Excusez-moi
Excusez-moi betyder «undskyld mig» og bruges her til høfligt at få en anden persons opmærksomhed. I det faste udtryk bidrager «Excusez» med anmodningen om at undskylde, mens «moi» henviser til taleren. Udtrykket kan bruges, før man stiller et spørgsmål til en fremmed.
quel
Quel betyder her «hvilken» eller «hvad for en» i spørgsmålet om ventetiden. Det står foran temps i mønstret «quel est ...» for at spørge, hvad noget er. Det bruges, når man beder om at identificere eller specificere noget.
est
Est betyder «er» i spørgsmålet «quel est le temps d’attente estimé ?». Det er formen, der forbinder spørgsmålet med temps d’attente estimé. Mønstret «quel est ... ?» bruges til at spørge, hvad noget er.
le
Le betyder her «den» og står foran temps i «le temps d’attente». Det er den bestemte ledsager til det navneord, man spørger til. Det bruges foran et bestemt navneord i ental som i «le temps».
temps
Temps betyder her «tid» som en del af udtrykket «le temps d’attente», altså den tid man skal vente. Sammen med d’attente betegner det ventetid, ikke bare tid generelt. Udtrykket bruges, når man spørger eller taler om, hvor længe en ventetid varer.
d’attente
D’attente betyder her «ventetid» i «le temps d’attente estimé». Det præciserer, at temps handler om den tid, man venter. Sammen med «le temps» bruges det om ventetiden på et sted eller i en kø.
estimé
Estimé betyder «anslået» i «le temps d’attente estimé» og viser, at ventetiden kun er et skøn. Det beskriver temps d’attente og gør spørgsmålet til et spørgsmål om den forventede ventetid. Udtrykket kan bruges, når en tid eller mængde ikke er helt sikker.
Environ
Environ betyder «omkring» og angiver her, at ventetiden er cirka ti minutter. Det står foran «dix minutes» for at gøre tallet omtrentligt. Det bruges, når man giver et skøn over en tid eller mængde.
minutes
Minutes betyder «minutter» og angiver her længden på ventetiden i «Environ dix minutes». Sammen med et tal bruges det til at angive en varighed. Her giver det et konkret, men omtrentligt svar på spørgsmålet om ventetiden.
peut-être
Peut-être betyder «måske» og gør udsagnet om ventetiden usikkert. I det faste udtryk bidrager «peut» med «kan», og «être» med «være», men udtrykket skal forstås samlet som «måske». Det bruges til at markere, at taleren ikke kan vide noget med sikkerhed.
un
Un indgår her i mængdeudtrykket «un peu», som betyder «lidt». I denne sammenhæng hjælper «un» med at danne udtrykket for en lille mængde, mens peu angiver, at mængden er lille. Mønstret «un peu de ...» bruges foran det, der kun er en lille mængde af.
peu
Peu betyder «lidt» i «un peu plus longtemps» og angiver en lille ekstra mængde. Sammen med «un» og «plus longtemps» betyder det, at ventetiden måske bliver lidt længere. Det bruges til at nedtone en ekstra mængde eller varighed.
plus
Plus betyder her «mere» og indgår i «plus longtemps» for at vise en længere varighed end først nævnt. Det ændrer sammen med longtemps betydningen til «længere». Mønstret «plus ...» bruges, når noget sammenlignes med en tidligere eller forventet mængde.
longtemps
Longtemps handler her om, hvor længe ventetiden varer, og indgår i «plus longtemps», altså «længere». Sammen med plus beskriver det en forlængelse af ventetiden. Det bruges til at tale om varighed.
J’ai
J’ai betyder «jeg har» i «J’ai un autre rendez-vous après». Det er formen med je af avoir og bruges her til at sige, at taleren har en anden aftale. Mønstret «J’ai + navneord» bruges til at fortælle, at man har eller skal noget.
autre
Autre betyder «anden» i «un autre rendez-vous» og viser, at aftalen er en ekstra aftale ud over den aktuelle situation. Det står foran rendez-vous og beskriver denne aftale. Det bruges, når man henviser til en anden person, ting eller aftale.
rendez-vous
Rendez-vous betyder «aftale» i «un autre rendez-vous». I det faste udtryk bidrager «rendez» med idéen om at mødes, og «vous» henviser til den eller de personer, man mødes med; tilsammen betegner rendez-vous en aftale. Det bruges om en planlagt aftale, ofte på et bestemt tidspunkt.
après
Après betyder «efter» og står her alene i «J’ai un autre rendez-vous après», hvor det betyder efter dette. Det bruges også i tidsudtrykket «après le déjeuner», altså efter frokosten. Det markerer, at noget sker senere end en anden begivenhed.
Si
Si betyder «hvis» og indleder betingelsen «Si c’est trop tard». Det viser, at muligheden for at komme tilbage afhænger af, om tidspunktet er for sent. Mønstret «Si + sætning» bruges til at opstille en betingelse.
c’est
C’est betyder «det er» i «Si c’est trop tard». Formen samler ce og est og beskriver her, om tidspunktet er for sent. Mønstret «c’est + beskrivelse» bruges til at sige, hvordan noget er.
trop
Trop betyder «for» i «trop tard» og viser, at tidspunktet overskrider det, der passer. Det lægger betydningen af overdreven grad til tard. Udtrykket «trop tard» bruges, når noget sker senere, end det er muligt eller hensigtsmæssigt.
tard
Tard betyder «sent» i «trop tard», altså at tidspunktet er for sent. Sammen med trop beskriver det, at ventetiden ikke passer med den anden aftale. Det bruges til at tale om et tidspunkt, der ligger sent.
vous
Vous betyder her «De» eller «I» og henviser til den person, der bliver tiltalt i «vous pouvez revenir» og «Vous devriez prendre». Formen kan bruges høfligt til én person eller til flere personer. Den står som subjekt foran verbet i «vous pouvez» og «Vous devriez».
pouvez
Pouvez betyder «kan» i «vous pouvez revenir» og giver tilladelse eller mulighed for at komme tilbage. Det er formen, der bruges sammen med vous og efterfølges her af infinitiven revenir. Mønstret «vous pouvez + infinitiv» bruges til at sige, hvad den tiltalte kan gøre.
revenir
Revenir betyder «komme tilbage» i «vous pouvez revenir après le déjeuner». Det står efter pouvez og beskriver den mulige handling efter frokosten. Mønstret «pouvoir + revenir» bruges, når man taler om muligheden for at vende tilbage.
déjeuner
Déjeuner betyder her «frokost» i tidsudtrykket «après le déjeuner». Fordi det står efter le, betegner det måltidet, som kommer før tilbagekomsten. Udtrykket bruges til at angive, at noget sker efter frokosten.
Est-ce que
Est-ce que indleder her et direkte spørgsmål: «Est-ce que je garderais ma place ... ?». «Est-ce» danner spørgsmålsrammen, og «que» leder den sætning ind, som der spørges til; sammen gør de udsagnet til et spørgsmål. Udtrykket bruges til at stille et klart spørgsmål uden at ændre ordstillingen i resten af sætningen.
je
Je betyder «jeg» og viser, at taleren selv er den, der eventuelt beholder pladsen eller kommer tilbage. Det står foran verbet i «je garderais», «je revenais», «je vais» og «je suis». Mønstret «je + verb» bruges til at fortælle om talerens handling eller situation.
garderais
Garderais betyder «ville beholde» i spørgsmålet «je garderais ma place». Formen udtrykker en tænkt mulighed, som afhænger af betingelsen «si je revenais plus tard». Mønstret «je garderais ... si ...» bruges til at spørge, hvad der ville ske under en bestemt betingelse.
ma
Ma betyder «min» i «ma place» og viser, at pladsen tilhører taleren. Det står direkte foran place som dennes ledsager. Mønstret «ma + navneord» bruges, når taleren angiver ejerskab til en ting eller plads.
place
Place betyder her «plads» som den plads, taleren allerede har i køen. I «garderais ma place» handler det om at beholde sin position, hvis man går og kommer tilbage. Udtrykket bruges i situationer, hvor en person har en bestemt plads eller position.
revenais
Revenais betyder «kom tilbage» i betingelsen «si je revenais plus tard». Formen beskriver den tænkte tilbagekomst, som spørgsmålet om pladsen afhænger af. Mønstret «si je revenais ...» bruges til at tale om en mulig tilbagekomst under en betingelse.
devriez
Dev riez betyder her «ville skulle» eller «burde» i «Vous devriez prendre un nouveau ticket». Det giver en høflig besked om, hvad personen har behov for at gøre, hvis han eller hun kommer tilbage. Mønstret «vous devriez + infinitiv» bruges til at give råd eller angive en nødvendig handling.
prendre
Prendre betyder «tage» i «prendre un nouveau ticket». Det står efter devriez og beskriver den handling, personen skal udføre efter frokosten. Mønstret «prendre + navneord» bruges, når man tager eller henter en bestemt ting.
nouveau
Nouveau betyder «ny» i «un nouveau ticket» og viser, at billetten ikke er den samme som den tidligere. Det står foran ticket og beskriver billetten. Det bruges til at betegne noget, der skal bruges eller anskaffes på ny.
ticket
Ticket betyder «billet» i «un nouveau ticket». Her er det den billet, personen skal tage for at få en ny plads i venteordningen. Udtrykket «prendre un ticket» bruges, når man tager en billet på et offentligt sted.
Alors
Alors betyder «så» eller «nå» og markerer her talerens beslutning efter den foregående information. I «Alors, je vais attendre ...» leder det videre til konklusionen, at personen bliver og venter. Det bruges ofte i begyndelsen af et svar, når man drager en konsekvens eller træffer en beslutning.
vais
Vais betyder her «vil» i «je vais attendre» og udtrykker, hvad taleren har besluttet at gøre nu. Det er formen af aller sammen med je i en konstruktion for en nær eller planlagt handling. Mønstret «je vais + infinitiv» bruges til at fortælle, hvad man vil gøre.
attendre
Attendre betyder «vente» i «je vais attendre pour l’instant». Det står efter vais og beskriver den handling, taleren beslutter at fortsætte med. Mønstret «aller + attendre» bruges til at udtrykke, at man vil vente.
pour
Pour betyder her «for» som en del af det faste tidsudtryk «pour l’instant», der betyder «indtil videre» eller «for nu». Det forbinder handlingen med den nuværende, begrænsede periode. Udtrykket bruges, når en beslutning kun gælder foreløbig.
l’instant
L’instant betyder «øjeblikket» i «pour l’instant». Sammen med pour betyder hele udtrykket «indtil videre», ikke blot et enkelt øjeblik. Apostroffen i l’ viser den forkortede form foran vokalen i instant.
puisque
Puisque betyder «eftersom» eller «siden» og indleder grunden i «puisque je suis déjà là». Det præsenterer grunden som noget, der allerede er kendt eller tydeligt i situationen. Mønstret «puisque + sætning» bruges til at begrunde en beslutning eller handling.
suis
Suis betyder «er» i «je suis déjà là» og beskriver, hvor taleren befinder sig. Det er formen af être sammen med je. Mønstret «je suis + sted» bruges til at sige, hvor man er.
déjà
Déjà betyder «allerede» i «je suis déjà là» og viser, at taleren befinder sig der nu fra før beslutningen om at vente. Det fremhæver, at situationen allerede er etableret. Det bruges til at vise, at noget er sket eller gælder på det aktuelle tidspunkt.
là
Là betyder her «her» i «je suis déjà là» og peger på det sted, hvor samtalen foregår. Sammen med «je suis» beskriver det talerens aktuelle placering. Det bruges til at pege på et sted, som er relevant i situationen.
Surveillez
Surveillez betyder «hold øje med» i anmodningen «Surveillez l’écran». Formen henvender sig høfligt til én person eller til flere personer og beder dem følge med på skærmen. Mønstret «Surveillez + genstand» bruges til at bede nogen holde øje med noget.
l’écran
L’écran betyder «skærmen» og er det, der skal holdes øje med i «Surveillez l’écran». Apostroffen i l’ viser den forkortede form af den bestemte artikel foran écran. Udtrykket bruges, når man beder nogen følge information, der vises på en skærm.
s’il vous plaît
S’il vous plaît betyder «venligst» og gør «Surveillez l’écran» til en høflig anmodning. «S’il» er den første del af udtrykket, «vous» henviser til den tiltalte, og «plaît» er den del, der bogstaveligt knytter sig til idéen om at behage; betydningen skal forstås samlet. Udtrykket bruges til at gøre en besked eller anmodning høfligere.