Est-ce
« Est-ce » indleder her et ja/nej-spørgsmål i « Est-ce qu'on devrait faire quelque chose... ? ». Det bruges foran en hel sætning, når man spørger om en mulighed eller beslutning, som i denne samtale om morgendagens aktivitet.
qu'on
« qu'on » forbinder spørgsmålskonstruktionen med « on » og betyder her « at vi » i « Est-ce qu'on devrait... ». Formen bruges foran en sætning med « on », for eksempel efter « Est-ce » i et ja/nej-spørgsmål.
devrait
« devrait » udtrykker her « burde » i spørgsmålet om, hvad man skal lave. Formen bruges til forsigtigt at foreslå eller spørge om en passende handling, som i « qu'on devrait faire quelque chose ».
faire
« faire » betyder her « lave » eller « foretage » i « faire quelque chose ». Det bruges ofte med en aktivitet eller med « quelque chose » som objekt, som i denne forespørgsel om en aktivitet.
quelque
« quelque » bidrager sammen med « chose » til betydningen « noget » i « quelque chose ». Denne kombination bruges til at tale ubestemt om en ting eller aktivitet, når man endnu ikke har valgt præcist hvad.
chose
« chose » betyder « ting » og indgår her i « quelque chose », som betyder « noget ». Udtrykket kan bruges som objekt efter et udsagnsord, for eksempel « faire quelque chose ».
à
« à » betyder her « i » som del af stedsudtrykket « à l'intérieur ». Det bruges sammen med et sted eller en retning, og her angiver det, at aktiviteten foregår indenfor.
l'intérieur
« l'intérieur » betyder her « indenfor » eller « indendørs » i « à l'intérieur ». Sammen med « à » bruges det til at angive et indendørs sted eller en indendørs aktivitet.
ou
« ou » betyder « eller » og forbinder de to muligheder « à l'intérieur » og « à l'extérieur ». Det bruges til at præsentere et valg mellem to alternativer, som i spørgsmålet om morgendagens aktivitet.
l'extérieur
« l'extérieur » betyder her « udenfor » eller « udendørs » i « à l'extérieur ». Sammen med « à » bruges det til at angive et sted eller en aktivitet udenfor.
demain
« demain » betyder « i morgen » og placerer aktiviteten i den følgende dag i « ... demain ? ». Det kan stå sidst i en sætning for at angive, hvornår noget skal ske.
Regarde
« Regarde » betyder her « se » eller « tjek » og er en direkte opfordring til at undersøge vejret. Formen bruges, når man beder én person om at se på noget, som i « Regarde la météo ».
la
« la » er den bestemte artikel foran « météo » i « la météo » og svarer her til « vejret » eller « vejrudsigten ». Den står foran et bestemt navneord, som taleren og lytteren kan identificere i situationen.
météo
« météo » betyder her « vejr » eller « vejrudsigt » i « la météo ». Udtrykket « Regarde la météo » bruges, når man vil tjekke vejret før en beslutning eller aktivitet.
avant
« avant » betyder « før » og angiver, at vejret skal tjekkes før beslutningen i « avant que nous décidions ». Det bruges til at placere én handling tidligere end en anden.
que
« que » indleder her ledsætningen « que nous décidions » efter « avant ». Sammen med « avant » forbinder det en forudgående handling med den handling, der endnu ikke er besluttet.
nous
« nous » betyder « vi » i « que nous décidions » og « nous pouvons ». Det bruges som subjekt, når taleren inkluderer sig selv og mindst én anden person i handlingen.
décidions
« décidions » betyder her « beslutter » i « avant que nous décidions ». Formen står efter « avant que », når beslutningen endnu ikke er gennemført, og mønstret kan bruges om noget, der skal ske før en beslutning.
dit
« dit » betyder « siger » i « La météo dit... », hvor vejrudsigten fremstilles som den, der giver oplysningerne. Det bruges med en oplysning efter sig, som i « dit qu'il fera soleil ».
qu'il
« qu'il » betyder her « at det » i « dit qu'il fera soleil ». Det forbinder udsagnet « dit » med en ledsætning om vejret; formen er « que » foran « il ».
fera
« fera » udtrykker her, at vejret « vil give » eller « bliver » solrigt i « il fera soleil ». Formen bruges i vejrudtrykket « il fera soleil » om en forventning for et fremtidigt tidspunkt.
soleil
« soleil » betyder « sol » og indgår i vejrudtrykket « il fera soleil », som her betyder, at det bliver solskin. Udtrykket kan bruges i en vejrudsigt om en kommende dag eller periode.
matin
« matin » betyder « morgen » i tidsudtrykket « demain matin ». Sammen med « demain » angiver det, at noget sker i morgen tidlig, som i vejrudsigten i dialogen.
Alors
« Alors » betyder her « så » og viser, at forslaget om en gåtur følger af vejrudsigten. Det kan stå først i en sætning, når man drager en praktisk konsekvens af det, der netop er sagt.
pourrions
« pourrions » betyder her « kunne » i forslaget « nous pourrions faire une promenade ». Formen bruges til at foreslå en mulig aktivitet på en høflig eller ikke-bindende måde.
une
« une » er den ubestemte artikel i « une promenade » og svarer her til « en ». Den bruges, når man nævner en gåtur uden at henvise til en allerede bestemt gåtur.
promenade
« promenade » betyder « gåtur » eller « promenade » i « faire une promenade ». Den bruges som aktivitet efter « faire », når man foreslår at gå en tur.
le
« le » er den bestemte artikel i « le déjeuner » og svarer her til « frokosten ». Den står foran et bestemt måltid, som bruges som tidsreference i « avant le déjeuner ».
déjeuner
« déjeuner » betyder « frokost » i « avant le déjeuner ». Udtrykket bruges til at angive, at gåturen skal finde sted før frokosten.
S'il
« S'il » betyder her « hvis det » i « S'il pleut plus tard ». Det indleder en betingelse om vejret og er formen af « si » foran « il ».
pleut
« pleut » betyder « regner » i « S'il pleut ». Sammen med « il » beskriver det vejret, og hele betingelsen bruges her til at vælge en anden aktivitet senere.
plus
« plus » betyder her ikke « mere » alene, men indgår sammen med « tard » i « plus tard », som betyder « senere ». Udtrykket bruges til at placere en mulig ændring på et senere tidspunkt.
tard
« tard » betyder « sent » og indgår her i « plus tard », som betyder « senere ». Det bruges i en tidsangivelse for noget, der kan ske efter det tidspunkt, man taler om.
pouvons
« pouvons » betyder « kan » i « nous pouvons aller dans un café ». Det udtrykker her en mulig løsning, hvis det regner, og bruges med « nous » og en efterfølgende handling.
aller
« aller » betyder « gå » eller « tage hen » i « aller dans un café ». Det bruges med et sted efter sig, når man beskriver bevægelse hen til dette sted.
dans
« dans » betyder her « i » eller « ind i » i « dans un café ». Det angiver, at bevægelsen går ind på eller til et sted, og står foran stedets navneord.
un
« un » er den ubestemte artikel i « un café » og svarer her til « en ». Den bruges, fordi der nævnes en café uden at angive en bestemt café.
café
« café » betyder « café » i « aller dans un café ». Det er her det indendørs sted, man kan tage hen som alternativ, hvis det regner.
Cela
« Cela » betyder « det » og henviser her til den fleksible plan, der netop er blevet foreslået. Det står som subjekt i « Cela rend le plan flexible » og kan bruges til at henvise til en tidligere nævnt situation.
rend
« rend » betyder her « gør » eller « gør til » i « rend le plan flexible ». Det beskriver, at noget får et objekt til at have en bestemt egenskab, her at planen bliver fleksibel.
plan
« plan » betyder « plan » i « le plan ». Her er det den aftale om en gåtur med en indendørs mulighed, som samtalen er ved at fastlægge.
flexible
« flexible » betyder « fleksibel » og beskriver resultatet i « rend le plan flexible ». Ordet bruges om en plan, der kan tilpasses, hvis forholdene ændrer sig.
Prévoyons
« Prévoyons » betyder her « lad os planlægge » i « Prévoyons une promenade le matin ». Det er en opfordring til, at taleren og lytteren sammen fastlægger en foreløbig plan.
si
« si » betyder « hvis » i « si le temps change ». Det indleder en betingelse, som her beskriver, hvornår man kan ændre aktiviteten og gå indenfor.
temps
« temps » betyder her « vejr » i « si le temps change », ikke « tid ». Sammen med « le » bruges det om vejret, og med « change » beskriver det en mulig vejrændring.
change
« change » betyder her « ændrer sig » i « le temps change ». Det beskriver en mulig ændring i vejret, som udløser den alternative plan « aller à l'intérieur ».