Tjek af rejsedokumenter | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Tu peux m'aider à vérifier les documents de voyage avant de partir ?

   Kan du hjælpe mig med at tjekke rejsedokumenterne, før vi tager af sted?

   Tu peux

   du kan

   m'aider

   hjælpe mig

   vérifier

   tjekke

   documents

   dokumenter

   voyage

   rejse

   avant de partir

   før afrejsen

   Uddybende forklaring

   Tu peux betyder her “kan du”. peux er 2. person ental i nutid af pouvoir (at kunne): je peux, tu peux, il/elle peut, nous pouvons. Konstruktionen tu peux + infinitiv spørger ofte om mulighed eller om hjælp, som i Tu peux attendre ? — “Kan du vente?” m'aider betyder “hjælpe mig”. Det er me + infinitiven aider; foran en vokallyd bliver me til m'. Efter pouvoir står verbet i infinitiv: Tu peux m'aider — “Du kan hjælpe mig”. vérifier betyder “tjekke” eller “kontrollere”. Det er en infinitiv, og her følger den konstruktionen aider quelqu'un à + infinitiv: m'aider à vérifier — “hjælpe mig med at tjekke”. I denne konstruktion viser à forbindelsen til den handling, hjælpen gælder. documents betyder “dokumenter”. Det er flertal af document; flertallet markeres her med -s, selv om s normalt ikke udtales. I les documents er les den bestemte flertalsartikel. Den følgende del de voyage præciserer, hvilke dokumenter der menes. voyage betyder “rejse”. I documents de voyage fungerer de voyage som en bestemmelse: “rejsedokumenter” eller “dokumenter til en rejse”. voyage er ental; flertallet er voyages. avant de partir betyder “før afrejsen” eller, i den faste oversættelses betydning, “før vi tager af sted”. avant de efterfølges af en infinitiv, her partir (“tage af sted”): avant de partir. Fransk udtrykker ikke et særskilt pronomen for den handlende i denne infinitivkonstruktion; den konkrete læsning her er den, som den faste oversættelse angiver. Samlet bygges sætningen sådan op: Tu peux + m'aider spørger, om modtageren kan hjælpe taleren; à vérifier les documents de voyage angiver, at hjælpen består i at tjekke rejsedokumenterne; og avant de partir placerer handlingen før afrejsen. Hele betydningen er derfor: “Kan du hjælpe mig med at tjekke rejsedokumenterne, før vi tager af sted?”

2. Commençons par ton passeport et ta carte d'embarquement.

   Lad os begynde med dit pas og dit boardingkort.

   Commençons

   lad os begynde

   par

   med

   ton

   dit

   passeport

   pas

   ta

   dit

   carte d'embarquement

   boardingkort

   Uddybende forklaring

   Commençons betyder her “lad os begynde”. Det er 1. person flertal af commencer i imperativ: taleren foreslår en handling, som taleren og mindst én anden skal udføre. Samme form bruges også som nutidsform i andre sammenhænge, men her er den en opfordring. Eksempel: Commençons par le premier exercice. — “Lad os begynde med den første øvelse.” par betyder her “med” i mønstret commencer par + substantiv: det angiver det første punkt eller den første handling. Eksempel: Commence par ton nom. — “Begynd med dit navn.” Her er commence ental imperativ til én person, mens commençons i den faste sætning henvender sig til en gruppe, der inkluderer taleren. ton betyder “din/dit” foran passeport. Det er den maskuline entalsform af det possessive adjektiv; formen følger det ejede substantiv, ikke nødvendigvis ejeren. ton bruges også foran et feminint entalsord, der begynder med vokallyd, for eksempel ton amie — “din veninde”, for at undgå en vanskelig lydkombination. Her står det foran det maskuline substantiv passeport. passeport betyder “pas”. Det er et maskulint substantiv: un passeport, le passeport. Eksempel: J'ai mon passeport. — “Jeg har mit pas.” I den faste sætning er passeport det første dokument, som forslaget gælder. ta betyder også “din/dit”, men er den feminine entalsform af det possessive adjektiv. Den bruges foran et feminint entalsord, som i ta carte — “dit kort”. I den faste sætning viser ta derfor, at det efterfølgende substantiv carte er feminint; det siger ikke noget om ejerens køn. carte d'embarquement betyder “boardingkort”. carte er et feminint substantiv, og d'embarquement præciserer, hvilken slags kort der er tale om. Apostroffen i d' er en fast sammentrækning af de foran en vokallyd. Eksempel: Voici ma carte d'embarquement. — “Her er mit boardingkort.” Samlet følger sætningen mønstret Commençons par + [første punkt] + et + [andet punkt]: “Lad os begynde med dit pas og dit boardingkort.” ton knytter det første dokument til den tiltalte, og ta gør det samme for det andet, mens deres forskellige former skyldes substantivernes grammatiske køn: passeport er maskulint, og carte er feminint. I denne sammenhæng er formuleringen en naturlig, direkte opfordring til at tage de to rejsedokumenter først.

3. Mon passeport est dans la poche intérieure.

   Mit pas er i den indvendige lomme.

   Mon

   mit

   passeport

   pas

   est

   er

   dans

   i

   poche

   lomme

   intérieure

   indvendig

   Uddybende forklaring

   Mon betyder her “mit” og er et possessivt ord, der står foran et entalsnavneord. Det svarer til ma foran et hunkønsord i ental og mes foran flertal. I mon passeport er mon valgt, fordi passeport er hankøn ental; det udtrykker ejerskab, ikke et antal. passeport betyder “pas”. Det er et hankønsord: un passeport, le passeport. Flertalsformen er passeports. Eksempel: J’ai mon passeport. — “Jeg har mit pas.” est er en form af être, “at være”. Formen est bruges med tredje person ental, som i “passet er”. Andre nyttige former er je suis — “jeg er” og tu es — “du er”. Her fungerer est som forbindelsen mellem passet og det sted, hvor det befinder sig. dans betyder “i” eller “inde i” og angiver her placering inden for noget. Mønstret être dans + sted kan genbruges, for eksempel: Le billet est dans le sac. — “Billetten er i tasken.” poche betyder “lomme”. Det er et hunkønsord: une poche, la poche. Flertalsformen er poches. I denne sætning er det lommen, som angiver det sted, passet befinder sig i. intérieure betyder “indvendig” her og beskriver poche. Formen er hunkøn ental, fordi adjektivet skal passe med det hunkønsord poche. Grundformen er intérieur; den hunkønnede form er intérieure, og flertal kan være intérieurs eller intérieures afhængigt af det ord, adjektivet beskriver. Eksempel: une porte intérieure — “en indvendig dør.” Samlet bygges sætningen sådan op: Mon passeport — “mit pas” — er subjektet, est — “er” — angiver dets placering, og dans la poche intérieure — “i den indvendige lomme” — angiver, hvor det er. Hele betydningen er derfor: “Mit pas er i den indvendige lomme.”

4. Tu as aussi confirmé la réservation de l'hôtel ?

   Har du også bekræftet hotelreservationen?

   Tu as

   har du

   aussi

   også

   confirmé

   bekræftet

   réservation

   reservation

   hôtel

   hotel

   Uddybende forklaring

   Tu as er 2. person ental af avoir (»at have«): tu as = »du har«. Her fungerer det sammen med confirmé som hjælpeverbum i passé composé, altså en afsluttet handling. I et spørgsmål kan fransk bruge samme ordstilling og lade intonationen samt spørgsmålstegnet markere spørgsmålet; der står ikke inversion som i As-tu ... ?. aussi betyder »også«. Det føjer denne handling til noget andet, der allerede er relevant, uden selv at angive hvad det andet er. confirmé betyder her »bekræftet«. Grundformen er confirmer; det regelmæssige perfektum participium dannes som confirmé. Sammenlign: Je confirme la réservation. — »Jeg bekræfter reservationen.« I den faste sætning er confirmé den afsluttede handling efter hjælpeverbet as. réservation betyder »reservation«. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i andre sammenhænge på artiklen: une réservation — »en reservation«. Her står det efter la, fordi der er tale om en bestemt reservation. Formen ændres ikke her på grund af, hvem der har foretaget handlingen. hôtel betyder »hotel«. I de l'hôtel betyder de »af/til« i forbindelsen »hotellets reservation« eller naturligt på dansk »hotelreservationen«. l' er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med vokallyd: le hôtel bliver ikke brugt; formen er l'hôtel. Apostroffen markerer elisionen, og hôtel er stadig et substantiv. Samlet er strukturen Tu as aussi confirmé la réservation de l'hôtel ?: Tu as angiver »har du«, aussi tilføjer »også«, og confirmé angiver den afsluttede handling »bekræftet«. la réservation de l'hôtel er den bestemte hotelreservation. Hele spørgsmålet betyder derfor: »Har du også bekræftet hotelreservationen?«

5. L'e-mail de confirmation est enregistré sur mon téléphone.

   Bekræftelsesmailen er gemt på min telefon.

   L'e-mail

   e-mailen

   confirmation

   bekræftelse

   est enregistré

   er gemt

   sur

   på

   téléphone

   telefon

   Uddybende forklaring

   L'e-mail er et maskulint fransk substantiv og betyder her “e-mailen”. Formen l' er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med vokallyd; den erstatter le. Eksempel: L'e-mail est court. – “E-mailen er kort.” confirmation betyder “bekræftelse”. I l'e-mail de confirmation forbinder de to substantiver: det er en e-mail om eller til bekræftelse, altså “bekræftelsesmailen”. Eksempel: un message de confirmation – “en bekræftelsesbesked”. est enregistré betyder her “er gemt/registreret”. est er 3. person ental af être (“at være”), og enregistré er perfektum participium af verbet enregistrer (“at gemme, registrere”). Konstruktionen être + perfektum participium er en passiv konstruktion: e-mailen fremstilles som det, der er blevet gemt. enregistré står i maskulinum ental, så det passer til e-mail; i femininum ental ville man skrive enregistrée, fx La copie est enregistrée. – “Kopien er gemt.” sur betyder “på” og angiver her placeringen på en enhed eller overflade. Eksempel: Le fichier est sur l'ordinateur. – “Filen er på computeren.” téléphone betyder “telefon”. Det er et maskulint substantiv: un téléphone. I mon téléphone betyder mon “min” og står i maskulinum ental, fordi det tilhørende substantiv er maskulint. Eksempel: mon téléphone est chargé – “min telefon er opladet.” Samlet er strukturen L'e-mail de confirmation + est enregistré + sur mon téléphone: “Bekræftelsesmailen er gemt på min telefon.” Sætningen beskriver, hvor e-mailen befinder sig, uden at angive, hvem der gemte den.

6. Tu as une copie imprimée si ton téléphone n'a plus de batterie ?

   Har du en printet kopi, hvis din telefon løber tør for strøm?

   Tu as

   du har

   copie

   kopi

   imprimée

   printet

   si

   hvis

   téléphone

   telefon

   n'a plus

   har ikke længere

   batterie

   batteri

   Uddybende forklaring

   Tu as betyder her “du har”. as er nutidsformen af avoir for tu; formerne er j’ai, tu as, il/elle a. I et spørgsmål kan fransk bruge samme ordstilling som i en erklæring og markere spørgsmålet med tonefald eller spørgsmålstegn. Eksempel: Tu as un stylo ? — “Har du en kuglepen?” copie betyder “kopi”. Det er et navneord i hunkøn: une copie. Det er nyttigt at lære artiklen sammen med navneordet, fordi den også styrer formen på tillægsordet. Eksempel: une copie numérique — “en digital kopi.” imprimée betyder “printet” eller “udskrevet” her og beskriver copie. Grundformen er imprimé; den observerede form har -e, fordi tillægsordet står til et hunkønsord i ental: une copie imprimée. Ved hankøn i ental er formen un document imprimé. Eksempel: J’ai une photo imprimée. — “Jeg har et printet foto.” si indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Mønstret er si + en betingelse, efterfulgt af det, der gælder under denne betingelse. Eksempel: Si tu as le temps, viens. — “Hvis du har tid, så kom.” ton téléphone betyder “din telefon”. téléphone er et hankønsord, og ton er den tilsvarende form af det possessive ord foran et hankønsord i ental. I denne sætning identificerer formuleringen telefonen som den, der tilhører den person, der tiltales. n'a plus er den franske form for “har ikke længere” i denne sammenhæng. Det består af nægtelsen ne ... plus omkring verbet a; ne bliver til n' foran en vokal. a er nutidsformen af avoir i tredje person ental, blandt andet sammen med il, elle eller et entalssubjekt som ton téléphone. Det er altså person og tal — ikke grammatisk køn alene — der bestemmer denne verbumsform. Eksempel: Mon téléphone n’a plus de réseau. — “Min telefon har ikke længere signal.” batterie betyder “batteri”. Udtrykket avoir de la batterie bruges om at have batteristrøm, mens ne plus avoir de batterie betyder ikke længere at have batteri/strøm tilbage. Eksempel: Je n’ai plus de batterie. — “Jeg har ikke mere strøm på batteriet.” Hele spørgsmålet samler delene sådan: Tu as une copie imprimée spørger, om den tiltalte har en udskrevet kopi, og si ton téléphone n'a plus de batterie angiver betingelsen “hvis din telefon ikke længere har strøm”. Den samlede betydning er derfor: “Har du en printet kopi, hvis din telefon løber tør for strøm?”

7. J'en ai imprimé une et je l'ai mise dans le dossier.

   Jeg printede en og lagde den i mappen.

   J'en

   jeg ... en

   une

   én/en kopi

   imprimé

   printet

   l'

   den

   mise

   lagt

   dans

   i

   dossier

   mappe

   Uddybende forklaring

   J'en samler subjektet je (“jeg”) med pronomenet en. Her henviser en til en kopi, som konteksten gør relevant; konstruktionen betyder derfor “jeg ... en”. En står ofte for “af det/af dem” eller en tidligere nævnt mængde, men i denne sætning bruges det sammen med une om én kopi. Une er her ikke en artikel, men et selvstændigt ubestemt pronomen i femininum ental. Det står for “én” eller “en kopi”, hvor navneordet er udeladt, fordi det allerede er forståeligt. Maskulinumsformen er un. Artiklen une bruges derimod foran et navneord, som i une copie (“en kopi”). Imprimé kommer fra verbet imprimer (“at printe/udskrive”). Formen er perfektum participium og indgår her i passé composé: j'ai imprimé = “jeg printede/har printet”. Med avoir får participiet her ikke kongruens med une, som står efter participiet; formen er derfor imprimé. L' er den eliderede form af det direkte objektpronomen la eller le foran en vokallyd. Her er det la, fordi det henviser til den feminine kopi: “den”. Elision ændrer stavningen, men ikke pronomenets grammatiske rolle. Mise kommer fra mettre (“at lægge/sætte”). I je l'ai mise er det passé composé med avoir, og det direkte objekt står foran participiet som l' = la. Derfor har participiet femininum ental: mise. Sammenlign je l'ai mis med et maskulint objekt. Dans er præpositionen “i” og angiver placering. Dossier betyder “mappe” eller “sagsmappe”; her er det målet for placeringen. Efter dans bruges en navneordsgruppe: dans le dossier = “i mappen”. Hele opbygningen er J'en ai imprimé une + et + je l'ai mise dans le dossier: “Jeg printede en og lagde den i mappen.” Første del siger, at taleren printede én kopi. I anden del genoptages den samme kopi med objektpronomenet l', og mise viser dens feminine grammatiske form.

8. Alors, nous avons tout ce qu'il nous faut.

   Så har vi alt, hvad vi har brug for.

   Alors

   så

   nous avons

   vi har

   tout

   alt

   ce qu'il nous faut

   det, vi har brug for

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et forbindende ord, der knytter udsagnet til det foregående. Det kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, men her er den relevante betydning den, som den faste oversættelse angiver. nous avons består af subjektet nous (“vi”) og verbet avons, som er nutidsformen af avoir (“at have”) i første person flertal. Det er altså avoir, ikke nous, der bærer bøjningen: j’ai, tu as, il/elle a, nous avons. Eksempel: Nous avons une solution. — “Vi har en løsning.” tout betyder her “alt” og står som et selvstændigt pronomen, der sammenfatter det, der er nødvendigt. Det skal ikke forstås som et bestemt antal; det angiver helheden. Som sammenligning kan tous i andre konstruktioner være en flertalsform, men den form står ikke i den faste sætning. ce qu’il nous faut er en fast og meget nyttig konstruktion med betydningen “det, vi har brug for”. ce que kan indlede “det, som/hvad”, mens il faut er en upersonlig konstruktion af falloir, som her udtrykker nødvendighed. nous er den indirekte deltager, altså den eller dem, som noget er nødvendigt for; det svarer her til “os” i den franske grammatik, selv om den danske oversættelse naturligt siger “vi har brug for”. Eksempel: C’est ce qu’il nous faut. — “Det er det, vi har brug for.” Sætningen samles sådan: Alors giver forbindelsen “så”, nous avons siger “vi har”, tout angiver helheden, og ce qu’il nous faut specificerer denne helhed som “det, vi har brug for”. Den samlede betydning er derfor: “Så har vi alt, hvad vi har brug for.”