Mærkning af mad i et fælles køleskab | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je peux mettre cette soupe dans le réfrigérateur partagé ?

   Må jeg sætte denne suppe i det fælles køleskab?

   Est-ce que je peux

   Må jeg …?

   mettre

   sætte; placere

   cette

   denne

   soupe

   suppe

   dans

   i

   réfrigérateur

   køleskab

   partagé

   fælles

   Uddybende forklaring

   Est-ce que je peux er en fast måde at danne et ja/nej-spørgsmål på. je peux betyder her “jeg må”; det er første person ental af pouvoir (“at kunne/måtte”). I en anden sammenhæng kan pouvoir også udtrykke mulighed eller evne, men den danske oversættelse viser tilladelse her. Mønsteret Est-ce que je peux + infinitiv ... ? kan genbruges, for eksempel: Est-ce que je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” mettre er infinitivformen “at sætte” eller “at placere”. Efter peux står verbet i infinitiv: je peux mettre — “jeg må sætte”. mettre har en uregelmæssig nutidsbøjning; den relevante form i spørgsmålet er je peux fra pouvoir, ikke en bøjet form af mettre. cette betyder “denne” foran et navneord i ental. Formen bruges sammen med soupe, som er grammatisk hunkøn på fransk. Den svarer ikke til den maskuline form ce; foran et hunkønsord, der begynder med vokallyd, bruges ofte cet, for eksempel cet hôtel — “dette hotel”. soupe betyder “suppe” og er et navneord i ental. Det er hunkøn på fransk, hvilket blandt andet ses i kombinationen cette soupe. Flertalsformen er soupes, for eksempel deux soupes — “to supper”. dans angiver her placering inde i noget og betyder “i”. Konstruktionen mettre quelque chose dans ... betyder “at sætte noget i ...”. Den adskiller sig fra sur, som betyder “på”, når noget placeres oven på en overflade. réfrigérateur betyder “køleskab”. Det er et maskulint navneord; i bestemt form hedder det le réfrigérateur. I denne sætning står det efter dans, som her introducerer det sted, hvor suppen skal placeres. partagé betyder her “fælles” eller “delt”. Det er tillægsordet partagé i maskulin ental, fordi det beskriver det maskuline navneord réfrigérateur. Den feminine entalsform er partagée, og flertalsformer får -s, for eksempel des espaces partagés — “fælles områder”. Her beskriver ordet ikke suppen, men køleskabet. Samlet følger sætningen mønsteret Est-ce que je peux + infinitiven mettre + det, der placeres, cette soupe + placeringen dans le réfrigérateur + beskrivelsen partagé. Den samlede betydning er derfor: “Må jeg sætte denne suppe i det fælles køleskab?” Spørgsmålet er formuleret neutralt og høfligt som en anmodning om tilladelse.

2. Mets une étiquette sur le récipient avant de le laisser là.

   Sæt en etiket på beholderen, før du lader den stå der.

   Mets

   sæt! / anbring!

   étiquette

   etiket

   récipient

   beholder

   avant de

   før man gør noget

   laisser

   lade stå / lade være

   là

   der

   Uddybende forklaring

   Mets er imperativ af mettre og betyder her “sæt” eller “anbring”. Infinitiven er mettre; i imperativ til én person bliver formen mets. Eksempel: Mets le livre ici. — “Sæt bogen her.” I une étiquette betyder étiquette “etiket”, altså en mærkeseddel. Grundformen er étiquette, og det er et feminint substantiv, derfor une étiquette i ental. Une markerer et ikke nærmere bestemt eksemplar; den angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over, at substantivet står i ental. Eksempel: J’ai une étiquette. — “Jeg har en etiket.” récipient betyder “beholder”. Det er et maskulint substantiv, så le récipient betyder “beholderen”. I denne sammenhæng passer det til beholderen, som suppen skal i. Eksempel: Le récipient est propre. — “Beholderen er ren.” sur betyder “på” eller “oven på” og forbinder her etiketten med den overflade, den skal placeres på: une étiquette sur le récipient — “en etiket på beholderen”. Det er ikke en del af substantivet étiquette, men angiver forholdet mellem etiketten og beholderen. avant de indleder her en handling, der skal ske før en anden handling. Mønstret er avant de + infinitiv: avant de partir — “før man tager af sted”. Når subjektet for de to handlinger er det samme, bruges denne konstruktion ofte; her er det den person, der får imperativordren, som også skal lade beholderen stå. laisser betyder her “lade stå” eller “lade være”. Grundformen er laisser; efter de står den i infinitiv. I laisser le récipient là betyder den ikke nødvendigvis fysisk at give noget til nogen, men at lade beholderen blive stående et sted. Eksempel: Je vais laisser la boîte ici. — “Jeg vil lade æsken stå her.” le er et maskulint entalspronomen som direkte objekt for laisser. Her henviser det til beholderen, som på fransk er maskulin: laisser le récipient bliver le laisser, når substantivet erstattes af pronomenet. Pronomenet står foran infinitiven. Det må ikke forveksles med den bestemte artikel le i le récipient; i le laisser er det et pronomen. là betyder “der” og angiver stedet, hvor beholderen skal blive stående. Det er et stedsadverbium for placering og ændrer ikke form efter det, der står der. Eksempel: Laisse-le là. — “Lad den stå der.” Hele ytringen bygges sådan op: imperativen Mets giver en direkte opfordring, une étiquette sur le récipient angiver, hvad der skal sættes, og hvor det skal sættes. avant de le laisser là tilføjer, at dette skal ske før personen lader beholderen stå der. Samlet betyder ytringen: “Sæt en etiket på beholderen, før du lader den stå der.”

3. Est-ce que je dois aussi écrire la date dessus ?

   Skal jeg også skrive datoen på den?

   Est-ce que

   markerer et spørgsmål

   je dois

   skal jeg

   aussi

   også

   écrire

   skrive

   la date

   datoen

   dessus

   på den

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først og gør helsætningen til et neutralt spørgsmål. Det ændrer ikke, hvem der udfører handlingen. Mønstret Est-ce que + sætning ? kan bruges til ja/nej-spørgsmål, for eksempel: Est-ce que tu viens ? — Kommer du? je dois er første person ental af devoir i nutid. Her spørger taleren, om det er nødvendigt eller forventet, at taleren gør noget: “skal jeg …?” Efter devoir står det næste verbum normalt i infinitiv. Sammenlign je dois écrire — jeg skal skrive — med je peux écrire — jeg kan skrive; devoir og pouvoir udtrykker ikke det samme. aussi betyder “også” og føjer denne handling til noget, der allerede er nævnt eller underforstået. Her spørger taleren, om datoen også skal skrives ud over den tidligere omtalte mærkning. écrire er infinitiven “skrive”. Den bruges her efter dois, så je dois écrire danner mønstret “jeg skal skrive”. Eksempel: Je dois remplir le formulaire. — Jeg skal udfylde formularen. la date betyder “datoen”. date er et feminint substantiv, og derfor bruges den bestemte artikel la i denne form. Den bestemte artikel viser her, at der er tale om en bestemt dato, ikke en ubestemt dato. Eksempel: J’écris la date. — Jeg skriver datoen. dessus betyder her “på den” eller “oven på den”. Det er et adverbialt stedudtryk, som henviser til en allerede omtalt genstand; selve sætningen identificerer ikke entydigt, hvilken genstand det er. dessus bøjes ikke efter grammatisk køn eller tal. Det skal ikke forveksles med dessous, som betyder “under den”. Samlet bliver Est-ce que je dois aussi écrire la date dessus ? til “Skal jeg også skrive datoen på den?” Spørgsmålet bygges op som Est-ce que, derefter subjektet og nødvendighedsverbet je dois, tilføjelsen aussi, infinitiven écrire, genstanden la date og til sidst placeringen dessus.

4. Cela aide les gens à savoir depuis combien de temps elle est dedans.

   Det hjælper folk med at vide, hvor længe den har stået derinde.

   Cela

   det

   aide

   hjælper

   les gens

   folk

   à savoir

   at vide

   depuis combien de temps

   hvor længe

   elle

   den

   est dedans

   er derinde

   Uddybende forklaring

   Cela er et ubøjeligt pegende pronomen, som her fungerer som subjekt: “det”. Det identificerer ikke i sig selv et bestemt køn eller antal. aide er nutidsformen af aider (“hjælpe”) for tredje person ental. Mønstret Cela aide ... kan genbruges om noget, der hjælper nogen: Cette fiche aide les débutants. — “Dette ark hjælper begyndere.” les gens betyder “folk” og er et fast flertalsudtryk med den bestemte artikel les. Les gens er her dem, der får hjælp; udtrykket betyder ikke nødvendigvis alle mennesker. à savoir består af præpositionen à og infinitiven savoir (“vide”). Efter aider bruges mønstret aider quelqu’un à + infinitiv: Elle m’aide à comprendre. — “Hun hjælper mig med at forstå.” Den følgende infinitiv er altså ikke en ny bøjet verbumsform. depuis combien de temps spørger om varigheden: “hvor længe”. combien de temps betyder “hvor lang tid”, mens depuis viser, at perioden regnes fra et tidligere tidspunkt og frem til nu. Eksempel: Depuis combien de temps es-tu ici ? — “Hvor længe har du været her?” elle er et tredje-persons entalspronomen i femininum. I denne sammenhæng gengives det som “den” om den feminine genstand, der omtales; selve sætningen navngiver ikke genstanden mere præcist. Pronomenets feminine form er en grammatisk egenskab ved fransk og betyder ikke, at genstanden nødvendigvis er en person. est dedans består af est, nutidsformen af être (“være”) for tredje person ental, og stedadverbiet dedans (“derinde/inde i den”). Sammen angiver det, at den omtalte genstand befinder sig derinde. Dedans står selv som adverbium og ændrer ikke form efter elle. Samlet bygges sætningen sådan: Cela aide les gens = “Det hjælper folk”, à savoir = “med at vide”, og depuis combien de temps elle est dedans = “hvor længe den har været derinde”. Den fulde betydning er derfor: “Det hjælper folk med at vide, hvor længe den har stået derinde.”

5. Quelle étagère est pour les aliments personnels ?

   Hvilken hylde er til personlig mad?

   Quelle

   hvilken

   étagère

   hylde

   est

   er

   pour

   til

   aliments

   mad; fødevarer

   personnels

   personlige

   Uddybende forklaring

   Quelle betyder her “hvilken” og står foran et feminint substantiv i ental. Det er den feminine entalsform af spørgeadjektivet quel: quel (maskulin ental), quelle (feminin ental), quels (maskulin flertal), quelles (feminin flertal). I eksemplet Quelle étagère ? passer formen til étagère. étagère betyder “hylde”. Ordet er feminint: une étagère. Det er dette substantiv, som quelle bøjes efter. Eksempel: Quelle étagère utilises-tu ? — “Hvilken hylde bruger du?” est er nutidsformen af être (“at være”) i tredje person ental: il/elle est. Her forbinder den hylden med dens formål. être har også formerne je suis, tu es, nous sommes og vous êtes; formen vælges efter subjektet. pour betyder her “til” i betydningen “beregnet til” eller “beregnet for”. Mønstret être pour + substantiv kan bruges til at angive, hvad noget er til: Cette boîte est pour les livres. — “Denne kasse er til bøgerne.” aliments betyder her “mad” eller “fødevarer”. Det er flertalsformen af aliment, som er maskulint: un aliment, des aliments. Flertallet viser, at der tales om fødevarer generelt, ikke om én bestemt fødevare. personnels betyder “personlige”. Det er den maskuline flertalsform af adjektivet personnel; den stemmer overens med det maskuline flertal aliments: des aliments personnels. Formen er personnel i maskulin ental, personnelle i feminin ental, personnels i maskulin flertal og personnelles i feminin flertal. Her beskriver adjektivet maden som personlig, altså ikke fælles. Sætningen samles sådan: Quelle étagère — “Hvilken hylde”; est pour — “er til”; les aliments personnels — “den personlige mad”. Hele betydningen er derfor: “Hvilken hylde er til personlig mad?”

6. Utilise l'étagère du haut, loin des aliments partagés.

   Brug den øverste hylde, væk fra de fælles ting.

   Utilise

   brug

   l'étagère

   hylden

   du haut

   øverste del

   loin

   væk

   aliments

   madvarer

   partagés

   fælles

   Uddybende forklaring

   Utilise er imperativ af utiliser (“at bruge”) til én person i du-form. I en opfordring står subjektpronomenet normalt ikke med: Utilise cette étagère. betyder “Brug denne hylde.” Den tilsvarende høflige eller flertallige form er Utilisez. l'étagère betyder her “hylden”. Grundformen er det feminine substantiv étagère; l' er den eliderede form af la foran en vokal. Det er altså ikke étagère, der viser bestemthed alene: la étagère bliver til l'étagère. du haut er de + le haut og angiver den øverste del eller placering. Sammen med l'étagère bliver betydningen “den øverste hylde”. Mønstret kan genbruges i la chambre du haut — “værelset ovenpå/øverst”. loin betyder “væk” eller “langt borte”. Det står ofte i mønstret loin de + det, man skal være væk fra. Her kommer des bagefter som de + les, så loin des aliments... betyder “væk fra madvarerne ...”. aliments er flertal af det maskuline substantiv aliment og betyder “madvarer” eller “fødevarer”. Flertallet er relevant, fordi der henvises til madvarer i flertal; det siger ikke i sig selv, hvor mange der er. partagés er den maskuline flertalsform af partagé, som her bruges beskrivende med betydningen “fælles” eller “som deles”. Formen hænger sammen med aliments: aliment partagé er ental, mens aliments partagés er flertal. Grundverbet er partager (“at dele”). Et eksempel er des repas partagés — “fælles måltider”. Samlet er strukturen Utilise + l'étagère du haut + loin des aliments partagés: En person får besked på at bruge den øverste hylde og holde den væk fra de fælles madvarer/ting. Imperativen giver den direkte opfordring, mens du haut identificerer hylden, og loin de angiver den ønskede afstand eller adskillelse.

7. Je vais la laisser là et la ramener bientôt chez moi.

   Jeg lader den stå der og tager den snart med hjem.

   Je vais

   jeg skal / jeg vil

   laisser

   lade stå / lade være

   là

   der

   ramener

   tage med tilbage

   bientôt

   snart

   chez moi

   hjemme hos mig / hjem til mig

   Uddybende forklaring

   Je vais består af subjektpronomenet Je og den bøjede form vais af aller plus en infinitiv. Konstruktionen aller i nutid + infinitiv udtrykker nær fremtid: noget, taleren vil gøre eller er ved at planlægge. Her er vais første person ental, fordi subjektet er Je. Eksempel: Je vais partir. — Jeg tager af sted snart. laisser betyder her at lade noget blive eller stå et sted. Det er en infinitiv efter vais; derfor står den ikke i en personbøjet form. Konstruktionen laisser quelque chose quelque part kan bruges om at lade noget blive et bestemt sted. Eksempel: Je vais laisser le sac ici. — Jeg vil lade tasken stå her. là betyder der og angiver stedet, hvor genstanden skal blive. Sammen med la danner det betydningen “lade den stå der”. la er et direkte objektpronomen i femininum ental. Det står foran verbet: la laisser. I den faste oversættelse svarer det til den. Den konkrete genstand identificeres ikke med et navn i selve sætningen; den grammatiske form viser kun femininum ental. Den samme form la kommer igen foran ramener, og den faste oversættelse understøtter, at der er tale om den samme genstand i begge handlinger. et forbinder de to infinitivhandlinger. Efter Je vais kan fransk koordinere flere infinitiver: Je vais laisser ... et ramener .... Det er kun vais, der bærer personbøjningen; de to efterfølgende verber står i infinitiv. ramener betyder her at tage eller bringe genstanden med tilbage, i denne sammenhæng hjem. Det er infinitiven efter et, og subjektet er stadig Je, selv om subjektet ikke gentages. la ramener betyder derfor “tage den med tilbage”. Eksempel: Je vais ramener le livre demain. — Jeg tager bogen med tilbage i morgen. bientôt betyder snart og angiver, at den anden handling skal ske i nær fremtid. Det modificerer her ramener, ikke selve pronomenet la. chez moi betyder hjemme hos mig eller, med en bevægelse som ramener, hjem til mig. chez bruges om en persons hjem eller sted, og moi er den betonede form af første person ental efter præpositionen. Sammenlign chez lui — hjemme hos ham — og chez elle — hjemme hos hende. Hele konstruktionen er Je vais [la laisser là] et [la ramener bientôt chez moi]: “Jeg vil lade den stå der og snart tage den med hjem.” vais giver nær-fremtidsrammen, la laisser là beskriver den første handling, og la ramener bientôt chez moi beskriver den anden handling med samme underforståede subjekt og den samme genstand. I denne formulering kommer bientôt før målet chez moi, så tidsangivelsen står mellem verballeddet og hjemmets mål.

8. Comme ça, le réfrigérateur ne se remplit pas de vieux aliments.

   På den måde bliver køleskabet ikke fyldt med gammel mad.

   Comme ça

   på den måde

   réfrigérateur

   køleskab

   se remplit

   bliver fyldt

   ne … pas

   ikke

   vieux

   gammel

   aliments

   madvarer

   Uddybende forklaring

   Comme ça betyder her “på den måde”. Det er en genbrugelig måde at angive, hvordan noget gøres eller opnås på. Eksempel: Fais comme ça. — “Gør sådan.” réfrigérateur betyder “køleskab”. Det er et maskulint substantiv: un réfrigérateur, le réfrigérateur. Her er det subjektet for det, der sker. se remplit kommer af se remplir, “at blive fyldt” eller “at fylde sig”. remplit er nutid i 3. person ental; se hører til den pronominale verbform. Sammen fremstiller formen køleskabet som det, der bliver fyldt, uden at en bestemt fyldende person nævnes. Sammenlign Il remplit le réfrigérateur. — “Han fylder køleskabet.” Her er remplit den aktive form af remplir, mens se remplit har en anden konstruktion. ne ... pas danner nægtelsen “ikke” omkring verbet. Her står delene som ne se remplit pas. I uformelt talesprog kan ne ofte udelades, men den fulde nægtelse i den faste sætning er ne ... pas. vieux betyder her “gammel” og beskriver aliments. Det er maskulin pluralis i vieux aliments. Adjektivets maskuline entalsform er også vieux, mens femininum har vieille: une vieille maison — “et gammelt hus”. Formen vieux skal derfor ikke forveksles med vieille. aliments betyder “madvarer” eller “fødevarer”. Det er pluralis af aliment. Pluralis viser her, at der er tale om madvarer i flertal, uden at sætningen angiver et bestemt antal. I konstruktionen se remplir de + substantiv angiver de vieux aliments, hvad køleskabet bliver fyldt med. Eksempel: La boîte se remplit de sable. — “Æsken bliver fyldt med sand.” Samlet er strukturen Comme ça + le réfrigérateur + ne se remplit pas + de vieux aliments. Den betyder: “På den måde bliver køleskabet ikke fyldt med gammel mad.” Konstruktionen se remplir de + substantiv kan genbruges om det, noget bliver fyldt med.