At bestille tid hos lægen | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je tousse et je me sens fatigué aujourd'hui.

   Jeg hoster og føler mig træt i dag.

   tousse

   hoster

   me sens

   føler mig

   fatigué

   træt

   aujourd'hui

   i dag

   Uddybende forklaring

   tousse kommer fra verbet tousser («at hoste»). Formen er 1. person ental i nutid: je tousse = «jeg hoster». Fransk nutid kan her beskrive en handling eller tilstand, der foregår nu. me sens hører til den refleksive konstruktion se sentir («at føle sig»). sens er nutidsformen med subjektet je, mens me viser, at følelsen gælder taleren selv: je me sens = «jeg føler mig». Det er ikke det samme som je sens, som i andre sammenhænge kan betyde «jeg mærker/lugter» noget. Eksempel: Je me sens mieux. = «Jeg føler mig bedre.» fatigué er et tillægsord, der betyder «træt». Den observerede form er hankøn ental. Franske tillægsord kan ændre form efter det, de beskriver; den feminine entalsform er fatiguée. Den faste sætning identificerer ikke talerens køn, så her er det sikreste at lære fatigué som den form, der faktisk står i teksten, uden at udlede mere om personen. Eksempel: Il est fatigué. = «Han er træt.» aujourd'hui betyder «i dag». Apostroffen er en fast del af skrivemåden. Ordet angiver tidspunktet og står her til sidst som en tidsangivelse. Samlet består sætningen af Je tousse («jeg hoster»), et («og»), je me sens fatigué («jeg føler mig træt») og aujourd'hui («i dag»). Den samlede betydning er: «Jeg hoster og føler mig træt i dag.»

2. Tu devrais appeler la clinique et demander un rendez-vous.

   Du bør ringe til klinikken og bede om en tid.

   Tu devrais

   du bør

   appeler

   ringe

   la clinique

   klinikken

   demander

   bede om

   un rendez-vous

   en tid

   Uddybende forklaring

   Tu devrais betyder her «du bør». Det er 2. person ental af devoir i conditionnel présent: tu dois betyder «du skal», mens tu devrais gør rådet mindre direkte og betyder «du bør». Formen viser ikke i sig selv, hvor stærkt rådet er; her giver den danske oversættelse den relevante betydning. appeler betyder «at ringe». Det står i infinitiv efter devrais: devoir + infinitiv bruges til at udtrykke, hvad nogen skal eller bør gøre. Eksempel: Tu devrais parler au médecin. — «Du bør tale med lægen.» la clinique betyder «klinikken». clinique er et hunkønsord i ental, og den bestemte artikel la svarer her til «den/det» i den bestemte form. Artiklen markerer ikke, hvem der ejer klinikken; den betegner den klinik, som er relevant i situationen. demander betyder «at bede om» her. Det er igen en infinitiv, koordineret med appeler ved hjælp af et: appeler ... et demander .... Verbet kan også bruges med en person som modtager af et spørgsmål eller en anmodning, men i denne sætning er det, man beder om, angivet bagefter. un rendez-vous betyder «en tid» eller «en aftale». rendez-vous er et hankønsord i ental, så det får den ubestemte artikel un. I denne sammenhæng handler det om en aftalt tid, ikke blot om et hvilket som helst møde. Eksempel: Je voudrais un rendez-vous. — «Jeg vil gerne have en tid.» Samlet er mønstret Tu devrais + infinitiv: «Du bør ...». Her kommer to handlinger efter rådet, forbundet med et: først appeler la clinique — «ringe til klinikken» — og derefter demander un rendez-vous — «bede om en tid». Hele ytringen betyder derfor: «Du bør ringe til klinikken og bede om en tid.»

3. Que dois-je dire quand j'appelle ?

   Hvad skal jeg sige, når jeg ringer?

   Que dois-je

   Hvad skal jeg

   dire

   sige

   quand

   når

   j'appelle

   jeg ringer

   Uddybende forklaring

   Que dois-je betyder her “Hvad skal jeg”. que spørger til det, der skal siges, mens dois er nutidsformen af devoir for je: je dois = “jeg skal/jeg må”. I spørgsmål står verbet før pronomenet: Que dois-je dire ? Et udsagn med samme indhold er Je dois dire quoi ?, som er mere talesprogsagtigt. dire betyder “at sige”. Det er infinitivformen efter devoir: je dois dire = “jeg skal sige”. Nutidsformen je dis betyder “jeg siger”, mens dire bruges efter hjælpe- eller modalverber som devoir. Eksempel: Je dois dire la vérité. — “Jeg skal sige sandheden.” quand betyder “når” og indleder her en tidsledsætning. Det knytter handlingen j'appelle til det tidspunkt, hvor spørgsmålet er relevant. Det kan også bruges i direkte spørgsmål: Quand arrives-tu ? — “Hvornår kommer du?” j'appelle betyder her “jeg ringer”. Formen består af j' (forkortet je) og appelle, nutidsformen af appeler for je. Apostroffen bruges foran en vokallyd: je appelle bliver j'appelle. appeler kan også betyde “at ringe til” eller “at kalde på”; i denne sætning er betydningen “at ringe”, i overensstemmelse med oversættelsen. Eksempel: J'appelle la clinique. — “Jeg ringer til klinikken.” Samlet er strukturen Que dois-je dire quand j'appelle ?: “Hvad skal jeg sige, når jeg ringer?” Spørgsmålet bruger devoir til at spørge om, hvad der er passende eller nødvendigt at sige, og quand-ledsætningen angiver situationen, nemlig når taleren ringer. I den givne sammenhæng handler det om et opkald til klinikken.

4. Dis-leur que tu ne te sens pas bien et que tu voudrais voir un médecin.

   Sig til dem, at du føler dig utilpas, og at du gerne vil se en læge.

   Dis-leur

   Sig til dem

   ne … pas

   ikke

   sens

   føler

   bien

   godt

   voudrais

   vil gerne

   voir

   se

   médecin

   læge

   Uddybende forklaring

   Dis-leur er imperativ af dire («at sige») med leur som indirekte objekt: «sig til dem». Imperativen henvender sig til én person; leur angiver modtagerne i flertal. Den faste kombination kan genbruges i mønsteret Dis-lui ... («Sig til ham/hende ...») eller Dis-leur ... («Sig til dem ...»). I ne ... pas markeres nægtelsen. Her står de to dele omkring den bøjede verbform: ne te sens pas. I daglig talt fransk kan ne ofte udelades, men denne fulde form er standard i skrift og neutral tale. te sens kommer fra det refleksive verbum se sentir, «at føle sig». sens er nutidsformen for tu; te passer til samme subjekt. I denne sætning betyder te sens derfor «du føler dig», ikke blot «du føler» med et særskilt objekt. Et genbrugeligt mønster er Je me sens ... («Jeg føler mig ...») og Tu te sens ... («Du føler dig ...»). bien betyder her «godt» og beskriver, hvordan personen har det. Sammen med se sentir giver se sentir bien «at føle sig godt tilpas». Med nægtelsen bliver ne pas se sentir bien «ikke at føle sig godt tilpas» eller «at føle sig utilpas». Et kort eksempel er: Je ne me sens pas bien. — «Jeg føler mig ikke godt tilpas.» voudrais er konditionalis af vouloir («at ville»), med subjektet tu: tu voudrais. I denne brug udtrykker formen et høfligt eller afdæmpet ønske, «du vil gerne», snarere end en direkte nutidsform som tu veux («du vil»). Den efterfølges af infinitiv: voudrais voir. voir er infinitiven «at se». Efter vouloir bruges infinitiven for den handling, man ønsker: je veux voir («jeg vil se»), je voudrais voir («jeg vil gerne se»). Her er det stadig subjektet tu fra voudrais, der skal se. médecin er substantivet «læge». Efter voir står det som det direkte objekt i voir un médecin; artiklen un identificerer en læge som en ubestemt person, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal i den danske betydning. Samlet består ytringen af en opfordring til at videregive to oplysninger: Dis-leur que ... et que ... — «Sig til dem, at ... og at ...». Den første que indleder indholdet «at du ikke føler dig godt tilpas», og den anden knytter det parallelle indhold «at du gerne vil se en læge» til. Hele betydningen er derfor: «Sig til dem, at du føler dig utilpas, og at du gerne vil se en læge.»

5. Je veux aussi demander quels horaires sont disponibles.

   Jeg vil også spørge, hvilke tider der er ledige.

   Je veux

   jeg vil

   aussi

   også

   demander

   spørge

   quels

   hvilke

   horaires

   tidspunkter

   disponibles

   ledige

   Uddybende forklaring

   Je veux betyder her “jeg vil”. veux er 1. person ental i nutid af vouloir (“at ville/ønske”); grundformen er vouloir. Konstruktionen je veux efterfølges ofte af et infinitiv: Je veux comprendre. — “Jeg vil forstå.” aussi betyder “også” og føjer dette ønske til noget, der allerede er nævnt. Det ændrer ikke formen på de omkringliggende ord. demander betyder her “at spørge”. Det står i infinitiv efter veux: Je veux demander... — “Jeg vil spørge ...”. demander kan også bruges om at bede om noget, men i denne sætning passer betydningen “spørge” med den danske oversættelse. quels betyder “hvilke” og står foran et maskulint substantiv i flertal. Her passer det til horaires, som er maskulint flertal. Den tilsvarende entalsform er quel: quel horaire — “hvilket tidspunkt”. Formen ændrer sig efter køn og tal: quel, quelle, quels, quelles. horaires betyder her “tidspunkter” eller “tider”, nærmere bestemt mulige tidspunkter i en tidsplan. Det er flertal af horaire. I denne konstruktion er horaires subjekt for sont disponibles: det er tidspunkterne, der er ledige. disponibles betyder “ledige” her. Det er flertalsformen af adjektivet disponible og tilpasser sig horaires i tal. Adjektivet har samme form i maskulinum og femininum i ental (disponible) og får -s i flertal (disponibles). Eksempel: Les places sont disponibles. — “Pladserne er ledige.” Samlet er Je veux aussi demander “Jeg vil også spørge”, og quels horaires sont disponibles er den indirekte spørgende del “hvilke tider der er ledige”. Hele ytringen betyder derfor: “Jeg vil også spørge, hvilke tider der er ledige.”

6. Ça les aidera à trouver un rendez-vous qui te convient.

   Det vil hjælpe dem med at finde en tid, der passer dig.

   Ça

   det

   les

   dem

   aidera

   vil hjælpe

   à trouver

   at finde

   un rendez-vous

   en tid eller aftale

   qui

   som

   te convient

   passer dig

   Uddybende forklaring

   Ça står her som subjekt og betyder “det” i den faste oversættelse. Det er et demonstrativt pronomen; dets konkrete henvisning identificeres ikke yderligere i inputtet. I andre sammenhænge kan ça henvise til noget, der allerede er nævnt eller til en situation som helhed. les er et objektspronomen i flertal og betyder “dem”. Det står foran verbet og viser, hvem der bliver hjulpet. Formen les angiver flertal, men ikke personernes køn. aidera er futurumsformen af aider (“at hjælpe”): aider – aidera = “at hjælpe” – “vil hjælpe”. Endelsen viser her tredje person ental, fordi subjektet er Ça. En nyttig konstruktion er aider quelqu’un à + infinitiv, altså “hjælpe nogen med at gøre noget”. à trouver består af præpositionen à og infinitiven trouver (“at finde”). Efter aider bruges ofte mønstret aider quelqu’un à trouver quelque chose: “hjælpe nogen med at finde noget”. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion. un rendez-vous betyder her “en tid” eller “en aftale”, nærmere en aftalt tid. rendez-vous er et substantiv. un er en ubestemt artikel foran et substantiv i ental; artiklen angiver ikke i sig selv en bestemt numerisk mængde. Flertalsformen er des rendez-vous. qui er et relativt pronomen, som indleder den beskrivende del efter un rendez-vous. Her er qui subjekt for verbet convient og henviser til den aftale eller tid, der beskrives. Mønstret er un rendez-vous qui ... = “en aftale, som ...”. te convient betyder her “passer dig”. Verbet er convient, tredje person ental af convenir i betydningen “passe” eller “være passende”. Subjektet er qui, som henviser til un rendez-vous; te er et objektspronomen i formen “dig”, nærmere det indirekte objekt i konstruktionen convenir à quelqu’un. Konstruktionen quelque chose convient à quelqu’un betyder, at noget passer nogen. Sammenlign me convient = “passer mig” og vous convient = “passer Dem/jer”. Hele opbygningen er Ça + les aidera + à trouver + un rendez-vous + qui te convient: “Det vil hjælpe dem med at finde en tid, der passer dig.” Ça er subjektet, les er dem, der modtager hjælpen, og den relative del præciserer, hvilken tid eller aftale der skal findes. Udsagnet bruger fremtid gennem aidera.

7. Je vais appeler la clinique maintenant.

   Jeg ringer til klinikken nu.

   Je vais

   jeg vil / jeg skal

   appeler

   ringe til / ringe

   clinique

   klinik

   maintenant

   nu

   Uddybende forklaring

   Je vais bruges her til den nære fremtid: aller i nutid + infinitiv betyder, at jeget står foran at gøre noget. vais er første person ental af aller; det er ikke selve verbet “ringe”. Mønsteret er Je vais + infinitiv, for eksempel: Je vais écrire. — “Jeg vil skrive / jeg skal til at skrive.” appeler er infinitivformen “at ringe til” eller “at kontakte”. I denne sætning er det dette verbum, der udtrykker selve handlingen. Infinitiven står efter vais; sammen danner de den nære fremtid. Et genbrugeligt eksempel er: Je vais appeler le médecin. — “Jeg vil ringe til lægen.” clinique er et feminint substantiv, “klinik”. I den fulde sætning står det med den bestemte artikel la: la clinique — “klinikken”. Artiklen og substantivet danner tilsammen målet for handlingen, men clinique alene er selve navnet på stedet. maintenant er et tidsadverbium, “nu”. Det angiver, at handlingen ligger på taletidspunktet eller begynder straks; det ændrer ikke verbets person eller tal. Samlet består udsagnet af Je vais (jeg vil/skal til at gøre noget), appeler la clinique (ringe til klinikken) og maintenant (nu). Derfor betyder hele sætningen: “Jeg ringer til klinikken nu.”

8. Écris tes symptômes pour pouvoir les expliquer clairement.

   Skriv dine symptomer ned, så du kan forklare dem tydeligt.

   Écris

   skriv

   symptômes

   symptomer

   pour pouvoir

   for at kunne

   les expliquer

   forklare dem

   clairement

   tydeligt

   Uddybende forklaring

   Écris betyder her “skriv” og er bydeform af écrire (“at skrive”) til én person i uformel tiltale. Sammenlign Écris ! (“Skriv!”) med Écrivez !, som bruges til flere personer eller høflig tiltale. symptômes er flertal af symptôme, “symptom”. Det er dette navneord, der viser flertal; tes betyder “dine” og passer til et flertal, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Eksempel: Note tes symptômes. — “Skriv dine symptomer ned.” pour pouvoir indleder her et formålsudtryk: “for at kunne”. pouvoir betyder “at kunne” og står efter pour i infinitiv. Mønstret pour pouvoir + infinitiv kan bruges om et mål: Je parle lentement pour pouvoir être compris. — “Jeg taler langsomt for at kunne blive forstået.” les expliquer betyder “forklare dem”. expliquer er infinitivformen “at forklare”, mens les er et objektspronomen i flertal, “dem”. Pronomenet står foran infinitiven: les expliquer, ikke efter den. Her henviser les til de symptomer, der allerede er nævnt i ytringen. clairement betyder “tydeligt” og beskriver måden, noget bliver forklaret på. Det er et adverbium, der er dannet af adjektivet clair (“klar”) og har samme rolle som danske “tydeligt” i expliquer clairement. Samlet er strukturen Écris tes symptômes (“Skriv dine symptomer ned”) + pour pouvoir les expliquer clairement (“for at kunne forklare dem tydeligt”). Hele ytringen betyder derfor: “Skriv dine symptomer ned, så du kan forklare dem tydeligt.”