La
'La' står foran 'recette' og betyder den bestemte opskrift. Det er et bestemt kendeord for et hunkønsord; samme mønster ses i 'la sauce'. Det bruges, når man taler om en bestemt ting, for eksempel en bestemt opskrift.
recette
'Recette' betyder opskrift, altså vejledningen til retten. Det står efter 'La' i 'La recette' og er subjektet for 'demande'. Ordet bruges, når man taler om, hvad en opskrift kræver eller foreskriver.
demande
'Demande' betyder her kræver eller foreskriver, som i 'La recette demande du basilic frais'. Det er en bøjet form af demander og bruges med det, der kræves, direkte efter verbet. Man kan bruge det om en opskrift, der kræver en ingrediens.
du
'Du' angiver her en mængde basilikum, altså noget basilikum i 'du basilic frais'. Det står foran et stof eller en ingrediens, når mængden ikke angives nærmere. I køkkenet bruges mønstret til at angive en ubestemt mængde af en ingrediens.
basilic
'Basilic' betyder basilikum og er den ingrediens, opskriften kræver. Det står efter 'du' i 'du basilic frais'. Ordet kan bruges som ingrediensnavn i opskrifter og indkøbssamtaler.
frais
'Frais' beskriver basilikum som frisk i 'basilic frais'. Formen står efter navneordet og passer til det, den beskriver. Den bruges, når man skelner mellem friske og tørrede ingredienser.
mais
'Mais' betyder men og forbinder opskriftens krav med den begrænsning, at de kun har tørrede urter. Det indleder altså en modsætning i 'mais nous n’avons que des herbes séchées'. Det bruges, når man vil føje en kontrasterende oplysning til det foregående.
nous
'Nous' betyder vi i 'nous n’avons' og 'Nous pouvons'. Det står som subjekt foran verbet og viser, at taleren inkluderer sig selv og den anden person. Det bruges i samtaler, når man foreslår eller beskriver noget, man gør sammen.
n’avons
'N’avons' indgår i 'nous n’avons que' og betyder har i den begrænsede betydning har kun. Formen er en sammentrækning af ne og avons, og den fulde begrænsning kommer fra 'n’avons que'. Den bruges til at sige, hvilke muligheder eller ingredienser man kun har til rådighed.
que
'Que' indgår sammen med 'n’avons' i 'n’avons que' for at markere kun. Her er det hele konstruktionen, der begrænser udsagnet til 'des herbes séchées'. Mønstret bruges, når man vil fremhæve, at der kun findes én bestemt mulighed.
des
'Des' står foran 'herbes séchées' og angiver ubestemte urter i flertal. Det bruges her, fordi der tales om urter uden at angive en bestemt mængde eller et bestemt udvalg. I opskrifter står det foran ingredienser i ubestemt flertal.
herbes
'Herbes' betyder urter og er ingrediensen, de har til rådighed. Det står i 'des herbes séchées', hvor 'séchées' beskriver urterne. Ordet bruges om krydderurter i madlavning og opskrifter.
séchées
'Séchées' betyder tørrede i 'des herbes séchées'. Formen beskriver urterne og er en form af sécher. Den bruges til at angive, at urter eller andre ingredienser er tørret, især når man sammenligner dem med friske ingredienser.
pouvons
'Pouvons' betyder kan i 'Nous pouvons quand même la préparer'. Det er en bøjet form af pouvoir, som står sammen med infinitiven 'préparer'. Mønstret nous pouvons + infinitiv bruges til at foreslå eller fastslå, at man kan gøre noget.
quand même
'Quand même' betyder alligevel eller stadig i 'Nous pouvons quand même la préparer'. 'Quand' og 'même' danner her tilsammen en fast helhed, der viser, at noget stadig er muligt trods en begrænsning. Det bruges, når man vil opmuntre til at fortsætte på trods af et problem.
préparer
'Préparer' betyder tilberede i 'la préparer'. Det er infinitiven efter 'pouvons' og beskriver den handling, man stadig kan udføre. Verbet bruges om at tilberede en ret eller gøre mad klar.
le
'Le' står foran 'goût' i 'le goût' og betyder den bestemte smag. Det er et bestemt kendeord for et hankønsord. Det bruges, når man taler om en bestemt egenskab ved retten, her dens smag.
goût
'Goût' betyder smag i 'le goût sera simplement un peu différent'. Det er det, der beskrives som anderledes. Ordet bruges, når man vurderer, hvordan en ret eller ingrediens smager.
sera
'Sera' betyder vil være i 'le goût sera ... différent'. Det er en bøjet form af être og placerer beskrivelsen i fremtiden. Det bruges her til at forudsige resultatet af at bruge tørrede urter.
simplement
'Simplement' betyder her simpelthen eller bare og gør forskellen mindre dramatisk i 'sera simplement un peu différent'. Det lægger sig til hele beskrivelsen af smagen. Det bruges, når man vil formulere en enkel begrænsning eller nuancering.
un
'Un' står sammen med 'peu' i 'un peu différent' og angiver en lille mængde eller grad. Det er en ubestemt artikel i denne faste mængdeangivelse. Mønstret un peu + beskrivelse bruges til at sige, at noget kun er lidt sådan.
peu
'Peu' betyder lidt i 'un peu différent' og angiver en lille grad af forskel. Sammen med 'un' danner det mængdeudtrykket 'un peu'. Det bruges til at nedtone en beskrivelse, for eksempel når en smag kun ændrer sig lidt.
différent
'Différent' beskriver smagen som anderledes i 'le goût sera simplement un peu différent'. Det står efter 'goût' og beskriver, hvordan smagen bliver. Det bruges, når man sammenligner resultatet med den oprindelige version.
Devons
'Devons' betyder skal eller bør i spørgsmålet 'Devons-nous ajouter les herbes séchées plus tôt'. Det er en bøjet form af devoir, og inversionen med 'nous' gør det til et spørgsmål om, hvad man bør gøre. Mønstret devons-nous + infinitiv bruges til at spørge om et fælles forslag eller en anbefaling.
ajouter
'Ajouter' betyder tilføje i 'Devons-nous ajouter les herbes séchées'. Det er infinitiven efter 'devons' og angiver den foreslåede handling. Verbet bruges med den ingrediens eller ting, der skal føjes til noget.
les
'Les' bruges i dialogen både i 'les herbes séchées' som bestemt kendeord og i 'Ajoute-les' som stedord for urterne. I 'les herbes séchées' står det foran et bestemt flertalsord, mens det i 'Ajoute-les' står efter verbet som objekt. Det bruges derfor enten til bestemte ting i flertal eller til at henvise tilbage til dem.
plus
'Plus' indgår i 'plus tôt' og gør tidspunktet tidligere. Her betyder det ikke alene mere, men bidrager sammen med 'tôt' til sammenligningen med et tidligere tidspunkt. Mønstret plus + tidsadverbium bruges til at angive, at noget skal ske tidligere.
tôt
'Tôt' betyder tidligt i 'ajouter ... plus tôt'. Sammen med 'plus' betyder udtrykket, at urterne skal tilsættes tidligere i tilberedningen. Det bruges, når man angiver tidspunktet for et trin i en opskrift.
pour
'Pour' indleder formålet i 'pour qu’elles ramollissent dans la sauce' og betyder for at eller så. Her forbinder det den tidligere tilsætning med det ønskede resultat, at urterne bliver bløde. Konstruktionen pour que + sætning bruges til at forklare et formål.
qu’elles
'Qu’elles' indgår i 'pour qu’elles ramollissent' og betyder så de eller for at de. Det er en sammentrækning af que og elles, hvor 'elles' er subjektet for 'ramollissent' og henviser til urterne. Formen bruges efter pour que for at indlede det ønskede resultat.
ramollissent
'Ramollissent' betyder bliver bløde i 'qu’elles ramollissent dans la sauce'. Det er en bøjet form af ramollir efter 'pour que' og beskriver den ændring, man ønsker for urterne. Ordet bruges her om en ingrediens, der bliver blød under tilberedning.
dans
'Dans' betyder i og angiver, at urterne bliver bløde inde i saucen i 'dans la sauce'. Det forbinder handlingen med det sted eller den sammenhæng, hvor den foregår. Det bruges med et navneord for at angive, at noget befinder sig i noget andet.
sauce
'Sauce' betyder sauce og er det, urterne bliver bløde i. Det står efter 'dans la' i 'dans la sauce'. Ordet bruges om den flydende del af retten, som ingredienser tilsættes eller tilberedes i.
Ajoute
'Ajoute' er en direkte opfordring til at tilføje urterne i 'Ajoute-les plus tôt'. Det er en bøjet form af ajouter brugt som kommando til én person. Det bruges, når man giver et konkret råd om et trin i madlavningen.
et
'Et' betyder og og forbinder de to råd i 'Ajoute-les plus tôt et utilise-en moins'. Det gør de to handlinger til en samlet anbefaling. Det bruges til at føje en anden handling eller oplysning til den første.
utilise
'Utilise' er en opfordring til at bruge en mindre mængde i 'utilise-en moins'. Det er en bøjet form af utiliser brugt som direkte instruktion til én person. Det bruges, når man giver et konkret råd om, hvordan en ingrediens skal anvendes.
en
'En' i 'utilise-en moins' henviser til en mængde af urterne, som allerede er nævnt. Det gør det muligt at undgå at gentage ingrediensnavnet, mens 'moins' angiver, at mængden skal være mindre. Mønstret verbum + en + mængde bruges, når man taler om en del eller mængde af noget.
moins
'Moins' betyder mindre i 'utilise-en moins'. Det angiver, at mængden af urter skal reduceres i forhold til den oprindelige mængde. Det bruges i råd om portionsstørrelse eller mængde af en ingrediens.
car
'Car' betyder fordi og indleder begrundelsen i 'car les herbes séchées peuvent avoir un goût plus fort'. Det forklarer, hvorfor man bør bruge mindre. Det bruges til at give en årsag eller forklaring efter et råd.
peuvent
'Peuvent' betyder kan i 'les herbes séchées peuvent avoir un goût plus fort'. Det er en bøjet form af pouvoir og står sammen med infinitiven 'avoir'. Mønstret peuvent + infinitiv bruges til at beskrive en mulig egenskab eller virkning.
avoir
'Avoir' betyder have i 'avoir un goût plus fort'. Det er infinitiven efter 'peuvent' og indgår i udtrykket for at have en bestemt smag. Mønstret avoir + goût bruges, når man beskriver, hvordan noget smager.
fort
'Fort' beskriver smagen som stærkere i 'un goût plus fort'. Det står efter 'goût' og angiver intensiteten af smagen, ikke fysisk styrke. Det bruges om en smag, der opleves som kraftig eller intens.
dit
'Dit' betyder siger i 'La recette dit aussi d’utiliser de la crème'. Det er en bøjet form af dire og gengiver, hvad opskriften angiver. Det bruges med en kilde, når man henviser til dens instruktion eller indhold.
aussi
'Aussi' betyder også i 'La recette dit aussi'. Det føjer endnu en instruktion til den, der allerede er nævnt. Det bruges til at tilføje en ekstra oplysning eller anbefaling.
d’utiliser
'D’utiliser' betyder at bruge i 'dit aussi d’utiliser de la crème'. Formen består af de foran infinitiven utiliser og gengiver den handling, opskriften anbefaler. Mønstret dire de + infinitiv bruges til at gengive en instruktion eller anbefaling.
de
'De' indgår i 'de la crème' og hjælper med at angive en ubestemt mængde fløde. Sammen med 'la' står det foran ingrediensen, der skal bruges. Udtrykket bruges i opskrifter, når man nævner noget af en ingrediens uden en bestemt mængde.
crème
'Crème' betyder fløde i 'de la crème'. Det er ingrediensen, opskriften foreslår for at opnå den ønskede konsistens. Ordet bruges som ingrediensnavn i madlavning.
obtenir
'Obtenir' betyder opnå eller få i 'pour obtenir une texture lisse'. Det er infinitiven efter 'pour' og angiver det ønskede resultat af at bruge fløde. Mønstret pour obtenir + resultat bruges til at forklare formålet med en handling.
une
'Une' står foran 'texture' i 'une texture lisse' og betyder en. Det er en ubestemt artikel for et hunkønsord. Det bruges, når man introducerer den konsistens, man ønsker at opnå.
texture
'Texture' betyder konsistens eller tekstur i 'une texture lisse'. Det betegner, hvordan saucen føles eller fremstår. Ordet bruges, når man beskriver en ret med hensyn til dens konsistens.
lisse
'Lisse' beskriver konsistensen som glat i 'une texture lisse'. Det står efter 'texture' og beskriver den ønskede egenskab. Det bruges om en sauce eller anden mad, der ikke skal være grov eller klumpet.
Si
'Si' betyder hvis og indleder betingelsen i 'Si nous utilisons du yaourt à la place'. Det forbinder den mulige ændring med det råd, der følger. Det bruges til at opstille en betingelse før en konsekvens eller anbefaling.
utilisons
'Utilisons' betyder bruger i 'Si nous utilisons du yaourt'. Det er en bøjet form af utiliser med 'nous' som subjekt. Det bruges i en betingelse om, hvad man vælger at gøre sammen.
yaourt
'Yaourt' betyder yoghurt og er den ingrediens, man overvejer at bruge i stedet for fløde. Det står efter 'du' i 'du yaourt'. Ordet bruges som ingrediensnavn i opskrifter og madlavningssamtaler.
à la place
'À la place' betyder i stedet i 'du yaourt à la place'. 'À', 'la' og 'place' danner her tilsammen udtrykket for at erstatte én mulighed med en anden. Mønstret utiliser X à la place de Y bruges, når man siger, hvad der bruges i stedet for noget andet.
devrions
'Devrions' betyder burde i 'nous devrions baisser le feu'. Det er en bøjet form af devoir og udtrykker et råd om, hvad man bør gøre. Mønstret nous devrions + infinitiv bruges til at formulere en fælles anbefaling.
baisser
'Baisser' betyder sænke eller skrue ned for i 'baisser le feu'. Det er infinitiven efter 'devrions' og angiver den anbefalede handling. Verbet bruges her med 'le feu', når varmen på komfuret skal reduceres.
feu
'Feu' betyder her varmen eller blusset i 'baisser le feu'. Det er det, man skal skrue ned for under tilberedningen. Udtrykket baisser le feu bruges i madlavning, når temperaturen skal sænkes.
Sinon
'Sinon' betyder ellers og viser, hvad der kan ske, hvis man ikke sænker varmen. Det indleder konsekvensen i 'Sinon, la sauce risque de se séparer'. Det bruges til at advare om et muligt resultat af ikke at følge et råd.
risque
'Risque' betyder risikerer eller kan risikere i 'la sauce risque de se séparer'. Det er en bøjet form af risquer og står sammen med de + infinitiv. Mønstret risquer de + infinitiv bruges til at beskrive en mulig uønsket konsekvens.
se
'Se' står i 'se séparer' og viser, at saucen selv gennemgår adskillelsen. Det er et refleksivt pronomen foran verbet séparer. Formen bruges sammen med et verbum, når subjektet beskrives som genstand for handlingen eller ændringen.
séparer
'Séparer' betyder skille eller separere i 'se séparer'. Sammen med 'se' beskriver det, at saucen skiller i forskellige dele. Det bruges her om en sauce, der mister sin ensartede konsistens.
d’avoir
'D’avoir' betyder at have i 'd’avoir un aspect étrange'. Formen er de foran infinitiven avoir, med elision før vokalen. Den indgår i beskrivelsen af en anden mulig konsekvens for saucen.
aspect
'Aspect' betyder udseende eller fremtoning i 'avoir un aspect étrange'. Det beskriver, hvordan saucen ser ud efter tilberedningen. Ordet bruges, når man vurderer en mads visuelle fremtoning.
étrange
'Étrange' beskriver saucens udseende som mærkeligt i 'un aspect étrange'. Det står efter 'aspect' og giver en vurdering af resultatet. Det bruges, når noget ser usædvanligt eller forkert ud.
L’incorporer
'L’incorporer' betyder at indarbejde den eller det langsomt i 'L’incorporer lentement'. 'L’' er et objektpronomen, der henviser til ingrediensen, og står foran infinitiven incorporer med apostrof. Det bruges, når en ingrediens skal blandes ind i en sauce eller anden blanding.
lentement
'Lentement' betyder langsomt i 'L’incorporer lentement'. Det beskriver, hvordan ingrediensen skal indarbejdes. Det bruges i instruktioner, når en rolig eller gradvis handling er vigtig.
vers
'Vers' betyder hen imod eller omkring i 'vers la fin'. Her angiver det et tidspunkt tæt på slutningen af tilberedningen. Det bruges med et tidsudtryk for at angive et omtrentligt tidspunkt.
fin
'Fin' betyder slutning i 'vers la fin'. Sammen med 'la' betegner det slutningen på tilberedningen. Udtrykket vers la fin bruges, når et trin skal udføres tæt på afslutningen.
devrait
'Devrait' betyder burde i 'L’incorporer lentement vers la fin devrait aider'. Det er en bøjet form af devoir og udtrykker en forventning om, at handlingen vil være nyttig. Mønstret devrait + infinitiv bruges til at sige, hvad der forventes at hjælpe.
aider
'Aider' betyder hjælpe i 'devrait aider'. Det er infinitiven efter 'devrait' og beskriver den forventede virkning af at indarbejde ingrediensen langsomt. Verbet bruges her om en handling, der gør et ønsket resultat mere sandsynligt.
résultat
'Résultat' betyder resultat i 'Si le résultat est réussi'. Det betegner den færdige virkning af ændringerne i opskriften. Ordet bruges, når man vurderer, hvordan noget endte efter en handling.
est
'Est' betyder er i 'le résultat est réussi'. Det er en bøjet form af être og forbinder resultatet med beskrivelsen 'réussi'. Det bruges til at beskrive eller vurdere resultatets tilstand.
réussi
'Réussi' beskriver resultatet som vellykket i 'le résultat est réussi'. Formen står efter 'est' som en vurdering af, hvordan retten blev. Den bruges, når man siger, at et forsøg eller resultat er lykkedes godt.
je
'Je' betyder jeg og er subjektet i 'je noterai'. Det viser, at taleren selv vil udføre den næste handling. Det bruges foran et verbum, når man fortæller, hvad man selv gør eller vil gøre.
noterai
'Noterai' betyder vil skrive ned i 'je noterai le remplacement'. Det er en bøjet form af noter og angiver en fremtidig handling udført af je. Mønstret je noterai + objekt bruges til at love eller planlægge at skrive noget ned.
remplacement
'Remplacement' betyder udskiftning eller erstatning i 'noterai le remplacement'. Det betegner ændringen fra den oprindelige ingrediens til den valgte erstatning. Ordet bruges, når man dokumenterer, hvad der blev brugt i stedet for noget andet.
Ainsi
'Ainsi' betyder således eller dermed i 'Ainsi, la prochaine fois'. Det forbinder den nedskrevne udskiftning med den praktiske fordel næste gang. Det bruges til at vise en følge eller konklusion af det foregående.
prochaine
'Prochaine' betyder næste i 'la prochaine fois'. Det beskriver den kommende gang, hvor opskriften tilberedes igen. Formen står foran 'fois' og bruges i tidsudtryk om den næste lejlighed.
fois
'Fois' betyder gang i 'la prochaine fois'. Sammen med 'la prochaine' betegner det næste gang, ikke et bestemt klokkeslæt. Udtrykket la prochaine fois bruges, når man taler om en fremtidig lejlighed.
n’aurons
'N’aurons' indgår i 'nous n’aurons pas besoin de deviner' og betyder vil have i den samlede betydning vil ikke have behov for. Formen er ne foran aurons, hvor ne er forkortet, og den endelige negation fuldendes af 'pas'. Konstruktionen bruges til at sige, at noget ikke længere bliver nødvendigt.
pas
'Pas' indgår sammen med 'n’aurons' i 'n’aurons pas besoin' for at danne nægtelsen ikke. Det er altså hele ne ... pas-konstruktionen, der nægter behovet. Det bruges til at afvise, at en handling eller mulighed er nødvendig.
besoin
'Besoin' betyder behov i 'avoir besoin de'. I dialogen står det i 'n’aurons pas besoin de deviner', som betyder ikke have behov for at gætte. Mønstret avoir besoin de + navneord eller infinitiv bruges til at udtrykke, at noget er nødvendigt.
deviner
'Deviner' betyder gætte i 'besoin de deviner'. Det er infinitiven efter de og beskriver den handling, som ikke længere er nødvendig, fordi udskiftningen er skrevet ned. Verbet bruges, når man forsøger at finde svaret uden sikker information.