Høfligt svar, når nogen springer over i køen | Lær fransk på dansk

French lesson set in a contemporary Paris everyday setting: In a crowded public line, one adult politely explains where the end of the line is and the other moves back..

DA → FR / Niveau: A2

Om denne lektion

Med Høfligt svar, når nogen springer over i køen kan du øve samtaleudtryk, udtale, ordforråd, grammatik og quizzer på fransk.

Dialog

A

Excusez-moi, je crois que la fin de la file est derrière nous.

ekskyze-moa, sjø kroar kø la fæng dø la fil æ dærjær nu. Undskyld, jeg tror, at enden af køen er bag os.
B

Désolé, je n’ai pas remarqué où elle se terminait.

dezåle, sjø næ pa rømarke u æl sø termine. Undskyld, jeg lagde ikke mærke til, hvor den sluttede.
A

Les panneaux sont difficiles à voir d’ici.

le pano sång difisil a voar di-si. Skiltene er svære at se herfra.
B

Est-ce que je dois me placer derrière la personne au manteau gris ?

æs kø sjø doa mø plase dærjær la persång o mangto gri. Skal jeg stille mig bag personen i den grå frakke?
A

Faites-le, s’il vous plaît ; tout le monde attend depuis un moment.

fæt-lø, sil vu plæ; tu lø mångd atang døpyi-zøng måmang. Gør det venligst; alle har ventet et stykke tid.
B

Je ne voulais pas passer devant les autres.

sjø nø vule pa pase døvang le zotr. Jeg mente ikke at springe over i køen.
A

Ça arrive quand l’endroit est aussi bondé.

sa ariv kang langdroa æ osi bångde. Det sker, når området bliver så overfyldt.
B

Je vais me mettre au bout de la file maintenant.

sjø væ mø mætr o bu dø la fil mængtø-nang. Jeg går hen til enden af køen nu.

Ord for ord

Excusez-moi «Excusez-moi» betyder «undskyld» og bruges her til høfligt at henvende sig til en fremmed. Det er en høflig opfordring fra verbet «excuser» med «moi» som den person, der undskyldes over for. Brug det for eksempel, når du vil stille et spørgsmål eller gøre opmærksom på noget.
je «je» betyder «jeg» og viser, hvem der tænker eller mener noget i «je crois». Det står normalt foran verbet i en erklærende sætning. Brug «je» til at fortælle om din egen mening, handling eller oplevelse.
crois «crois» betyder her «tror» i udtrykket «je crois». Det er en nutidsform af «croire» og efterfølges her af «que» og en hel sætning. Brug mønsteret «je crois que» til forsigtigt at udtrykke en opfattelse.
que «que» betyder her «at» og forbinder «je crois» med det, taleren tror. Det indleder altså indholdet af meningen «la fin de la file est derrière nous». Brug «que» efter udtryk som «je crois» for at tilføje en hel sætning.
la «la» betyder «den» eller «det» foran det feminine entalsord «fin». Her er «la fin» den bestemte afslutning på køen. Brug «la» foran et bestemt feminint entalsord.
fin «fin» betyder «ende» og bruges her i «la fin de la file» om køens bagerste ende. Forbindelsen «fin de» angiver enden på noget. Brug «fin de» med den ting eller det sted, hvis ende du beskriver.
de «de» betyder her «af» og forbinder «fin» med «la file»: enden af køen. Det viser, hvad enden hører til. Brug «de» til forbindelser som «la fin de la file».
file «file» betyder her «kø» eller «række» af mennesker. I «la fin de la file» betegner det den kø, som personerne står i. Brug «file» i samtaler om at stå i eller finde enden af en kø.
est «est» betyder «er» og forbinder «la fin de la file» med stedet «derrière nous». Det er en nutidsform af «être». Brug «est» til at beskrive, hvor noget er, eller hvilken tilstand det er i.
derrière «derrière» betyder «bag» og angiver her, at enden af køen er bag talerne. I «derrière nous» står det foran den personlige reference. Brug «derrière» til at beskrive placering bag en person eller ting.
nous «nous» betyder her «os» i «derrière nous» og viser, hvem enden af køen er bagved. Det står efter stedordet «derrière». Brug «nous» efter en præposition, når du henviser til dig selv sammen med andre.
Désolé «Désolé» betyder «undskyld» eller «beklager» og bruges her som en kort undskyldning. Det indleder et svar, hvor personen forklarer, at han eller hun ikke opdagede køens afslutning. Brug det, når du vil beklage en fejl eller ulejlighed.
n’ai «n’ai» indgår i «je n’ai pas remarqué» og betyder sammen med resten «jeg har ikke lagt mærke til». Det er «je» plus en form af «avoir», som bruges som hjælpeverb her. Brug mønsteret «je n’ai pas» foran noget, du siger, at du ikke har gjort eller oplevet.
pas «pas» er den del af nægtelsen, der sammen med «n’ai» gør «je n’ai pas remarqué» negativ. Det står efter hjælpeverbet og før «remarqué». Brug «ne ... pas» omkring verballeddet, når du vil nægte en handling.
remarqué «remarqué» betyder «lagt mærke til» i «je n’ai pas remarqué». Det er perfektum participium af «remarquer» og står sammen med «n’ai» i denne fortidige handling. Brug «remarquer» om at opdage eller lægge mærke til noget.
où «où» betyder «hvor» og indleder her den indlejrede sætning om køens afslutning. Det forbinder «je n’ai pas remarqué» med stedet, hvor den sluttede. Brug «où» til at spørge eller fortælle, hvilket sted noget sker eller ender.
elle «elle» betyder «den» eller «hun» og henviser her tilbage til «la file». I «où elle se terminait» er det køen, der sluttede et bestemt sted. Brug «elle» til at henvise tilbage til et feminint entalsord.
se «se» viser i «elle se terminait», at handlingen knytter sig til køen selv: køen sluttede. Det står sammen med «terminait» i den refleksive konstruktion «se terminait». Brug denne type konstruktion, når noget beskrives som noget, der slutter eller ændrer sig selv.
terminait «terminait» beskriver her, hvor køen sluttede, i «elle se terminait». Det er en fortidsform af «terminer» i den refleksive konstruktion «se terminait». Brug «terminer» til at tale om, hvor noget ender eller afsluttes.
Les «Les» betyder «de» eller «disse» som bestemt artikel foran flertalsordet «panneaux». Her henviser det til skiltene som en gruppe. Brug «les» foran bestemte navneord i flertal.
panneaux «panneaux» betyder «skilte» og er her de skilte, som er svære at se. Ordet står efter «Les» i «Les panneaux». Brug «panneaux» om informations- eller vejvisningsskilte i offentlige områder.
sont «sont» betyder «er» og beskriver her skiltenes tilstand i «Les panneaux sont difficiles à voir». Det er en nutidsform af «être» for flertal. Brug «sont» efter et flertalsord, når du beskriver dets egenskaber eller tilstand.
difficiles «difficiles» betyder «svære» og beskriver her, at skiltene ikke er lette at se. Formen følger flertalsordet «panneaux». Brug mønsteret «être difficile à» foran en handling, der er svær at udføre.
à «à» indgår i «difficiles à voir» og forbinder egenskaben «svære» med handlingen «se». Her betyder hele forbindelsen, at skiltene er svære at se. Brug «à» efter et adjektiv som «difficile», når du tilføjer en handling.
voir «voir» betyder «se» og er handlingen i «difficiles à voir». Det står i infinitiv efter «difficiles à». Brug «voir» om at kunne se et skilt, en person eller en genstand.
d’ici «d’ici» betyder «herfra» og angiver det sted, hvorfra skiltene er svære at se. Det står til sidst i «difficiles à voir d’ici». Brug «d’ici» til at angive, at noget ses eller vurderes fra det nuværende sted.
Est-ce «Est-ce» er begyndelsen på spørgsmålet «Est-ce que je dois me placer...». Sammen med «que» gør det den følgende sætning til et direkte spørgsmål. Brug denne spørgeåbning, når du vil stille et klart ja-nej-spørgsmål.
dois «dois» betyder her «skal» eller «bør» i spørgsmålet «Est-ce que je dois me placer». Det er en nutidsform af «devoir» og udtrykker, hvad taleren forventes eller bør gøre. Brug «je dois» foran en infinitiv for at spørge eller sige, hvad du skal gøre.
me «me» betyder her «mig selv» i «me placer» og viser, at taleren skal placere sig selv. Det står foran infinitiven «placer». Brug «me» i en konstruktion, hvor du fortæller, at du selv bevæger eller placerer dig.
placer «placer» betyder her «placere sig» i «me placer derrière la personne». Det står som infinitiv efter «dois» og sammen med «me». Brug mønsteret «me placer derrière» til at sige, at du stiller dig bag nogen.
personne «personne» betyder «person» og er den person, som taleren vil stille sig bag. I «la personne au manteau gris» identificeres personen ved hjælp af frakken. Brug «la personne» til at henvise høfligt eller neutralt til en bestemt person.
au «au» betyder her «med den» i «la personne au manteau gris» og forbinder personen med den frakke, som kendetegner ham eller hende. Det er en fast sammentrækning, der bruges foran «manteau». Brug «au» i forbindelser, hvor en person beskrives gennem noget, vedkommende har på eller er knyttet til.
manteau «manteau» betyder «frakke» og bruges her til at identificere personen i køen. Det står i udtrykket «au manteau gris». Brug «manteau» om en frakke, især når du beskriver en person eller leder efter nogen.
gris «gris» betyder «grå» og beskriver frakken i «au manteau gris». Det står efter navneordet «manteau». Brug «gris» efter et navneord, når du beskriver dets farve.
Faites-le «Faites-le» betyder «gør det» og er her en høflig opfordring til at stille sig bag personen. «Le» henviser til den handling, der netop blev foreslået. Det er en bydeform af «faire» med et efterstillet stedord; brug den til kort at acceptere eller opfordre til en handling.
s’il vous plaît «s’il vous plaît» betyder «vær venlig» eller «venligst» og gør opfordringen høflig. «s’il» er den faste begyndelse, «vous» henvender sig høfligt til den anden person, og «plaît» fuldender udtrykket med betydningen «behager». Brug hele udtrykket ved en høflig anmodning, som i «Faites-le, s’il vous plaît».
tout «tout» betyder her «alle» som del af udtrykket «tout le monde». Det bidrager med betydningen, at det gælder hele gruppen af mennesker. Brug «tout le monde» som en fast måde at tale om alle tilstedeværende på.
le «le» indgår i det faste udtryk «tout le monde», som betyder «alle» eller «alle mennesker». Her hjælper det med at danne udtrykket sammen med «tout» og «monde». Brug hele «tout le monde», når du taler om en gruppe uden at nævne personerne enkeltvis.
monde «monde» betyder normalt «verden», men i «tout le monde» henviser det til menneskerne i gruppen og betyder sammen med hele udtrykket «alle». Betydningen kommer altså fra forbindelsen «tout le monde», ikke fra «monde» alene. Brug «tout le monde» om alle i en situation.
attend «attend» betyder «venter» og beskriver her, hvad alle i køen gør. Det er en nutidsform af «attendre» i «tout le monde attend». Brug «attendre» med den person eller ting, man venter på, eller med en varighed som i «depuis un moment».
depuis «depuis» betyder her «i» eller «siden» og viser, hvor længe ventetiden har stået på. I «attend depuis un moment» fortsætter ventningen frem til nu. Brug «depuis» sammen med et tidspunkt eller en varighed for en handling, der stadig er relevant.
un «un» betyder «et» eller «en» og står foran «moment» i «un moment». Her indgår det i angivelsen af en kort, ubestemt varighed. Brug «un» foran et ubestemt entalsord.
moment «moment» betyder «øjeblik» eller «tid» og bruges her i «depuis un moment» om en periode, hvor folk har ventet. Hele forbindelsen betyder «i et stykke tid». Brug «un moment» til at angive en kort eller ubestemt tidsperiode.
ne «ne» er den første del af nægtelsen i «je ne voulais pas passer devant les autres». Det står foran verbet «voulais» og skal her forstås sammen med «pas». Brug «ne ... pas» omkring verballeddet for at sige, at en handling eller intention ikke var tilfældet.
voulais «voulais» udtrykker her talerens tidligere intention i «je ne voulais pas passer devant les autres»: personen havde ikke til hensigt at gå foran. Det er en fortidsform af «vouloir». Brug «je ne voulais pas» til høfligt at forklare, at en handling ikke var tilsigtet.
passer «passer» betyder her «gå foran» i «passer devant les autres». Det står som infinitiv efter «voulais». Brug mønsteret «passer devant» med den person eller gruppe, man kommer foran.
devant «devant» betyder «foran» eller «forrest i forhold til» og bruges her om at gå foran andre i køen. Det står foran «les autres» i «passer devant les autres». Brug «devant» til at beskrive placering eller bevægelse foran nogen.
autres «autres» betyder «andre» og henviser her til de andre personer i køen. I «devant les autres» er det dem, som taleren ikke ønskede at gå foran. Brug «les autres» om andre personer i den samme situation eller gruppe.
Ça «Ça» betyder her «det» og henviser til situationen med at komme til at springe over i køen. Det fungerer som subjekt i «Ça arrive». Brug «Ça» til at henvise til en allerede nævnt situation i almindelig samtale.
arrive «arrive» betyder «sker» i «Ça arrive». Det er en nutidsform af «arriver» og beskriver, at noget kan forekomme. Brug mønsteret «Ça arrive quand» til at forklare, hvornår en situation kan opstå.
quand «quand» betyder «når» og indleder her betingelsen «quand l’endroit est aussi bondé». Det forbinder situationen med det tidspunkt eller den omstændighed, hvor den opstår. Brug «quand» til at knytte en hovedsætning til en situation eller gentagen omstændighed.
l’endroit «l’endroit» betyder «stedet» eller «området» og henviser her til det overfyldte offentlige sted. «l’» er den forkortede form foran vokalen i «endroit». Brug «l’endroit» til at tale om et bestemt sted uden at navngive det.
aussi «aussi» betyder her «så» i forbindelsen «aussi bondé» og forstærker beskrivelsen af, hvor overfyldt stedet er. Her betyder det ikke «også». Brug «aussi» foran et adjektiv, når du beskriver en grad som «så ...».
bondé «bondé» betyder «overfyldt» eller «proppet» og beskriver her stedet i «l’endroit est aussi bondé». Det forklarer, hvorfor det kan være svært at se køens struktur. Brug «bondé» om et sted, hvor der er meget få ledige pladser eller meget lidt plads.
vais «vais» betyder her «går» eller «vil» i «je vais me mettre au bout de la file maintenant». Det er en nutidsform af «aller» og indgår i en konstruktion om en handling, der skal ske nu eller lige efter. Brug «je vais» foran en infinitiv for at fortælle, hvad du vil gøre straks.
mettre «mettre» betyder her «stille» eller «placere» i «me mettre au bout de la file». Det står som infinitiv efter «vais» og sammen med «me», fordi taleren placerer sig selv. Brug «me mettre» med et sted for at sige, at du stiller dig et bestemt sted.
bout «bout» betyder her «ende» eller «bagende» i «au bout de la file». Det angiver den fjerneste del af køen, hvor personen vil stille sig. Brug mønsteret «au bout de» til at beskrive enden af en kø, vej eller anden række.
maintenant «maintenant» betyder «nu» og viser, at personen vil gå til enden af køen med det samme. Det står til sidst i «Je vais me mettre au bout de la file maintenant». Brug «maintenant» til at markere, at noget sker på det aktuelle tidspunkt.

Grammatikpunkter

depuis + tidsudtryk

J'attends depuis un moment.

sjata døpyi-zøng måmang.

Jeg har ventet et stykke tid.

På fransk bruges depuis med nutid, når en handling begyndte tidligere og stadig fortsætter.

Fransk Ordforråd

croire Verbum
kroar tro crois
derrière Præposition
dærjær bagved
désolé Adjektiv
dezåle undskyld
difficile Adjektiv
difisil svær difficiles
excusez-moi Frase
ekskyze-moa undskyld mig Excusez-moi
file Substantiv
fil kø
fin Substantiv
fæng ende
nous Pronomen
nu os
où Adverbium
u hvor
panneau Substantiv
pano skilt panneaux
remarquer Verbum
rømarke lægge mærke til remarqué
se terminer Verbum
sø termine slutte se terminait

Quiz

Stavning

Tryk på bogstaverne for at stave ordet.

os

Vis Svarnous

kø

Vis Svarfile

bagved

Vis Svarderrière

tro

Vis Svarcrois