At vente på sin tur | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J'attends toujours mon tour.

   Jeg venter stadig på, at det bliver min tur.

   J'attends

   jeg venter

   toujours

   stadig

   mon tour

   min tur

   Uddybende forklaring

   J'attends er 1. person ental i nutid af attendre («at vente»). je bliver forkortet til j' foran vokallyden i attends. På fransk tager attendre normalt sit direkte objekt uden en præposition: J'attends le bus. — «Jeg venter på bussen.» Den danske præposition «på» svarer altså ikke til et separat à i den franske sætning. toujours betyder her «stadig»: ventningen fortsætter på dette tidspunkt. I andre sammenhænge kan det samme ord betyde «altid», for eksempel Il vient toujours le lundi. — «Han kommer altid om mandagen.» Den faste oversættelse viser, at den betydning ikke er den relevante her. mon tour betyder «min tur», altså den plads eller rækkefølge, hvor taleren skal handle eller blive kaldt frem. tour er et hankønsord i ental, og mon er et possessivt adjektiv, der passer i køn og tal med det ejede ord — ikke med ejeren. Sammenlign ma foran et hunkønsord i ental og mes foran et flertalsord. I et nyt eksempel kan man sige Elle attend son tour. — «Hun venter på, at det bliver hendes tur.» Her er son hankønnet, fordi tour er hankønnet, selv om ejeren er elle. Samlet består ytringen af J'attends («jeg venter»), toujours («stadig») og mon tour («min tur»). Den naturlige samlede betydning er derfor: «Jeg venter stadig på, at det bliver min tur.»

2. Ils mettent longtemps à appeler chaque personne aujourd'hui.

   De bruger lang tid på at kalde hver person frem i dag.

   Ils

   de

   mettent

   bruger

   longtemps

   lang tid

   appeler

   kalde

   chaque

   hver

   personne

   person

   aujourd'hui

   i dag

   Uddybende forklaring

   Ils betyder “de” og er et subjektpronomen i 3. person flertal. Det bruges om flere personer; entalsformen er il for hankøn eller elle for hunkøn. Eksempel: Ils arrivent. — “De ankommer.” mettent er nutidsformen af mettre med ils: ils mettent. Her betyder mettre ... à + infinitiv ikke bogstaveligt “sætte”, men indgår i udtrykket mettre longtemps à faire quelque chose, “bruge lang tid på at gøre noget”. Eksempel: Elle met du temps à répondre. — “Hun bruger tid på at svare.” longtemps er et adverbium, der angiver lang varighed: “længe” eller i denne konstruktion “lang tid”. Det bøjes ikke efter subjektet. longtemps kan også stå alene, for eksempel Je n’attends pas longtemps. — “Jeg venter ikke længe.” appeler er infinitiven af verbet “kalde” eller “ringe til”. Efter à står verbet her i infinitiv: à appeler, “på at kalde”. I den faste konstruktion mettre longtemps à + infinitiv beskriver infinitiven den handling, der tager lang tid. chaque betyder “hver” og står foran et substantiv i ental: chaque personne. Det er ikke det samme mønster som et flertalsudtryk som toutes les personnes, “alle personerne”. chaque har samme form foran hankøns- og hunkønssubstantiver, men substantivet efter det står i ental. personne betyder her “person”. Det er et hunkønssubstantiv, hvilket ses i formen une personne, men ordet kan betegne en person uanset personens køn. Efter chaque står det i ental: chaque personne, “hver person”. aujourd'hui betyder “i dag”. Apostroffen er en del af den faste skrivemåde. Ordet angiver tidspunktet for handlingen og står her til sidst i sætningen. Samlet bygges sætningen sådan op: Ils mettent longtemps à appeler = “De bruger lang tid på at kalde”, chaque personne = “hver person”, og aujourd'hui = “i dag”. Hele betydningen er derfor: “De bruger lang tid på at kalde hver person frem i dag.”

3. Alors, je devrais rester à proximité.

   Så jeg bør blive i nærheden.

   Alors

   Så

   je devrais

   jeg bør

   rester

   blive

   à proximité

   i nærheden

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og markerer en konklusion eller overgang fra det foregående. Det kan også bruges som “nå” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke bedst her. je devrais består af pronomenet je (“jeg”) og devrais, som er 1. person ental af devoir i présent conditionnel. Her udtrykker det en anbefaling eller en passende handling: “jeg bør”. Sammenlign je dois = “jeg skal/må” med je devrais = “jeg bør”. Eksempel: Je devrais partir. — “Jeg bør tage af sted.” rester er infinitiven af verbet “at blive” eller “at blive på stedet”. Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: je devrais rester = “jeg bør blive”. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion; person og modal betydning ligger i devrais. à proximité er en fast præpositionsforbindelse, der betyder “i nærheden”. Den angiver, hvor man bliver, uden at sige præcist, hvor det er. Eksempel: Restez à proximité. — “Bliv i nærheden.” Samlet betyder Alors, je devrais rester à proximité.: “Så jeg bør blive i nærheden.” Alors knytter konklusionen til situationen, je devrais rester siger, at taleren vurderer det som den passende handling, og à proximité angiver stedet.

4. Ils vont peut-être t'appeler bientôt.

   De kalder måske snart på dig.

   Ils vont

   de kommer til at

   peut-être

   måske

   t'appeler

   ringe til dig

   bientôt

   snart

   Uddybende forklaring

   Ils vont består af subjektpronomenet ils og nutidsformen vont af aller. Ils er tredje person flertal; formen kan dække en gruppe af hankøn eller en blandet gruppe, mens dansk naturligt bruger de. Aller bruges sammen med en infinitiv i mønstret aller + infinitiv til at udtrykke en kommende, ofte nær forestående handling. Her står infinitiven i t'appeler, så vont bærer person- og talbøjningen, mens konstruktionen som helhed udtrykker fremtid. peut-être er et adverbium, der udtrykker usikkerhed: handlingen fremstilles som mulig, ikke sikker. Det modificerer hele udsagnet, ikke kun verbet appeler. Eksempel: Il viendra peut-être demain betyder “Han kommer måske i morgen”. t'appeler består af t', den forkortede form af objektpronomenet te, og infinitiven appeler. Apostroffen bruges, fordi te står foran en vokallyd. t' betyder her “dig” og er objektet for appeler, i overensstemmelse med den faste oversættelse. Appeler betyder her at ringe til eller kontakte nogen. I eksemplet Je t'appelle betyder t'appelle “ringer til dig”; i aller + infinitiv forbliver appeler i infinitiv, mens vont er den bøjede form. bientôt er et tidsadverbium med betydningen “snart”. Det placerer handlingen i den nærmere fremtid og er ikke en del af verbet appeler. Samlet følger sætningen mønstret subjekt + aller i nutid + peut-être + objektpronomen + infinitiv + tidsadverbium: Ils vont indgår i en konstruktion om en kommende handling, t'appeler angiver at ringe til dig, peut-être gør udsagnet usikkert, og bientôt angiver tidspunktet. Hele udsagnet betyder derfor: “De vil måske ringe til dig snart.”

5. Quel guichet dois-je surveiller ?

   Hvilken skranke skal jeg holde øje med?

   Quel

   hvilken

   guichet

   skranke

   dois-je

   skal jeg

   surveiller

   holde øje med

   Uddybende forklaring

   Quel betyder her “hvilken” og står foran substantivet guichet. Det er et spørgende bestemmelsesord, som tilpasses substantivets grammatisk køn og tal: quel (maskulinum ental), quelle (femininum ental), quels (maskulinum flertal) og quelles (femininum flertal). Eksempel: Quelle porte ? — “Hvilken dør?” guichet betyder “skranke” eller “ekspeditionsluge”. I denne sætning er det et maskulint substantiv i ental, hvilket passer med formen quel. Flertal er guichets. dois-je består af verbet devoir og pronomenet je. dois er nutidsformen i første person ental af devoir, som her udtrykker “skal”. I et direkte spørgsmål står verbet før subjektpronomenet: Dois-je ... ? svarer til “Skal jeg ...?” Den samme form dois kan også bruges uden inversion i en konstatering, for eksempel Je dois partir. — “Jeg skal gå.” surveiller er infinitiven af verbet “holde øje med” eller “overvåge”. Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: Je dois surveiller ... — “Jeg skal holde øje med ...” Her handler surveiller om at følge med i eller holde øje med skranken, ikke blot om at se på den én gang. Samlet bliver Quel guichet til “hvilken skranke”, dois-je til “skal jeg”, og surveiller til “holde øje med”. Derfor betyder hele spørgsmålet: “Hvilken skranke skal jeg holde øje med?”

6. L'écran montrera le bon guichet.

   Skærmen vil vise den rigtige skranke.

   L'écran

   skærmen

   montrera

   vil vise

   bon

   rigtig

   guichet

   skranke

   Uddybende forklaring

   L'écran betyder her “skærmen”. écran er et hankønsord; i bestemt ental står det med l', fordi écran begynder med en vokallyd: l'écran. Eksempel: L'écran est allumé. — “Skærmen er tændt.” montrera betyder “vil vise”. Det er futur simple af verbet montrer (“at vise”) i tredje person ental: montrer → il/elle montrera. Futurformen placerer handlingen efter taletidspunktet. Eksempel: Le panneau montrera la direction. — “Skiltet vil vise retningen.” bon betyder i denne sammenhæng “rigtig” eller “korrekt”. Adjektivet står foran guichet og bøjes her i hankøn ental: bon. Den tilsvarende hunkønsform er bonne, som i une bonne réponse — “et rigtigt svar”. Her er bon ikke selve navnet på skranken, men beskriver, hvilken skranke der menes. guichet betyder “skranke” eller “betjeningsluge” og er et hankønsord. I le guichet står det i bestemt ental. Eksempel: Je cherche le guichet. — “Jeg leder efter skranken.” Samlet består sætningen af subjektet L'écran, futurformen montrera og objektet le bon guichet: “Skærmen vil vise den rigtige skranke.” le bon guichet betyder altså den bestemte skranke, som er den korrekte i situationen.

7. Alors, je garderai le ticket dans ma main.

   Så vil jeg holde billetten i hånden.

   Alors

   Så

   je

   jeg

   garderai

   vil holde

   le

   den

   ticket

   billet

   dans

   i

   ma

   min

   main

   hånd

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et forbindende ord, der knytter udsagnet til det foregående. Det kan også betyde “dengang” eller “nå”, men betydningen her er “så”. je betyder “jeg”. Det er første persons entalspronomen og bruges som subjekt. Før en vokallyd forkortes det normalt til j’, som i j’arrive (“jeg ankommer”); her står den fulde form, fordi det følgende ord begynder med en konsonantlyd. garderai betyder her “vil holde”. Formen er futur simple af verbet garder (“at beholde”, “at holde”): je garderai = “jeg vil holde/beholde”. Endelsen -ai markerer her første person ental i futur simple. Sammenlign je garderais (“jeg ville holde”), som er conditionnel og udtrykker en betinget eller hypotetisk situation. le er den bestemte artikel i hankøn ental, her foran ticket. Den svarer i denne sammenhæng til “den”. Fransk har også la for bestemt ental i hunkøn og les i flertal; artiklen følger substantivets grammatiske køn og tal. ticket betyder “billet”. Det er et hankønsord i fransk, hvilket ses her gennem artiklen le: le ticket. Et tilsvarende eksempel er un ticket (“en billet”), hvor un er den ubestemte hankønsartikel. dans betyder “i” og angiver her, at noget befinder sig inde i et rum eller en afgrænset placering. Eksempel: Le livre est dans le sac. — “Bogen er i tasken.” ma betyder “min” foran et hunkønsord i ental. Det er den hunkønsform af det possessive adjektiv, der svarer til “min”; foran et hankønsord bruges normalt mon, og i flertal mes. Formen vælges efter det ejede substantiv, ikke efter ejeren. main betyder “hånd” og er et hunkønsord: la main. Derfor står possessivet som ma i ma main. Eksempel: J’ai mal à la main. — “Jeg har ondt i hånden.” Hele sætningen bygges sådan: Alors (“så”) + je garderai (“jeg vil holde”) + le ticket (“billetten”) + dans ma main (“i min hånd”). Den samlede betydning er: “Så vil jeg holde billetten i hånden.”

8. C'est plus facile quand ton tour arrive.

   Det gør det nemmere, når det bliver din tur.

   C'est

   det er

   plus facile

   nemmere

   quand

   når

   tour

   tur

   arrive

   kommer

   Uddybende forklaring

   C'est er en sammentrækning af ce og est (3. person ental af être, “at være”). Her fungerer det som “det er”. Eksempel: C'est simple. = “Det er enkelt.” plus facile betyder her “nemmere”. facile er grundformen “nem” eller “let”, og plus facile er komparativformen “nemmere”. Mønstret plus + adjektiv bruges til at sammenligne: C'est plus facile. = “Det er nemmere.” quand betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. Det forbinder den overordnede vurdering med det tidspunkt, hvor noget sker. tour er et hankønsord, der her betyder “tur” i betydningen en persons tur. Derfor står det med det hankønnede entalspossessiv ton: ton tour = “din tur”. Possessivet retter sig her efter tour, ikke efter den person, der ejer turen. Eksempel: C'est mon tour. = “Det er min tur.” arrive er 3. person ental i nutid af verbet arriver, “at ankomme” eller “at komme”. Her er subjektet ton tour, så betydningen er “din tur kommer/bliver”. Eksempel: Le train arrive. = “Toget kommer.” Hele sætningen bygges sådan op: C'est plus facile (“det er nemmere”) + quand ton tour arrive (“når det bliver din tur”). Den samlede betydning er: “Det gør det nemmere, når det bliver din tur.”