At tale høfligt om en skuffende fiskeret | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Excusez-moi, est-ce que je peux vous parler du poisson ? Il est un peu sec.

   Undskyld, må jeg spørge om fisken? Den er lidt tør.

   Excusez-moi

   Undskyld

   est-ce que

   spørgende konstruktion

   je peux

   jeg må / kan

   parler

   tale

   poisson

   fisk

   un peu

   lidt

   sec

   tør

   Il

   den

   Uddybende forklaring

   Excusez-moi betyder her “undskyld”. Excusez er en høflig imperativform af excuser (“at undskylde”); formen bruges til De eller til flere personer. moi er betoningsformen af “mig” og gør henvendelsen tydelig. Et eksempel er Excusez-moi, où est la gare ? — “Undskyld, hvor er stationen?” est-ce que er en fast fransk spørgekonstruktion. Den gør den følgende helsætning til et ja/nej-spørgsmål uden at ændre je peux til en anden ordstilling. je peux kommer fra pouvoir (“at kunne/måtte”). peux er nutidsformen for første person ental sammen med je; her udtrykker den tilladelse: “må jeg”. Et eksempel er Je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” parler betyder “at tale”. Det står i infinitiv efter peux, så mønstret er je peux + infinitiv: “jeg må/kan tale”. Sammen med vous parler bliver betydningen “tale med Dem/jer”; i mønstret parler de + noget betyder verbet “tale om noget”. poisson betyder “fisk”. Det er et hankønsord; i den faste tekst står det efter du, som er sammentrækningen af de le. Konstruktionen parler du poisson betyder derfor “tale om fisken”. Her identificerer den faste oversættelse fisken som det, der spørges om. un peu betyder “lidt” og angiver en lille grad. Det står foran tillægsordet sec og svækker udsagnet: fisken beskrives som lidt tør, ikke nødvendigvis stærkt tør. sec betyder her “tør”. Formen er hankøn ental og passer til poisson, som er hankøn ental. Den feminine form er sèche, som i une serviette sèche betyder “et tørt håndklæde”. Il er et hankøn-entalspronomen. I denne tekst henviser det, ifølge den faste oversættelse, til poisson: “den”. Pronomenets form følger den grammatiske kønsklasse og tal, ikke nødvendigvis biologisk køn. Samlet er est-ce que je peux vous parler du poisson ? et høfligt spørgsmål om tilladelse til at tale om fisken; den faste oversættelse gengiver det naturligt som “Må jeg spørge om fisken?” Derefter beskriver Il est un peu sec den samme fisk som lidt tør: “Den er lidt tør.”

2. Je suis désolé pour cela. Je vais vérifier avec la cuisine.

   Det er jeg ked af. Jeg tjekker det med køkkenet.

   Je suis

   jeg er

   désolé

   ked af det

   pour cela

   for det

   Je vais

   jeg skal

   vérifier

   tjekke

   avec

   med

   la cuisine

   køkkenet

   Uddybende forklaring

   Je suis betyder her “jeg er”. suis er 1. person ental af être (“at være”); den samme form bruges med je i nutid. Eksempel: Je suis prêt. — “Jeg er klar.” désolé betyder her “ked af det” eller “beklager”. Det er et tillægsord i hankøn ental i den observerede form; tillægsordet tilpasses den person eller ting, det beskriver. En kvindelig taler kan for eksempel bruge désolée, men den faste sætning skal ikke ændres her. pour cela betyder “for det”. cela er et demonstrativt stedord, som her henviser til den allerede nævnte situation eller det nævnte problem; det oversættes naturligt med “det”. pour viser, hvad beklagelsen gælder. Eksempel: Je suis désolé pour le retard. — “Jeg er ked af forsinkelsen.” Je vais betyder her “jeg skal” som begyndelsen på en handling, der straks vil blive udført. vais er 1. person ental af aller (“at gå”), men sammen med et efterfølgende udsagnsords infinitiv danner aller den nære fremtid: je vais + infinitiv. Eksempel: Je vais appeler. — “Jeg ringer.” vérifier betyder “at tjekke” eller “at kontrollere”. Det står i infinitiv efter vais; derfor er det aller, der bærer person- og tidsformen, mens vérifier forbliver i infinitiv. Eksempel: Je vais vérifier le prix. — “Jeg vil tjekke prisen.” avec betyder “med” og forbinder her handlingen med den part, som taleren vil kontakte eller afklare sagen med. Det kan også bruges om ledsagelse, for eksempel Je viens avec Marie. — “Jeg kommer med Marie.” la cuisine betyder her “køkkenet”. cuisine er et hunkønsord, så det bestemte kendeord er la; la angiver ikke i sig selv et antal. I denne restaurantsammenhæng betegner udtrykket køkkenet som den relevante part eller afdeling, ikke nødvendigvis kun det fysiske rum. Eksempel: La cuisine prépare le plat. — “Køkkenet tilbereder retten.” Samlet består ytringen af en beklagelse: Je suis désolé pour cela — “Det er jeg ked af”, efterfulgt af planen Je vais vérifier avec la cuisine — “Jeg tjekker det med køkkenet.” Je vais markerer den nært forestående handling, og avec la cuisine angiver, hvem taleren vil afklare sagen med.

3. Le goût est bon, mais la texture n'est pas celle à laquelle je m'attendais.

   Smagen er god, men konsistensen er ikke, som jeg havde forventet.

   goût

   smag

   bon

   god

   texture

   konsistens

   n'est pas

   er ikke

   celle

   den

   à laquelle

   som … til

   m'attendais

   forventede

   Uddybende forklaring

   goût betyder her “smag”. Det er et maskulint substantiv, hvilket ses i le goût. Et nyttigt eksempel er: Le goût est différent. — “Smagen er anderledes.” bon betyder “god” her og er et adjektiv. Formen er maskulin ental og passer til goût: bon (maskulin ental), bonne (feminin ental). Eksempel: La sauce est bonne. — “Saucen er god.” texture betyder “konsistens” her. Det er et feminint substantiv, derfor la texture. Kønnet skal læres sammen med substantivet; det følger ikke af betydningen alene. n'est pas betyder “er ikke”. Det er nægtelsen ne ... pas omkring verbet est, som er tredje person ental af être (“at være”). I denne sammentrækning bliver ne til n' foran vokallyden: n'est pas. Eksempel: La texture n'est pas lisse. — “Konsistensen er ikke glat.” celle betyder “den” i betydningen “den (feminine)”. Det er et demonstrativt pronomen i feminin ental og står her for den feminine ting, der sammenlignes med den forventede konsistens. Det er ikke selve substantivet texture; celle kan stå alene og efterfølges her af en præciserende relativsætning. De tilsvarende former er blandt andet celui (maskulin ental) og celles (feminin flertal). à laquelle betyder “som … til” i den relative konstruktion her. laquelle er feminin ental og passer til celle; à står foran, fordi verbet s'attendre à kræver præpositionen à. Eksempel: C'est la solution à laquelle je pensais. — “Det er den løsning, jeg tænkte på.” m'attendais betyder her “jeg forventede”. Grundformen er s'attendre à, “at forvente”, og m' er den refleksive form for første person ental foran en vokallyd: je m'attends, je m'attendais. Formen attendais er imperfektum, som her fremstiller forventningen som noget, taleren havde på det relevante tidligere tidspunkt. I konstruktionen à laquelle je m'attendais er à laquelle placeret før verbet, selv om verbet styrer à. Samlet er strukturen Le goût est bon, mais la texture n'est pas celle à laquelle je m'attendais. Første del siger, at smagen er god. Efter mais sammenlignes konsistensen med den konsistens, taleren forventede: den er ikke den forventede. Derfor bliver den naturlige samlede betydning: “Smagen er god, men konsistensen er ikke, som jeg havde forventet.”

4. Un peu de sauce à côté pourrait peut-être aider.

   En lille smule sauce ved siden af kunne måske hjælpe.

   Un peu de

   en lille smule

   sauce

   sauce

   à côté

   ved siden af

   pourrait

   kunne

   peut-être

   måske

   aider

   hjælpe

   Uddybende forklaring

   Un peu de betyder her en lille mængde af noget. Konstruktionen un peu de + substantiv bruges om en begrænset mængde; de står foran substantivet, også når man ikke angiver et præcist antal. Eksempel: un peu de temps — en lille smule tid. sauce betyder her sauce. Det er et feminint fransk substantiv: une sauce — en sauce. I den faste sætning står det efter mængdeudtrykket un peu de, så den almindelige artikel ikke vises her. Eksempel: La sauce est chaude. — Saucen er varm. à côté betyder her ved siden af eller på siden. Det er et fast stedudtryk, hvis præcise reference kommer fra situationen; i denne sætning handler det om sauce placeret ved siden af noget. Eksempel: Le pain est à côté. — Brødet er ved siden af. pourrait er 3. person ental af pouvoir i konditionalis. Her giver formen betydningen “kunne” som en mulig eller forsigtigt fremsat virkning: saucen kunne hjælpe. Formen er ikke en datidsform af pouvoir; den bygges på infinitiven pouvoir med konditionalendelsen. Eksempel: Cela pourrait aider. — Det kunne hjælpe. peut-être betyder måske og markerer usikkerhed om udsagnet. Det ændrer ikke selve handlingen aider; det viser, at hjælpen kun fremsættes som en mulighed. Eksempel: Peut-être qu'il viendra. — Måske kommer han. aider er infinitiven “at hjælpe”. Efter pourrait står verbet i infinitiv: pourrait aider — kunne hjælpe. Infinitiven har ikke person- eller talendelse her; det er pourrait, der viser 3. person ental. Eksempel: Je veux aider. — Jeg vil hjælpe. Samlet bliver Un peu de sauce à côté til “en lille smule sauce ved siden af”. Derefter siger pourrait peut-être aider, at denne mulighed måske kunne hjælpe. Hele ytringen betyder derfor: “En lille smule sauce ved siden af kunne måske hjælpe.”

5. Voulez-vous que je vous en apporte ?

   Vil du have, at jeg kommer med noget?

   Voulez-vous

   vil du have?

   que

   at

   je

   jeg

   vous

   dig

   en

   noget af det

   apporte

   kommer med

   Uddybende forklaring

   Voulez-vous er spørgsmålsformen af vouloir i 2. person flertal eller som høflig tiltale til én person. Her svarer den til “vil du have?”. Sammenlign je veux = “jeg vil” og vous voulez = “De/I vil”. que indleder her ledsætningen efter voulez-vous. Mønsteret vouloir que + subjekt + verballed svarer til “ville have, at …”. je betyder “jeg” og er subjekt for verbet apporte; det er altså den, der skal udføre handlingen i ledsætningen. Det vous, der står efter je, er et objektspronomen og betyder her “dig”: det angiver modtageren for det, der bringes. Formen vous kan også betyde “jer” eller høfligt “Dem”, men den danske oversættelse angiver her en enkelt modtager. Det skal ikke forveksles med vous i voulez-vous, hvor det er subjekt for voulez. en er et pronomen, der her henviser til noget, som allerede er nævnt eller forstået; i den givne sammenhæng er sauce den naturlige reference. Det svarer omtrent til “noget af det” og er ikke selv et navneord eller en angivelse af et bestemt antal. apporte kommer af apporter, “at bringe eller tage med”. I denne sætning står formen efter que i nutidskonjunktiv: que j’apporte. Den er 1. person ental, men konjunktivformen apporte ser her ud som den tilsvarende nutidsform; j’apporte kan derfor også være indikativ i en anden konstruktion. Her betyder je vous en apporte “jeg kommer med noget til dig” eller mere ordret “jeg bringer dig noget af det”. Hele mønsteret er Voulez-vous que je vous en apporte ?: “Vil du have, at jeg kommer med noget?” Voulez-vous stiller spørgsmålet, que je ... apporte angiver den ønskede handling, vous angiver modtageren, og en henviser til det, der skal bringes. Et genbrugeligt eksempel er Voulez-vous que je vous en apporte un peu ? = “Vil du have, at jeg kommer med lidt af det?”

6. Cela aiderait, tant qu'elle n'est pas trop lourde.

   Det ville hjælpe, så længe den ikke er for tung.

   Cela

   det

   aiderait

   ville hjælpe

   tant qu'elle

   så længe den

   n'est pas

   er ikke

   trop

   for

   lourde

   tung

   Uddybende forklaring

   Cela er et demonstrativt pronomen med betydningen “det” eller “dette”; her fungerer det som subjekt for det, der ville hjælpe. Det angiver ikke i sig selv præcist, hvilken ting eller handling der henvises til. aiderait kommer af aider (“hjælpe”). Formen er conditionnel présent og betyder her “ville hjælpe”: aider → il/elle aiderait. Den dannes med infinitivstammen aider- og conditionnel-endelsen -ait. Endelsen -ait alene er ikke nok til at identificere conditionnel, fordi den også forekommer i imparfait; sammenlign il aidait (“han hjalp/var ved at hjælpe”) med il aiderait (“han ville hjælpe”). tant qu'elle er forbindelsen “så længe den”. tant que indleder en betingelse eller begrænsning. elle er et feminint entalspronomen; den konkrete genstand, som det henviser til, identificeres ikke entydigt af selve denne sætning. n'est pas er nægtelsen “er ikke”. Den består af est, nutidsformen af être (“være”) for tredje person ental, og nægtelsen ne ... pas; her står ne som n' foran en vokal. I moderne talesprog kan ne ofte udelades, men den fulde form er brugt her. trop betyder “for” i betydningen “i for høj grad”. Det er et biord, som angiver graden af det følgende tillægsord; i denne konstruktion betyder det ikke blot “meget”. lourde betyder “tung”. Det er den feminine entalsform af lourd: lourd (maskulin ental), lourde (feminin ental). Formen passer grammatisk til det feminine entalspronomen elle. Eksempel: La boîte est lourde. — “Æsken er tung.” Samlet betyder Cela aiderait “Det ville hjælpe”. tant qu'elle n'est pas trop lourde tilføjer betingelsen “så længe den ikke er for tung”. Hele ytringen betyder derfor: “Det ville hjælpe, så længe den ikke er for tung.”

7. Je peux apporter une petite coupelle de sauce et prévenir la cuisine.

   Jeg kan komme med en lille skål sauce og give køkkenet besked.

   Je peux

   jeg kan

   apporter

   komme med; medbringe

   petite

   lille

   coupelle

   skål; lille skål

   sauce

   sauce

   prévenir

   give besked; underrette

   cuisine

   køkken

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan”. peux er nutidsformen af pouvoir i første person ental: je peux. Den efterfølgende handling står i infinitiv: Je peux venir = “Jeg kan komme”. Konstruktionen udtrykker mulighed eller evne; i denne sætning er den danske betydning fastlagt som “jeg kan”. apporter betyder “at komme med” eller “at medbringe”. Det er infinitiven efter peux, så den viser selve handlingen, som taleren kan udføre. Eksempel: Je peux apporter du pain. — “Jeg kan komme med brød.” petite betyder “lille” her. Formen er feminin ental og passer til coupelle, som er et feminint entalsord. Grundformen er petit; den tilsvarende maskuline entalsform er petit, mens petite har den feminine endelse. Eksempel: une petite assiette — “en lille tallerken.” coupelle betyder “en lille skål”. Det er det konkrete objekt, som taleren kan medbringe. Ordet skal ikke forveksles med en almindelig stor skål; den lille størrelse ligger i selve ordets betydning i denne sammenhæng. Sammen med une petite bliver det “en lille skål”. sauce betyder “sauce”. Her er det indholdet i den lille skål: une coupelle de sauce betyder “en skål sauce”. Præpositionen de forbinder beholderen med det, den indeholder; den angiver ikke nødvendigvis en bestemt mængde. prévenir betyder “at give besked” eller “at underrette”. Det står også i infinitiv, fordi det er den anden handling, som afhænger af peux. Et almindeligt mønster er prévenir quelqu’un — “give nogen besked”. Eksempel: Je vais prévenir Marie. — “Jeg vil give Marie besked.” cuisine betyder “køkken”. I den faste oversættelse er det køkkenet, som taleren vil give besked. Med den bestemte artikel la bliver la cuisine “køkkenet”. Her fungerer la cuisine som modtageren af beskeden i den konkrete formulering. et forbinder de to infinitivhandlinger: apporter ... et prévenir ... — “komme med ... og give ... besked”. Det samme subjekt, Je, gælder for begge handlinger, så fransk behøver ikke gentage pronomenet før prévenir. Hele sætningen bygges således op: Je peux (“jeg kan”) + apporter une petite coupelle de sauce (“komme med en lille skål sauce”) + et prévenir la cuisine (“og give køkkenet besked”). Den samlede betydning er: “Jeg kan komme med en lille skål sauce og give køkkenet besked.”

8. Je voulais vous le dire avant d'en manger davantage.

   Jeg ville lige nævne det, før jeg spiste mere af det.

   Je voulais

   jeg ville gerne

   vous

   Dem/jer

   le

   det

   dire

   sige; fortælle

   avant d'

   før at; inden

   en

   af det

   manger

   spise

   davantage

   mere

   Uddybende forklaring

   Je voulais er imperfektum af vouloir (“ville/ønskede”). Her bruges formen om talerens hensigt: “jeg ville gerne …”. Nutidsformen er je veux, og infinitiven er vouloir. Eksempel: Je voulais vous appeler. – “Jeg ville gerne ringe til Dem/jer.” vous er et direkte eller indirekte objektpronomen for en eller flere personer; formen bruges også som høflig tiltale til én person. I denne sætning er det den person eller de personer, som taleren vil sige noget til. Eksempel: Je vous écoute. – “Jeg lytter til Dem/jer.” le er et direkte objektpronomen i ental med maskulin grammatisk form. Her står det for “det”, altså det indhold eller den ting, som oversættelsen gengiver som det; den konkrete reference fastslås ikke yderligere af sætningen. Som pronomen står le foran infinitiven: Je veux le dire. – “Jeg vil sige det.” dire er infinitiven “at sige/fortælle”. Efter vouloir bruges infinitiv uden et ekstra forbindelsesord: Je voulais vous le dire betyder “jeg ville sige det til Dem/jer”. dire kan også bruges med et direkte objekt, som i dire la vérité – “sige sandheden”. avant d' er begyndelsen på mønstret avant de + infinitiv, “før at/inden”. de forkortes til d' foran en vokallyd, som i avant d'entrer – “før man går ind”. Når subjektet efter avant er det samme som i hovedsætningen, er infinitiven en naturlig konstruktion: Je vérifie avant de partir. – “Jeg tjekker, før jeg tager af sted.” en er et pronomen, der her betyder “af det” og knytter det spiste til noget, der allerede er identificeret i sammenhængen. Det står foran infinitiven: en manger – “spise af det”. en kan også erstatte de + en ting, men den konkrete reference skal findes i sammenhængen. manger er infinitiven “at spise”. Efter avant de bruges den som avant de manger, “før man spiser”. Eksempel: Lavez-vous les mains avant de manger. – “Vask hænder, før I spiser.” davantage betyder “mere” og angiver en større mængde eller grad. Det står her efter manger: en manger davantage – “spise mere af det”. Det kan ofte stå i stedet for plus i en lidt mere neutral eller skriftlig formulering; manger davantage betyder “spise mere”. Samlet er strukturen Je voulais vous le dire + avant de + en manger davantage: Taleren ville sige det til modtageren eller modtagerne, inden taleren spiste mere af det. Den danske oversættelse “Jeg ville lige nævne det, før jeg spiste mere af det” gengiver denne hensigt og rækkefølge.

9. Dites-moi si le poisson est encore sec après avoir essayé la sauce.

   Sig til, hvis fisken stadig er tør, efter du har prøvet saucen.

   Dites-moi

   sig til mig

   si

   hvis

   poisson

   fisk

   encore

   stadig

   sec

   tør

   après

   efter

   essayé

   prøvet

   sauce

   sauce

   Uddybende forklaring

   Dites-moi er en høflig eller flertalsrettet imperativ af dire (at sige/fortælle) med objektpronomenet moi (mig). Det betyder her “sig til mig”. Imperativens form afhænger af tiltaleformen: dis-moi er ental og uformel, mens dites-moi er flertal eller høflig ental. Eksempel: Dites-moi la vérité. — “Fortæl mig sandheden.” si indleder her en betingelsesledsætning og betyder “hvis”. Det udtrykker ikke “om” i betydningen et indirekte ja/nej-spørgsmål. Eksempel: Dis-moi si tu es prêt. — “Sig til mig, hvis du er klar.” poisson er et hankønsord og betyder “fisk”. I le poisson står det med den bestemte artikel le, så der tales om en bestemt fisk eller fiskemængde, som er identificerbar i situationen. Eksempel: Le poisson est frais. — “Fisken er frisk.” encore betyder her “stadig” og viser, at en egenskab fortsætter på det relevante tidspunkt. Det kan også have andre betydninger i andre sammenhænge, blandt andet “igen”, men her passer fortsættelsesbetydningen med den faste oversættelse. sec betyder “tør”. Adjektivet beskriver le poisson og står derfor i hankøn ental. Grundformen er sec; en vigtig bøjningsmodsætning er sèche i hunkøn ental, som i une serviette sèche — “et tørt håndklæde”. Her er sec ikke en sammenligning; en sammenlignende form ville være plus sec — “tørrere”. après betyder “efter” og placerer det følgende forløb senere end noget andet. I denne sætning står det foran avoir essayé, så hele gruppen betyder “efter at have prøvet”. Eksempel: Après le repas, nous partons. — “Efter måltidet tager vi af sted.” essayé er perfektum participium af verbet essayer (at prøve). Sammen med hjælpeverbet avoir i avoir essayé danner det en afsluttet handling: “at have prøvet”. Her står det efter avoir, fordi konstruktionen er infinitiv perfektum efter après. Eksempel: Après avoir étudié, elle se repose. — “Efter at have studeret hviler hun sig.” sauce er et hunkønsord og betyder “sauce”. I la sauce står det med den bestemte artikel la, så det henviser til den bestemte sauce, der prøves. Eksempel: La sauce est chaude. — “Saucen er varm.” Sætningen bygges sådan op: Dites-moi (“sig til mig”) + si (“hvis”) indleder beskeden; le poisson est encore sec betyder “fisken stadig er tør”; og après avoir essayé la sauce angiver tidspunktet, nemlig “efter at have prøvet saucen”. Samlet bliver betydningen: “Sig til mig, hvis fisken stadig er tør, efter du har prøvet saucen.”

10. Nous pouvons trouver une autre solution.

    Vi kan finde en anden løsning.

    Nous pouvons

    vi kan

    trouver

    finde

    autre

    anden

    solution

    løsning

    Uddybende forklaring

    Nous pouvons betyder her "vi kan". Nous er 1. person flertal, og pouvons er nutidsformen af pouvoir ("at kunne") for nous. Pouvoir står ofte sammen med et efterfølgende infinitiv: Nous pouvons partir. — "Vi kan tage af sted." Formen udtrykker her mulighed eller evne, ikke en opfordring. trouver betyder "at finde" og står i infinitiv efter pouvons. Efter pouvoir bruger fransk altså infinitiv uden à: Ils peuvent comprendre. — "De kan forstå." Her er det trouver, der beskriver den handling, som vi kan udføre. autre betyder her "anden" eller "alternativ". Det står foran substantivet solution i udtrykket une autre solution. I ental har autre samme form ved grammatisk hankøn og hunkøn; i flertal bliver formen autres. Ordet angiver en anden mulighed end den, der er relevant i sammenhængen, uden at selve sætningen specificerer mere om sammenligningen. solution betyder "løsning". Det er et feminint substantiv på fransk, hvilket blandt andet ses i artiklen une i denne sætning. Une markerer her en ubestemt løsning, men påstår ikke i sig selv et bestemt antal ud over entalsformen. Eksempel: Nous avons une solution. — "Vi har en løsning." Sammen bliver Nous pouvons trouver til "vi kan finde". Artiklen une gør solution til et ubestemt substantiv i ental, og autre præciserer, at løsningen er en anden. Hele ytringen betyder derfor: "Vi kan finde en anden løsning."