Medicin: instruktioner og dosis | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. J'ai récupéré ce médicament à la pharmacie.

   Jeg hentede denne medicin på apoteket.

   J'ai

   jeg har

   récupéré

   hentet

   ce

   denne

   médicament

   medicin

   pharmacie

   apotek

   Uddybende forklaring

   J'ai er je + ai: subjektet er “jeg”, og ai er nutidsformen af hjælpeverbet avoir for første person ental. Sammen med perfektum participium danner det passé composé, som her beskriver en afsluttet handling. Mønstret kan genbruges sådan: J'ai + perfektum participium = “Jeg har …”. Eksempel: J'ai compris. — “Jeg har forstået.” récupéré er perfektum participium af verbet récupérer og betyder her “hentet”. Det står efter ai i passé composé. Formen récupéré skal ikke forveksles med infinitiven récupérer; endelsen og brugen er forskellige. Eksempel: J'ai récupéré le document. — “Jeg har hentet dokumentet.” ce er et demonstrativt bestemmelsesord med betydningen “denne” her. Det står foran médicament og passer til dette navneords maskuline ental. I fransk bruges den maskuline entalsform ce foran et maskulint navneord, mens cette bruges foran et feminint entalsnavneord. Eksempel: ce livre — “denne bog”. médicament er et maskulint navneord og betyder “medicin” eller “lægemiddel”. Her står det i ental efter ce: ce médicament = “denne medicin”. Det er navneordet, der har grammatisk køn; ce afspejler dette køn og tal. pharmacie er et feminint navneord, “apotek”. I à la pharmacie betyder præpositionsforbindelsen “på apoteket” eller “til apoteket” afhængigt af verbet; med récupérer forstås stedet her som det sted, hvor medicinen blev hentet. à la består af præpositionen à og den feminine bestemte artikel la. Eksempel: Je vais à la pharmacie. — “Jeg går på apoteket.” Hele ytringen bygges således op: J'ai récupéré angiver den afsluttede handling “jeg har hentet”, ce médicament er det, der blev hentet, og à la pharmacie angiver stedet. Samlet betyder den: “Jeg hentede denne medicin på apoteket.”

2. Est-ce que le pharmacien a expliqué les instructions ?

   Forklarede apotekeren instruktionerne?

   Est-ce que

   indleder et ja-nej-spørgsmål

   pharmacien

   apoteker

   a expliqué

   har forklaret

   instructions

   instruktioner

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og danner et ja-nej-spørgsmål. Det har ikke en selvstændig betydning som et almindeligt udsagnsord; det markerer, at resten skal forstås som et spørgsmål. Mønstret er Est-ce que + sætning, for eksempel: Est-ce que tu viens ? — Kommer du? pharmacien betyder her “apoteker”. Det er et hankønsord; den feminine form er pharmacienne. Med bestemt artikel kan man sige le pharmacien — apotekeren. I den faste sætning viser le, at der tales om en bestemt apoteker, mens pharmacien er selve navneordet. a expliqué er passé composé af expliquer — “at forklare”. Formen består af hjælpeverbet a, tredje person ental af avoir, og perfektum participium expliqué. Den beskriver her en afsluttet handling i fortiden: “forklarede” eller bogstaveligt “har forklaret”. Sammenlign il explique — han forklarer — med il a expliqué — han forklarede/har forklaret. Det er expliquer, ikke pharmacien, der har formen expliqué. instructions betyder “instruktioner”. Det er flertal af instruction; den bestemte flertalsartikel står lige før i les instructions. Eksempel: Je lis les instructions. — Jeg læser instruktionerne. Formen instructions er altså navneordets flertal, ikke en form af udsagnsordet expliquer. Samlet bliver strukturen Est-ce que + le pharmacien + a expliqué + les instructions til: “Forklarede apotekeren instruktionerne?” Spørgsmålet handler om, hvorvidt apotekeren forklarede instruktionerne.

3. L'étiquette dit de le prendre après les repas.

   Der står på etiketten, at man skal tage den efter måltider.

   L'étiquette

   etiketten

   dit

   siger

   de le prendre

   at tage den

   après

   efter

   repas

   måltider

   Uddybende forklaring

   L'étiquette betyder her “etiketten”. Grundordet er étiquette, et feminint substantiv; l' er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med vokallyd. Den bestemte form viser, at der er tale om en bestemt etiket, men sætningen forklarer ikke nærmere, hvilken fysisk etiket det er. dit er en bøjet form af dire (“at sige”). Det er nutid, tredje person ental: l'étiquette dit = “etiketten siger/står der”. Konstruktionen dire de + infinitiv angiver det indhold eller den instruktion, der gives. Eksempel: Le médecin dit de se reposer. — “Lægen siger, at man skal hvile sig.” de le prendre indeholder infinitiven prendre (“at tage”) og det direkte objektpronomen le (“den/det”). Prendre er grundformen; i denne sætning handler det om at tage den genstand eller medicin, som oversættelsen omtaler som “den”. Pronomenet står foran infinitiven: le prendre. De le sammentrækkes ikke til du, fordi le her er et pronomen og ikke en artikel foran et substantiv. Eksempel: Il faut le prendre. — “Man skal tage den.” après betyder “efter” og placerer handlingen senere end noget andet. Det nyttige modsætningspar er après — “efter” og avant — “før”. I konteksten står den modsatte tidsangivelse i avant le petit-déjeuner, men i den faste sætning er det après der bruges. repas betyder “måltid”. Substantivet har samme stavemåde i ental og flertal: un repas = “et måltid”, les repas = “måltiderne”. Her viser les og den danske oversættelse flertal; repas selv ændrer ikke stavemåde. Samlet består sætningen af subjektet L'étiquette, verbet dit og indholdet de le prendre après les repas: Etiketten angiver altså, at man skal tage den efter måltider. Tidsleddet après les repas knytter tidspunktet til handlingen le prendre.

4. Alors, ne le prends pas avant le petit-déjeuner.

   Så skal du ikke tage den før morgenmaden.

   Alors

   så

   ne … pas

   ikke

   le

   den

   prends

   tag

   avant

   før

   petit-déjeuner

   morgenmad

   Uddybende forklaring

   Alors fungerer her som et overgangsord med betydningen “så” eller “nå, så”. Det forbinder denne besked med det, der allerede er sagt, men ændrer ikke selve handlingens tid eller sikkerhed. ne ... pas danner den franske nægtelse omkring verbet. I denne sætning står ne før objektpronomenet og verbet, mens pas står efter verbet. I en almindelig nutidsform ses samme ramme, for eksempel: Je ne prends pas ce médicament. — “Jeg tager ikke denne medicin.” le er et direkte objektpronomen i hankøn ental. Her betyder det “den” og henviser til det, der skal tages; den konkrete genstand identificeres af den faste oversættelse og den foregående tekst. Objektpronomenet står før verbet på fransk. Pronomenets form angiver grammatisk køn og tal, ikke nødvendigvis personens eller genstandens naturlige egenskaber. prends er imperativformen for prendre (“at tage”) ved tiltale til én person med tu. I positiv imperativ ville man sige Prends-le, men i den negative imperativ står objektpronomenet før verbet: Ne le prends pas. Formen prends ligner nutidsformen tu prends, men her er dens funktion en direkte besked eller anvisning. Eksempel: Prends ce comprimé le soir. — “Tag denne tablet om aftenen.” avant betyder “før” og indleder her tidspunktet, som handlingen skal ligge før. Det kan også bruges foran en anden tidsangivelse, for eksempel avant le dîner — “før aftensmaden”. petit-déjeuner er et hankønsord, der betyder “morgenmad”. Det er et fast sammensat ord med bindestreg; le petit-déjeuner betyder “morgenmaden”. I denne sætning står det efter avant, så hele udtrykket angiver tidspunktet “før morgenmaden”. Samlet bliver strukturen: Alors + nægtende imperativ ne le prends pas + tidsleddet avant le petit-déjeuner. Den samlede besked betyder derfor, at den pågældende person ikke skal tage den før morgenmaden. Konstruktionen kan genbruges med andre handlinger, for eksempel Ne le prends pas après le dîner — “Tag den ikke efter aftensmaden.”

5. Je ne suis pas sûr de la dose.

   Jeg er ikke sikker på dosis.

   Je

   jeg

   ne … pas

   ikke

   suis

   er

   sûr

   sikker

   dose

   dosis

   Uddybende forklaring

   Je betyder “jeg” og er et førstepersonspronomen i ental. Det peger her på den talende, men selve formen angiver ikke den talendes køn. ne ... pas er den franske nægtelse omkring verbet. I denne sætning står ne før verbet og pas efter det: Je ne suis pas ... = “Jeg er ikke ...”. I mere uformelt talesprog kan ne ofte udelades, men den fulde standardform har begge dele. suis er nutidsformen af être (“at være”) for je: je suis = “jeg er”. Den samme form bruges ikke med alle personer; for eksempel hedder det il est (“han er”), mens nous sommes betyder “vi er”. sûr betyder her “sikker” og står efter être i mønstret être sûr de ... (“at være sikker på ...”). Formen sûr er hankøn ental; den tilsvarende hunkønsform er sûre. Adjektivets form følger den person eller ting, det beskriver, så man skal ikke udlede et bestemt køn ud fra den danske oversættelse alene. Eksempel: Elle est sûre de son choix. — “Hun er sikker på sit valg.” dose er et navneord, der betyder “dosis”. I de la dose angiver de sammen med la, at sikkerheden gælder dosen: “på dosis”. dose er hunkøn på fransk, hvilket ses i artiklen la. Hele sætningen bygges sådan: Je + ne ... pas + suis danner “jeg er ikke”, sûr de tilføjer “sikker på”, og la dose angiver det, man ikke er sikker på. Derfor betyder Je ne suis pas sûr de la dose. “Jeg er ikke sikker på dosis.”

6. Appelle la pharmacie si l'étiquette n'est pas claire.

   Ring til apoteket, hvis etiketten er uklar.

   Appelle

   ring

   pharmacie

   apotek

   si

   hvis

   étiquette

   etiket

   n'est pas

   er ikke

   claire

   klar; tydelig

   Uddybende forklaring

   Appelle kommer af verbet appeler («at ringe»). Formen er imperativ i 2. person ental: den henvender sig til én person og betyder «ring!». Sammenlign med nutidsformen tu appelles («du ringer»); imperativen har her formen appelle. pharmacie betyder «apotek». Det er et feminint substantiv, hvilket ses i den bestemte artikel la i la pharmacie («apoteket»). Som genbrugeligt mønster kan man lære appeler la pharmacie («ringe til apoteket»). si indleder en betingelse og svarer her til «hvis». Mønstret si + en sætning angiver den betingelse, der skal være opfyldt. Eksempel: Si tu as une question, appelle-moi. — «Hvis du har et spørgsmål, så ring til mig.» étiquette betyder «etiket». Det er et feminint substantiv; i l'étiquette er l' den forkortede form af den bestemte artikel foran en vokallyd. Apostroffen ændrer ikke substantivets køn. n'est pas består af ne + est + pas og betyder «er ikke». est er 3. person ental af être («at være»), mens ne ... pas danner nægtelsen. Før en vokallyd bliver ne til n', som i n'est. claire betyder her «klar» eller «tydelig» om etikettens information. Adjektivets grundform er clair; claire er femininum ental og stemmer overens med det feminine substantiv étiquette. Eksempel: La consigne est claire. — «Instruktionen er tydelig.» Samlet består sætningen af imperativen Appelle la pharmacie («Ring til apoteket») og betingelsesleddet si l'étiquette n'est pas claire («hvis etiketten ikke er tydelig»). Hele betydningen er derfor: «Ring til apoteket, hvis etiketten er uklar.»

7. C'est plus sûr que de deviner.

   Det er sikrere end at gætte.

   C'est

   det er

   plus sûr

   sikrere

   que de

   end at

   deviner

   gætte

   Uddybende forklaring

   C'est er en sammentrækning af ce og est og betyder her “det er”. Ce fungerer som et neutralt subjekt i denne vurdering; det identificerer ikke selv en bestemt person eller ting. Est er nutidsformen af être (“at være”) i tredje person ental. Eksempel: C'est important. — “Det er vigtigt.” plus sûr betyder her “sikrere”. Sûr er et beskrivende adjektiv med grundbetydningen “sikker”; plus sûr er komparativformen “sikrere”, dannet med plus foran adjektivet. Adjektivet kan bøjes efter det, det beskriver: sûr, sûre, sûrs, sûres, men plus markerer selve sammenligningen. Eksempel: Cette méthode est plus sûre. — “Denne metode er sikrere.” que de indleder her den anden del af en sammenligning: plus ... que de + infinitiv svarer til “mere ... end at ...”. De står foran infinitiven, fordi det, der sammenlignes med, er en handling. Eksempel: Il vaut mieux vérifier que de supposer. — “Det er bedre at kontrollere end at antage.” Deviner er infinitiven “at gætte” eller “at regne ud uden sikker viden”. Infinitiven navngiver handlingen uden at angive person eller tid. I denne sætning er det selve handlingen at gætte, der sammenlignes med den sikrere mulighed. Eksempel: Je préfère demander plutôt que de deviner. — “Jeg foretrækker at spørge frem for at gætte.” Samlet består sætningen af vurderingen C'est plus sûr (“det er sikrere”) og sammenligningen que de deviner (“end at gætte”). Den fulde betydning er derfor: “Det er sikrere end at gætte.”

8. Le pharmacien peut te dire la bonne dose avant que tu le prennes.

   Apotekeren kan fortælle dig den rigtige dosis, før du tager den.

   pharmacien

   apoteker

   peut

   kan

   dire

   sige; fortælle

   bonne

   rigtig; god

   dose

   dosis

   avant que

   før

   prennes

   tager

   Uddybende forklaring

   pharmacien betyder her “apoteker”. Det er et hankønsord; den bestemte form er le pharmacien, mens flertal er les pharmaciens. Eksempel: Le pharmacien explique la dose. — “Apotekeren forklarer dosis.” peut er nutidsformen af pouvoir i 3. person ental: il/elle peut. Her udtrykker den mulighed eller evne og står foran infinitiven dire. Eksempel: Elle peut venir. — “Hun kan komme.” dire betyder “sige” eller “fortælle”. Som infinitiv følger det her efter peut: peut dire. Konstruktionen dire quelque chose à quelqu’un svarer til “fortælle nogen noget”; te er den person, der får fortalt noget. bonne betyder her “rigtig” i betydningen passende eller korrekt. Det er hunkøns ental af adjektivet bon; formen passer til dose, som er hunkøn: un bon conseil, men une bonne dose. I denne sætning betyder bonne dose derfor “den rigtige dosis”. dose betyder “dosis”. Det er et hunkønsord: la dose, flertal les doses. Eksempel: Respecte la dose. — “Overhold dosen.” avant que betyder “før” og indleder en ledsætning. På fransk følges denne forbindelse normalt af konjunktiv, fordi handlingen i ledsætningen endnu ikke er gennemført på det omtalte tidspunkt. Det faste mønster er avant que + subjekt + konjunktiv. prennes er 2. person ental af prendre i konjunktiv nutid: que tu prennes. Her betyder prendre “tage”, og tu er den, der tager. Eksempel: Avant que tu prennes ce médicament, lis la notice. — “Før du tager denne medicin, skal du læse indlægssedlen.” Sætningen bygges op som Le pharmacien peut te dire la bonne dose — “Apotekeren kan fortælle dig den rigtige dosis” — efterfulgt af avant que tu le prennes — “før du tager den”. I den faste oversættelse er “den” dosis. Det observerede le er et hankøns entalsobjektpronomen, mens dose er hunkøn; hvis le skal henvise til la dose, ville fransk normalt have la prennes. Den gengivne måltekst beholdes uændret her.