At vælge en restaurant til frokost | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Quel endroit devons-nous choisir pour déjeuner?

   Hvilket sted skal vi vælge til frokost?

   Quel

   hvilken/hvilket

   endroit

   sted

   devons-nous

   skal vi

   choisir

   vælge

   déjeuner

   spise frokost

   Uddybende forklaring

   Quel står foran endroit og er det spørgende bestemmelsesord “hvilket”. Formen quel bruges her, fordi endroit er et hankønsord i ental; sammenlign quelle med et hunkønsord i ental, fx quelle option = “hvilken mulighed”. I flertal findes quels og quelles. Endroit betyder “sted” og er et hankønsord: un endroit = “et sted”, des endroits = “steder”. Det kan bruges om en fysisk lokalitet, som i denne sætning. Eksempel: Je connais un endroit calme. — “Jeg kender et roligt sted.” Devons-nous består af verbet devoir i nutid, 1. person flertal, devons, og pronomenet nous, “vi”. I denne spørgende inversion kommer verbet før subjektpronomenet: devons-nous ... ? svarer til “skal vi ...?”. Devoir kan også udtrykke pligt i andre sammenhænge, men her angiver det, hvad vi skal vælge. En mere neutral taletalevariant er Est-ce que nous devons choisir ... ? — “Skal vi vælge ...?” Choisir er infinitiven “vælge”. Efter devons-nous står den i infinitiv, fordi devoir fungerer som hjælpeverbum for den handling, der skal udføres. Eksempel: Nous devons choisir maintenant. — “Vi skal vælge nu.” Déjeuner er her infinitiven “spise frokost”. Som udsagnsord kan det bøjes: je déjeune = “jeg spiser frokost”, nous déjeunons = “vi spiser frokost”. Ordet kan også være et navneord i andre sammenhænge, men her følger det efter pour og betegner formålet med stedet: at spise frokost. Nous sommes ici pour déjeuner. — “Vi er her for at spise frokost.” Hele strukturen er Quel + navneord + devons-nous + infinitiv + pour + infinitiv? Her spørger taleren derfor: “Hvilket sted skal vi vælge for at spise frokost?” Pour déjeuner forklarer formålet med valget, ikke en ekstra handling, som allerede er udført.

2. Choisissons un endroit proche et pratique.

   Lad os vælge et sted, der er tæt på og praktisk.

   Choisissons

   lad os vælge

   endroit

   sted

   proche

   nær / tæt på

   pratique

   praktisk

   Uddybende forklaring

   Choisissons kommer fra grundformen choisir «vælge». Her er det 1. person flertal i imperativ: formen udtrykker en opfordring til «lad os vælge», og subjektpronomenet nous står normalt ikke med i denne imperativkonstruktion. Den samme form kan også være nutidsformen «vi vælger» i en konstaterende sætning; her viser opfordringsfunktionen, at betydningen er «lad os vælge». Eksempel: Choisissons une table. — «Lad os vælge et bord.» endroit betyder «sted». Det er et hankønsnavneord; derfor står den ubestemte artikel un foran det: un endroit, «et sted». un markerer her et ubestemt ental, ikke nødvendigvis et bestemt antal, der fremhæves som information. I flertal får navneordet formen endroits, som i des endroits «steder». proche betyder her «nær» eller «tæt på». Adjektivet beskriver endroit, men sætningen angiver ikke, hvad stedet er tæt på. Formen er ental og har samme stavemåde i hankøn og hunkøn, så kønnet ses ikke på selve proche; i flertal bliver formen proches. Eksempel: Une école proche est pratique. — «En skole i nærheden er praktisk.» pratique betyder her «praktisk» eller «bekvem». Det er også et adjektiv, der beskriver endroit. Formen er ental; pratique har samme stavemåde i hankøn og hunkøn, mens flertalsformen er pratiques. Adjektivet står efter navneordet, hvilket er almindeligt for denne type beskrivende adjektiv. Eksempel: Cet endroit est pratique. — «Dette sted er praktisk.» I hele sætningen danner un endroit navneordsleddet «et sted». proche et pratique føjer to samordnede beskrivelser til stedet: «nær og praktisk». Samlet bliver Choisissons un endroit proche et pratique. derfor: «Lad os vælge et sted, der er tæt på og praktisk.»

3. Le restaurant dans cette rue propose un menu simple pour le déjeuner.

   Restauranten på denne gade har en enkel frokostmenu.

   restaurant

   restaurant

   cette

   denne

   rue

   gade

   propose

   tilbyder; har

   menu

   menu

   simple

   enkel

   déjeuner

   frokost

   Uddybende forklaring

   restaurant betyder her en restaurant. Det er et hankønsord: un restaurant og le restaurant. Eksempel: Le restaurant est ouvert. — Restauranten er åben. cette betyder “denne” og står foran et hunkønsord i ental. Formen hører sammen med rue: cette rue — denne gade. Sammenlign ce foran et hankønsord i ental, som i ce café — denne café. Demonstrativet angiver typen og tallet på det ord, det bestemmer; selve sætningen identificerer ikke nærmere, hvilken gade der menes. rue betyder “gade” og er et hunkønsord: une rue, la rue. Eksempel: Cette rue est calme. — Denne gade er stille. propose er nutidsformen af verbet proposer for tredje person ental: le restaurant propose — restauranten tilbyder/har. Den konkrete betydning her er, at restauranten har en menu til rådighed. Andre nyttige former er je propose — jeg foreslår/tilbyder og nous proposons — vi foreslår/tilbyder. Eksempel: Le café propose un déjeuner. — Caféen tilbyder en frokost. menu betyder “menu” og er et hankønsord: un menu, le menu. Her er det det, som restauranten tilbyder. Eksempel: Le menu est court. — Menuen er kort. simple betyder “enkel”. Her beskriver det menu og står derfor i hankøn ental; formen er den samme som i hunkøn ental, selv om andre franske adjektiver kan ændre form efter det ord, de beskriver. Eksempel: Une solution simple. — En enkel løsning. déjeuner betyder “frokost” i udtrykket pour le déjeuner — til frokosten/til frokost. Som substantiv er det hankøn: le déjeuner. Det kan også være et verbum, déjeuner — at spise frokost, men i denne sætning er det et substantiv efter le. Eksempel: Je déjeune à midi. — Jeg spiser frokost ved middagstid. Sætningen kan samles sådan: Le restaurant er aktøren, dans cette rue placerer den i denne gade, og propose angiver, hvad den tilbyder. Objektet er un menu simple, altså en enkel menu, og pour le déjeuner angiver, at menuen er beregnet til frokost. Hele betydningen er: “Restauranten på denne gade har en enkel frokostmenu.”

4. Le café près du parc est peut-être plus calme.

   Caféen nær parken er måske mere stille.

   café

   café

   près du

   nær

   parc

   park

   est

   er

   peut-être

   måske

   plus calme

   mere stille

   Uddybende forklaring

   café betyder her “café” som sted, hvilket fremgår af den faste oversættelse “caféen”. Ordet kan i andre sammenhænge også betegne kaffe, så betydningen skal bestemmes af sammenhængen. Eksempel: Le café est ouvert. – “Caféen er åben.” près du betyder “nær” eller “i nærheden af”. Det er den faste sammentrækning af près de + le: près de bruges foran andre former, mens du svarer til de le. Eksempel: Le musée est près du parc. – “Museet ligger nær parken.” parc betyder “park”. I du parc står substantivet efter præpositionen de, og du markerer her forbindelsen “nær parken”; det er ikke en selvstændig betydning af parc. est er en form af verbet être (“at være”). Her er det nutid, tredje person ental: “er”. Eksempel: Le parc est grand. – “Parken er stor.” peut-être betyder “måske” og gør udsagnet usikkert uden at gøre det til et spørgsmål. Eksempel: Le café est peut-être ouvert. – “Caféen er måske åben.” plus calme betyder “mere stille” eller “roligere”. calme er grundformen, og plus calme er komparativformen med plus foran adjektivet. En sammenligning kan angive sammenligningsgrundlaget med que, men det er udeladt her, fordi sætningen blot siger, at caféen er mere stille, uden at nævne hvad den sammenlignes med. Eksempel: Cette rue est plus calme. – “Denne gade er mere stille.” Samlet består sætningen af Le café (“caféen”), stedangivelsen près du parc (“nær parken”), verbet est (“er”), usikkerhedsmarkøren peut-être (“måske”) og komparativen plus calme (“mere stille”). Den samlede betydning er derfor: “Caféen nær parken er måske mere stille.”

5. Mais il est plus loin.

   Men det er længere væk.

   Mais

   men

   il est

   det er

   plus loin

   længere væk

   Uddybende forklaring

   Mais betyder her “men” og markerer en kontrast til noget, der allerede er sagt eller underforstået. Det ændrer ikke selve udsagnet om afstand. il est: il er et fransk pronomen i 3. person ental, og est er nutidsformen af être (“at være”) for 3. person ental. I denne faste sætning gengives il som “det” i den danske oversættelse, så kombinationen betyder “det er”. Eksempel: Il est prêt. — “Han er klar.” Her er eksemplet en øvelse i mønstret il est, ikke en yderligere oplysning om den faste sætnings reference. plus loin: loin betyder “langt væk”, mens plus loin betyder “længere væk” eller “længere borte”. plus gør afstandsudtrykket sammenlignende; sammenligningspunktet er ikke gentaget i sætningen. Mønstret plus + adverbium kan bruges på samme måde i en øvelse: Elle habite plus loin. — “Hun bor længere væk.” Loin er et adverbium, ikke et substantiv, og plus loin er derfor ikke en substantivbøjning. Samlet består sætningen af kontrasten Mais, udsagnet il est og afstandsudtrykket plus loin: “Men det er længere væk.”

6. Avons-nous besoin d'une réservation pour le restaurant proche?

   Har vi brug for en reservation på stedet i nærheden?

   Avons-nous

   har vi

   besoin

   behov

   réservation

   reservation

   restaurant

   restaurant

   proche

   nær

   Uddybende forklaring

   Avons-nous er en omvendt ja/nej-spørgsmålskonstruktion: avons er 1. person flertal i nutid af avoir (»at have«), og nous er »vi«. I en almindelig meddelelsessætning står det som nous avons; ved denne spørgsmålstype kommer verbet foran pronomenet: Avons-nous ... ?. besoin betyder her »behov«. Det bruges normalt i den faste konstruktion avoir besoin de = »have brug for«. Her bliver de til d' foran vokalen i une: avoir besoin d'une réservation. besoin er et hankønsnavneord, men det er især hele konstruktionen med avoir, der skal læres som mønster. réservation betyder »reservation« og er et hunkønsnavneord: une réservation. Efter besoin de får vi derfor d'une réservation; d' er den forkortede form af de foran en vokal. Eksempel: J'ai besoin d'une table. — »Jeg har brug for et bord.« restaurant betyder »restaurant« og er et hankønsnavneord. I den faste ytring står det efter le: le restaurant = »restauranten«. Artiklen le viser bestemthed og hankøn, ikke et bestemt antal. proche betyder her »nær« eller »i nærheden«. Det er et beskrivende adjektiv, som står efter restaurant i denne formulering. Formen proche er ens i hankøn og hunkøn i ental; flertalsformen er proches. Eksempel: un hôtel proche — »et hotel i nærheden«. Sætningen bygges således op: Avons-nous (»har vi?«) + besoin d'une réservation (»brug for en reservation«) + pour le restaurant proche (»til restauranten i nærheden«). Samlet spørger den: »Har vi brug for en reservation på restauranten i nærheden?«

7. Probablement pas. À cette heure-ci, nous pouvons généralement trouver une table.

   Sandsynligvis ikke. På dette tidspunkt kan vi som regel finde et bord.

   Probablement pas

   sandsynligvis ikke

   À cette heure-ci

   på dette tidspunkt

   nous pouvons

   vi kan

   généralement

   som regel

   trouver

   finde

   table

   bord

   Uddybende forklaring

   Probablement pas betyder her «sandsynligvis ikke» og fungerer som et kort negativt svar. Probablement udtrykker usikker sandsynlighed, mens pas markerer negation. Et eksempel er Il arrivera probablement demain — «Han ankommer sandsynligvis i morgen». À cette heure-ci angiver tidspunktet: à bruges her om «på/ved», cette er den feminine entalsform af det demonstrative bestemmelsesord, og heure er et feminint substantiv. Endelsen -ci peger på det aktuelle eller relevante tidspunkt. Et eksempel er À cette heure-ci, le magasin est fermé — «På dette tidspunkt er butikken lukket». nous pouvons består af subjektet nous («vi») og pouvons, som er første person flertal i nutid af pouvoir («at kunne»). Pouvoir efterfølges normalt af et infinitiv: Nous pouvons attendre betyder «Vi kan vente». Formen pouvons viser både personen og flertallet; infinitiven efter den bøjes ikke efter subjektet. généralement betyder «som regel» eller «generelt» og begrænser udsagnet, så det gælder som en almindelig tendens og ikke nødvendigvis hver eneste gang. Et eksempel er Elle vient généralement tôt — «Hun kommer som regel tidligt». trouver er infinitiven «at finde». Her står den efter pouvons i konstruktionen pouvoir + infinitiv: «kan finde». Et eksempel er Nous pouvons trouver une solution — «Vi kan finde en løsning». table er et feminint substantiv og betyder her «bord», nærmere bestemt et bord på en restaurant. Derfor hedder det une table; une er et ubestemt kendeord, som præsenterer et ikke nærmere bestemt bord, uden i sig selv at fastslå et numerisk antal. Et eksempel er La table est libre — «Bordet er ledigt». Samlet bygges udsagnet op sådan: À cette heure-ci angiver tidspunktet, nous pouvons trouver betyder «vi kan finde», og une table er det, der kan findes. Généralement gør udsagnet til en almindelig vurdering, mens Probablement pas først giver det negative, forsigtige svar. Hele betydningen er derfor: Sandsynligvis ikke; på dette tidspunkt kan vi som regel finde et bord.

8. Alors, choisissons le restaurant dans cette rue.

   Så lad os vælge restauranten på denne gade.

   Alors

   så

   choisissons

   lad os vælge

   restaurant

   restaurant

   dans

   i / på

   cette

   denne

   rue

   gade

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et forbindende samtaleord, der fører til et forslag eller en beslutning. Det kan også betyde “dengang” i andre sammenhænge, men den betydning passer ikke her. choisissons kommer af verbet choisir “at vælge”. Formen er 1. person flertal i imperativ og betyder derfor “lad os vælge”: taleren foreslår, at taleren og mindst én anden person vælger sammen. Sammenlign choisir (grundform), nous choisissons (vi vælger) og choisissons ! (lad os vælge!). Eksempel: Finissons le travail. — “Lad os afslutte arbejdet.” restaurant betyder “restaurant”. Det er et hankønsnavnord i ental; i den fulde nominalgruppe står det sammen med den bestemte artikel le: le restaurant — “restauranten”. Eksempel: Le restaurant est ouvert. — “Restauranten er åben.” dans betyder her “i” eller “på” og angiver placering inden for eller på et område. Her introducerer det stedet, hvor restauranten ligger: dans cette rue — “på denne gade”. Eksempel: Le café est dans cette rue. — “Caféen ligger på denne gade.” cette betyder “denne” og er den feminine entalsform af det demonstrative bestemmelsesord. Formen passer grammatisk til rue, som er feminint ental; den siger ikke i sig selv noget om afstand ud over den demonstrative pegen i sammenhængen. Den tilsvarende hankønsform foran et hankønsnavneord er ce, som i ce restaurant — “denne restaurant”. rue betyder “gade”. Det er et feminint navneord i ental, hvilket forklarer formen cette rue. Flertal er rues, for eksempel ces rues — “disse gader”. Hele sætningen bygges sådan: Alors markerer overgangen til et forslag, choisissons udtrykker “lad os vælge”, og objektet er le restaurant. Stedleddet dans cette rue præciserer, hvilken restaurant der menes: restauranten på denne gade. Samlet betyder sætningen: “Så lad os vælge restauranten på denne gade.”

9. Cela nous laisse plus de temps pour manger.

   Det giver os mere tid til at spise.

   Cela

   det

   nous

   os

   laisse

   giver

   plus

   mere

   temps

   tid

   pour

   for at

   manger

   spise

   Uddybende forklaring

   Cela betyder her “det” og er et demonstrativt pronomen: det peger på en situation eller handling uden at nævne den igen. Formen cela ændrer sig ikke efter grammatisk køn eller tal. I daglig fransk bruges også ofte ça, men cela er en fuldt neutral form. nous betyder “os” og står som et pronomen for de personer, der modtager fordelen af det, som situationen giver. Den samme form kan have forskellige funktioner i fransk; her indgår den i konstruktionen laisser quelque chose à quelqu’un, altså at lade eller give noget til nogen. laisse kommer fra verbet laisser. Formen er nutid, 3. person ental, fordi subjektet Cela er ental: cela laisse. I denne sammenhæng betyder laisser ikke fysisk “lade” i betydningen tillade, men “give eller efterlade nogen med” en mulighed eller ressource. Eksempel: Cette décision nous laisse le choix. – “Denne beslutning giver os et valg.” plus betyder “mere” og markerer en større mængde eller grad. I udtrykket plus de + substantiv står de efter plus: plus de temps – “mere tid”. Det er ikke selve plus, der bøjes. temps betyder her “tid”. Det er et maskulint substantiv, men i denne mængdeangivelse bruges det uden ubestemt artikel: plus de temps. Eksempel: J’ai plus de temps aujourd’hui. – “Jeg har mere tid i dag.” pour betyder her “for at” og indleder et formålsudtryk. Konstruktionen pour + infinitiv bruges, når man forklarer, hvad tiden eller en anden mulighed skal bruges til. manger er infinitiven “at spise”. Den kan bruges efter pour uden personendelse: pour manger – “for at spise”. I denne sætning forstås de personer, der skal spise, ud fra nous, så meningen er “for at vi kan spise”, selv om fransk ikke gentager nous foran infinitiven. Sammen bliver strukturen Cela nous laisse plus de temps pour manger: Cela er det, der skaber resultatet, nous er dem, der får fordelen, plus de temps er den ekstra ressource, og pour manger angiver formålet. Hele ytringen betyder derfor: “Det giver os mere tid til at spise.”