Regler i et fælleskøkken | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je suis nouveau dans cette cuisine partagée. Que dois-je savoir ?

   Jeg er ny i dette fælleskøkken. Hvad skal jeg vide?

   Je suis

   jeg er

   nouveau

   ny

   cette

   dette

   cuisine

   køkken

   partagée

   fælles

   Que

   hvad

   dois-je

   skal jeg

   savoir

   vide

   Uddybende forklaring

   Je suis betyder “jeg er”. suis er nutidsformen af être (“at være”) for je; den samme konstruktion bruges til identitet og tilstand, fx Je suis prêt — “Jeg er klar”. nouveau betyder her “ny” og beskriver taleren. Formen er hankøn ental; den tilsvarende hunkønsform er nouvelle. I denne sætning siger taleren derfor, at vedkommende er ny i køkkenet, ikke at køkkenet er nyt. cette betyder “dette/denne” og står foran et hunkønsord i ental. Den maskuline entalsform er ce, som i ce livre — “denne bog”. Her bestemmes formen af cuisine, ikke af talerens køn. cuisine betyder “køkken”. Ordet kan også betyde “madlavning” eller “køkkenkunst” i andre sammenhænge, men her er det et konkret sted. Det er et hunkønsord, hvilket blandt andet ses i cette cuisine. partagée betyder her “fælles” eller “delt”. Det er hunkønsformen af adjektivet partagé, fordi det beskriver cuisine, som er hunkøn ental. Adjektivets form følger altså det ord, det beskriver; un espace partagé betyder for eksempel “et fælles område”. Que betyder “hvad” og spørger her til den information, taleren bør kende. Det er et spørgeord, som står direkte foran den omvendte verbalkonstruktion i spørgsmålet. dois-je betyder “skal jeg” i denne sætning. Det består af dois, nutidsformen af devoir (“at skulle”) for je, og det efterstillede pronomen je, som forbindes med en bindestreg ved inversion. devoir kan udtrykke pligt eller nødvendighed; her handler det om, hvilken viden taleren bør have. I en almindelig meddelelse uden spørgsmål kunne man sige je dois savoir — “jeg skal vide”. savoir betyder “at vide” eller “at kende til”. Efter devoir står det i infinitiv, så dois-je savoir betyder ordret “skal jeg vide”. Det adskiller sig fra connaître, som typisk bruges om at kende en person eller være bekendt med et sted eller en ting; savoir bruges her om information. Sætningen bygges sådan op: Je suis nouveau — “jeg er ny” — efterfulgt af dans cette cuisine partagée — “i dette fælleskøkken”. Derefter spørger Que dois-je savoir ? — “Hvad skal jeg vide?” Hele ytringen betyder derfor: “Jeg er ny i dette fælleskøkken. Hvad skal jeg vide?”

2. Garde les plans de travail dégagés et nettoie juste après avoir cuisiné.

   Hold køkkenbordene ryddelige, og ryd op lige efter madlavningen.

   Garde

   hold

   les plans de travail

   køkkenbordene; arbejdsfladerne

   dégagés

   ryddelige; fri for ting

   nettoie

   rengør

   juste après

   lige efter

   cuisiné

   lavet mad; kokkereret

   Uddybende forklaring

   Garde er imperativ af garder i 2. person ental. Her er betydningen en direkte opfordring til at holde noget i en bestemt tilstand. Mønstret er Garde + objekt: “Hold …”. I en mere formel eller plural henvendelse bruges gardez. les plans de travail betyder her køkkenets arbejdsflader eller køkkenborde. plan er grundformen i ental, mens plans er flertal; les er den bestemte artikel i flertal. Udtrykket plan de travail kan også bruges om en arbejdsflade uden for et køkken, men den faste oversættelse og konteksten gør køkkenarbejdsflader til den relevante betydning her. dégagés beskriver les plans de travail og betyder, at de skal være fri for ting eller ryddelige. Adjektivet står i maskulinum flertal, fordi det beskriver plans, som er maskulinum flertal: dégagé (ental) → dégagés (maskulinum flertal). Det er altså ikke les, men adjektivet dégagés, der viser denne overensstemmelse. nettoie er imperativ af nettoyer, “at rengøre”, igen i 2. person ental. For mange verber på -er har imperativformen i 2. person ental samme form som nutid uden pronomen: tu nettoies → nettoie. Den nye opfordring er koordineret med den første: “Hold …, og rengør …”. juste après betyder “lige efter”. Det markerer, at rengøringen skal ske umiddelbart efter den handling, der nævnes bagefter. Det er ikke selve udtrykket, der angiver hvad der gøres; den handling kommer i den følgende del. cuisiné er perfektum participium af cuisiner, “at lave mad”. Sammen med avoir i avoir cuisiné danner det en infinitivkonstruktion med betydningen “at have lavet mad”. Efter après angiver après avoir cuisiné derfor, at rengøringen sker efter madlavningen. I denne konstruktion ændres cuisiné ikke efter den underforståede person. Samlet består ytringen af to imperativer: Garde les plans de travail dégagés = “Hold køkkenarbejdsfladerne ryddelige” og nettoie juste après avoir cuisiné = “rengør lige efter at have lavet mad”. Hele opfordringen er således: Hold køkkenbordene fri for ting, og rengør lige efter madlavningen. Den korte imperativstil passer til en praktisk regel eller instruktion i et fælleskøkken.

3. Où dois-je mettre une poêle après l'avoir lavée ?

   Hvor skal jeg stille en pande, efter jeg har vasket den?

   Où dois-je

   Hvor skal jeg

   mettre

   stille

   une poêle

   en pande

   après

   efter

   l'avoir lavée

   at have vasket den

   Uddybende forklaring

   Où dois-je betyder her “Hvor skal jeg …?”. où er spørgeordet “hvor”, og dois-je er inversion: hjælpeverbet devoir står før subjektpronomenet je. dois er nutid, 1. person ental, af devoir; i denne konstruktion udtrykker det, hvad taleren skal gøre. Et genbrugeligt mønster er Où dois-je + infinitiv ?, for eksempel: Où dois-je poser le livre ? — “Hvor skal jeg lægge bogen?” mettre betyder her “stille” eller mere generelt “placere”. Det er infinitiven af mettre, som bruges efter dois-je: je dois mettre betyder “jeg skal stille/placere”. Valget mellem mettre, “placere”, og mere specifikke verber afhænger af handlingen og genstanden; her passer “stille en pande” til den danske oversættelse. une poêle betyder “en pande”. poêle er et feminint substantiv, og une er den ubestemte artikel, der passer til dette substantiv i ental. Den ubestemte artikel angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over entalsformen; her introduceres en pande som genstand for placeringen. Med bestemt artikel hedder det la poêle, når panden allerede er identificeret. après betyder “efter”. Her indleder det tidsleddet après l'avoir lavée, som angiver, hvornår panden skal placeres. après kan også stå foran et substantiv, for eksempel après le repas — “efter måltidet”. l'avoir lavée betyder “at have vasket den”. Det er en konstruktion med après + infinitiv i fortid: avoir står i infinitiv, og l' er objektpronomenet “den”. I denne sammenhæng henviser det til panden, som er feminin på fransk og er den genstand, der er blevet vasket. Derfor har perfektum participiet lavée feminint ental: lavé er grundformen, og lavée viser overensstemmelse med det direkte objekt, når objektet står foran. Sammenlign: après l'avoir lavé — “efter at have vasket den”, når det forudgående objekt er maskulint ental. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Où dois-je + infinitiven mettre + genstanden une poêle + tidsleddet après l'avoir lavée. Det betyder: “Hvor skal jeg stille en pande, efter jeg har vasket den?” Spørgsmålet handler om placeringen efter vasken; den efterfølgende handling og dens placering angives ikke i selve spørgsmålet.

4. Utilise l'étagère du bas à côté de l'évier, quand la poêle est sèche.

   Brug den nederste hylde ved siden af vasken, når panden er tør.

   Utilise

   brug

   l'étagère

   hylden

   du bas

   den nederste

   à côté de

   ved siden af

   l'évier

   vasken

   quand

   når

   la poêle

   panden

   sèche

   tør

   Uddybende forklaring

   Utilise er imperativ af utiliser (“at bruge”) til én person i tu-formen. I denne sætning er det en direkte instruktion: “Brug …”. Eksempel: Utilise cette clé. — “Brug denne nøgle.” l'étagère betyder “hylden”. Det er et hunkønsord i ental; l' er den eliderede form af la foran en vokallyd. Grundformen er étagère. Eksempel: L'étagère est propre. — “Hylden er ren.” du bas præciserer, at det er hylden nederst. Det er en fast, naturlig måde at udtrykke placering i den nederste del på: l'étagère du bas. du er her sammentrækningen af de le; det udtrykker ikke i sig selv et antal. Eksempel: Prends le livre du bas. — “Tag bogen nederst.” à côté de er konstruktionen “ved siden af”. Den efterfølgende genstands placering angives i forhold til noget andet. Eksempel: La chaise est à côté de la table. — “Stolen står ved siden af bordet.” l'évier betyder “vasken”, her køkkenvasken. Som ved l'étagère er l' en elision af den bestemte artikel foran en vokallyd. Grundformen er évier. quand betyder “når” og indleder her en tidsbetingelse: instruktionen gælder på det tidspunkt, hvor den beskrevne situation indtræffer. Eksempel: Appelle-moi quand tu arrives. — “Ring til mig, når du kommer.” la poêle betyder “panden”, altså en stegepande. Det er et hunkønsord i ental, hvilket ses i la. Grundformen er poêle. Eksempel: La poêle est chaude. — “Panden er varm.” sèche betyder her “tør”. Det er hunkønsformen i ental af adjektivet sec; den tilpasser sig la poêle, ikke l'évier. Den maskuline form er sec, den feminine sèche. I den fulde del la poêle est sèche bruges est som formen af être (“at være”) efterfulgt af adjektivet. Eksempel: La serviette est sèche. — “Håndklædet er tørt.” Samlet består instruktionen af imperativen Utilise, genstanden l'étagère du bas, placeringsleddet à côté de l'évier og tidsleddet quand la poêle est sèche. Hele betydningen er derfor: “Brug den nederste hylde ved siden af vasken, når panden er tør.”

5. Est-ce que je dois essuyer le plan de travail avant de partir ?

   Skal jeg tørre køkkenbordet af, før jeg går?

   Est-ce que

   spørgende indledning

   je dois

   jeg skal

   essuyer

   tørre af

   le plan de travail

   køkkenbordet

   avant de

   før

   partir

   gå

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og markerer et spørgsmål på en almindelig, neutral måde. Det ændrer ikke på rækkefølgen je dois .... Eksempel: Est-ce que tu viens ? – “Kommer du?” je dois er nutidsformen af devoir for første person ental: je dois = “jeg skal”. Her udtrykker den en pligt eller nødvendighed. Efter devoir står normalt et infinitiv: je dois partir – “jeg skal gå”. Formen dois hører til verbet devoir, ikke til det følgende verbum. essuyer er infinitiv og betyder her “at tørre af”. Efter je dois beskriver infinitiven den handling, som taleren skal udføre. Eksempel: Je dois essuyer la table. – “Jeg skal tørre bordet af.” le plan de travail betyder her “køkkenbordet” eller mere bogstaveligt “arbejdsfladen”. plan er et hankønsord, og le er den bestemte artikel, der passer til dette ord. de travail præciserer, hvilken slags flade der menes; det er ikke en selvstændig tids- eller årsagskonstruktion. Eksempel: Le plan de travail est propre. – “Køkkenbordet er rent.” avant de bruges foran en infinitiv og betyder “før”. I avant de partir er partir derfor ikke bøjet efter person. Eksempel: Lave tes mains avant de manger. – “Vask dine hænder, før du spiser.” partir betyder “at gå” eller “at tage af sted”. Her står det som infinitiv efter avant de, og subjektet forstås som det samme som i den overordnede sætning: je, altså taleren. Eksempel: Je ferme la porte avant de partir. – “Jeg lukker døren, før jeg går.” Samlet består spørgsmålet af spørgsmålsmarkøren Est-ce que, subjektet og pligtsudtrykket je dois, handlingen essuyer le plan de travail og tidsleddet avant de partir. Det betyder: “Skal jeg tørre køkkenbordet af, før jeg går?”

6. Essuie-le et range tout ce que tu as utilisé.

   Tør det af, og læg alt det, du har brugt, på plads.

   Essuie-le

   tør det af

   range

   læg på plads

   tout ce que

   alt det, som

   tu as

   du har

   utilisé

   brugt

   Uddybende forklaring

   Essuie-le er en imperativ af essuyer («at tørre af») med objektpronomenet le («det»). I positiv imperativ står objektpronomenet efter verbet og forbindes med en bindestreg: Essuie-le ! = «Tør det af!». Formen essuie bruges her til en direkte opfordring til tu; den skal ikke forveksles med infinitiven essuyer. range er imperativ af ranger («at lægge på plads» eller «at rydde væk»). Også her er formen rettet til tu: Range ça ! = «Læg det dér på plads!» Imperativen står uden udsagnsordets subjekt. tout ce que betyder «alt det, som» og indleder det, der skal lægges på plads. ce que bruges her som et relativt led for en ikke-personlig ting eller mængde; tout gør betydningen omfattende. Mønstret kan genbruges i Je prends tout ce que tu proposes = «Jeg tager alt det, du foreslår.» tu as betyder «du har». as er nutidsformen af avoir for tu. Sammen med et efterfølgende perfektum participium danner den passé composé: tu as utilisé = «du har brugt». utilisé er perfektum participium af utiliser («at bruge»). I denne sætning beskriver det noget, som du allerede har brugt. Infinitiven er utiliser; konstruktionen avoir + participe passé placerer handlingen før eller senest på det relevante tidspunkt i samtalen. Samlet er strukturen: Essuie-le («tør det af»), et («og»), range («læg på plads») tout ce que tu as utilisé («alt det, du har brugt»). Hele ytringen betyder derfor: «Tør det af, og læg alt det, du har brugt, på plads.» Det er en direkte, praktisk instruktion i uformel tu-form.

7. Est-ce qu'il y a autre chose que je dois vérifier ?

   Er der andet, jeg skal tjekke?

   Est-ce qu'il y a

   er der

   autre

   anden/andet

   chose

   ting

   je dois

   jeg skal

   vérifier

   tjekke

   Uddybende forklaring

   Est-ce qu'il y a er en almindelig fransk måde at danne et ja/nej-spørgsmål med betydningen “er der …?”. il er her en fast, upersonlig del af konstruktionen og henviser ikke nødvendigvis til en bestemt person. Mønstret kan genbruges: Est-ce qu'il y a un problème ? — “Er der et problem?” autre betyder her “andet” foran chose: autre chose er det faste udtryk “noget andet”. autre står i ental i denne formulering; i flertal er formen autres, for eksempel d'autres questions — “andre spørgsmål”. Formen autre er den samme i maskulinum og femininum i ental. chose betyder “ting”. I autre chose bruges det til at spørge om noget yderligere eller en anden ting, uden at den præcise ting er nævnt. Une chose importante betyder for eksempel “en vigtig ting”. je dois kommer af verbet devoir, “at skulle” eller “at være nødt til”. dois er nutidsformen i første person ental sammen med je; andre former er for eksempel tu dois — “du skal” og il doit — “han/hun skal”. Her udtrykker je dois en opgave eller nødvendighed, ikke ejerskab eller gæld. vérifier er infinitivformen “at tjekke” eller “at kontrollere”. Efter devoir står det næste verbum i infinitiv: je dois vérifier — “jeg skal tjekke”. Eksempel: Je dois vérifier la porte. — “Jeg skal tjekke døren.” Samlet består spørgsmålet af spørgsmålsmønstret Est-ce qu'il y a, “er der”, efterfulgt af autre chose, “andet”, og den nærmere forklaring que je dois vérifier, “som jeg skal tjekke”. Hele sætningen betyder derfor: “Er der andet, jeg skal tjekke?”

8. Laisse l'espace prêt pour la personne suivante.

   Lad pladsen være klar til den næste person.

   Laisse

   lad

   l'espace

   pladsen

   prêt

   klar

   personne

   person

   suivante

   næste

   Uddybende forklaring

   Laisse betyder her “lad” og er bydeform af laisser (“at lade”). Den bruges til én person, man taler direkte til; ved høflig tiltale eller til flere personer bruges laissez. Eksempel: Laisse la porte ouverte. — “Lad døren stå åben.” l’espace betyder her “pladsen” eller “området”. espace er et hankønsord i ental, og le bliver til l’ foran en vokallyd. Derfor står det bestemte kendeord som l’espace; un espace betyder “en plads/et område”. prêt betyder “klar” i denne sammenhæng. Adjektivet står i hankøn ental, fordi det beskriver espace, som er hankøn ental. Den tilsvarende hunkønsform er prête, som i La salle est prête. — “Lokalet er klar.” Her er det altså prêt, ikke espace, der bærer adjektivets køns- og talbøjning. personne betyder “person”. Det er et grammatisk hunkønsord i ental, også når den omtalte person ikke nødvendigvis er kvinde. I la personne står det med bestemt kendeord. Eksempel: Je vois une personne. — “Jeg ser en person.” suivante betyder her “næste” og beskriver personne. Det er hunkøn ental, så formen passer til det grammatiske køn og tal i personne. Maskulin ental er suivant, og flertalsformerne er suivants og suivantes. Eksempel: La personne suivante attend. — “Den næste person venter.” pour la personne suivante angiver, hvem pladsen skal være klar til: den næste person. Sammen med prêt danner det betydningen “klar til den næste person”. Hele opbygningen er Laisse + l’espace prêt + pour la personne suivante: “Lad pladsen være klar til den næste person.” Sætningen er en direkte instruktion til den, der tiltales.