Kosthensyn før madlavning | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Avant de préparer le dîner, je devrais vérifier les restrictions alimentaires de chacun.

   Før jeg laver aftensmad, bør jeg tjekke alles kostrestriktioner.

   Avant de préparer

   før man laver

   le dîner

   aftensmaden

   je devrais

   jeg bør

   vérifier

   tjekke

   restrictions

   restriktioner

   alimentaires

   kostrelaterede

   chacun

   hver enkelt

   Uddybende forklaring

   Avant de préparer betyder her »før jeg laver«. Konstruktionen avant de efterfølges af infinitiv, når den, der udfører handlingen, er den samme som i den følgende hovedsætning: avant de préparer = »før jeg laver«. Infinitiven er préparer; den ændrer ikke form efter personen. Eksempel: Avant de partir, je ferme la porte. = »Før jeg går, lukker jeg døren.« le dîner er et hankønsnavneord og betyder her »aftensmaden«, altså måltidet, ikke selve handlingen »at spise«. Artiklen le viser bestemt form. Eksempel: Le dîner est prêt. = »Aftensmaden er klar.« je devrais er en form af devoir (»at burde/skulle«). devrais er konditionalis, 1. person ental, og udtrykker her en anbefaling eller forventet passende handling: »jeg bør«. Sammenlign je dois (»jeg skal« eller »jeg er nødt til«) med je devrais (»jeg bør«). Eksempel: Je devrais appeler Marie. = »Jeg bør ringe til Marie.« vérifier er infinitiven »at tjekke, kontrollere«. Efter je devrais står den i infinitiv: je devrais vérifier = »jeg bør tjekke«. Eksempel: Je dois vérifier l’adresse. = »Jeg skal tjekke adressen.« restrictions er flertal af restriction, »restriktion«. Flertallet viser her, at der er tale om flere kostrestriktioner og ikke én enkelt restriktion. Eksempel: Nous respectons les restrictions. = »Vi respekterer restriktionerne.« alimentaires er et beskrivende adjektiv, der betyder »kostrelaterede« eller »fødevaremæssige«. Det beskriver restrictions, så det står i femininum flertal: restriction er femininum, og adjektivet alimentaire får flertalsformen alimentaires. Det er adjektivet, ikke navneordet, der har denne bøjning. Eksempel: des allergies alimentaires = »fødevareallergier«. chacun betyder »hver enkelt« eller »alle hver for sig«. Det er et pronomen i hankøn ental som grammatisk form og fremhæver individerne én for én. I de chacun betyder det her »for hver enkelt« og dermed naturligt »alles« i den danske oversættelse. Eksempel: Chacun choisit son plat. = »Hver enkelt vælger sin ret.« Samlet er strukturen Avant de + infinitiv, je devrais + infinitiv + objekt: »Før jeg laver aftensmad, bør jeg tjekke alles kostrestriktioner.« de chacun knytter sig til restrictions alimentaires og angiver, at restriktionerne skal tjekkes for hver person. Konstruktionen kan genbruges med andre handlinger, for eksempel Avant de réserver, je devrais vérifier les horaires. = »Før jeg bestiller, bør jeg tjekke tiderne.«

2. Ça vaut la peine de vérifier, parce qu'un invité évite les produits laitiers et qu'un autre ne mange pas de porc.

   Det er værd at tjekke, fordi den ene gæst undgår mælkeprodukter, og en anden ikke spiser svinekød.

   Ça vaut la peine

   det er værd at

   vérifier

   tjekke

   invité

   gæst

   évite

   undgår

   produits

   produkter

   laitiers

   mælke- / mejeri-

   un autre

   en anden

   ne mange pas

   spiser ikke

   porc

   svinekød

   Uddybende forklaring

   Ça vaut la peine er en fast vending med betydningen “det er værd at”. vaut er 3. person ental i nutid af valoir; udtrykket bruges ofte i mønstret ça vaut la peine de + infinitiv: Ça vaut la peine d’attendre. — “Det er værd at vente.” Her står de foran vérifier, fordi det næste verbum er i infinitiv. vérifier betyder “at tjekke” eller “at kontrollere”. Det er infinitiven efter de. Den kan bruges i samme mønster med forskellige handlinger: Ça vaut la peine de comparer. — “Det er værd at sammenligne.” invité betyder her “gæst”. Det er et hankønsord; flertal er invités. I den fulde nominalgruppe un invité angiver un ubestemt ental, mens selve ordet invité betegner personen. évite betyder her “undgår”. Formen er 3. person ental i nutid af éviter: j’évite, il/elle évite, ils/elles évitent. Formen passer derfor til den enkelte gæst, der er subjekt i denne del. éviter tager normalt det, man undgår, direkte efter verbet: Elle évite le sucre. — “Hun undgår sukker.” produits betyder “produkter”. Det er flertal af hankønsordet produit, “produkt”. I les produits laitiers er produits hovedordet, og laitiers beskriver hvilken type produkter der er tale om. laitiers betyder “mælke-” eller “mejeri-” her. Det er flertal hankøn af adjektivet laitier, fordi det bøjes efter produits: un produit laitier — “et mejeriprodukt”; des produits laitiers — “mejeriprodukter”. Adjektivet betyder ikke alene “produkter”; den betydning kommer fra produits. un autre betyder her “en anden” og peger på en anden person end den først nævnte gæst. autre er her hankøn ental, i overensstemmelse med den underforståede gæst; i flertal hedder det d’autres. Formen kan også stå foran et navneord, for eksempel un autre invité — “en anden gæst”. ne mange pas betyder “spiser ikke”. Det er nægtelsen ne ... pas omkring det bøjede verbum: mange er 3. person ental i nutid af manger. I talesprog udelades ne ofte, men den fulde standardform i denne sætning har begge dele. Je ne mange pas de viande. — “Jeg spiser ikke kød.” porc betyder “svinekød” i denne sammenhæng. Det er et hankønsord, men her bruges det som en massebetegnelse efter de: manger du porc betyder “at spise svinekød”, mens ne pas manger de porc betyder “ikke at spise svinekød”. Samlet bygges sætningen sådan op: Ça vaut la peine de vérifier siger, at det er værd at tjekke noget. parce que indleder grunden. Den første grunddel er un invité évite les produits laitiers: en gæst undgår mejeriprodukter. Den anden er un autre ne mange pas de porc: en anden gæst spiser ikke svinekød. Hele betydningen er derfor: “Det er værd at tjekke, fordi den ene gæst undgår mælkeprodukter, og en anden ikke spiser svinekød.”

3. J'avais prévu de faire des pâtes avec une sauce crémeuse, alors il me faut une alternative.

   Jeg havde planlagt at lave pasta med en cremet sauce, så jeg har brug for et alternativ.

   J'avais prévu

   jeg havde planlagt

   faire

   at lave

   pâtes

   pasta

   sauce

   sauce

   crémeuse

   cremet

   il me faut

   jeg har brug for

   alternative

   alternativ

   Uddybende forklaring

   J'avais prévu betyder her »jeg havde planlagt«. avais prévu er første person ental af prévoir i plus-que-parfait: imparfait af hjælpeverbet avoir (j'avais) + perfektum participium prévu. Konstruktionen prévoir de efterfølges af infinitiv, når man angiver, hvad man planlægger: J'avais prévu de partir. — »Jeg havde planlagt at tage af sted.« faire betyder »at lave/gøre« og står her i infinitiv efter de. I denne sammenhæng betyder det »at lave« mad: faire une soupe — »at lave en suppe«. Infinitiven ændres ikke efter personen; den personlige verbform ville for eksempel være je fais — »jeg laver«. pâtes betyder her »pasta«. Formen er pluralis, og fransk bruger normalt denne pluralisform om pasta som madvare. pâte er den tilsvarende singulariske form, men betyder typisk dej eller pasta/puré i en anden betydning; man bruger ikke normalt une pâte som almindelig entalsbetegnelse for en portion pasta. I den faste sætning er pâtes det, der skal laves, ikke en angivelse af en bestemt mængde. sauce betyder »sauce«. Det er et feminint substantiv: une sauce. I eksemplet une sauce tomate betyder det »en tomatsauce«. crémeuse betyder »cremet« og beskriver sauce. Adjektivet har formen femininum ental, så det stemmer overens med det feminine substantiv sauce; den maskuline entalsform er crémeux: un plat crémeux — »en cremet ret«. Her er crémeuse altså ikke en form af substantivet, men en bøjet form af adjektivet crémeux. il me faut betyder her »jeg har brug for«. Det er en fast måde at udtrykke nødvendighed eller behov på: Il me faut du temps. — »Jeg har brug for tid.« il er det upersonlige subjekt i denne konstruktion, mens me angiver den person, som noget er nødvendigt for. Verbet er faut, tredje person ental af falloir; denne form bruges i den almindelige konstruktion il faut. alternative betyder »alternativ« og er her et feminint substantiv efter une: une alternative. Et muligt mønster er une alternative à X — »et alternativ til X«. I den faste sætning identificeres alternativet ikke nærmere; konteksten gør klart, at der søges en anden løsning end den planlagte pasta med cremet sauce. Hele strukturen er J'avais prévu de faire des pâtes avec une sauce crémeuse — »Jeg havde planlagt at lave pasta med en cremet sauce«. Alors betyder »så« eller »derfor« og forbinder denne plan med konsekvensen il me faut une alternative — »jeg har brug for et alternativ«. Den samlede betydning er: »Jeg havde planlagt at lave pasta med en cremet sauce, så jeg har brug for et alternativ.«

4. Tu pourrais utiliser de l'huile d'olive et des légumes au lieu d'une sauce à base de lait.

   Du kunne bruge olivenolie og grøntsager i stedet for en mælkebaseret sauce.

   Tu pourrais

   du kunne

   utiliser

   bruge

   huile d'olive

   olivenolie

   légumes

   grøntsager

   au lieu d'

   i stedet for

   sauce

   sauce

   à base de

   baseret på

   lait

   mælk

   Uddybende forklaring

   Tu pourrais betyder her “du kunne”. tu er 2. person ental, og pourrais er en bøjet form af pouvoir (“at kunne”) i conditionnel présent: je pourrais, tu pourrais, il/elle pourrait. Denne form udtrykker en mulig eller foreslået handling, ikke et sikkert udsagn. Eksempel: Tu pourrais attendre. — “Du kunne vente.” utiliser er infinitiven “at bruge”. Efter pourrais står verbet i infinitiv: tu pourrais utiliser — “du kunne bruge”. Infinitiven ændres ikke efter personen i denne konstruktion; person og modal betydning ligger i pourrais. huile d'olive betyder “olivenolie”. Det fulde nominalled i sætningen er de l'huile d'olive: huile er “olie”, og d'olive præciserer, hvilken slags olie det er. de l' er den partitive artikel foran et ord, der begynder med vokallyd. Her angiver den en ubestemt mængde olie uden at fastsætte en bestemt mængde. Eksempel: J'utilise de l'huile. — “Jeg bruger olie.” légumes betyder “grøntsager”. Formen er pluralis af légume (“grøntsag”); den afsluttende -s udtales normalt ikke. Her er det den anden ting, der foreslås brugt. Eksempel: Nous achetons des légumes. — “Vi køber grøntsager.” au lieu d' er begyndelsen af mønstret au lieu de + et navneord eller en infinitiv og betyder “i stedet for”. de bliver til d' foran une i d'une sauce. Eksempel: Il prend du thé au lieu de café. — “Han tager te i stedet for kaffe.” sauce betyder “sauce”. Det er et hunkønsnavneord; i den fulde gruppe står det som d'une sauce, hvor une er den ubestemte artikel. Artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal; den markerer her en ubestemt sauce. à base de er en fast, produktiv konstruktion, der betyder “baseret på” eller “lavet med som grundlag”. Den efterfølges af det materiale eller den ingrediens, der danner grundlaget. Eksempel: une boisson à base de fruits — “en drik baseret på frugt.” lait betyder “mælk”. I à base de lait er lait det stof, som saucen er baseret på. Efter de står navneordet uden artikel i denne type ingrediens- eller materialespecifikation: “baseret på mælk”. Samlet bygges sætningen sådan op: Tu pourrais utiliser foreslår, at den tiltalte kunne bruge noget; de l'huile d'olive et des légumes angiver olivenolie og grøntsager som de foreslåede ingredienser; au lieu d'une sauce à base de lait angiver, at disse foreslås i stedet for en sauce, der er baseret på mælk. Hele betydningen er derfor: “Du kunne bruge olivenolie og grøntsager i stedet for en mælkebaseret sauce.”

5. Est-ce que ça ferait quand même un vrai repas pour les invités ?

   Ville det stadig føles som et rigtigt måltid for gæsterne?

   Est-ce que

   spørgende konstruktion

   ça

   det

   ferait

   ville give

   quand même

   alligevel

   vrai

   rigtigt

   repas

   måltid

   invités

   gæster

   Uddybende forklaring

   Est-ce que indleder et direkte ja/nej-spørgsmål på fransk. Det ændrer ikke selve udsagnet, men markerer, at hele sætningen er et spørgsmål. Mønstret kan genbruges sådan: Est-ce que + udsagn? — “Er det sådan, at …?” ça er et ubestemt demonstrativt pronomen, som her betyder “det” og henviser til det, der foreslås i samtalen. Formen angiver ikke i sig selv et bestemt køn eller tal. I en anden sammenhæng kan ça også henvise til en situation eller en handling. ferait er konditionalis af faire (“at gøre/lave”). Her betyder forbindelsen faire un vrai repas ikke blot “lave” i fysisk forstand, men at noget vil udgøre eller kunne regnes som et rigtigt måltid. Konditionalis viser den tænkte eller betingede vurdering: ça ferait = “det ville udgøre”. Sammenlign ça fait = “det udgør/giver” med ça ferait = “det ville udgøre/give”. quand même betyder “alligevel” og markerer en kontrast til en mulig tvivl eller hindring. Det ændrer ikke spørgsmålet til et udsagn; det spørges stadig, om resultatet trods dette vil være et rigtigt måltid. vrai er adjektivet “ægte/rigtig”. Det står i hankøn ental, fordi det beskriver repas, som er hankøn ental. De relevante former er vrai (hankøn ental), vraie (hunkøn ental) og vrais/vraies i flertal. repas er substantivet “måltid”. Det kan betegne et måltid som begivenhed eller den mad, der serveres som et måltid. Her står det i ental efter un: un vrai repas = “et rigtigt måltid”. repas har samme stavning i ental og flertal; tallet ses her blandt andet på artiklen un. invités er flertalsformen af invité, “gæst”. Endelsen -s viser her flertal; den tilsvarende hunkønsform er invitée, og hunkøn flertal er invitées. I les invités er les den bestemte flertalsartikel: “gæsterne”. Samlet er strukturen Est-ce que ça ferait quand même un vrai repas pour les invités ? Spørgsmålet undersøger, om det foreslåede stadig ville udgøre et rigtigt måltid for gæsterne: “Ville det stadig føles som et rigtigt måltid for gæsterne?” Denne formulering er neutral og almindelig i en samtale, hvor man vurderer, om en foreslået løsning opfylder et bestemt formål.

6. Oui, surtout si tu ajoutes des champignons et une salade bien fraîche.

   Det ville det, især hvis du tilføjer svampe og en frisk salat.

   Oui

   ja

   surtout si

   især hvis

   tu ajoutes

   du tilføjer

   champignons

   svampe

   salade

   salat

   bien

   rigtig / helt

   fraîche

   frisk

   Uddybende forklaring

   Oui betyder her "ja" og fungerer som svar på spørgsmålet lige før: måltidet ville stadig være et rigtigt måltid. Fransk oui bekræfter normalt et positivt udsagn eller svar. surtout si betyder "især hvis". si indleder her en betingelse, mens surtout fremhæver den som særlig vigtig. Et genbrugeligt mønster er surtout si + sætning, for eksempel: C’est bon, surtout si tu ajoutes du citron. — "Det er godt, især hvis du tilsætter citron." tu ajoutes kommer fra verbet ajouter, "at tilføje". Formen er nutid, 2. person ental: tu + ajoutes. Den kan bruges om noget, der sker nu eller som en mulig betingelse. Sammenlign j’ajoute — "jeg tilføjer" og tu ajoutes — "du tilføjer". Her er det tu, der grammatisk er aktøren for tilføjelsen. champignons betyder "svampe". Det er flertal af champignon; flertallet markeres her med -s. I sætningen er svampe det, der bliver tilføjet. Et eksempel er: J’ajoute des champignons. — "Jeg tilføjer svampe." salade betyder "salat". Formen er ental, og une foran ordet er den ubestemte artikel: "en salat"; artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den enkelte ting, som navneordet står for her. bien betyder her "rigtig" eller "helt" og forstærker beskrivelsen fraîche: salaten er meget frisk eller frisk på en tydelig måde. Det er ikke her en beskrivelse af, hvordan man udfører verbet ajouter. fraîche betyder "frisk" og beskriver salade. Adjektivet står i femininum ental, så det passer til salade, som er et feminint entalsnavneord på fransk. Grundformen er frais; den feminine form er fraîche, og flertalsformen i femininum er fraîches, for eksempel des salades fraîches — "friske salater". Her er bien fraîche en samlet beskrivelse af salaten. Hele strukturen er Oui, surtout si tu ajoutes [ting] et [ting] bien fraîche: "Ja, især hvis du tilføjer svampe og en rigtig frisk salat." et forbinder de to ting, der tilføjes. I den givne sammenhæng bekræfter hele udsagnet derfor, at det ville være et rigtigt måltid, især under denne betingelse.

7. Je vais envoyer un petit message pour demander s'ils ont d'autres préférences.

   Jeg sender en hurtig besked for at spørge, om de har andre ønsker.

   Je vais

   jeg vil / skal

   envoyer

   sende

   un

   en / et

   petit

   lille

   message

   besked

   pour demander

   for at spørge

   s'ils

   om de

   ont

   har

   d'autres

   andre

   préférences

   ønsker / præferencer

   Uddybende forklaring

   Je vais er konstruktionen aller i nutid + infinitiv. Her står vais ikke for selve handlingen "sende"; sammen med envoyer udtrykker konstruktionen en nært forestående eller planlagt handling: "jeg vil/skal sende". Formen vais er første person ental af aller; sammenlign tu vas envoyer = "du vil sende" og ils vont envoyer = "de vil sende". envoyer betyder her "sende". Det er infinitiven efter vais, og samme infinitiv kan bruges efter andre former af aller: Nous allons envoyer un message = "Vi vil sende en besked". Infinitiven ændrer ikke form efter personen; det er aller, der viser personen. un er den ubestemte artikel foran det hankønnede substantiv message. Den markerer et uspecificeret eksemplar, men fastslår ikke i sig selv et bestemt antal som en undervisningsmæssig optælling. Det tilsvarende feminine mønster er une, for eksempel une question = "et spørgsmål". petit er et beskrivende adjektiv og betyder her "lille". Det står i hankøn ental, så det passer til message; den feminine entalsform er petite, som i une petite question = "et lille spørgsmål". Adjektivet beskriver størrelsen eller omfanget, ikke hvem der sender beskeden. message er et hankønsord for "besked". Her er det direkte genstand for envoyer: det, der skal sendes. Flertalsformen er messages: J'envoie deux messages = "Jeg sender to beskeder". pour demander består af pour + infinitiven demander og angiver formålet: "for at spørge". demander betyder "spørge" i denne brug; efter pour står verbet i infinitiv. Et genbrugeligt eksempel er Je téléphone pour demander une information = "Jeg ringer for at spørge om en oplysning". s'ils er sammentrækningen si + ils: "om de" i dette indirekte spørgsmål. si indleder her et ja/nej-spørgsmål, ikke en betingelse som i "hvis". ils er et flertalspronomen; det konkrete køn eller den præcise identitet for dets referent er ikke angivet i de givne data. ont er tredje person flertal af avoir, "at have". I s'ils ont betyder det "om de har". Formen står i nutid; sammenlign ils avaient = "de havde" i datid og ils auront = "de vil have" i fremtid. Det er ont, ikke préférences, der bærer person- og talbøjningen. d'autres svarer til de + autres og betyder "andre". Formen står foran flertalsordet préférences; autres betyder, at der menes andre end nogle allerede relevante muligheder, uden at disse muligheder specificeres her. I ental ses for eksempel un autre choix = "et andet valg". préférences er flertal af préférence og betyder her "ønsker" eller "præferencer"—altså ting, de foretrækker. Entalsformen er préférence; leurs préférences betyder "deres præferencer". I den faste sætning er det dette ord, der er det, de har. Samlet betyder Je vais envoyer un petit message "Jeg vil/skal sende en lille besked". pour demander angiver formålet med at sende den, og s'ils ont d'autres préférences er spørgsmålets indhold: "for at spørge, om de har andre ønsker/præferencer". Hele ytringen betyder derfor: "Jeg sender en hurtig besked for at spørge, om de har andre ønsker."

8. Garde la question simple, sinon les gens risquent d'avoir l'impression de déranger.

   Hold spørgsmålet enkelt, ellers kan folk føle, at de er til besvær.

   Garde

   hold / behold

   question

   spørgsmål

   simple

   enkelt

   sinon

   ellers

   gens

   folk

   risquent

   risikerer

   avoir l'impression de

   have indtryk af

   déranger

   forstyrre; være til besvær

   Uddybende forklaring

   Garde er imperativ af garder og henvender sig til én person i du-form: “hold/bevar”. Imperativen bruges her til en direkte anbefaling. En anden almindelig form er garder efter hjælpeverber, fx Il faut garder le message court — “Man skal holde beskeden kort.” question betyder her “spørgsmålet”. Det er et feminint substantiv: une question, la question. Adjektivet simple beskriver dette substantiv og står derfor i ental; i dette tilfælde har simple samme form i maskulinum og femininum. I flertal bliver formen normalt simples: des questions simples — “enkle spørgsmål”. sinon betyder “ellers” og forbinder her anbefalingen med en mulig uønsket følge. Det markerer, at følgen kan opstå, hvis anbefalingen ikke følges. les gens betyder “folk”. gens bruges som et flertalsord om personer, og les er den bestemte flertalsartikel i dette udtryk. Udtrykket angiver ikke præcist, hvilke personer der er tale om. Derfor står verbet bagefter i flertal. risquent er nutidsformen af risquer med flertalssubjektet les gens. risquer de betyder “risikere at” eller, i denne sammenhæng, “kunne komme til at”. Det udtrykker en mulig følge, ikke en sikker følge. Eksempel: Ils risquent d'arriver tard — “De risikerer at komme sent.” Her er d'arriver de plus infinitiven arriver; de bliver til d' foran vokalen. avoir l'impression de er en genanvendelig konstruktion, “at have indtryk af” eller “at føle, at”. I den aktuelle sætning er den indledende d' dog slutningen af risquer de: risquent d'avoir. Det er altså de foran infinitiven avoir, der er forkortet til d'; bagefter kommer konstruktionen avoir l'impression de déranger. Eksempel: J'ai l'impression de comprendre — “Jeg har indtryk af, at jeg forstår.” déranger er infinitiven af déranger og betyder grundlæggende “forstyrre” eller “genere”. I avoir l'impression de déranger er det folk, der har indtryk af, at de selv generer nogen eller er til besvær. Eksempel: Je ne veux pas déranger — “Jeg vil ikke forstyrre.” Samlet er strukturen: Garde + [substantiv] + [adjektiv], sinon + [subjekt] + risquer de + infinitiv. Garde la question simple er anbefalingen “Hold spørgsmålet enkelt”. Sinon introducerer følgen: les gens risquent d'avoir l'impression de déranger — “ellers kan folk føle, at de er til besvær.” Hele sætningen betyder derfor: “Hold spørgsmålet enkelt, ellers kan folk føle, at de er til besvær.”

9. Le message peut simplement dire que je veux préparer quelque chose qui convient à tout le monde.

   Beskeden kan ganske enkelt sige, at jeg gerne vil lave noget, der passer til alle.

   message

   besked

   peut

   kan

   simplement

   ganske enkelt

   dire

   sige

   je veux

   jeg vil gerne

   préparer

   lave; forberede

   quelque chose

   noget

   convient

   passer

   tout le monde

   alle

   Uddybende forklaring

   message betyder her en besked eller meddelelse. Substantivet er maskulint: un message, le message. I sætningen er det den ting, der kan sige noget; det behøver ikke betyde en fysisk tekstbesked. peut er 3. person ental af pouvoir i nutid: je peux, tu peux, il/elle peut. Her giver det betydningen "kan" og står sammen med infinitiven dire: Le message peut dire ... = "Beskeden kan sige ...". Eksempel: Elle peut venir demain. = "Hun kan komme i morgen." simplement er et biord dannet af simple og betyder her "ganske enkelt". Det begrænser måden eller omfanget af udsagnet: beskeden kan ganske enkelt sige det følgende. dire er infinitiven "at sige". Efter et bøjet verbum som peut står det i infinitiv. Nyttige former er je dis (jeg siger), il dit (han siger) og infinitiven dire (at sige). Eksempel: Il veut dire la vérité. = "Han vil sige sandheden." je veux er 1. person ental af vouloir i nutid: je veux = "jeg vil" eller, som i den faste oversættelse, "jeg vil gerne". Det efterfølges ofte af en infinitiv, men her efterfølges det af préparer længere fremme i samme ledsætning: je veux préparer .... Eksempel: Je veux répondre clairement. = "Jeg vil gerne svare klart." préparer er infinitiven "at forberede" eller i denne sammenhæng "at lave/tilberede". Den står efter je veux, fordi vouloir her angiver, hvad taleren ønsker at gøre. Eksempel: Je veux préparer le repas. = "Jeg vil gerne lave maden." quelque chose er et ubestemt pronomen og betyder "noget". Det er ikke et bestemt navneord, men fungerer som det, der skal forberedes. Quelque chose er grammatisk ental, hvilket blandt andet ses i den relative ledsætning: quelque chose qui convient .... convient er 3. person ental af convenir i nutid. I forbindelsen convenir à betyder verbet "at passe til" eller "at være egnet for"; det betyder ikke her blot "at være enig". Den relaterede form er je conviens, mens il/elle convient har formen convient. Eksempel: Cette solution convient à tous. = "Denne løsning passer til alle." qui indleder den relative ledsætning qui convient à tout le monde. Her er qui subjekt i ledsætningen, og det henviser til quelque chose: det er altså det forberedte noget, der skal passe til alle. Qui ændrer ikke form efter tal eller køn i denne brug. tout le monde betyder "alle" eller bogstaveligt "hele verden" i en fast personbetegnelse. I denne sætning er den tilsigtede betydning "alle mennesker". Udtrykket behandles grammatisk som ental, selv om betydningen omfatter flere personer; derfor hedder det convient og ikke en flertalsform. Eksempel: Tout le monde comprend. = "Alle forstår." Hele opbygningen er Le message peut simplement dire que ...: "Beskeden kan ganske enkelt sige, at ...". Efter que kommer indholdet af beskeden: je veux préparer quelque chose = "jeg vil gerne lave noget". Den relative ledsætning qui convient à tout le monde beskriver dette noget og betyder "som passer til alle". Samlet bliver meningen derfor: "Beskeden kan ganske enkelt sige, at jeg gerne vil lave noget, der passer til alle."

10. Ça semble attentionné et ça leur donne l'occasion de répondre clairement.

    Det lyder hensynsfuldt og giver dem mulighed for at svare klart.

    Ça

    det

    semble

    lyder; virker

    attentionné

    hensynsfuld

    leur

    dem

    donne

    giver

    occasion

    mulighed

    répondre

    svare

    clairement

    klart

    Uddybende forklaring

    Ça er et demonstrativt pronomen, der her fungerer som subjekt og betyder "det". I sammenhængen handler det om det, der netop er omtalt i forbindelse med beskeden, men formen alene specificerer ikke en mere præcis referent. semble kommer af sembler og er nutidsformen for tredje person ental. Konstruktionen ça semble + adjektiv svarer her til "det lyder/virker + adjektiv" og udtrykker en vurdering. Eksempel: Ça semble utile. — "Det virker nyttigt." attentionné er et beskrivende adjektiv og betyder her "hensynsfuld" eller "omtænksom". Det står i hankøn ental-formen. Fransk har ikke en særskilt neutral bøjningsform her; med ça bruges denne form som standard, uden at det betyder, at en bestemt mandlig person beskrives. Grundformen er attentionné; den feminine form er attentionnée, og flertalsformerne er attentionnés og attentionnées, når det ord, adjektivet beskriver, kræver det. leur betyder her "dem" og er et indirekte objektspronomen i flertal. Det angiver modtagerne af noget, der gives eller gøres. Formen ændres ikke efter modtagernes køn: lui bruges i ental, mens leur bruges i flertal. Den faste oversættelse identificerer modtagerne som "dem", men specificerer ikke yderligere, hvem de er. donne kommer af donner ("at give") og er nutidsformen for tredje person ental. I ça leur donne er ça subjekt, og leur angiver modtagerne: "det giver dem". Eksempel: Cette réponse leur donne du temps. — "Dette svar giver dem tid." occasion er et hunkønsord og betyder her "mulighed". Den nyttige konstruktion er donner l'occasion de + infinitiv: "give mulighed for at ...". l' er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med vokallyd; den angiver ikke i sig selv et tal. répondre er infinitiven af répondre, "at svare". Efter l'occasion de står verbet i infinitiv, fordi de indleder den handling, som muligheden gælder: l'occasion de répondre — "muligheden for at svare". Eksempel: Elle a l'occasion de répondre. — "Hun har mulighed for at svare." clairement er et adverbium og betyder "klart". Det beskriver måden at svare på og knytter sig derfor til répondre, ikke til occasion. Det hænger sammen med adjektivet clair ("klar"); clairement er adverbialformen. Samlet består udsagnet af Ça semble attentionné ("Det lyder hensynsfuldt") og ça leur donne l'occasion de répondre clairement ("og det giver dem mulighed for at svare klart"). Det gentagne ça er subjekt i begge dele. leur er modtageren af donne, mens de répondre clairement angiver, hvilken mulighed de får.