At prioritere en presserende e-mail før en vigtig rapport | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J'ai trop de tâches ce matin.

   Jeg har for mange opgaver i morges.

   J'ai

   jeg har

   trop de

   for mange

   tâches

   opgaver

   ce matin

   i morges

   Uddybende forklaring

   J'ai betyder her “jeg har”. Det er den forkortede form af je + ai: ai er første person ental i nutid af avoir (“at have”), og je bliver til j' foran en vokallyd. Eksempel: J'ai une idée. — “Jeg har en idé.” trop de angiver en for stor mængde. Med det tællelige flertal tâches bliver betydningen her “for mange”. Mønstret er trop de + substantiv: trop de travail betyder “for meget arbejde”, mens beaucoup de tâches betyder “mange opgaver” uden betydningen “for mange”. de står i denne mængdekonstruktion foran substantivet. tâches betyder her “opgaver”. Grundformen er det feminine substantiv tâche, og tâches er flertal; den afsluttende -s udtales normalt ikke. Eksempel: J'ai une tâche importante. — “Jeg har en vigtig opgave.” ce matin er tidsudtrykket “i morges” i denne sætning. ce er et demonstrativt bestemmelsesord i hankøn ental, som passer til matin; sammen danner de det almindelige udtryk for den aktuelle morgen. Sammenlign cette semaine — “denne uge”, hvor cette står foran det feminine semaine. Samlet består sætningen af J'ai (“jeg har”) + trop de tâches (“for mange opgaver”) + ce matin (“i morges”): “Jeg har for mange opgaver i morges.”

2. Fais d'abord une liste des tâches par ordre de priorité.

   Lav først en liste over dem efter prioritet.

   Fais

   lav

   d'abord

   først

   liste

   liste

   tâches

   opgaver

   ordre

   rækkefølge

   priorité

   prioritet

   Uddybende forklaring

   Fais er imperativ af faire for anden person ental, altså en opfordring til én person med underforstået tu: “lav”. Andre nyttige former er fait for tredje person ental i nutid og faites ved vous. Eksempel: Fais une pause. — “Hold en pause.” d'abord betyder “først” eller “til at begynde med”. Det markerer, at denne handling kommer før andre handlinger. Eksempel: Lis d'abord le message. — “Læs først beskeden.” liste er et hunkønsord og betyder “liste”. Den nyttige grundstruktur er une liste de ..., “en liste over ...”. Eksempel: une liste de noms — “en liste over navne”. Artiklen une angiver her et ubestemt eksemplar, ikke nødvendigvis et bestemt antal. tâches betyder her “opgaver”. Entalsformen er tâche, og tâches er flertal. I den faste sætning er det disse opgaver, der skal ordnes i listen. Eksempel: J'ai une tâche urgente. — “Jeg har en akut opgave.” ordre betyder “rækkefølge” i denne anvendelse. I mønstret par ordre de ... angiver det den rækkefølge eller det kriterium, noget organiseres efter. Eksempel: Les tâches sont classées par ordre alphabétique. — “Opgaverne er ordnet alfabetisk.” priorité betyder “prioritet”. Det er et hunkønsord; flertal er priorités. I par ordre de priorité viser de priorité, hvilket kriterium rækkefølgen følger. Udtrykket siger her, at opgaverne skal ordnes efter deres prioritet; det fastslår ikke alene, om den højeste eller laveste prioritet står først. Samlet består sætningen af imperativet Fais, tidsmarkøren d'abord, objektet une liste des tâches og angivelsen par ordre de priorité. Den betyder derfor: “Lav først en liste over opgaverne efter prioritet.” Formen Fais gør hele ytringen til en direkte instruktion til én person.

3. Cet e-mail est urgent.

   Denne e-mail haster.

   Cet

   denne

   e-mail

   e-mail

   est

   er

   urgent

   hastende

   Uddybende forklaring

   Cet betyder her “denne” og er et demonstrativt bestemmelsesord foran et hankønssubstantiv i ental. Formen ce bruges typisk foran hankønsord, der begynder med konsonantlyd, mens cet bruges foran vokallyd eller stumt h: cet e-mail = “denne e-mail”. e-mail er et hankønssubstantiv på fransk. Det betegner en e-mail og kan genbruges i mønsteret un e-mail / cet e-mail. Kønnet er en egenskab ved substantivet; det er ikke selve ordet cet, der gør e-mailen til hankøn. est er 3. person ental i nutid af être (“at være”): je suis, tu es, il/elle est. Her forbinder det subjektet med en beskrivelse. Eksempel: Le rapport est important. betyder “Rapporten er vigtig.” urgent betyder her “hastende” eller “akut” og beskriver e-mail. Det er hankønsformen i ental; den tilsvarende hunkønsform er urgente. Adjektivet står efter substantivet i denne sætning. Eksempel: Une réponse urgente betyder “et hastende svar”. Samlet er mønstret demonstrativ + substantiv + être + adjektiv: Cet e-mail est urgent. = “Denne e-mail haster.” Mere ordret beskrives e-mailen som hastende. Sætningen er en enkel nutidsbeskrivelse; est angiver ikke i sig selv, hvor længe situationen varer.

4. Le rapport est important.

   Rapporten er vigtig.

   Le

   den

   rapport

   rapport

   est

   er

   important

   vigtig

   Uddybende forklaring

   Le er den bestemte artikel i hankøn ental. Den bruges foran et hankønsord, når man taler om en bestemt eller allerede identificerbar ting. Den tilsvarende form i hunkøn ental er la, og foran vokal eller stumt h bruges ofte l’. rapport betyder »rapport«. Det er et hankønsord i fransk, hvilket blandt andet ses på artiklen le og på adjektivets form senere i sætningen. Flertalsformen er rapports, for eksempel: Les rapports sont importants. — »Rapporterne er vigtige.« est er nutidsformen af être (»at være«) i tredje person ental. Formen bruges med et entalssubjekt: Le rapport est important. — »Rapporten er vigtig.« Andre nutidsformer er blandt andet je suis (»jeg er«) og nous sommes (»vi er«). important betyder her »vigtig« og beskriver rapport. Adjektivet står i hankøn ental, fordi det beskriver det hankønnede entalsord rapport. Grundformen angives ofte som important; hunkønsformen er importante, og flertalsformen er importants eller importantes efter køn. Eksempel: La date est importante. — »Datoen er vigtig.« Sammen danner Le rapport subjektet »rapporten«. est important siger, at rapporten har egenskaben »vigtig«: »Rapporten er vigtig.«

5. Quelle est la date limite du rapport ?

   Hvornår er fristen for rapporten?

   Quelle est

   hvad er

   date

   dato

   limite

   seneste; begrænsende

   rapport

   rapport

   Uddybende forklaring

   Quelle est er en spørgeform med quelle + est, som her spørger efter en bestemt oplysning. Quelle er femininum ental og passer med date, som står lige efter. Foran et maskulint substantiv bruges normalt quel. Eksempel: Quelle est votre adresse ? — “Hvad er Deres adresse?” date betyder “dato”. Ordet er et feminint substantiv: une date, la date. Det kan kombineres med præciseringer, for eksempel la date de naissance — “fødselsdatoen”. limite betyder her “seneste” eller “begrænsende” og indgår i forbindelsen date limite, som betyder “frist”. Her er limite et adjektiv, ikke et substantiv: det beskriver date. Adjektivet har samme form i maskulinum og femininum i ental, men får -s i flertal, for eksempel des dates limites. Eksempel: La date limite est vendredi. — “Fristen er fredag.” rapport betyder “rapport”. Det er et maskulint substantiv: un rapport, le rapport. I du rapport er du sammentrækningen af de + le; her knytter det fristen til rapporten. Eksempel: La couverture du rapport est bleue. — “Rapportens omslag er blåt.” Sætningen bygges således op: Quelle est spørger efter en bestemt oplysning, la date limite navngiver oplysningen som fristen, og du rapport angiver, hvilken rapport fristen gælder. Hele ytringen betyder derfor: “Hvornår er fristen for rapporten?” I den givne kontekst peger den efterfølgende oplysning på, at rapporten skal være færdig i morgen eftermiddag.

6. Il doit être fini demain après-midi.

   Den skal være færdig i morgen eftermiddag.

   doit

   skal

   être

   være

   fini

   færdig

   demain après-midi

   i morgen eftermiddag

   Uddybende forklaring

   doit betyder her “skal” og er 3. person ental nutid af devoir (“at skulle” eller “at være nødt til”). Formen passer til subjektet Il. I denne sætning udtrykker devoir et krav om, at noget er færdigt; det er ikke selve ordet doit, der betyder “færdig”. être er infinitiven af “at være”. Efter et bøjet modalverbum som doit står det næste verbum i infinitiv: doit être svarer til “skal være”. fini er perfektum participium af finir (“at afslutte” eller “at gøre færdig”). Her bruges det som et tillægsord/resultat efter être og betyder “færdig”. Det står i hankøn ental, fordi Il her henviser til rapporten, som er ental og hankøn på fransk; konteksten om rapportens frist og den faste oversættelse støtter denne læsning. En nyttig kontrast er finie, som bruges ved et hunkønsord i ental, for eksempel: La tâche doit être finie. — “Opgaven skal være færdig.” demain après-midi er et tidsudtryk: demain betyder “i morgen”, og après-midi betyder “eftermiddag”. Sammen angiver de, hvornår kravet skal være opfyldt. Det er ikke en del af verbets bøjning, men et tidsled. Samlet består sætningen af subjektet Il, kravet doit, infinitiven être, resultatet fini og tidsleddet demain après-midi: “Den skal være færdig i morgen eftermiddag.” Mønstret [subjekt] doit être [perfektum participium/tillægsord] [tidspunkt] kan genbruges, når man siger, at noget skal være færdigt på et bestemt tidspunkt.

7. Alors, réponds d'abord à l'e-mail urgent.

   Så svar først på den e-mail, der haster.

   Alors

   så

   réponds

   svar

   d'abord

   først

   l'e-mail

   e-mailen

   urgent

   hastende

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her "så" og fungerer som et forbindende adverbium, der knytter opfordringen til den foregående situation. Det er ikke en del af verbets bøjning. Et eksempel er: Alors, on commence. — "Så begynder vi." réponds betyder "svar" i denne sætning. Formen kommer af verbet répondre — "at svare" — og er imperativ, altså en direkte opfordring til én person. I denne form er subjektet ikke skrevet ud; et tilsvarende mønster er Réponds vite. — "Svar hurtigt." Imperativformen skal ikke forveksles med infinitiven répondre. d'abord betyder "først" og angiver rækkefølgen for handlingen. Det præciserer, at det at svare skal ske før den næste handling, uden selv at angive et bestemt klokkeslæt. Et eksempel er: Lis d'abord le message. — "Læs først beskeden." l'e-mail betyder "e-mailen". e-mail er substantivet, og l' er den bestemte artikel i elideret form foran en vokal. Den bestemte form peger på en bestemt e-mail i situationen; den angiver ikke i sig selv, hvor mange e-mails der findes. Sammenlign med un e-mail — "en e-mail" — i ubestemt form. Apostroffen i l'e-mail viser, at artiklens vokal er faldet bort foran e. urgent beskriver e-mail som noget, der haster, eller som kræver hurtig opmærksomhed. Det er et adjektiv og står efter substantivet her. Formen urgent er hankøn ental, så den passer til e-mail i denne brug. Grundformen er også urgent; i hunkøn ental bruges urgente, som i une réponse urgente — "et hastende svar". Adjektivet betyder her ikke blot "vigtig", men specifikt at der er hast eller behov for hurtig behandling. Samlet består sætningen af forbindelsen Alors, imperativen réponds, rækkefølgeadverbiet d'abord og genstandsleddet à l'e-mail urgent. répondre à er konstruktionen "at svare på"; præpositionen à forbinder verbet med det, man svarer på. Hele ytringen betyder derfor: "Så svar først på den e-mail, der haster."

8. Après, je vais travailler sur le rapport.

   Bagefter vil jeg arbejde på rapporten.

   Après

   bagefter

   je vais

   jeg vil

   travailler

   arbejde

   sur

   på

   rapport

   rapport

   Uddybende forklaring

   Après betyder her »bagefter« og placerer handlingen efter noget tidligere nævnt. Det er et tidsadverbium. Eksempel: Après, je vais lire. — »Bagefter vil jeg læse.« je vais består af pronomenet je (»jeg«) og første person ental af aller (»at gå«). Sammen med et infinitiv danner aller + infinitiv den såkaldte futur proche: en plan eller handling, der ses som kommende. Her er infinitiven travailler, så je vais travailler betyder »jeg vil arbejde«. vais er altså en form af aller, ikke af vouloir (»at ville«). travailler betyder »at arbejde«. Det er infinitivformen, som står efter je vais. Den samme form bruges efter andre hjælpeverber eller konstruktioner, der kræver infinitiv. Eksempel: Elle va travailler demain. — »Hun vil arbejde i morgen.« sur er her præpositionen »på« og forbinder arbejdet med det, arbejdet drejer sig om. Den behøver altså ikke beskrive fysisk placering på en overflade. Eksempel: Nous travaillons sur un projet. — »Vi arbejder på et projekt.« rapport betyder »rapport«. Det er et maskulint substantiv i ental. I den faste sætning står det som le rapport: le er den bestemte maskuline entalsartikel, så udtrykket betyder »rapporten«. Substantivet selv er rapport; artiklen er den del, der markerer bestemthed og grammatisk køn i dette udtryk. Samlet består udsagnet af tidsleddet Après, den kommende handling je vais travailler og forbindelsen sur le rapport. Derfor betyder hele sætningen: »Bagefter vil jeg arbejde på rapporten.«

9. Ça devrait t'aider à te sentir moins stressé.

   Det burde hjælpe dig med at føle dig mindre stresset.

   Ça devrait

   det burde

   t'aider

   hjælpe dig

   à te sentir

   med at føle dig

   moins stressé

   mindre stresset

   Uddybende forklaring

   Ça devrait betyder her "det burde". Ça er et neutralt demonstrativt pronomen, der fungerer som subjekt; den konkrete reference er ikke nærmere angivet i den faste sætning. Devrait er 3. person ental af devoir i présent du conditionnel. Her udtrykker formen en forventning eller mulighed snarere end en sikker konstatering. Sammenlign ça doit aider (det må/skal hjælpe) med ça devrait aider (det burde hjælpe). t'aider består af te + infinitiven aider; apostroffen viser sammentrækningen før en vokal. Aider betyder "hjælpe", og te er den person, der modtager hjælpen. Et nyttigt mønster er aider quelqu'un à faire quelque chose: hjælpe nogen med at gøre noget. Eksempel: Je t'aide à comprendre. — "Jeg hjælper dig med at forstå." À te sentir indeholder præpositionen à og infinitiven te sentir. Se sentir er et refleksivt verbum, "at føle sig"; i infinitiv bliver den relevante form te sentir, fordi personen er "du". Her betyder det at føle sig på en bestemt måde, ikke blot at føle en ydre genstand. Eksempel: Elle commence à se sentir mieux. — "Hun begynder at få det bedre." Moins stressé betyder "mindre stresset". Moins markerer en lavere grad og står foran adjektivet; den modsatte grad er plus stressé, "mere stresset". Stressé er adjektivet stressé i den observerede maskuline entalform. Adjektiver kan bøjes efter den person eller ting, de beskriver: stressée er feminin ental, mens stressés og stressées er flertal. Den faste danske oversættelse angiver ikke personens køn, men den franske form i sætningen er maskulin ental. Samlet forbinder sætningen et forventet resultat med en handling: Ça devrait = "det burde", t'aider à te sentir = "hjælpe dig med at føle dig", og moins stressé = "mindre stresset". Hele betydningen er derfor: "Det burde hjælpe dig med at føle dig mindre stresset."