre une recette utile “Jeg vil gerne lære en nyttig opskrift.”

8. Tu peux nous la préparer après.

   Du kan lave den til os bagefter.

   Tu peux

   du kan

   nous

   os

   la

   den

   préparer

   lave

   après

   bagefter

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her “du kan”. tu er 2. person ental, og peux er nutidsformen af pouvoir for tu: je peux, tu peux, il/elle peut. Konstruktionen subject + pouvoir + infinitiv bruges til at udtrykke mulighed eller evne: Tu peux venir. = “Du kan komme.” nous er et objektspronomen. Her angiver det dem, som tilberedningen er beregnet til: “til os”. Den samme form nous kan i andre sætninger være direkte eller indirekte objekt; dens rolle bestemmes af verbet og betydningen i sammenhængen. la er et direkte objektspronomen i ental med feminin form. I den givne sammenhæng henviser det til une recette fra den foregående sætning, altså “den” om opskriften. Fransk placerer sådanne korte objektspronominer foran det infinitte verbum: la préparer = “lave den”. Formen la er ikke en del af verbet préparer. préparer er infinitiv, grundformen med betydningen “at tilberede” eller “at lave”. Efter peux står verbet i infinitiv, ikke i en bøjet nutidsform: Tu peux préparer... = “Du kan lave...”. Et eksempel er Je peux préparer le repas. = “Jeg kan lave måltidet.” après er et adverbium, der betyder “bagefter” eller “senere”. Det placeres her efter resten af handlingen og viser, at den skal udføres efter noget, der allerede er underforstået i situationen. Samlet består sætningen af Tu peux (“du kan”), nous la préparer (“lave den til os”) og après (“bagefter”). Den fulde betydning er derfor: “Du kan lave den til os bagefter.”