Høfligt svar, når nogen springer over i køen | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Excusez-moi, je crois que la fin de la file est derrière nous.

   Undskyld, jeg tror, at enden af køen er bag os.

   Excusez-moi

   Undskyld mig

   je crois

   jeg tror

   fin

   ende

   file

   kø

   derrière nous

   bag os

   Uddybende forklaring

   Excusez-moi betyder her “undskyld mig”. Excusez er imperativ af excuser med vous-formen, som bruges ved høflig tiltale til én person eller ved tiltale til flere personer. moi er den betonede pronomenform “mig”; efter en bekræftende imperativ står den efter verbet, som i Excusez-moi, monsieur. — “Undskyld mig, hr.” je crois betyder “jeg tror”. crois er nutidsformen af croire med subjektet je. Her gør udtrykket udsagnet mindre kategorisk. Mønstret croire que kan indlede noget, taleren mener er sandt: Je crois qu’il est là. — “Jeg tror, at han er der.” fin betyder “ende” i denne sætning. Det er et feminint substantiv, så den bestemte form er la fin. Her betegner det endepunktet for køen. file betyder her “kø”. Det er et feminint substantiv. I la fin de la file betyder de la file “af køen”, så hele nominalforbindelsen betyder “enden af køen”. file kan også betegne en række af personer eller ting, men den faste oversættelse viser, at betydningen her er en kø. I derrière nous betyder derrière “bag”, og nous er den betonede pronomenform “os”, her efter præpositionen derrière. Udtrykket placerer noget bag de personer, som nous omfatter. Eksempel: Le sac est derrière nous. — “Tasken er bag os.” Mellem de valgte ord står også que, la, de la og est. que forbinder je crois med den påstand, der tros. la fin de la file er subjektet i den indlejrede sætning, og est er tredje persons ental af être, “er”. Mønstret kan genbruges som Je crois que + subjekt + est + sted: Je crois que la gare est derrière nous. — “Jeg tror, at stationen er bag os.” Hele ytringen bygges således op: først den høflige henvendelse Excusez-moi; derefter vurderingen je crois que; så subjektet la fin de la file, “enden af køen”; og til sidst placeringen est derrière nous, “er bag os”. Den samlede betydning er: “Undskyld, jeg tror, at enden af køen er bag os.”

2. Désolé, je n’ai pas remarqué où elle se terminait.

   Undskyld, jeg lagde ikke mærke til, hvor den sluttede.

   Désolé

   beklager

   n’ai pas remarqué

   lagde ikke mærke til

   où

   hvor

   se terminait

   sluttede

   Uddybende forklaring

   Désolé betyder her «beklager» eller «undskyld». Det er et adjektiv i hankøn ental; en kvindelig taler kan bruge désolée. Formen står som en selvstændig undskyldning i begyndelsen. n’ai pas remarqué indgår sammen med det nærliggende je: je n’ai pas remarqué = «jeg lagde ikke mærke til». remarqué er perfektum participium af remarquer («lægge mærke til»), og ai er første person ental af hjælpeverbet avoir. Nægtelsen omslutter hjælpeverbet: ne ... pas; ne bliver til n’ foran en vokal. Eksempel: Je n’ai pas vu le panneau. — «Jeg så ikke skiltet.» où betyder «hvor» og indleder her en indirekte spørgende ledsætning. Det er ikke et selvstændigt spørgsmål om placering, men det, som taleren ikke lagde mærke til: hvor noget sluttede. se terminait betyder «sluttede» i denne sammenhæng. Grundformen er se terminer («slutte» eller «ende»), og terminait er imparfait, tredje person ental. elle er subjektet, så verbet står i tredje person ental; elle er samtidig et feminint entalspronomen, mens den konkrete genstand, det henviser til, ikke identificeres entydigt af den faste sætning. Imparfait fremstiller afslutningen som den relevante igangværende eller baggrundsmæssige situation, mens n’ai pas remarqué er en afsluttet hændelse. Eksempel: La route se terminait près du village. — «Vejen sluttede nær landsbyen.» Samlet består sætningen af undskyldningen Désolé, hovedsætningen je n’ai pas remarqué og ledsætningen où elle se terminait: «Undskyld, jeg lagde ikke mærke til, hvor den sluttede.» Mønstret kan genbruges som Je n’ai pas remarqué où ... («Jeg lagde ikke mærke til, hvor ...»).

3. Les panneaux sont difficiles à voir d’ici.

   Skiltene er svære at se herfra.

   panneaux

   skilte

   sont difficiles

   er svære

   voir

   se

   d’ici

   herfra

   Uddybende forklaring

   panneaux betyder her “skilte”. Det er flertal af panneau (“skilt”): un panneau → des panneaux. Formen viser altså flere skilte, mens den bestemte artikel Les i den fulde sætning gør dem bestemte: “skiltene”. sont difficiles betyder “er svære”. sont er nutidsformen af être (“at være”) i 3. person flertal og passer derfor til Les panneaux. difficiles er adjektivet difficile (“svær”); det står i flertal, fordi det beskriver panneaux. Konstruktionen être difficile à + infinitiv bruges om noget, der er svært at gøre: Ce texte est difficile à comprendre. — “Denne tekst er svær at forstå.” voir er infinitivformen “at se”. Efter difficile à angiver infinitiven, hvad der er svært. Her er det skiltene, der er svære at se; voir ændres ikke efter flertal i denne konstruktion. Et eksempel med et andet udsagnsord er C’est facile à utiliser. — “Det er let at bruge.” d’ici betyder “herfra” eller mere bogstaveligt “fra dette sted”. Det er den faste sammentrækning af de (“fra/af”) og ici (“her”). I denne sætning angiver det udgangspunktet for, hvorfra man prøver at se skiltene. d’ici er ikke det samme som ici: ici betyder “her”, mens d’ici betyder “herfra”. Samlet er strukturen Les panneaux sont difficiles à voir d’ici: Les panneaux er det bestemte flertals-subjekt, sont difficiles à voir siger, at det er svært at se dem, og d’ici angiver synspunktet. Hele ytringen betyder derfor: “Skiltene er svære at se herfra.”

4. Est-ce que je dois me placer derrière la personne au manteau gris ?

   Skal jeg stille mig bag personen i den grå frakke?

   Est-ce que

   spørgsmålmarkør

   dois

   skal; bør

   me placer

   stille mig

   derrière

   bag

   personne

   person

   manteau

   frakke

   gris

   grå

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og markerer et direkte spørgsmål. Det svarer ikke selv til et bestemt indhold som “hvad” eller “hvor”; resten af sætningen giver spørgsmålet indholdet. Mønstret Est-ce que ... ? kan bruges foran en almindelig fremsættende sætning for at danne et spørgsmål. dois er første person ental af devoir i nutid. Her udtrykker det nødvendighed eller forventning og svarer med den faste oversættelse til “skal”. Formen følger subjektet je: je dois; med andre subjekter ændres formen, for eksempel il doit (“han skal”). me placer er infinitiven af det pronominale verbum se placer, “at stille sig” eller “at placere sig”. me viser, at handlingen vedrører taleren selv. Efter devoir står verbet i infinitiv: je dois me placer = “jeg skal stille mig”. Et eksempel: Je dois me placer ici. — “Jeg skal stille mig her.” derrière er en præposition, der angiver placering bag noget eller nogen. Her forbindes den med la personne: derrière la personne betyder “bag personen”. personne er et substantiv for “person”. I den faste sætning står det med den bestemte artikel la, så la personne betyder “personen”. Ordet personne er grammatisk feminint, selv når den konkrete persons køn ikke er angivet; artiklen og eventuelle tillægsord skal følge den grammatiske form. manteau betyder “frakke” eller “jakke” i betydningen overtøj. Det er et hankønsord; den bestemte form er le manteau. I au manteau er au sammentrækningen af à + le. Udtrykket la personne au manteau gris identificerer personen som den, der bærer eller har den grå frakke. gris betyder “grå” og beskriver manteau, ikke personne. Det står i hankøn ental, fordi manteau er hankøn ental: un manteau gris. Ved et feminint substantiv ændres formen for eksempel i une veste grise — “en grå jakke”. Samlet er strukturen Est-ce que + je dois + me placer + derrière + la personne au manteau gris et spørgsmål om, hvorvidt taleren skal stille sig bag personen, der har den grå frakke. Derfor bliver hele betydningen: “Skal jeg stille mig bag personen i den grå frakke?” Spørgsmålet er en almindelig neutral måde at spørge om, hvilken placering man skal tage.

5. Faites-le, s’il vous plaît ; tout le monde attend depuis un moment.

   Gør det venligst; alle har ventet et stykke tid.

   Faites-le

   Gør det

   s’il vous plaît

   venligst

   tout le monde

   alle

   attend

   venter

   depuis un moment

   i et stykke tid

   Uddybende forklaring

   Faites-le betyder her “gør det”. Faites er imperativ af faire (“at gøre”) i høflig eller flertalsformen vous; imperativformen har ikke et udtrykt subjekt. -le er et direkte objektspronomen, “det”, og står efter verbet i den positive imperativ. Sammenlign: Faites-le ! = “Gør det!”; ved nægtelse står pronomenet før verbet: Ne le faites pas. = “Gør det ikke.” s’il vous plaît er den faste høflige formulering “venligst”. Den kan bruges til at gøre en anmodning høflig og skal her forstås som en del af anmodningen, ikke som et selvstændigt handlingsverb. tout le monde betyder “alle”, men behandles grammatisk som et entalsudtryk. Derfor står verbet bagefter i 3. person ental. Det er ikke det samme som flertalsformen tous eller toutes, som bruges i andre konstruktioner og skal passe til den relevante sammenhæng. attend betyder her “venter”. Det er 3. person ental i nutid af attendre (“at vente”): j’attends, tu attends, il/elle attend, ils/elles attendent. Endelsen og udtalen varierer altså efter person og tal; i denne sætning er formen ental, fordi subjektet er tout le monde. depuis un moment betyder “i et stykke tid”. depuis angiver, at en situation begyndte tidligere og fortsætter frem til det omtalte tidspunkt, mens un moment angiver en ubestemt kortere tidsperiode. Mønstret kan genbruges med en anden tidsangivelse, for eksempel J’attends depuis dix minutes. = “Jeg har ventet i ti minutter.” Samlet består ytringen af imperativen Faites-le, den høflige tilføjelse s’il vous plaît og oplysningen tout le monde attend depuis un moment: “Gør det venligst; alle har ventet et stykke tid.” Den franske nutidsform attend gengives naturligt med dansk perfektum “har ventet”, fordi ventetiden begyndte tidligere og stadig er relevant nu.

6. Je ne voulais pas passer devant les autres.

   Jeg mente ikke at springe over i køen.

   Je

   jeg

   ne … pas

   ikke

   voulais

   ville

   passer

   gå forbi

   devant

   foran

   les autres

   de andre

   Uddybende forklaring

   Je er et personligt pronomen i 1. person ental og betyder «jeg». Det viser, hvem der har intentionen. Formen står foran det bøjede verbum: je veux = «jeg vil», mens je voulais er datidsformen. ne ... pas omgiver normalt det bøjede verbum og danner nægtelse. Her står ne før voulais, og pas kommer efter det: je ne voulais pas = «jeg ville ikke» eller, i denne sammenhæng, «jeg mente ikke». I talesprog udelades ne ofte, men den fulde form er brugt her. voulais er 1. person ental i imparfait af vouloir («at ville»). I denne sætning beskriver imparfait en intention eller hensigt i en tidligere situation: «jeg havde ikke til hensigt at ...». Infinitiven efter vouloir angiver, hvad man ville eller ikke ville gøre. Sammenlign je veux passer («jeg vil gå forbi») med je voulais passer («jeg ville gå forbi» i datid). passer er infinitiven af passer og betyder her «at gå forbi». Efter vouloir står verbet i infinitiv: vouloir + infinitif, for eksempel Je veux partir. = «Jeg vil gå.» devant er en præposition, der angiver placering eller bevægelse foran noget eller nogen. passer devant quelqu’un betyder bogstaveligt «at gå forbi foran nogen». I en køsituation får forbindelsen betydningen «at gå foran andre», altså at springe over i køen. les autres betyder «de andre». les er den bestemte flertalsartikel, og autres betyder «andre» i flertal. Her bruges udtrykket som en samlet nominalgruppe om de andre personer, der allerede står i køen; det er ikke nødvendigt at gentage et substantiv efter autres. Ental er l’autre = «den anden». Samlet bygges sætningen sådan op: Je («jeg») + ne voulais pas («mente ikke/havde ikke til hensigt») + passer devant les autres («at gå foran de andre»). Den naturlige betydning er derfor: «Jeg mente ikke at springe over i køen.»

7. Ça arrive quand l’endroit est aussi bondé.

   Det sker, når området bliver så overfyldt.

   Ça arrive

   Det sker

   quand

   når

   l’endroit

   området

   est

   er

   aussi

   så

   bondé

   overfyldt

   Uddybende forklaring

   Ça arrive betyder her “det sker”. arrive er 3. person ental i nutid af arriver; dette verbum kan også betyde “ankomme”, men her betyder det “ske”. Eksempel: Ça arrive parfois. — “Det sker nogle gange.” Ça er subjektpronomenet i dette udtryk; den konkrete sætning angiver ikke et bestemt substantiv, som pronomenet skal referere til. quand betyder “når” og indleder her en ledsætning om, hvornår noget sker. Mønstret er quand + sætning. Eksempel: Je pars quand il arrive. — “Jeg går, når han kommer.” l’endroit betyder her “området” eller “stedet”. Det er endroit med den bestemte artikel le; le forkortes til l’ foran en vokallyd. Endroit er hankøn; flertalsformen er les endroits — “stederne”. est betyder her “er”. Det er nutidsformen af être for 3. person ental: il/elle/on est. Det er est, ikke l’endroit, der bærer verbets person- og talform. Den faste danske oversættelse gengiver situationen med “bliver”, men den observerede franske form er stadig nutid af être, ikke en form af et verbum, der betyder “blive”. aussi bidrager her til gradbetydningen “så” foran adjektivet bondé. Det kan også indgå i sammenligningen aussi + adjektiv + que, som i Ce lieu est aussi bondé que l’autre. — “Dette sted er lige så overfyldt som det andet.” I den faste sætning er betydningen den, som oversættelsen angiver: “så overfyldt”. bondé betyder “overfyldt” og er et adjektiv. Her står det i hankøn ental, fordi det beskriver l’endroit, som er hankøn ental. Grundformen er bondé; feminine ental er bondée, og flertalsformerne er bondés og bondées, når adjektivet retter sig efter substantivet. Eksempel: La salle est bondée. — “Salen er overfyldt.” Samlet er strukturen Ça arrive quand ...: “Det sker, når ...”. Ledsætningen l’endroit est aussi bondé betyder ordret, at området er så overfyldt; den faste danske oversættelse gengiver denne situation som, at området bliver så overfyldt. Hele ytringen betyder derfor: “Det sker, når området bliver så overfyldt.”

8. Je vais me mettre au bout de la file maintenant.

   Jeg går hen til enden af køen nu.

   Je vais

   jeg vil / jeg går

   me mettre

   stille mig

   bout

   ende

   file

   kø

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Je vais indeholder vais, 1. person ental i nutid af aller (at gå). Sammen med et infinitiv bagefter danner aller + infinitiv futur proche, altså en handling, der skal til at ske eller sker meget snart. Her er infinitiven me mettre, så Je vais alene betyder ikke hele "jeg går hen til...". me mettre er den refleksive konstruktion se mettre med subjektet je: me viser, at personen placerer sig selv, og mettre er infinitiven. I denne sætning betyder det at stille eller placere sig et bestemt sted. Sammenlign nutidsformen je me mets ("jeg stiller mig") med futur proche je vais me mettre ("jeg vil stille mig / jeg går hen og stiller mig"). Mettre uden refleksivt pronomen kan derimod betyde at sætte eller placere noget andet. bout betyder "ende". I det nyttige mønster au bout de + sted eller række betyder det "for enden af ...". Au er sammentrækningen af à le; her står au bout de la file, hvor la file betyder "køen". File er her et feminint substantiv for en kø eller række af mennesker, ikke en handling. maintenant er et tidsadverbium, "nu", og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det ændrer ikke futur proche-konstruktionen: personen har til hensigt at stille sig i køen nu. Hele sætningen bygges således: Je vais markerer den nært forestående handling, me mettre siger, at taleren placerer sig selv, og au bout de la file angiver stedet. Derfor bliver betydningen: "Jeg går hen til enden af køen nu."