At passe en lille plante | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J'ai acheté une petite plante pour ma chambre.

   Jeg købte en lille plante til mit værelse.

   J'ai acheté

   købte

   petite

   lille

   plante

   plante

   chambre

   værelse

   Uddybende forklaring

   J'ai acheté betyder her, at taleren købte noget. Det er passé composé: ai er nutidsformen af hjælpeverbet avoir sammen med subjektet je, og acheté er perfektum participium af acheter (at købe). Mønstret kan genbruges sådan: J'ai + perfektum participium. Eksempel: J'ai préparé le dîner. — Jeg lavede aftensmad. petite beskriver plante og betyder “lille”. Grundformen er petit; petite er den feminine entalsform, fordi plante er et feminint entalsnavneord. Eksempel: une petite maison — et lille hus. Adjektivets form følger her navneordets grammatiske køn og tal, ikke den person, der ejer eller køber planten. plante betyder “plante”. Det er et feminint entalsnavneord, hvilket ses i une petite plante: den ubestemte artikel une og adjektivet petite passer til navneordet. Flertal er plantes, for eksempel des plantes — planter. chambre betyder “værelse” eller mere specifikt “soveværelse”, afhængigt af sammenhængen. Det er et feminint entalsnavneord. I ma chambre betyder ma “mit/min” foran dette feminine entalsnavneord; possessivet retter sig grammatisk efter det ejede navneord. Eksempel: ma voiture — min bil. Samlet er strukturen J'ai acheté + une petite plante + pour ma chambre: “Jeg købte en lille plante til mit værelse.” pour viser formålet eller destinationen her: planten er til værelset.

2. Est-ce qu'elle a besoin de beaucoup de soleil ?

   Har den brug for meget sollys?

   Est-ce qu'

   indleder et ja/nej-spørgsmål

   elle

   den

   a besoin de

   har brug for

   beaucoup

   meget

   soleil

   sollys

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu' står først og indleder et direkte ja/nej-spørgsmål. Det er en fast spørgekonstruktion: Est-ce que + sætning. Apostroffen i Est-ce qu'elle kommer, fordi que står foran vokalen i elle; den ændrer ikke spørgsmålets betydning. elle betyder her “den” og henviser med støtte fra den faste oversættelse og den omgivende tekst til planten. Formen er et subjektspronomen for tredje person ental femininum. Det svarer til il for et hankønsord, men pronomenets grammatiske køn følger det franske ord, som det henviser til. a besoin de er konstruktionen “har brug for”. a er tredje person ental af verbet avoir (“at have”): avoir → a. Udtrykket bruges som avoir besoin de + det, man har brug for. Eksempel: La plante a besoin d'eau. — “Planten har brug for vand.” Foran vokal bliver de til d', som i d'eau. beaucoup betyder “meget” eller “mange” og angiver en stor mængde. Når det står foran et navneord, bruges mønstret beaucoup de + navneord: beaucoup de soleil — “meget sollys”. Beaucoup ændrer ikke form efter ental eller flertal. soleil betyder “sol” og kan i denne sammenhæng betyde sollys, altså lys fra solen. Det er et hankønsord: le soleil. I kombinationen beaucoup de soleil står navneordet efter de uden en bestemt artikel. Hele spørgsmålet samler konstruktionen sådan: Est-ce qu' gør udsagnet til et ja/nej-spørgsmål, elle a besoin de siger “den har brug for”, og beaucoup de soleil betyder “meget sollys”. Den samlede betydning er derfor: “Har den brug for meget sollys?”

3. L'étiquette dit qu'elle aime la lumière indirecte.

   Der står på mærket, at den godt kan lide indirekte lys.

   L'étiquette

   mærkaten

   dit

   siger

   qu'elle

   at den

   aime

   kan lide

   la lumière

   lyset

   indirecte

   indirekte

   Uddybende forklaring

   L'étiquette betyder her “mærkaten”. étiquette er et feminint substantiv, og l' er den bestemte entalsartikel foran en vokallyd; den fulde form er la, men den bliver til l' foran étiquette. Eksempel: L'étiquette est claire. = “Mærkaten er tydelig.” dit er nutidsformen af dire (“at sige”) i tredje person ental: il/elle dit. Her er det mærkaten, der siger eller angiver noget. Eksempel: Le guide dit la vérité. = “Guiden siger sandheden.” qu'elle indleder det indhold, som mærkaten angiver: que svarer her til “at”, og elle er et feminint pronomen i ental. que bliver til qu' foran en vokallyd. I den givne sammenhæng henviser elle til planten, som omtales i spørgsmålet og i den efterfølgende opfordring. Det er pronomenets form og rolle, ikke nødvendigvis det nærmeste substantiv, der identificerer referenten. aime er nutidsformen af aimer (“at kunne lide” eller “at elske”) i tredje person ental: il/elle aime. Her betyder den, at planten trives med eller foretrækker det indirekte lys. Eksempel: Elle aime la chaleur. = “Den kan godt lide varme.” la lumière betyder “lyset”. lumière er et feminint substantiv, så den bestemte artikel er la. Eksempel: La lumière entre par la fenêtre. = “Lyset kommer ind gennem vinduet.” indirecte beskriver lumière og betyder “indirekte”. Adjektivet står efter substantivet her og har feminin entalsform, så det ender på -e; den maskuline entalsform er indirect. Eksempel: une lumière indirecte = “indirekte lys”. Hele strukturen er L'étiquette dit que ...: “Mærkaten siger, at ...”. Efter que kommer indholdet elle aime la lumière indirecte, altså “den kan godt lide indirekte lys”. Samlet betyder sætningen: “Der står på mærket, at den godt kan lide indirekte lys.”

4. Alors, garde-la près de la fenêtre, pas dehors.

   Så stil den tæt på vinduet, ikke udenfor.

   Alors

   så

   garde-la

   stil den

   près de

   tæt på

   fenêtre

   vindue

   pas dehors

   ikke udenfor

   Uddybende forklaring

   Alors står først som en overgang til instruktionen og betyder her “så” eller “nå, så”. Det er ikke en del af selve placeringen. garde-la består af imperativformen garde af garder (“at beholde”, “at holde”) og det bundne pronomen la (“den” for et hunkønssubstantiv). I denne sammenhæng får garder betydningen “holde/stille den et sted”. Ved en positiv imperativ står pronomenet efter verbet og forbindes med en bindestreg: Garde-la ! = “Hold/stil den!”. I konteksten er den omtalte genstand den, der beskrives som værende glad for indirekte lys. près de er en fast præpositionsforbindelse, “tæt på” eller “i nærheden af”. Den kan bruges med både steder og ting: Reste près de moi. = “Bliv tæt på mig.” fenêtre betyder “vindue”. Det er et hunkønssubstantiv: une fenêtre, la fenêtre. I la fenêtre er la den bestemte artikel; den er ikke en del af substantivets grundform. Eksempel: La fenêtre est ouverte. = “Vinduet er åbent.” pas dehors betyder “ikke udenfor”. dehors er et adverbium, der betyder “udenfor”; det er ikke et substantiv, der får en artikel. pas danner her nægtelsen sammen med den underforståede verbale ramme fra instruktionen: genstanden skal ikke være udenfor. Samlet bliver strukturen: Alors (“så”) + garde-la (“stil/hold den”) + près de la fenêtre (“tæt på vinduet”) + pas dehors (“ikke udenfor”). Hele ytringen betyder derfor: “Så stil den tæt på vinduet, ikke udenfor.”

5. À quelle fréquence dois-je arroser la terre ?

   Hvor tit skal jeg vande jorden?

   À quelle fréquence

   hvor ofte

   dois-je

   skal jeg

   arroser

   vande

   la terre

   jorden

   Uddybende forklaring

   À quelle fréquence spørger specifikt om hyppighed: “hvor ofte?” eller “med hvilke mellemrum?”. Det er en fast og genanvendelig måde at spørge om, hvor ofte en handling udføres. Eksempel: À quelle fréquence prenez-vous ce médicament ? — “Hvor ofte tager De/du denne medicin?” dois-je består af verbet devoir i nutid, 1. person ental, dois, og subjektpronomenet je. Her udtrykker devoir nødvendighed eller det, man skal gøre. I et direkte spørgsmål står pronomenet efter verbet med bindestreg: dois-je ... ? Ved andre personer ændres verbet, fx dois-tu ... ? — “skal du ...?” og doit-il ... ? — “skal han ...?”. Eksempel: Dois-je attendre ? — “Skal jeg vente?” arroser er infinitiven af verbet “at vande”. Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: je dois arroser — “jeg skal vande”. Infinitiven angiver selve handlingen uden at markere person; personen og nødvendigheden ligger i dois-je. Eksempel: Tu dois arroser les plantes. — “Du skal vande planterne.” la terre betyder her “jorden”, nærmere bestemt jorden i forbindelse med planten. terre er et feminint substantiv i ental, hvilket ses på artiklen la. I andre sammenhænge kan terre også betyde “jord” i betydningen land eller den fysiske jord; den konkrete betydning bestemmes af sammenhængen. Her støttes betydningen “jord” af den faste oversættelse og plantesammenhængen. Eksempel: La terre est sèche. — “Jorden er tør.” Samlet spørger À quelle fréquence dois-je arroser la terre ? om, hvor ofte taleren skal vande jorden. Mønstret kan genbruges som À quelle fréquence dois-je + infinitiv + genstand?: À quelle fréquence dois-je nettoyer la table ? — “Hvor ofte skal jeg rengøre bordet?” Spørgsmålet er neutralt og egner sig til almindelig vejledning.

6. Vérifie la terre deux fois par semaine avant de l'arroser.

   Tjek jorden to gange om ugen, før du vander den.

   Vérifie

   Kontrollér

   la terre

   jorden

   deux fois par semaine

   to gange om ugen

   avant de

   før

   l'arroser

   vande den

   Uddybende forklaring

   Vérifie er imperativ af vérifier (»at kontrollere«) til én person i du-form. Imperativ bruges her som en direkte vejledning. Sammenlign med nutidsformen tu vérifies: Vérifie har ikke det almindelige -s fra du-formen i nutid. la terre betyder her »jorden« eller »mulden«. terre er et feminint substantiv i ental, hvilket ses i artiklen la; artiklen betyder ikke i sig selv et bestemt antal. Et nyttigt eksempel er La terre est sèche. — »Jorden er tør.« deux fois par semaine angiver hyppighed: »to gange om ugen«. fois betyder »gang«, og par semaine betyder »om ugen«. Mønstret kan genbruges med andre tal, for eksempel une fois par jour — »én gang om dagen«. avant de betyder »før« og står foran et infinitiv, når den næste handling har samme underforståede aktør som den foregående. Her forbindes kontrollen med den efterfølgende handling at vande. Et genbrugeligt mønster er avant de partir — »før man tager af sted«. l'arroser består af det eliderede objektspronomen l' og infinitiven arroser, »at vande«. l' er den forkortede form af le eller la foran en vokallyd. Her viser den faste oversættelse og sammenhængen med la terre, at pronomenet henviser til jorden: »den«. Infinitiven arroser står efter avant de, og apostroffen markerer forkortelsen foran vokallyden i arroser. Samlet bliver strukturen: imperativet Vérifie + objektet la terre + hyppigheden deux fois par semaine + forbindelsen avant de + infinitiven med objektpronomenet l'arroser. Hele ytringen betyder derfor: »Tjek jorden to gange om ugen, før du vander den.«

7. J'espère qu'elle poussera bien ici.

   Jeg håber, den vokser godt her.

   J'espère

   jeg håber

   qu'elle

   at den

   poussera

   vil vokse

   bien

   godt

   ici

   her

   Uddybende forklaring

   J'espère betyder her “jeg håber”. Formen består af je (“jeg”) og verbet espère, som er nutidsformen af espérer i 1. person ental. Mønstret j'espère que ... bruges til at udtrykke håb om det, der kommer i den følgende ledsætning. Foran en vokal bliver je forkortet til j'. qu'elle indleder den følgende ledsætning: que betyder her “at”, og elle er et 3. persons entalspronomen med feminin grammatisk form. I den faste oversættelse gengives det som “den”. Den konkrete navngivning af referenten fremgår ikke af denne sætning alene, men pronomenets grammatiske form er feminin ental. que forkortes til qu' foran vokalen i elle. poussera betyder her “vil vokse”. Det er futur simple af infinitiven pousser (“at vokse” i denne betydning) i 3. person ental. Et nyttigt mønster er pousser → poussera: fremtidsformen bruger infinitivens stamme med endelsen -a for 3. person ental. Eksempel: La plante poussera vite. — “Planten vil vokse hurtigt.” bien er et adverbium, der her beskriver, hvordan væksten vil forløbe: “godt”. Det står efter verbet i denne sætning. bien kan også bruges i andre sammenhænge med betydningen “godt” som vurdering af en handling eller tilstand. ici betyder “her” og angiver stedet. Det er et stedsadverbium; i denne sætning henviser det til det sted, som taleren taler om. Samlet er strukturen J'espère que + ledsætning: “Jeg håber, at den vil vokse godt her.” J'espère udtrykker håbet, qu'elle poussera siger, hvad der forhåbes, bien beskriver væksten, og ici angiver stedet.

8. Elle devrait bien pousser, tant que tu ne l'arroses pas trop.

   Den burde vokse godt, så længe du ikke vander den for meget.

   Elle devrait

   hun burde

   bien

   godt

   pousser

   vokse

   tant que

   så længe

   tu

   du

   ne … pas

   ikke

   l'arroses

   vander den

   trop

   for meget

   Uddybende forklaring

   Elle devrait betyder her „den burde“. elle er et 3. persons entalspronomen i femininum; den konkrete referent er ikke navngivet, men den faste oversættelse identificerer den som „den“. devrait er 3. persons ental af devoir i conditionnel présent. I denne konstruktion udtrykker devoir en forventning eller sandsynlighed („burde“), ikke nødvendigvis en ordre. Mønster: [subjekt] devrait + infinitiv. Eksempel: Il devrait arriver bientôt. = „Han burde ankomme snart.“ bien er et adverbium, der her beskriver måden eller resultatet af at vokse: „godt“. Det er ikke adjektivet bon („god“), som bøjes sammen med et navneord. pousser er infinitivformen „vokse“. Efter devrait står den næste verbalform i infinitiv: devrait pousser. pousser kan også bruges om at skubbe i andre sammenhænge, men her fastlægger oversættelsen betydningen „vokse“. Eksempel: Les plantes poussent vite. = „Planterne vokser hurtigt.“ tant que er en fast forbindelsesform med betydningen „så længe“. Den indleder betingelsen for det, der siges i hovedsætningen. Eksempel: Tu peux rester tant que tu es calme. = „Du kan blive, så længe du er rolig.“ tu er pronomenet for „du“ og markerer 2. person ental. Det er subjektet for den følgende verbalkonstruktion. ne ... pas er den franske omskrivende nægtelse omkring et bøjet verbum. Her står ne før verbet, mens pas står efter det: ne l'arroses pas. Samlet betyder det „vander ikke“. I uformelt talesprog kan ne ofte udelades, men formen i den faste sætning har begge dele. l'arroses indeholder det ubetonede objektpronomen l' foran en vokallyd og den bøjede verbform arroses. Her betyder hele udtrykket „vander den“; oversættelsen fastlægger objektet som „den“. arroses er 2. person ental i nutid af infinitiven arroser („at vande“), fordi subjektet er tu. l' er placeret før verbet, som det typisk er med dette korte objektpronomen. Eksempel: Tu l'arroses chaque matin. = „Du vander den hver morgen.“ trop er et adverbium, der betyder „for meget“ i denne sammenhæng. Det angiver, at mængden overskrider det passende niveau; det er stærkere end blot beaucoup („meget“). Eksempel: Ne bois pas trop. = „Drik ikke for meget.“ Samlet er strukturen Elle devrait bien pousser, tant que tu ne l'arroses pas trop: først en forventning om, at referenten vil vokse godt, og derefter betingelsen „så længe du ikke vander den for meget“. Kommaet adskiller hovedudsagnet fra betingelsesleddet.