Tjek lejligheden, før vi går | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Avant de partir, nous devrions vérifier l’appartement.

   Før vi går, bør vi tjekke lejligheden.

   Avant de partir

   før vi går

   nous devrions

   vi bør

   vérifier

   tjekke

   l’appartement

   lejligheden

   Uddybende forklaring

   Avant de partir betyder her «før vi går/tager af sted». Mønstret avant de + infinitiv bruges om noget, der sker før en anden handling: Avant de dormir, je lis. — «Før jeg sover, læser jeg.» partir er infinitiven «at tage af sted/gå»; i den faste sætning er den ikke bøjet, fordi den står efter de. nous devrions bygger på devoir, «at burde/skulle». Formen devrions er 1. person flertal i konditionalis og svarer her til «vi bør». Konditionalis gør anbefalingen mindre direkte end en ren ordre. Sammenlign Nous devons vérifier. — «Vi skal/bør tjekke.» Her følger en infinitiv efter devoir, så devrions vérifier betyder «bør tjekke». vérifier betyder «at kontrollere/tjekke». Det er en infinitiv efter devrions; den angiver selve handlingen, som vi bør udføre. Eksempel: Il faut vérifier la porte. — «Man skal kontrollere døren.» l’appartement betyder «lejligheden». appartement er et maskulint substantiv, og den bestemte artikel le bliver til l’ foran en vokallyd: l’appartement. Apostroffen viser altså elision af artiklen, ikke en separat betydning. Eksempel: L’appartement est grand. — «Lejligheden er stor.» Hele sætningen er bygget sådan: Avant de partir angiver tidspunktet («før vi går»), nous devrions angiver anbefalingen («vi bør»), vérifier er den anbefalede handling («tjekke»), og l’appartement er det, der skal kontrolleres («lejligheden»). Tilsammen betyder den: «Før vi går, bør vi tjekke lejligheden.»

2. J’ai déjà éteint la cuisinière.

   Jeg har allerede slukket for komfuret.

   J’ai

   jeg har

   déjà

   allerede

   éteint

   slukket

   cuisinière

   komfur

   Uddybende forklaring

   J’ai: Her står je (jeg) sammen med ai, som er 1. person ental i nutid af avoir (at have). Apostroffen viser elision foran vokalen i ai: je bliver til j’. I denne sætning er ai hjælpeverbum i passé composé, ikke hovedverbet “have”. Mønsteret j’ai + perfektum participium bruges til at sige, at jeg har gjort noget. déjà: betyder “allerede” og placerer handlingen som gennemført før det relevante tidspunkt. Det ændrer ikke, hvem der udfører handlingen eller hvilket verbum der beskriver handlingen. éteint: er perfektum participium af éteindre (at slukke). Formen har ikke en regelmæssig endelse som *éteindé*; den nyttige kæde er éteindre → éteint. Sammen med ai danner den passé composé: j’ai éteint = “jeg har slukket”. Et eksempel er Elle a éteint la lumière. — “Hun har slukket lyset.” Her er a hjælpeverbet, mens éteint bærer betydningen “slukket”. cuisinière: er et feminint substantiv, der her betyder “komfur”. Det skal ikke forveksles med den beslægtede betydning “kvindelig kok” i andre sammenhænge; den faste oversættelse og sætningens betydning viser, at det her er et apparat. Den bestemte artikel la står foran substantivet: la cuisinière = “komfuret”. Samlet bygges sætningen således: J’ai angiver “jeg har” som hjælpeverbum, déjà angiver “allerede”, éteint angiver handlingen “slukket”, og la cuisinière angiver genstanden. Derfor betyder J’ai déjà éteint la cuisinière. “Jeg har allerede slukket for komfuret.”

3. Est-ce que toutes les fenêtres sont fermées ?

   Er alle vinduerne lukkede?

   Est-ce que

   indleder et ja/nej-spørgsmål

   toutes

   alle

   fenêtres

   vinduer

   sont

   er

   fermées

   lukkede

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og indleder et ja/nej-spørgsmål. Det er en fast spørgekonstruktion; den ændrer ikke i sig selv betydningen af resten af sætningen. Eksempel: Est-ce que tu viens ? – Kommer du? toutes betyder her „alle“ og står foran fenêtres. Det er hunkøn flertal og passer derfor med fenêtres, som er flertal af fenêtre („vindue“). Den tilsvarende hankønsform er tous; i denne sætning er hunkønsformen valgt på grund af substantivets grammatiske køn og flertal. Eksempel: Toutes les portes sont ouvertes. – Alle dørene står åbne. fenêtres er flertalsformen af fenêtre, „vindue“. Endelsen -s markerer flertal i skriften, mens udtalen ofte ikke adskiller ental og flertal. Ental er une fenêtre – et vindue. sont er 3. person flertal i nutid af verbet être („at være“). Formen bruges her, fordi subjektet er flertal: toutes les fenêtres. Sammenlign la fenêtre est – vinduet er – med les fenêtres sont – vinduerne er. Eksempel: Les fenêtres sont grandes. – Vinduerne er store. fermées beskriver vinduerne som lukkede. Det er hunkøn flertal af fermé, den regelmæssige perfektum participiumform af fermer („at lukke“), brugt beskrivende sammen med être. Derfor får formen både hunkønsmarkeringen -e og flertalsmarkeringen -s: fermée for ét hunkønsord, fermées for flere hunkønsord. Eksempel: La porte est fermée. – Døren er lukket. Samlet bygges spørgsmålet op som Est-ce que + toutes les fenêtres + sont fermées: „Er alle vinduerne lukkede?“ Det spørger, om tilstanden „lukkede“ gælder for hele den omtalte mængde vinduer; selve spørgsmålet angiver ikke svaret.

4. La fenêtre de la chambre est encore ouverte.

   Vinduet i soveværelset står stadig åbent.

   La fenêtre

   vinduet

   de la chambre

   i soveværelset

   est

   er

   encore

   stadig

   ouverte

   åben

   Uddybende forklaring

   La fenêtre betyder her “vinduet”. fenêtre er et feminint substantiv i ental; den bestemte artikel er derfor la. Ubestemt form er une fenêtre, “et vindue”. de la chambre angiver forbindelsen til soveværelset: “i soveværelset” i denne sætning, eller mere bogstaveligt “soveværelsets”. de la består af præpositionen de og den bestemte artikel la; la passer til det feminine substantiv chambre i ental. Mønstret kan genbruges i for eksempel la porte de la maison, “husets dør”. est er en form af verbet être, “at være”. Her er det nutid, tredje person ental, fordi subjektet er La fenêtre. Den samme form ses med for eksempel il, elle og on: Elle est ouverte betyder “Hun/den er åben”, afhængigt af referenten. encore betyder her “stadig” og viser, at tilstanden fortsætter på dette tidspunkt. Det kan også betyde “igen” i andre sammenhænge, men betydningen “stadig” passer til denne sætning. ouverte betyder “åben” her. Det er hunkønsformen i ental af adjektivet ouvert; den svarer til det feminine substantiv fenêtre. Med et maskulint substantiv i ental hedder det ouvert, som i Le portail est ouvert, “Porten er åben”. Samlet bygges sætningen sådan op: La fenêtre de la chambre er subjektet, altså vinduet i soveværelset; est ouverte beskriver dets tilstand; og encore føjer betydningen “stadig” til. Hele sætningen betyder derfor: “Vinduet i soveværelset står stadig åbent.”

5. Je vais la fermer et verrouiller la porte du balcon.

   Jeg lukker det og låser altandøren.

   Je vais

   jeg skal

   fermer

   lukke

   verrouiller

   låse

   porte

   dør

   balcon

   altan

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je (“jeg”) og første person ental af aller (“at gå”). Sammen med et infinitiv betegner aller her den nære fremtid: “jeg vil/skal til at …”. Det er ikke den bogstavelige betydning “jeg går”. Mønstret er je vais + infinitiv, for eksempel: Je vais partir. — “Jeg tager af sted nu/snart.” fermer er infinitivformen af fermer og betyder her “lukke”. Infinitiven står efter vais og angiver den handling, der skal udføres. I la fermer er la et feminint ental direkte objektspronomen; det står før verbet på fransk. I denne sætning henviser det til den dør, som nævnes senere i la porte du balcon, og derfor bliver betydningen “lukke den”. verrouiller er også en infinitiv og betyder “låse”. Det er en anden handling end fermer: noget kan lukkes uden at blive låst. Efter et deler verrouiller konstruktionen med vais, så Je vais fermer et verrouiller ... betyder “Jeg vil lukke og låse …”; vais behøver ikke gentages før det andet infinitiv. porte er et feminint substantiv, une porte — “en dør”, la porte — “døren”. I den faste sætning er la porte det direkte objekt for verrouiller. Formen la foran porte er her den bestemte artikel, mens la foran fermer er et pronomen; de ser ens ud, men har forskellige funktioner. balcon er et maskulint substantiv: un balcon — “en altan”. Udtrykket du balcon kommer af de + le balcon og angiver forbindelsen “til altanen” i la porte du balcon, altså “altandøren”. Samlet er strukturen Je vais [la fermer] et [verrouiller la porte du balcon]. Den betyder: “Jeg lukker den og låser altandøren.” Den første handling bruger et pronomen for døren, mens den anden nævner la porte du balcon direkte. Konstruktionen kan genbruges med andre infinitiver, for eksempel Je vais ouvrir la fenêtre. — “Jeg vil åbne vinduet.”

6. Les lumières du couloir sont encore allumées.

   Lysene i gangen er stadig tændt.

   lumières

   lys

   couloir

   gang

   sont encore

   er stadig

   allumées

   tændte

   Uddybende forklaring

   lumières betyder her “lys” og er flertal af lumière (“lys”, hunkøn). Formen lumières viser, at der er tale om flere lys, mens ental er une lumière. Eksempel: La lumière est allumée. — “Lyset er tændt.” couloir betyder “gang” eller “korridor”. Det er et hankønsord; efter du står det i konstruktionen de + le: du couloir betyder “i gangen” eller mere ordret “gangens/af gangen”, afhængigt af sammenhængen. Her angiver hele ledet du couloir, hvilke lys der omtales. sont encore består af sont, tredje person flertal af être (“at være”), og encore, som her betyder “stadig”. sont bruges, fordi subjektet les lumières er flertal. En nyttig række er je suis (“jeg er”), il/elle est (“han/hun er”), ils/elles sont (“de er”). Eksempel: Les portes sont encore ouvertes. — “Dørene er stadig åbne.” allumées betyder her “tændte” og kommer fra verbet allumer (“at tænde”). Formen fungerer her som et tillægsord eller perfektum participium, der beskriver lysenes tilstand. Den har endelsen -ées, fordi den er knyttet til det hunkønnede flertal les lumières; sammenlign ental hunkøn allumée og hankøn flertal allumés. Det er allumées, ikke lumières, der bærer denne overensstemmelse. Hele sætningen bygges sådan: Les lumières = “lysene”, du couloir præciserer, at det er lysene i gangen, sont encore = “er stadig”, og allumées beskriver deres aktuelle tilstand. Derfor betyder Les lumières du couloir sont encore allumées. “Lysene i gangen er stadig tændt.”

7. Alors, je vais les éteindre.

   Så slukker jeg dem.

   Alors

   så

   je vais

   jeg skal til at

   les

   dem

   éteindre

   slukke

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et forbindelsesord, der knytter denne handling til det foregående. Det kan også bruges i andre sammenhænge med betydningen “nå” eller “dengang”, men den betydning er ikke relevant her. je vais består af je (“jeg”) og formen vais af verbet aller (“at gå”). Sammen med et infinitiv danner aller en almindelig fransk nærfremtid: je vais + infinitiv = “jeg skal til at …” eller “jeg kommer til at …”. Formen vais er nutidsformen for aller med je; den er ikke selve verbet “slukke”. Eksempel: Je vais partir. — “Jeg skal til at tage af sted.” les er et direkte objektspronomen i flertal og betyder her “dem”. Det henviser i den givne sammenhæng til lysene, som er nævnt som stadig tændte. Pronomenet står før den infinitiv, som det hører sammen med: je vais les éteindre. éteindre er infinitivformen af verbet “at slukke”. Den bruges efter vais i nærfremtidskonstruktionen. Eksempel: Je vais éteindre la lampe. — “Jeg skal til at slukke lampen.” I modsætning til allumer (“at tænde”) beskriver éteindre at få noget, der lyser eller er tændt, til at holde op med at gøre det. Samlet betyder Alors, je vais les éteindre: “Så slukker jeg dem.” Strukturen er Alors + je vais + les + infinitiven éteindre: “Så” + “jeg skal til at” + “dem” + “slukke”.

8. Ça devrait être tout.

   Det burde være det hele.

   Ça

   det

   devrait être

   burde være

   tout

   det hele

   Uddybende forklaring

   Ça er et fransk demonstrativt pronomen, som her betyder “det”. Det peger på en allerede forståelig situation eller helhed, men den præcise reference er ikke angivet i selve sætningen. Det ændrer ikke form efter grammatisk køn eller tal på den måde, som et navneord gør. devrait être består af devrait, konditionalisformen af devoir, og infinitiven être. devoir kan blandt andet udtrykke pligt eller sandsynlighed. Her udtrykker devrait en forventning eller vurdering: “burde”. Den relevante form er 3. person ental i konditionalis; konditionalis gør udsagnet mindre kategorisk end “det er”. être betyder “at være” og står i infinitiv, fordi det følger efter devrait. Et genbrugeligt mønster er ça devrait être + beskrivelse, for eksempel: Ça devrait être facile. — “Det burde være nemt.” tout bruges her som et pronomen med betydningen “det hele” eller “alt”. I denne sætning henviser det til helheden, som ça vurderes at være, ikke til et bestemt navngivet substantiv. Som bestemmende ord foran et substantiv kan tout have andre former, for eksempel toute la journée — “hele dagen”; denne brug er forskellig fra det selvstændige tout i den faste sætning. Samlet betyder Ça devrait être tout “Det burde være det hele”. Mønstret ça devrait être + tout giver en forsigtig vurdering af, at den omtalte helhed sandsynligvis er komplet.

9. On y va avant qu’il soit trop tard.

   Lad os gå, før det bliver for sent.

   On y va

   Lad os gå

   avant qu’il

   før det/den …

   soit

   bliver

   trop tard

   for sent

   Uddybende forklaring

   On y va er en fast, meget almindelig måde at sige “lad os gå” på i denne sammenhæng. va er nutidsformen af aller (“at gå”) for il/elle/on; on kan grammatisk betyde “man”, men bruges også om “vi”, hvilket er den relevante betydning her. Eksempel: On y va ? — “Skal vi gå?” avant que betyder “før …” og efterfølges normalt af konjunktiv på fransk, fordi den efterfølgende begivenhed fremstilles som noget, der endnu ikke er realiseret. I avant qu’il er il det upersonlige “det” i den faste vejr-/tilstandsagtige formulering her; det identificerer ikke en bestemt person. soit er konjunktiv nutid af être (“at være”), i formen for il/elle/on. Her betyder kombinationen il soit trop tard “det bliver for sent” i den danske oversættelse. Formen soit kan også forekomme i andre kontekster med betydningen “er”, men efter avant que markerer den den relevante konjunktivkonstruktion. Trop tard betyder “for sent”. trop betyder her “for” i betydningen mere end det passende eller ønskelige, mens tard betyder “sent”. Som kontrast betyder à temps “i tide”. Eksempel: Nous sommes arrivés trop tard. — “Vi kom for sent.” Samlet består sætningen af opfordringen On y va (“Lad os gå”) og tidsleddet avant qu’il soit trop tard (“før det bliver for sent”). Hele ytringen betyder derfor: “Lad os gå, før det bliver for sent.”