Je
«Je» betyder jeg og er den, der udfører handlingen i «Je veux» og «Je peux». Det bruges typisk foran et udsagnsord, som i «Je veux choisir».
veux
«veux» udtrykker, at taleren ønsker noget: her vil taleren vælge et kursus. Formen kommer fra «vouloir» og bruges i mønsteret «Je veux» + infinitiv, som i «Je veux choisir».
choisir
«choisir» betyder at vælge og står her efter «veux» som den ønskede handling. Mønsteret «veux choisir un cours» kan bruges, når man fortæller, hvad man vil vælge.
un
«un» svarer her til en og står foran det entalsord, som taleren vil vælge: «un cours». Mønsteret «un» + navneord bruges, når man nævner én ikke nærmere bestemt ting.
cours
«cours» betyder kursus i «un cours de langue». Det bruges her om et undervisningsforløb, og mønsteret «cours de» kan forbinde et kursus med dets emne.
de
I «cours de langue» forbinder «de» kurset med det, kurset handler om: et sprogkursus. Mønsteret «cours de» kan genbruges foran et emne.
langue
«langue» betyder sprog i «cours de langue». Her angiver det fagområdet for kurset; den samme forbindelse kan bruges, når man taler om et kursus i et bestemt emne.
en
«en» står sammen med «ligne» i «en ligne» og er med til at beskrive kurset som online. Lær udtrykket «en ligne» som en hel forbindelse, for eksempel når man taler om undervisning på internettet.
ligne
«ligne» indgår sammen med «en» i «en ligne», som her betyder online. Det er især forbindelsen «en ligne», der bruges, når man beskriver en digital tjeneste eller aktivitet.
Compare
«Compare» er en direkte opfordring til at sammenligne kursusmulighederne. Det kommer fra «comparer» og bruges her foran det, der skal sammenlignes, som i «Compare les horaires».
les
«les» er det bestemte kendeord i flertal og betyder de i «les horaires» og «les avis». Det står foran flere bestemte ting, der nævnes som dele af sammenligningen.
horaires
«horaires» betyder tidsplaner eller skemaer og kommer fra entalsformen «horaire». I «Compare les horaires» handler det om at sammenligne kursernes tidspunkter; en nyttig forbindelse er «les horaires».
avis
«avis» betyder anmeldelser eller vurderinger i «les avis». Her bruges ordet om andre elevers eller brugeres vurderinger af kurset, og «les avis» kan bruges, når man henviser til anmeldelser generelt.
et
«et» betyder og og forbinder de ting, der skal sammenlignes: «les horaires, les avis et la façon d'enseigner». Det bruges til at føje endnu et punkt til en opremsning.
la
«la» er det bestemte kendeord foran «façon» i «la façon d'enseigner». Det bruges foran ét bestemt navneord, når man taler om en bestemt måde eller stil.
façon
«façon» betyder måde eller stil i «la façon d'enseigner». Her handler det om, hvordan undervisningen foregår; forbindelsen «façon d'enseigner» beskriver en undervisningsmåde.
d'enseigner
«d'enseigner» betyder at undervise eller det at undervise i «la façon d'enseigner». Det er formen «de» foran vokalen i «enseigner», og «façon d'enseigner» bruges til at beskrive en måde at undervise på.
Ce
«Ce» peger på det kursus, der omtales, så «Ce cours» betyder dette kursus. Mønsteret «Ce» + navneord bruges til at udpege en bestemt ting.
est
«est» forbinder «Ce cours» med beskrivelsen «plus court» og giver betydningen er. Formen kommer fra «être» og bruges her i mønsteret «cours est» + beskrivelse.
plus
I «plus court» markerer «plus» en sammenligning; hele udtrykket betyder, at kurset er kortere. Mønsteret «plus» + tillægsord bruges, når noget vurderes som mere af en egenskab end noget andet.
court
«court» betyder kort, og i «plus court» beskriver det kurset som kortere end et andet kursus. Det kan genbruges efter «plus» for at sammenligne længde.
mais
«mais» betyder men og markerer en kontrast mellem, at kurset er kortere, og at det har færre lektioner. Det bruges til at føje en modsatrettet eller begrænsende oplysning til den første.
il
«il» betyder det her og henviser tilbage til kurset i «il a moins de leçons». Mønsteret «il a» bruges, når man beskriver, hvad en allerede omtalt ting har.
a
«a» betyder har i «il a moins de leçons». Formen kommer fra «avoir» og bruges i mønsteret «il a» + det, som nogen eller noget har.
moins
I «moins de leçons» betyder «moins» færre, fordi der sammenlignes antal lektioner. Mønsteret «moins de» + navneord bruges, når man angiver et mindre antal eller en mindre mængde.
leçons
«leçons» betyder lektioner og er flertalsformen af «leçon». I «moins de leçons» er det de undervisningsenheder, som kurset har færre af.
L'autre
«L'autre» betyder det andet og henviser her til det andet kursus i sammenligningen. Det er en sammentrækning af «le» og «autre» og bruges til at skelne mellem to allerede nævnte muligheder.
semble
«semble» betyder virker eller ser ud til i «L'autre semble mieux adapté». Formen kommer fra «sembler» og bruges til at udtrykke en vurdering eller et indtryk, som i «semble adapté».
mieux
I «mieux adapté» betyder «mieux» mere passende eller bedre egnet. Det ændrer vurderingen af «adapté», så det andet kursus fremstår som mere egnet til begyndere.
adapté
«adapté» betyder egnet eller tilpasset i «mieux adapté aux débutants». Formen kommer fra «adapter», og mønsteret «adapté aux» bruges til at angive, hvem eller hvad noget passer til.
aux
«aux» er sammentrækningen af «à» og «les». I «adapté aux débutants» viser det den gruppe, som kurset er egnet til.
débutants
«débutants» betyder begyndere og er flertalsformen af «débutant». I «aux débutants» betegner ordet de personer, som kurset især passer til.
peux
«peux» udtrykker mulighed eller evne: taleren kan kun studere i weekenden. Formen kommer fra «pouvoir» og bruges i mønsteret «Je peux» + infinitiv, som i «Je peux étudier».
étudier
«étudier» betyder at studere og står efter «peux» som den handling, taleren har mulighed for. Mønsteret «peux étudier» kan bruges, når man fortæller, hvornår eller hvordan man kan studere.
seulement
«seulement» betyder kun og begrænser her studietiden til weekenden i «seulement le week-end». Det kan placeres foran en tidsangivelse for at vise, at muligheden er begrænset.
le
«le» er det bestemte kendeord foran «week-end» i «le week-end». Sammen med tidsudtrykket henviser det til weekenden som den relevante periode.
week-end
«week-end» betyder weekend. I «le week-end» angiver det, hvornår taleren kan studere, og forbindelsen kan bruges til at tale om aktiviteter i weekenden.
Alors
«Alors» betyder så eller derefter og forbinder talerens begrænsning med den følgende anbefaling. I «Alors, choisis» bruges det til at introducere en konklusion eller et råd.
choisis
«choisis» er en direkte opfordring til at vælge kurset. Formen kommer fra «choisir» og bruges her foran det, der anbefales, som i «choisis le cours».
avec
«avec» betyder med og angiver her, hvilken egenskab kurset har: «avec des leçons le week-end». Mønsteret «cours avec» + navneord kan bruges til at beskrive et kursus med en bestemt funktion eller mulighed.
des
«des» er en ubestemt artikel i flertal foran «leçons» i «des leçons». Det bruges, når man omtaler flere lektioner uden at gøre dem nærmere bestemte.
disent
«disent» betyder siger i «Les avis disent que». Formen kommer fra «dire», og mønsteret «Les avis disent que» bruges til at gengive, hvad anmeldelserne fortæller.
que
«que» betyder at og indleder den oplysning, som anmeldelserne giver i «Les avis disent que le professeur explique clairement». Mønsteret «disent que» forbinder en udsagnsordshandling med det indhold, der bliver sagt.
professeur
«professeur» betyder lærer i «le professeur explique clairement». Det betegner her den person, der underviser, og forbindelsen «le professeur explique» kan bruges til at beskrive lærerens handling.
explique
«explique» betyder forklarer i «le professeur explique clairement». Formen kommer fra «expliquer» og bruges her med «clairement» for at beskrive, hvordan læreren forklarer.
clairement
«clairement» betyder tydeligt eller klart og beskriver måden, læreren forklarer på i «explique clairement». Mønsteret udsagnsord + «clairement» kan bruges, når man vurderer, om en forklaring eller besked er let at forstå.
C'est
«C'est» betyder det er eller det her er og er en sammentrækning af «ce» og «est». I «C'est plus important» bruges det til at give en vurdering af den information, der netop er nævnt.
important
«important» betyder vigtig, og i «plus important» beskriver det noget som vigtigere. Mønsteret «plus important qu'un» bruges til at sammenligne betydningen af to muligheder.
qu'un
«qu'un» er sammentrækningen af «que» og «un» og betyder end et i sammenligningen «plus important qu'un cours plus court». Det introducerer den mulighed, som den første vurdering sammenlignes med.