Tjek en e-mail før afsendelse | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Peux-tu vérifier cet e-mail avant que je l'envoie ?

   Kan du tjekke denne e-mail, før jeg sender den?

   Peux-tu

   kan du

   vérifier

   tjekke

   cet

   denne

   e-mail

   e-mail

   avant que

   før

   je

   jeg

   l'envoie

   sender den

   Uddybende forklaring

   Peux-tu er et spørgsmål med verbet pouvoir (at kunne) i 2. person ental: tu peux bliver til peux-tu ved inversion. Her betyder det “kan du”, og den følgende infinitiv forklarer, hvad personen bliver bedt om at kunne gøre. Sammenlign Tu peux vérifier ? og det mere direkte spørgsmål Peux-tu vérifier ?. vérifier er infinitivformen “at tjekke/ kontrollere”. Efter pouvoir står handlingen i infinitiv: peux-tu vérifier = “kan du tjekke”. Andre former er for eksempel je vérifie = “jeg tjekker” og j’ai vérifié = “jeg har tjekket”. cet er en form af demonstrativet ce, der betyder “denne/dette”. Formen bruges foran et hankønsord i ental, når ordet begynder med vokallyd, som i cet e-mail. Ved hankønsord med konsonantlyd bruges normalt ce; foran hunkønsord bruges cette. e-mail er et substantiv for en elektronisk besked. I denne sætning er det det, der skal tjekkes. Et genbrugeligt mønster er cet + hankønsord i ental med vokallyd, for eksempel cet hôtel = “dette hotel”. avant que betyder “før” og indleder en ledsætning. På fransk følges avant que normalt af subjonctif, fordi handlingen ligger som noget, der endnu ikke er realiseret på det relevante tidspunkt. Derfor kommer je l’envoie her i subjonctif. je er 1. person ental, “jeg”. Det er subjektet i ledsætningen og den person, der udfører den efterfølgende handling. l’envoie består af objektspronomenet l’ og verbet envoie. l’ er den forkortede form af le eller la foran en vokallyd; her betyder det “den/det” og henviser til den e-mail, som allerede er nævnt. envoie er en form af envoyer (“at sende”); efter je er den almindelige nutidsform j’envoie, mens den samme stavemåde også bruges her i subjonctif efter avant que. Apostroffen viser, at l’ står direkte foran verbet. Hele spørgsmålet bygges således op: Peux-tu vérifier (“kan du tjekke”) + cet e-mail (“denne e-mail”) + avant que je l’envoie (“før jeg sender den”). Den samlede betydning er: “Kan du tjekke denne e-mail, før jeg sender den?”

2. Je peux le vérifier. Que dois-je vérifier en premier ?

   Jeg kan godt tjekke den. Hvad skal jeg tjekke først?

   Je peux

   jeg kan

   vérifier

   tjekke; kontrollere

   Que dois-je

   hvad skal jeg

   en premier

   først

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan” og er nutidsformen af pouvoir (“at kunne”). Formen peux bruges med je; med tu hedder det også peux, mens il/elle har peut. Efter pouvoir står normalt et verbum i infinitiv: Je peux vérifier = “Jeg kan tjekke”. vérifier betyder her “at tjekke” eller “at kontrollere”. Det er infinitiven, som følger efter peux. Den samme infinitiv kan bruges efter andre hjælpeverber: Je dois vérifier = “Jeg skal tjekke”. Que dois-je indleder spørgsmålet “Hvad skal jeg ...?”. dois er nutidsformen af devoir (“at skulle”) med je. I et direkte spørgsmål står que først, og pronomenet kommer efter verbet i inversionen: Que dois-je vérifier ? Her spørger que til det, der skal tjekkes. en premier betyder “først” eller “som det første”. Det er et adverbialt udtryk, der angiver rækkefølgen. Et nært beslægtet udtryk er en dernier = “til sidst”, men det har modsat betydning. I Je peux le vérifier kombineres Je peux med infinitiven vérifier; le er objektpronomenet “den” og henviser i denne sammenhæng til e-mailen. Sætningen betyder derfor “Jeg kan godt tjekke den.” I Que dois-je vérifier en premier ? spørger taleren, hvad der skal tjekkes først: “Hvad skal jeg tjekke først?” Samlet udtrykker de to sætninger først mulighed eller evne til at udføre handlingen og derefter et spørgsmål om handlingens første punkt.

3. Commence par l'objet, s'il te plaît.

   Start med emnelinjen, tak.

   Commence

   begynd

   par

   med

   l'objet

   emnelinjen

   s'il te plaît

   tak

   Uddybende forklaring

   Commence betyder her “begynd”. Det er bydeform af commencer (“at begynde”) til én person, som tiltales med tu: Commence ! = “Begynd!”. Den samme form bruges ikke til vous; dér hedder bydeformen Commencez !. par angiver, hvad man begynder med: commencer par + noget = “begynde med + noget”. Eksempel: Commence par le titre. = “Begynd med titlen.” Her danner par mønsteret sammen med Commence. l'objet betyder i denne sammenhæng “emnelinjen”. Formen l' er den bestemte artikel le foran et ord, der begynder med en vokallyd; apostroffen viser elisionen. objet kan i andre sammenhænge betyde “genstand” eller “objekt”, men den faste oversættelse og den nærliggende kontekst viser her betydningen “emnelinje”. Mønstret le sujet de + noget bruges derimod om emnet for noget, som i le sujet de la réunion = “mødets emne”. s'il te plaît er en fast høflig tilføjelse, bogstaveligt bygget op omkring “hvis det behager dig”, men den naturlige betydning her er “tak” eller “venligst”. te hører til den uformelle tiltale med tu; ved formel eller flertallig tiltale bruges s'il vous plaît. Samlet følger sætningen mønstret Commence par + [det første, der skal behandles] + s'il te plaît: “Start med emnelinjen, tak.” Imperativen angiver anmodningen, par l'objet angiver det første trin, og den sidste faste vending gør anmodningen høflig.

4. L'objet est clair, mais ce serait utile d'indiquer le sujet de la réunion.

   Emnelinjen er tydelig, men det ville være en hjælp at skrive, hvad mødet handler om.

   L'objet

   emnelinjen

   clair

   tydelig

   ce serait utile

   det ville være nyttigt

   d'indiquer

   at angive

   sujet

   emne

   réunion

   møde

   Uddybende forklaring

   L'objet betyder her emnelinjen eller emnet i dokumentet. objet er et hankønsord i ental; den bestemte artikel er le, som bliver til l' foran en vokal. I konteksten bekræfter den foregående sætning, at dette er emnelinjen. Et nyttigt mønster er l'objet de ... for “...s emne/subject”. clair betyder “tydelig” her. Adjektivet står i hankøn ental, fordi det beskriver objet: clair (hankøn ental), claire (hunkøn ental). Det er altså adjektivet clair, ikke substantivet, der bærer denne form. ce serait utile er en fast og genanvendelig måde at sige “det ville være nyttigt/en hjælp”. serait er konditionalis af être (“at være”): est = “er”, serait = “ville være”. Her gør konditionalis formuleringen mindre direkte og præsenterer den følgende handling som noget, der ville være nyttigt. ce fungerer som et upersonligt “det” og peger på handlingen efterfølgende, ikke på en bestemt person. d'indiquer betyder “at angive” eller “at specificere”. Det er infinitiven indiquer; de står som d' foran vokalen i indiquer. Mønstret ce serait utile de + infinitiv kan genbruges, for eksempel: Ce serait utile de vérifier le fichier. — “Det ville være nyttigt at kontrollere filen.” le sujet betyder “emnet” eller “det, som noget handler om”. sujet er et hankønsord i ental og har her den bestemte artikel le. I denne sætning er det mødeemnet, ikke nødvendigvis et grammatisk subjekt, der menes. sujet kan derfor bruges i mønstret le sujet de ...: Le sujet du cours est clair. — “Kursets emne er tydeligt.” réunion betyder “møde”. Det er et hunkønsord i ental, hvilket ses i la réunion i udtrykket de la réunion. de forbinder her sujet med det, emnet vedrører: le sujet de la réunion = “mødets emne”. Samlet består ytringen af L'objet est clair (“Emnelinjen er tydelig”), efterfulgt af kontrasten mais (“men”). Derefter kommer forslaget ce serait utile d'indiquer le sujet de la réunion: “det ville være en hjælp at angive, hvad mødet handler om.” Hele ytringen betyder derfor: “Emnelinjen er tydelig, men det ville være en hjælp at skrive, hvad mødet handler om.”

5. Est-ce que le bon fichier est joint ?

   Er den rigtige fil vedhæftet?

   Est-ce que

   spørgsmålskonstruktion

   bon

   rigtig

   fichier

   fil

   joint

   vedhæftet

   Uddybende forklaring

   Est-ce que er en almindelig fransk konstruktion, der gør en hel sætning til et ja/nej-spørgsmål. Den ændrer ikke betydningen af de øvrige led og kræver ikke inversion. Mønsteret er Est-ce que + sætning? Eksempel: Est-ce que le document est prêt ? – Er dokumentet klar? bon betyder her “rigtig” i betydningen den korrekte eller ønskede. Det er et tillægsord, og formen skal passe til fichier: maskulinum ental giver bon. Grundformen er bon; foran et maskulint substantiv i flertal står bons, mens femininum ental har bonne og femininum flertal bonnes. Eksempel: la bonne adresse – den rigtige adresse. fichier er et maskulint substantiv, der betyder “fil”. Den bestemte artikel le viser her, at der henvises til en bestemt fil, mens un fichier betyder “en fil”. Flertal er les fichiers – filerne. joint betyder her “vedhæftet”. Formen kommer fra verbet joindre – at vedhæfte eller føje til – og fungerer her som perfektum participium i en tilstandskonstruktion: est joint svarer til “er vedhæftet”. joint står i maskulinum ental, fordi det beskriver fichier; med et feminint substantiv bruges jointe, som i la photo est jointe – billedet er vedhæftet. Verbet joindre har også andre anvendelser, for eksempel joindre un document – at vedhæfte et dokument. Samlet består spørgsmålet af spørgsmålskonstruktionen Est-ce que, den bestemte nominalgruppe le bon fichier (“den rigtige fil”) og est joint (“er vedhæftet”). Hele sætningen betyder derfor: “Er den rigtige fil vedhæftet?”

6. Oui, la version finale est jointe.

   Ja, den endelige version er vedhæftet.

   Oui

   ja

   version

   version

   finale

   endelig

   est jointe

   er vedhæftet

   Uddybende forklaring

   Oui bekræfter udsagnet og betyder her “ja”. Det er et selvstændigt bekræftelsesord; det ændrer ikke formen på de efterfølgende ord. version betyder “version”. Det er et feminint substantiv på fransk, hvilket ses i den form, der følger: la version. Eksempel: une version — “en version”. finale betyder her “endelig” og beskriver version. Adjektivet står efter substantivet og bøjes efter det: final bruges med et maskulint entalssubstantiv, mens finale bruges med et feminint entalssubstantiv. Eksempel: la décision finale — “den endelige beslutning”. est jointe betyder “er vedhæftet”. Det er en passiv konstruktion med est, en form af être, og perfektum participium jointe af verbet joindre (“vedhæfte; føje sammen”). jointe er feminin ental, fordi participiet her beskriver version; den tilsvarende maskuline entalsform er joint. Eksempel: La photo est jointe. — “Billedet er vedhæftet.” Samlet bliver strukturen Oui, la version finale est jointe.: “Ja, den endelige version er vedhæftet.” Konstruktionen bekræfter, at den nævnte version er vedhæftet.

7. Est-ce que j'ai inclus toutes les personnes qui doivent recevoir cet e-mail ?

   Har jeg taget alle med, som skal have denne e-mail?

   Est-ce que

   spørgeformel

   j'ai inclus

   jeg har taget med

   toutes

   alle

   les personnes

   personerne

   doivent

   skal

   recevoir

   modtage

   cet e-mail

   denne e-mail

   Uddybende forklaring

   Est-ce que indleder et direkte spørgsmål på fransk. Det er en fast spørgekonstruktion, som gør en almindelig sætning til et ja/nej-spørgsmål uden at ændre hovedordenes rækkefølge. For eksempel: Est-ce que tu viens ? — Kommer du? j'ai inclus betyder her, at taleren spørger, om vedkommende har taget alle relevante personer med. ai inclus er passé composé af inclure: j'inclus betyder »jeg inkluderer«, mens j'ai inclus betyder »jeg har inkluderet«. Hjælpeverbet ai viser første person ental og passer til subjektet je; inclus er den uregelmæssige perfektumsform af inclure. toutes betyder »alle« og står i femininum flertal. Formen passer her til les personnes, som er femininum flertal. Sammenlign tous med maskulinum flertal, som i tous les élèves — alle eleverne. toutes er ikke selve verbet og angiver ikke, hvornår handlingen sker; det angiver omfanget af det, der er inkluderet. les personnes betyder »personerne« eller »de personer«, afhængigt af sammenhængen. personne er femininum ental, og personnes er flertal; den bestemte artikel følger tallet: la personne, men les personnes. doivent betyder her »skal« i betydningen »er nødt til at« eller »forventes at«. Det er tredje person flertal i nutid af devoir: ils/elles doivent. Formen står i ledsætningen og har les personnes som grammatisk subjekt. Efter devoir står normalt et infinitiv: Ils doivent partir — De skal gå. recevoir er infinitiven »modtage« eller »få«. Her beskriver den, hvad personerne skal gøre: de skal modtage e-mailen. Infinitiven ændrer ikke form efter person i denne konstruktion; det er doivent, der bærer person- og talmarkeringen. Recevoir har blandt andet nutidsformen ils reçoivent, men den form bruges ikke efter doivent i denne sætning. cet e-mail betyder »denne e-mail«. cet er en maskulin entalsform af det påpegende kendeord og bruges foran et maskulint entalsord, der begynder med vokallyd, som e-mail. I andre omgivelser ses ce foran en konsonantlyd, for eksempel ce message — denne besked, og cette foran et feminint entalsord, for eksempel cette lettre — dette brev/denne skrivelse. Her er e-mail det ord, som cet bestemmer. Samlet bliver strukturen Est-ce que + j'ai inclus + toutes les personnes til »Har jeg taget alle personerne med?«. Relativsætningen qui doivent recevoir cet e-mail beskriver, hvilke personer der menes: det er dem, som skal modtage denne e-mail. Hele spørgsmålet betyder derfor: »Har jeg taget alle med, som skal have denne e-mail?«

8. La liste semble complète.

   Listen ser komplet ud.

   liste

   liste

   semble

   ser ud til

   complète

   komplet

   Uddybende forklaring

   liste betyder her en liste, nemlig den liste der omtales i situationen. Substantivet er feminint: une liste og la liste. Det er ikke selve ordet liste, der viser bestemthed; la foran det viser, at der menes en bestemt liste. semble er nutidsformen af verbet sembler med subjektet la liste: la liste semble. Konstruktionen sembler + adjektiv betyder, at noget ser ud til eller virker på en bestemt måde. Her udtrykker semble en vurdering, ikke en sikker konstatering. Eksempel: Le plan semble simple. — Planen ser enkel ud. Verbet bøjes efter subjektet: je semble, il/elle semble, men nous semblons. complète beskriver liste og betyder her, at intet relevant mangler på listen. Adjektivet er feminin ental, fordi det retter sig efter det feminine substantiv liste: complet (maskulin ental), complète (feminin ental). Eksempel: La réponse est complète. — Svaret er komplet. Her er complète ikke en form af substantivet, men adjektivets feminine form. Sammen danner La liste semble complète. mønstret subjekt + sembler + adjektiv: Den bestemte liste ser ud til at være komplet. Den faste danske oversættelse gengiver betydningen som, at listen ser komplet ud.

9. Alors, je pense qu'il est prêt à être envoyé.

   Så tror jeg, den er klar til at blive sendt.

   Alors

   så

   je pense

   jeg tror

   il

   den

   prêt

   klar

   à être envoyé

   til at blive sendt

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et indledende bindeord, der fører tanken videre. Det kan også bruges i andre sammenhænge, men her er det ikke en del af selve verballeddet. je pense betyder “jeg tror”. pense er nutidsformen af penser for je: je pense, “jeg tror/jeg tænker”. Mønstret je pense que ... bruges til at indlede en vurdering eller opfattelse, efterfulgt af en ledsætning. Eksempel: Je pense que c’est correct. — “Jeg tror, det er korrekt.” il er et personligt pronomen i ental, hankøn. Her gengiver det den “den/det”-betydning, som den danske oversættelse fastlægger; den konkrete referent er ikke identificeret i materialet. Formen er altså ikke i sig selv et navn på, hvad der sendes. I il est prêt er il subjektet for est. prêt betyder “klar”. Det er hankønsformen i ental af adjektivet prêt; den tilsvarende hunkønsform er prête. Adjektivet følger her det maskuline entals-subjekt il. Mønstret être prêt à + infinitiv betyder “at være klar til at ...”. Eksempel: Elle est prête à partir. — “Hun er klar til at tage af sted.” à être envoyé betyder “til at blive sendt”. être er infinitiven af “at være”. Sammen med envoyé, participiet af envoyer (“sende”), danner det en passiv infinitiv: être envoyé, “at blive sendt”. envoyé står her i hankøn ental, så det passer med subjektet il; den feminine entalsform er envoyée. Det samlede mønster prêt à être + participium kan bruges om noget, der er klar til at blive udsat for en handling. Eksempel: Le colis est prêt à être livré. — “Pakken er klar til at blive leveret.” Samlet består sætningen af Alors (“så”) + je pense que (“jeg tror, at”) + il est prêt (“den er klar”) + à être envoyé (“til at blive sendt”). Den samlede betydning er derfor: “Så tror jeg, den er klar til at blive sendt.”