At vælge en gave til en kollega | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Nous devons choisir un cadeau pour notre collègue.

   Vi skal vælge en gave til vores kollega.

   Nous devons

   vi skal

   choisir

   vælge

   cadeau

   gave

   pour

   til

   notre

   vores

   collègue

   kollega

   Uddybende forklaring

   Nous devons betyder her, at taleren og mindst én anden skal eller må gøre noget. devons er 1. person flertal i nutid af devoir; infinitiven er devoir. Denne form bruges med nous, mens for eksempel je dois betyder »jeg skal«, og ils doivent betyder »de skal«. Eksempel: Nous devons partir. — »Vi skal af sted.« choisir betyder »vælge« og står i infinitiv efter devons. Efter devoir sættes den handling, man skal udføre, normalt i infinitiv: Je dois choisir. — »Jeg skal vælge.« Infinitiven choisir er et verbum i den såkaldte -ir-gruppe; den ændres ikke her efter personen, fordi devons allerede bærer person- og taloplysningen. cadeau betyder »gave«. Det er et hankønsord; flertalsformen er cadeaux. I den fulde gruppe un cadeau markerer un, at der er tale om én ubestemt gave, men cadeau er selve navnet på genstanden. Eksempel: C’est un cadeau. — »Det er en gave.« pour betyder her »til« og indleder modtageren: noget vælges til en person. Det kan også bruges i andre betydninger, blandt andet »for« eller »med henblik på«, så betydningen afhænger af forbindelsen. Eksempel: Ce livre est pour Marie. — »Denne bog er til Marie.« notre betyder »vores« foran ét substantiv. Formen tilpasses det, der ejes, ikke antallet eller kønnet på ejerne: notre cadeau betyder »vores gave«, mens nos cadeaux betyder »vores gaver«. Notre står derfor i ental foran collègue i denne sætning. collègue betyder »kollega«. Ordet har samme stavemåde for en mandlig og en kvindelig kollega; kønnet kan i stedet fremgå af artikel, adjektiv eller sammenhæng. Flertalsformen er collègues. Eksempel: Ma collègue arrive. — »Min kvindelige kollega kommer.« Sammen bliver Nous devons choisir til »Vi skal vælge«. un cadeau er »en gave«, og pour notre collègue angiver, at gaven er til vores kollega. Hele sætningen betyder derfor: »Vi skal vælge en gave til vores kollega.«

2. Doit-il être utile ou plus personnel ?

   Skal den være praktisk eller mere personlig?

   Doit-il

   skal den?

   être

   at være

   utile

   praktisk

   plus personnel

   mere personlig

   Uddybende forklaring

   Doit-il kombinerer doit, nutidsformen af devoir i tredje person ental, med pronomenet il. Her udtrykker devoir det, der skal være tilfældet, og hele formen svarer til “skal den?”. I franske spørgsmål kan pronomenet stå efter verbet med bindestreg: Doit-il venir ? betyder “Skal han komme?”. I denne samtale henviser il til gaven: det støttes af den faste oversættelses “den” og af den foregående sætning om en gave. il er et hankønspronomen i ental, hvilket passer til det franske hankønsord cadeau. être betyder “at være” og er infinitiven efter doit. Mønstret devoir + infinitiv bruges blandt andet om noget, der skal eller bør ske. Eksempel: Il doit rester. — “Han skal blive.” utile beskriver her gaven som praktisk. Formen er den samme i hankøn og hunkøn i ental: utile. Eksempel: Cette idée est utile. — “Denne idé er nyttig.” plus personnel betyder “mere personlig”. plus markerer en sammenligning, og personnel er adjektivet i hankøn ental; grundformen er personnel. Hunkøn ental er personnelle, med dobbelt l og afsluttende e. Det er adjektivet personnel, der bøjes, ikke et nærliggende navneord. Eksempel: Ce cadeau est plus personnel. — “Denne gave er mere personlig.” Samlet spørger Doit-il être utile ou plus personnel ?, om gaven skal være praktisk eller mere personlig. Doit-il stiller spørgsmålet, être forbinder gaven med beskrivelserne, og ou markerer alternativet “eller”.

3. Elle aime le thé, alors un service à thé pourrait convenir.

   Hun kan lide te, så et tesæt kunne fungere.

   Elle

   hun

   aime

   kan lide

   le thé

   te

   alors

   så

   service à thé

   tesæt

   pourrait

   kunne måske

   convenir

   passe

   Uddybende forklaring

   Elle betyder “hun”. Det er et 3. persons entalspronomen i fransk; formen angiver femininum og ental, men sætningen identificerer ikke nærmere, hvem “hun” er. aime kommer af aimer, “at kunne lide” eller “at elske”. Her står verbet i 3. person ental i nutid, fordi subjektet er elle. Et nyttigt mønster er J’aime le thé — “Jeg kan lide te”. le thé betyder “te”. Thé er hankøn, og derfor bruges den bestemte artikel le i denne form. Den bestemte artikel viser her, at der tales om te som den relevante drik, ikke om et bestemt antal kopper. alors betyder her “så” eller “derfor” og forbinder en grund med en følge. Mønstret ..., alors ... kan bruges som “..., så ...”. service à thé betyder “tesæt” eller et sæt til servering af te. Service er et hankønsord, og à thé præciserer, hvilken type service det er. Konstruktionen à + substantiv kan i sådanne betegnelser angive formål eller type, som i machine à café — “kaffemaskine”. pourrait er 3. person ental af pouvoir i konditionalis. Formen udtrykker her en mulig eller forsigtig mulighed: “kunne” eller “ville måske kunne”. Sammenlign peut — “kan” — med pourrait — “kunne måske”. convenir er infinitiven af convenir, “at passe” eller “at være egnet”. Efter pourrait står infinitiven, fordi konstruktionen er pouvoir + infinitiv. Her betyder convenir ikke “at være enig”, men at tesættet kunne være passende eller fungere som løsning. Eksempel: Cette idée pourrait convenir. — “Denne idé kunne være passende.” Samlet bliver strukturen: Elle aime le thé — “Hun kan lide te” — alors — “så” — un service à thé pourrait convenir — “et tesæt kunne måske passe/fungere”. Hele ytringen betyder derfor: “Hun kan lide te, så et tesæt kunne fungere.”

4. Ça paraît personnel, mais c’est quand même utile.

   Det virker personligt, men det er stadig nyttigt.

   Ça

   det

   paraît

   virker / ser ud til

   personnel

   personligt

   mais

   men

   c’est

   det er

   quand même

   stadig / alligevel

   utile

   nyttigt

   Uddybende forklaring

   Ça er et demonstrativt pronomen, der her fungerer som subjekt for noget, der vurderes som personligt. Den præcise henvisning er ikke angivet i selve sætningen. Et genanvendeligt mønster er Ça + verbum, for eksempel: Ça marche. — »Det virker.« paraît er 3. person ental i nutid af paraître — »at synes / se ud til«. Formen udtrykker her en vurdering eller et indtryk, ikke en sikker identifikation. Sammenlign Ça paraît simple. — »Det virker enkelt.« personnel er et adjektiv, der her betyder »personligt«. Formen er hankøn ental og står efter paraître; i denne sætning beskriver den det, som ça henviser til. Adjektivet har blandt andet den modsatte form impersonnel — »upersonligt« — men de to ord er ikke udskiftelige i betydning. mais forbinder to dele med modsætning: »men«. Det ændrer ikke alene betydningen af ordene før eller efter sig. For eksempel: C’est petit, mais utile. — »Det er lille, men nyttigt.« c’est er sammentrækningen af ce og est: ce er et demonstrativt pronomen, og est er 3. person ental af être — »at være«. Konstruktionen betyder her »det er«. Ce sont bruges i stedet, når verbet står i flertal: Ce sont des outils utiles. — »Det er nyttige værktøjer.« quand même er en fast adverbial konstruktion, der her betyder »stadig« eller »alligevel«. Den markerer, at nyttevurderingen gælder på trods af den foregående vurdering: noget virker personligt, men er alligevel nyttigt. utile er et adjektiv, der betyder »nyttig«. Her står det i ental; i ental har det samme form for hankøn og hunkøn. Flertalsformen er utiles, for eksempel: Ces cartes sont utiles. — »Disse kort er nyttige.« Samlet består sætningen af Ça paraît personnel — »Det virker personligt« — og mais c’est quand même utile — »men det er stadig nyttigt«. mais skaber kontrasten, mens quand même fastholder nyttevurderingen trods det personlige indtryk. Hele betydningen er derfor: »Det virker personligt, men det er stadig nyttigt.«

5. Ajoutons aussi une petite carte.

   Lad os også tilføje et lille kort.

   Ajoutons

   lad os tilføje

   aussi

   også

   petite

   lille

   carte

   kort

   Uddybende forklaring

   Ajoutons er her den inkluderende 1. persons imperativ af ajouter — altså en opfordring til "lad os tilføje". Formen omfatter taleren og mindst én anden person; den er ikke det samme som ajoutez, der henvender sig til andre uden taleren. Eksempel: Ajoutons une date. — "Lad os tilføje en dato." aussi betyder "også" og føjer dette forslag til noget, der allerede er nævnt. Det ændrer ikke, hvem der udfører handlingen. Eksempel: Ajoutons aussi un message. — "Lad os også tilføje en besked." petite er den feminine entalsform af adjektivet petit og betyder her "lille". Formen er feminin ental, fordi den beskriver det feminine entalsnavneord carte; det er altså ikke ental alene, der bestemmer formen. Sammenlign un petit livre — "en lille bog" — med une petite carte — "et lille kort". petit er grundformen, og petite er den form, der bruges med et feminint entalsnavneord. carte er et feminint navneord, der her betyder "kort". Det kan blandt andet betegne et kort, man skriver på, som i den faste betydning i oversættelsen; andre sammenhænge kan give ordet andre betydninger. I udtrykket une petite carte viser une og petite sammen, at navneordet står i feminin ental. Eksempel: J’écris sur une carte. — "Jeg skriver på et kort." Samlet består Ajoutons aussi une petite carte af opfordringen Ajoutons, tilføjelsen aussi og genstanden une petite carte. Hele ytringen betyder derfor: "Lad os også tilføje et lille kort."

6. Tout le monde peut la signer avant de lui donner le cadeau.

   Alle kan skrive under på det, før vi giver hende gaven.

   Tout le monde

   alle

   peut

   kan

   la

   den/det

   signer

   skrive under; underskrive

   avant de

   før

   lui

   hende

   donner

   give

   cadeau

   gave

   Uddybende forklaring

   Tout le monde betyder “alle” og fungerer som et fast udtryk for alle personer samlet. Selvom betydningen er flertal, står udtrykket grammatisk som tredje person ental: Tout le monde peut, ikke *peuvent*. Eksempel: Tout le monde comprend. — “Alle forstår.” peut er tredje person ental nutid af pouvoir (“at kunne; have mulighed for”). Nyttige former er je peux, nous pouvons og ils peuvent. Her står det sammen med infinitiven signer i mønstret pouvoir + infinitiv. la er et direkte objektspronomen i ental, hunkøn. Her svarer det ifølge oversættelsen til “det”, altså det, der skal underskrives. Formen følger det franske ords grammatiske køn, ikke nødvendigvis danskets køn, og pronomenet står før infinitiven: la signer = “underskrive det”. Eksempel: Je la vois. — “Jeg ser hende/det”, afhængigt af hvad la henviser til. signer betyder “at underskrive” eller “at skrive under”. Det er infinitiven efter peut og ændrer ikke form efter personen i denne konstruktion. Eksempel: Nous pouvons signer. — “Vi kan skrive under.” avant de betyder “før” og indleder her en handling med infinitiv. Mønstret er avant de + infinitiv: avant de partir — “før man tager af sted”. Infinitivens underforståede subjekt forstås normalt ud fra den overordnede handling; i den faste oversættelse gengives handlingen som “før vi giver hende gaven”. Når subjektet skal udtrykkes særskilt, bruges normalt avant que med en bøjet verbform. lui betyder her “hende” som indirekte objekt. På fransk bruges lui både for ental “ham” og “hende”, så formen viser ikke alene kønnet. Den konkrete danske oversættelse identificerer modtageren som en kvinde. I lui donner står pronomenet før infinitiven og betyder “give hende”. donner betyder “at give”. Det er infinitiven efter avant de. Mønstret donner quelque chose à quelqu’un svarer til “give noget til nogen”; med et pronomen bliver à quelqu’un til lui eller leur. Eksempel: Je vais lui donner un livre. — “Jeg vil give hende/ham en bog.” cadeau betyder “gave”. I den fulde nominalgruppe le cadeau betyder det “gaven”; le markerer her bestemt ental, mens cadeau er selve substantivet. Eksempel: Le cadeau est prêt. — “Gaven er klar.” Samlet bygges sætningen sådan op: Tout le monde peut la signer = “Alle kan underskrive det”, og avant de lui donner le cadeau = “før vi giver hende gaven”. avant de forbinder de to handlinger, la er genstanden for underskrivningen, og lui er modtageren af gaven. Hele betydningen er: “Alle kan skrive under på det, før vi giver hende gaven.”