J'ai
J'ai betyder her »jeg har« og står sammen med »récupéré« i »J'ai récupéré ce médicament« om noget, taleren har gjort. Mønsteret »J'ai récupéré ...« kan bruges, når man fortæller, at man har hentet eller fået noget.
récupéré
récupéré betyder her »hentet« eller »fået udleveret« i »J'ai récupéré ce médicament«. Det er formen af récupérer, der står efter »J'ai«; sammen udtrykker »J'ai récupéré« handlingen med at hente medicinen.
ce
ce betyder »denne« i »ce médicament« og peger på den konkrete medicin. Det står foran et navneord, som i mønstret »ce + navneord«.
médicament
médicament betyder »medicin« i »ce médicament«. Her er det det, som taleren har hentet; ordet kan bruges som genstand efter et verbum for at angive medicinen.
à
à angiver her stedet i »à la pharmacie«, altså hvor medicinen blev hentet. Et nyttigt mønster er »à + sted«, når man angiver, hvor noget foregår eller bliver hentet.
la
la er den bestemte artikel foran hunkønsord i »la pharmacie« og »la dose«. Den svarer her til »det bestemte apotek« eller »dosis« og bruges direkte foran navneordet.
pharmacie
pharmacie betyder »apotek« i »à la pharmacie« og »Appelle la pharmacie«. Det bruges her efter »à« for at angive stedet og efter »Appelle« som det sted, man skal kontakte.
Est-ce que
Est-ce que er et fast spørgende udtryk, som gør »Est-ce que le pharmacien a expliqué les instructions ?« til et ja-nej-spørgsmål. »Est-ce« danner spørgerammen, og »que« forbinder den med resten af sætningen; de fungerer her samlet.
le
le bruges i dialogen både som bestemt artikel i »le pharmacien« og som pronomen i »de le prendre«, »ne le prends pas« og »tu le prennes«. Som artikel står det foran »pharmacien«; som pronomen henviser det til medicinen.
pharmacien
pharmacien betyder »apoteker« i »le pharmacien«. Her er det personen, der kan forklare instruktionerne og fortælle den korrekte dosis.
a
a betyder her »har« i »a expliqué«. Det er en form af avoir, som står sammen med »expliqué« for at udtrykke, at apotekeren har forklaret instruktionerne.
expliqué
expliqué betyder »forklaret« i »a expliqué les instructions«. Det er formen af expliquer, der står sammen med »a«; mønstret »a expliqué + noget« bruges om at have forklaret noget.
les
les er den bestemte artikel foran flertalsordet i »les instructions« og »les repas«. Den svarer her til »de bestemte instruktioner« og »måltiderne«.
instructions
instructions betyder »instruktioner« i »les instructions«. Her er det den information, som apotekeren eventuelt har forklaret, og som etiketten også giver.
L'étiquette
L'étiquette betyder »etiketten« i »L'étiquette dit de le prendre ...«. Formen er en sammentrækning af l' og étiquette foran en vokallyd; den samme form ses som »l'étiquette« efter »si«.
dit
dit betyder »siger« i »L'étiquette dit de le prendre après les repas«. Det er en form af dire, og mønstret »dit de + infinitiv« bruges her til at angive, hvad etiketten siger, man skal gøre.
de
de har flere funktioner i dialogen: i »dit de le prendre« forbinder det »dit« med handlingen, i »sûr de la dose« angiver det, hvad sikkerheden vedrører, og i »que de deviner« indgår det foran infinitiven »deviner«. Betydningen afhænger derfor af den konstruktion, det står i.
prendre
prendre betyder »tage« i »de le prendre« og henviser her til at tage medicinen. Det står som infinitiv efter »de«; et nyttigt mønster i denne sammenhæng er »prendre + medicin«.
après
après betyder »efter« i »après les repas«. Det angiver tidspunktet for, hvornår medicinen skal tages, og bruges her foran navneordet »les repas«.
repas
repas betyder »måltider« i »après les repas«. Her angiver det, at medicinen skal tages efter måltiderne; mønstret »après + navneord« bruges til tidsangivelser.
Alors
Alors betyder her »så« eller »i så fald« i »Alors, ne le prends pas avant le petit-déjeuner«. Det knytter rådet til den foregående oplysning om at tage medicinen efter måltiderne.
ne
ne er den første del af nægtelsen i »ne le prends pas«. Sammen med »pas« gør det beskeden negativ, og det nyttige mønster er »ne + verbum + pas«.
prends
prends betyder her »tag« i beskeden »ne le prends pas«. Formen hører til prendre og bruges her i en direkte instruktion til den anden person, med »le« som henvisning til medicinen.
pas
pas betyder »ikke« i »ne le prends pas«. Det fuldender nægtelsen sammen med »ne«; i mønstret »ne ... pas« står det efter verbet.
avant
avant betyder »før« i »avant le petit-déjeuner«. Det angiver, at medicinen ikke skal tages før morgenmaden, og bruges her foran et navneord.
petit-déjeuner
petit-déjeuner er hele betegnelsen for »morgenmad« i »avant le petit-déjeuner«. »petit« er første led, og »déjeuner« er andet led; sammen danner de denne faste betegnelse for dagens morgenmåltid.
Je
Je betyder »jeg« i »Je suis sûr de la dose«. Det står som subjekt foran verbet og bruges, når taleren siger noget om sig selv.
suis
suis betyder »er« i »Je suis sûr de la dose«. Det er en form af être og står her foran et ord, der beskriver talerens sikkerhed; mønstret »Je suis + beskrivelse« bruges til at sige, hvordan man er.
sûr
sûr betyder »sikker« i »Je suis sûr de la dose«. Konstruktionen »être sûr de ...« bruges til at sige, at man er sikker på noget, her dosis.
dose
dose betyder »dosis« i »la dose« og »la bonne dose«. Her handler det om den mængde medicin, som taleren ikke er sikker på, og som apotekeren kan oplyse.
Appelle
Appelle betyder »ring« eller »kontakt« i »Appelle la pharmacie«. Det er en direkte opfordring, og mønstret »Appelle + den person eller det sted, der skal kontaktes« bruges til at give dette råd.
si
si betyder »hvis« i »si l'étiquette n'est pas claire«. Det indleder betingelsen for rådet om at ringe til apoteket; mønstret »si + sætning« bruges til at angive en betingelse.
n'est
n'est er den nægtede verbform i »l'étiquette n'est pas claire«. Den samler ne og est i denne del af nægtelsen, mens »pas« fuldender betydningen »er ikke«.
claire
claire betyder »klar« i »l'étiquette n'est pas claire«. Det beskriver etiketten og bruges her i den betingelse, hvor teksten på etiketten ikke er tydelig nok.
C'est
C'est betyder »det er« i »C'est plus sûr que de deviner«. Det bruges her til at vurdere den foreslåede handling; »C'est + beskrivelse« er et almindeligt mønster til at beskrive noget.
plus
plus betyder her »mere« eller markerer »-ere« i sammenligningen »plus sûr que de deviner«. Mønstret »plus + beskrivelse + que« bruges til at sammenligne to muligheder.
que
que bruges i »Est-ce que« som del af det faste spørgsmålstegnende udtryk og i »plus sûr que de deviner« med betydningen »end«. I den sidste konstruktion forbinder det den sammenlignede mulighed med det, den sammenlignes med.
deviner
deviner betyder »gætte« i »que de deviner«. Det står som infinitiv efter »de« og beskriver den alternative handling, som det er sikrere ikke at gøre.
peut
peut betyder »kan« i »Le pharmacien peut te dire la bonne dose«. Det angiver, at apotekeren har mulighed for at fortælle dosis; mønstret »peut + infinitiv« bruges til at angive mulighed eller evne.
te
te betyder »dig« i »peut te dire«. Det er den person, som apotekeren kan fortælle noget til, og det står foran infinitiven »dire« i denne konstruktion.
dire
dire betyder »sige« eller »fortælle« i »te dire la bonne dose«. Her bruges mønstret »dire nogen noget«, hvor »te« er den person, der får informationen, og »la bonne dose« er informationen.
bonne
bonne betyder »rigtig« i »la bonne dose«. Det beskriver den dosis, som apotekeren kan oplyse, og står foran navneordet i udtrykket »la bonne dose«.
tu
tu betyder »du« i »avant que tu le prennes«. Det er subjektet i den del af sætningen, der fortæller, hvem der skal tage medicinen.
prennes
prennes betyder her »tager« i »avant que tu le prennes«. Formen står efter »avant que« og bruges i denne underordnede del om den handling, som skal ske, før medicinen tages.