At vælge et online sprogkursus | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je veux choisir un cours de langue en ligne.

   Jeg vil vælge et online sprogkursus.

   Je veux

   jeg vil

   choisir

   vælge

   cours

   kursus

   langue

   sprog

   en ligne

   online

   Uddybende forklaring

   Je veux betyder her “jeg vil” og består af pronomenet je (“jeg”) og den bøjede form veux af verbet vouloir (“at ville”). veux er nutid, 1. person ental: je veux. Efter vouloir står det næste verbum normalt i infinitiv, så mønstret je veux + infinitiv kan bruges til at sige, hvad man vil gøre. Eksempel: Je veux apprendre. — “Jeg vil lære.” choisir betyder “at vælge”. Det er infinitiven efter veux; derfor udtrykker hele forbindelsen Je veux choisir ønsket om at vælge, ikke et allerede gennemført valg. Nutidsformen for “jeg vælger” er je choisis, mens infinitiven er choisir. Eksempel: Je veux choisir un livre. — “Jeg vil vælge en bog.” cours betyder her “kursus”. Ordet kan også betyde “undervisning” eller “kursusforløb” afhængigt af sammenhængen, men her er det et konkret sprogkursus. cours er et maskulint fransk substantiv, og formen er den samme i ental og flertal; artiklen eller en anden bestemmer viser ofte forskellen, for eksempel un cours (“et kursus”) og des cours (“kurser”). langue betyder “sprog”. I cours de langue forbinder de substantivet langue med cours og angiver typen: “sprogkursus” eller mere bogstaveligt “kursus i sprog”. langue er et feminint substantiv, men det er cours, der er hovedordet i denne nominalgruppe. Eksempel: J’étudie une langue. — “Jeg studerer et sprog.” en ligne betyder “online” eller “på nettet”. Det er en fast måde at angive, at noget foregår via internettet; her beskriver det cours. Det skal ikke forstås som et ekstra selvstændigt objekt, men som en beskrivelse af kursusformatet. Eksempel: Le cours est en ligne. — “Kurset er online.” Samlet består sætningen af Je veux + infinitiven choisir + nominalgruppen un cours de langue + sted- eller formatangivelsen en ligne: “Jeg vil vælge et online sprogkursus.” Det ubestemte un markerer her et kursus, som ikke er bestemt nærmere, uden i sig selv at være en særskilt angivelse af et antal.

2. Compare les horaires, les avis et la façon d'enseigner.

   Sammenlign skemaet, anmeldelserne og undervisningsstilen.

   Compare

   sammenlign

   horaires

   skemaer; tidsplaner

   avis

   anmeldelser

   façon

   måde

   enseigner

   undervise

   Uddybende forklaring

   Compare er imperativ af comparer — “at sammenligne”. Her er det den uformelle imperativ til én person. Den viser altså ikke, at der er flere modtagere. Til flere personer eller en formel enkeltperson bruges Comparez. Mønster: Compare X et Y. — “Sammenlign X og Y.” horaires betyder her skemaer eller tidsplaner, altså oplysninger om tidspunkter. Det er flertal af horaire; les er den bestemte flertalsartikel. Eksempel: Les horaires changent. — “Skemaerne ændrer sig.” Den faste danske oversættelse gengiver denne del som “skemaet”, altså én samlet tidsplan. avis betyder her anmeldelser eller vurderinger. Formen skrives ens i ental og flertal; flertallet fremgår her af les avis, ikke af en ændring i selve avis. Eksempel: Je lis les avis. — “Jeg læser anmeldelserne.” façon betyder “måde” eller “måde at gøre noget på”. Det er et feminint navneord i ental, hvilket ses sammen med la. Konstruktionen la façon de kan bruges foran det, som måden vedrører: la façon de travailler — “måden at arbejde på”. enseigner er infinitivformen “at undervise”. I la façon d'enseigner står den efter de i infinitiv og betyder “måden at undervise på”, her naturligt “undervisningsstilen”. d' er den forkortede form af de foran vokallyden i enseigner; enseigner er stadig ét verbum. Eksempel: Elle aime enseigner. — “Hun kan godt lide at undervise.” Samlet er Compare en opfordring, og de tre ting, der skal sammenlignes, er les horaires, les avis og la façon d'enseigner. De forbindes med et. Hele ytringen betyder: “Sammenlign skemaet, anmeldelserne og undervisningsstilen.” Mønsteret kan genbruges som Compare A, B et C.

3. Ce cours est plus court, mais il a moins de leçons.

   Dette kursus er kortere, men har færre lektioner.

   cours

   kursus

   plus court

   kortere

   mais

   men

   il a

   har

   moins de

   færre / mindre ... af

   leçons

   lektioner

   Uddybende forklaring

   cours betyder her “kursus”. Det er et hankønsnavneord; den samme stavemåde bruges både i ental og flertal, så man ser ofte antallet på bestemmere eller andre ord omkring det. Eksempel: un cours = “et kursus”, des cours = “kurser”. plus court betyder “kortere”. court er grundformen “kort”, og plus court er komparativ med plus + adjektivet. Her beskriver adjektivet cours, så formen er hankøn ental; court får ikke en særlig endelse i denne form. Eksempel: Cette réunion est plus courte. = “Dette møde er kortere.” Her bliver adjektivet courte, fordi det beskriver et hunkønsord. mais forbinder to udsagn med kontrast og betyder “men”. Eksempel: Il est petit, mais solide. = “Den er lille, men solid.” il a betyder her “det har”. a er nutidsformen af avoir (“at have”) for tredje person ental. Pronomenet il henviser i denne sætning til kurset, som også er oversættelsens aktør. Andre nyttige former er j’ai = “jeg har” og ils ont = “de har”. Eksempel: Le livre a dix pages. = “Bogen har ti sider.” moins de bruges foran et navneord for at udtrykke en mindre mængde eller et lavere antal: “færre ...” ved tællelige ting og “mindre ...” ved ikke-tællelige mængder. Efter moins står de, ikke en almindelig bestemt eller ubestemt artikel. Eksempel: J’ai moins de temps. = “Jeg har mindre tid.” leçons betyder “lektioner”. Det er flertal af leçon (“lektion”); flertals-s’et udtales normalt ikke særskilt. Eksempel: Le cours a trois leçons. = “Kurset har tre lektioner.” Samlet er Ce cours est plus court “Dette kursus er kortere”. mais il a moins de leçons tilføjer kontrasten “men det har færre lektioner”. Hele sætningen betyder derfor: “Dette kursus er kortere, men har færre lektioner.”

4. L'autre semble mieux adapté aux débutants.

   Det andet ser mere egnet til begyndere ud.

   L'autre

   det andet

   semble

   ser ud til

   mieux

   bedre

   adapté

   egnet

   débutants

   begyndere

   Uddybende forklaring

   L'autre betyder her “det andet” og fungerer som et selvstændigt pronomen for den anden mulighed eller genstand. I den givne sammenhæng kan det forstås som det andet kursus. L' er den eliderede form af den bestemte artikel le eller la foran en vokallyd; selve formen L' viser derfor ikke alene grammatisk køn. Autre står her i ental; i flertal er formen autres. Eksempel: L'autre est plus court. — “Det andet er kortere.” semble er tredje person ental nutid af sembler, “at se ud til” eller “at synes”. En nyttig konstruktion er sembler + tillægsord: Le cours semble simple. — “Kurset ser enkelt ud.” Formen semble passer her til entalssubjektet L'autre. mieux er sammenligningsformen af biordet bien: bien — “godt”, mieux — “bedre”. Det beskriver her graden af egnethed i mieux adapté og er derfor ikke selv et tillægsord. Det må ikke forveksles med meilleur, som er sammenligningsformen af tillægsordet bon og bøjes efter det navneord, det beskriver. adapté betyder her “egnet” eller “tilpasset”. Det er et perfektum participium brugt som tillægsord i hankøn ental og stemmer i denne sammenhæng med det underforståede hankønsord cours fra den foregående sætning. Feminint ental er adaptée, og hankøn flertal er adaptés. Eksempel: Cette méthode est mieux adaptée. — “Denne metode er bedre egnet.” débutants betyder “begyndere”. Det er flertal af débutant; ental er débutant — “begynder”. I forbindelsen aux débutants er aux sammentrukket af à + les; hele forbindelsen betyder her “til begyndere”. Samlet bygges sætningen sådan: L'autre (“det andet”) + semble (“ser ud til”) + mieux adapté (“bedre egnet”) + aux débutants (“til begyndere”). Hele betydningen er derfor: “Det andet ser mere egnet til begyndere ud.”

5. Je peux étudier seulement le week-end.

   Jeg kan kun studere i weekenden.

   Je peux

   jeg kan

   étudier

   studere

   seulement

   kun

   le week-end

   weekenden

   Uddybende forklaring

   Je peux: je er 1. person ental, altså talerens “jeg”. peux er nutidsformen af verbet pouvoir for je; pouvoir betyder her “at kunne” i betydningen at have mulighed eller evne til noget. Formen efter je er peux, mens andre personer får andre former, for eksempel nous pouvons. Konstruktionen je peux + infinitiv kan genbruges: Je peux venir. — “Jeg kan komme.” étudier: Dette er infinitivformen af étudier, “at studere”. Efter peux står verbet i infinitiv, ikke i en bøjet nutidsform: Je peux étudier — “Jeg kan studere”. Samme mønster ses i Je peux travailler. — “Jeg kan arbejde.” seulement: Dette betyder “kun” og begrænser her det, der følger i udsagnet: personen kan kun studere under den angivne tidsramme. Placeringen før le week-end gør tidsbegrænsningen tydelig i den faste sætning. seulement kan også bruges i andre begrænsninger, for eksempel Je lis seulement le soir. — “Jeg læser kun om aftenen.” le week-end: week-end er et lånt substantiv for “weekend”, og le er den bestemte artikel, som hører til dette substantiv i den franske formulering. Udtrykket betyder her “i weekenden”; præpositionen “i” behøver ikke stå som et separat ord i denne faste tidsangivelse. Det kan genbruges som en tidsramme, for eksempel Je travaille le week-end. — “Jeg arbejder i weekenden.” Samlet bliver mønstret Je peux + infinitiv + seulement + tidsangivelse: “Jeg kan kun studere i weekenden.” Sætningen udtrykker talerens mulighed for at studere og begrænser den til weekenden.

6. Alors, choisis le cours avec des leçons le week-end.

   Så vælg kurset med undervisning i weekenden.

   Alors

   så

   choisis

   vælg

   cours

   kursus

   avec

   med

   leçons

   lektioner

   week-end

   weekend

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et forbindende ord, der leder frem til opfordringen. Det er ikke selve verbet i opfordringen. choisis betyder “vælg”. Det er imperativ i 2. person ental af choisir (“at vælge”): choisis ! = “vælg!”. Formen bruges til at henvende sig til én person i den uformelle tu-form. Den ser også ud som præsensformen for je: je choisis, men choisit er formen med il/elle i præsens. Eksempel: Choisis un livre. — “Vælg en bog.” cours betyder her “kursus”. Substantivet er hankøn: un cours, le cours. Flertalsformen skrives også cours, så artiklen viser blandt andet forskellen: un cours = “et kursus”, des cours = “kurser”. Det er substantivet cours, ikke verbet choisis, der bærer denne betydning. avec betyder “med” og indleder her en tilføjelse, der beskriver, hvilket kursus der menes: kurset har eller omfatter lektioner. des leçons betyder “lektioner”. leçons er flertal af det feminine substantiv leçon (“lektion”); cedillen i ç bevares i flertallet. des er den ubestemte flertalsartikel. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal: des leçons betyder blot “lektioner” eller “nogle lektioner” efter sammenhængen. Eksempel: J’ai des leçons lundi. — “Jeg har lektioner mandag.” week-end betyder “weekend”. I den fulde tekst står det med den bestemte artikel le: le week-end. Denne kombination kan bruges om weekenden som tidsrum, som i Je travaille le week-end. — “Jeg arbejder i weekenden.” Samlet er opbygningen Alors + imperativet choisis + objektet le cours + præpositionsleddet avec des leçons le week-end: “Så vælg kurset med lektioner i weekenden.” Den foregående sætning gør weekendtidspunktet relevant, men den franske sætning siger her blot, hvilket kursus der skal vælges.

7. Les avis disent que le professeur explique clairement.

   Anmeldelserne siger, at læreren forklarer tydeligt.

   Les avis

   anmeldelserne

   disent

   siger

   que

   at

   professeur

   lærer

   explique

   forklarer

   clairement

   tydeligt

   Uddybende forklaring

   Les avis betyder her “anmeldelserne”. avis er et maskulint substantiv; ental er un avis, og flertal er også des avis eller med bestemt artikel les avis. Den bestemte flertalsartikel les viser, at der henvises til bestemte anmeldelser, men ikke hvor mange. Eksempel: Les avis sont positifs. — “Anmeldelserne er positive.” disent betyder “siger” i denne sætning. Grundformen er dire — “at sige”. disent er nutid, 3. person flertal, så formen passer til Les avis: ils disent. Eksempel: Les clients disent la vérité. — “Kunderne siger sandheden.” que indleder her den underordnede sætning, som gengiver indholdet af det, anmeldelserne siger. Mønsteret er X dit/disent que ... — “X siger, at ...”. professeur betyder “lærer” eller “underviser”. I den faste sætning står det med le, altså le professeur, “læreren”. Substantivet er maskulint i fransk; la professeure er en feminin form, når man vælger at markere en kvindelig lærer. Eksempel: Le professeur explique la règle. — “Læreren forklarer reglen.” explique betyder “forklarer”. Grundformen er expliquer; explique er nutid, 3. person ental, og passer derfor til le professeur: il explique. Eksempel: Elle explique le problème. — “Hun forklarer problemet.” clairement betyder “tydeligt” og beskriver måden, forklaringen foregår på. Det er et biord, der knytter sig til explique; det er ikke selve lærerens egenskab i denne sætning. Det tilsvarende adjektiv er clair — “klar/tydelig”, med feminin form claire. Eksempel: Il parle clairement. — “Han taler tydeligt.” Samlet består sætningen af Les avis disent — “Anmeldelserne siger”, efterfulgt af que og indholdet le professeur explique clairement — “læreren forklarer tydeligt”. Hele betydningen er derfor: “Anmeldelserne siger, at læreren forklarer tydeligt.”

8. C'est plus important qu'un cours plus court.

   Det er vigtigere end et kortere kursus.

   C'est

   det er

   plus important

   vigtigere

   qu'un

   end et

   cours

   kursus

   plus court

   kortere

   Uddybende forklaring

   C'est er en sammentrækning af ce og est. ce er et ubestemt demonstrativt pronomen, og est er 3. person ental nutid af être (at være). Her betyder konstruktionen “det er”. plus important beskriver en højere grad af betydning: important betyder “vigtig”, og plus important betyder “vigtigere”. Sammenligningsmønstret er plus + adjektiv + que = “mere … end”. Adjektivet important bøjes efter det, det beskriver: important, importante, importants, importantes; plus markerer selve sammenligningen. qu'un er en sammentrækning af que og un. que betyder her “end” i sammenligningen, mens un er den hankønnede entalsform af den ubestemte artikel. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal som en grammatisk forklaring; den markerer en ubestemt entalsreference. cours betyder “kursus”. Det er et hankønsord, og entals- og flertalsformen skrives ens: un cours og des cours. I denne sætning er det ental, fordi det står sammen med un. plus court betyder “kortere”. Grundformen er adjektivet court (“kort”), og plus court er den komparative form. court bøjes her i hankøn ental, så den passer til cours; andre former omfatter for eksempel courte og courts. Det er court, ikke cours, der bærer adjektivets bøjning. Hele mønstret er C'est plus important que ... = “Det er vigtigere end …”. Her sammenlignes betydningen eller vigtigheden af noget med un cours plus court, “et kortere kursus”: “Det er vigtigere end et kortere kursus.”