La
La er den bestemte artikel foran semaine i «La semaine prochaine» og betyder «den». Det er den feminine entalsform af den bestemte artikel le; her bruges den om den kommende uge.
semaine
Semaine betyder «uge» i «La semaine prochaine». Sammen med en tidsangivelse som prochaine bruges ordet til at tale om en bestemt uge.
prochaine
Prochaine betyder «kommende» eller «næste» i «La semaine prochaine». Det er femininumsformen af prochain og tilpasses semaine; udtrykket bruges om den uge, der kommer efter den nuværende.
s’annonce
S’annonce betyder her «tegner til at blive» i «s’annonce chargée». Det er formen af s’annoncer, og den bruges til at beskrive, hvordan en kommende situation ser ud til at udvikle sig.
chargée
Chargée betyder «travl» eller «fyldt» om ugen i «s’annonce chargée». Det er femininumsformen af chargé, fordi ordet beskriver semaine; man bruger det her til at forberede en plan for en uge med meget at gøre.
alors
Alors betyder «så» og forbinder den travle uge med løsningen i «alors préparer quelques repas». Det markerer en konsekvens og bruges her til at foreslå måltidsforberedelse som hjælp.
préparer
Préparer betyder «at forberede» i «préparer quelques repas» og «Préparer les repas». Infinitiven kan stå som den handling, der vurderes eller beskrives som nyttig, og her handler den om at lave måltider på forhånd.
quelques
Quelques betyder «nogle» eller «et par» foran «quelques repas». Det angiver et lille, ikke-præcist antal og bruges her om måltider, der skal forberedes på forhånd.
repas
Repas betyder «måltider» i «quelques repas» og «Préparer les repas». Efter quelques bruges formen om flere måltider; ordet er nyttigt, når man taler om planlægning og tilberedning af mad.
à
À er præpositionen i «à l’avance» og bidrager til betydningen «på forhånd». Sammen med l’avance danner den et fast tidsudtryk, der bruges, når noget gøres før det tidspunkt, hvor det skal bruges.
l’avance
L’avance betyder «forvejen» eller «på forhånd» i udtrykket «à l’avance». Her er l’ den forkortede artikel foran avance, og hele udtrykket bruges om at tilberede måltider før den travle uge.
serait
Serait betyder «ville være» i «serait utile». Det er en form af être i konditionalis og bruges her til at formulere et forsigtigt forslag eller en vurdering af, hvad der kunne hjælpe.
utile
Utile betyder «nyttig» i «serait utile». Det beskriver, at det at forberede måltider på forhånd vil være en hjælp, og ordet kan bruges til at vurdere praktiske løsninger.
les
Les er den bestemte flertalsartikel foran repas i «Préparer les repas» og betyder «måltiderne». Det er flertalsformen af den bestemte artikel le og henviser her til måltider som en planlagt aktivitet.
aidera
Aidera betyder «vil hjælpe» i «Préparer les repas aidera». Det er en fremtidsform af aider, og her er det selve måltidsforberedelsen, der forventes at hjælpe i den travle uge.
mais
Mais betyder «men» og indleder begrænsningen i «mais évite de manger». Det forbinder et positivt råd med et ekstra råd om ikke at spise det samme hver dag.
évite
Évite betyder «undgå» i «évite de manger». Det er imperativformen af éviter, som bruges til at give en direkte opfordring til én person i samtalen.
de
De står efter évite i «évite de manger» og forbinder opfordringen med den handling, man skal undgå. Et almindeligt mønster er évite de efterfulgt af en infinitiv, når man fraråder en handling.
manger
Manger betyder «at spise» i «de manger la même chose». Infinitiven står her efter de og angiver den handling, der skal undgås; den bruges i denne situation om at spise de samme måltider gentagne gange.
même
Même betyder «samme» i «la même chose». Sammen med en bestemt artikel og et substantiv bruges det til at sige, at noget er identisk med det, der allerede er nævnt.
chose
Chose betyder «ting» i «la même chose». I dette udtryk henviser det til den samme mad eller det samme måltid, og ordet bruges til at omtale noget uden at gentage dets konkrete navn.
tous
Tous betyder «hver» i «tous les jours». Det er flertalsformen af tout og indgår her i et fast tidsudtryk, der betyder «hver dag».
jours
Jours betyder «dage» i «tous les jours». Sammen med tous bruges det til at angive en gentagelse på alle dage, hvilket her forklarer, hvorfor den samme mad ikke bør spises hele tiden.
Je
Je betyder «jeg» i «Je pensais préparer». Det er førstepersonspronomenet, og her markerer det den talendes egen idé om at lave en stor portion mad.
pensais
Pensais betyder «tænkte» eller «gik og tænkte på» i «Je pensais préparer». Det er en form af penser i imparfait og bruges her til at præsentere en idé eller plan på en blød måde.
une
Une er den ubestemte artikel foran quantité i «une grande quantité». Det er femininumsformen af den ubestemte artikel un og betyder «en» her, hvor der nævnes en stor mængde.
grande
Grande betyder «stor» i «une grande quantité». Det er femininumsformen af grand og tilpasses quantité; her beskriver det, at portionen skal være stor nok til flere måltider.
quantité
Quantité betyder «mængde» i «une grande quantité de curry». Det bruges til at angive, hvor meget curry der skal tilberedes, og står her sammen med de for at specificere indholdet.
curry
Curry betyder «curry» i «curry de légumes». Det er den ret, der foreslås tilberedt i en stor mængde, og de légumes angiver, at den er lavet med grøntsager.
légumes
Légumes betyder «grøntsager» i «curry de légumes». Efter de angiver det, hvilken type curry der er tale om; ordet bruges her om en ingrediens eller hovedbestanddel i retten.
Ça
Ça betyder «det» eller «den løsning» i «Ça marche». Det er den almindelige korte form af cela og henviser her til idéen om at lave curry de légumes; hele udtrykket betyder, at idéen fungerer.
marche
Marche bidrager med betydningen «fungerer» i «Ça marche». Sammen betyder Ça marche «det fungerer» eller «det går an», og udtrykket bruges her til at godkende den foreslåede plan.
si
Si betyder «hvis» i «si tu le répartis correctement». Det indleder en betingelse og bruges her til at sige, hvornår planen med den store portion fungerer.
tu
Tu betyder «du» i «si tu le répartis». Det er andenpersonsformen til én person, som taleren tiltaler direkte, og bruges her i et praktisk råd om opbevaring af maden.
le
Le er objektspronomenet «den» eller «det» i «tu le répartis». Det henviser her til curryen eller den tilberedte mad, som skal fordeles; i denne sætning er det ikke en artikel foran et substantiv.
répartis
Répartis betyder «fordel» eller «portionér» i «tu le répartis correctement en portions». Det er imperativformen af répartir og bruges som en direkte instruktion om at dele maden op i portioner.
correctement
Correctement betyder «korrekt» eller «ordentligt» i «répartis correctement». Det beskriver, hvordan maden skal fordeles, og bruges her for at understrege, at portionerne skal deles på en passende måde.
en
En betyder her «i» eller «op i» i «en portions». Sammen med en opdelingshandling angiver det, hvad maden fordeles i; mønsteret bruges her om at lave separate portioner.
portions
Portions betyder «portioner» i «en portions». Ordet angiver de enkelte mængder, som curryen skal deles op i, så nogle kan fryses og andre opbevares i køleskabet.
et
Et betyder «og» i «et si tu le conserves». Det forbinder to handlinger, som begge skal udføres korrekt: at fordele maden og at opbevare den.
conserves
Conserves betyder «opbevar» i «si tu le conserves en toute sécurité». Det er imperativformen af conserver i dette råd og bruges om at holde maden opbevaret på en sikker måde.
toute
Toute er femininumsformen af tout i «en toute sécurité». Den tilpasses sécurité, og hele udtrykket betyder «på sikker vis»; det bruges her som en sikkerhedsanvisning for opbevaring af mad.
sécurité
Sécurité betyder «sikkerhed» i «en toute sécurité». Sammen med toute danner det et fast udtryk, der beskriver, at opbevaringen skal foregå sikkert.
Est-ce
Est-ce indleder spørgsmålet i «Est-ce que je devrais...». Sammen med que danner det en almindelig måde at stille et direkte ja-nej-spørgsmål på; her spørges der om, hvad taleren bør gøre.
que
Que er forbindelsesordet i «Est-ce que je devrais». Det binder spørgeformen Est-ce sammen med resten af sætningen og har ikke her sin selvstændige betydning «som» eller «at».
devrais
Devrais betyder «burde» i «je devrais en congeler». Det er førstepersonsformen af devoir i konditionalis og bruges her til at spørge om det rigtige valg mellem at fryse noget og opbevare resten i køleskabet.
congeler
Congeler betyder «at fryse» i «en congeler une partie». Infinitiven står efter devrais og angiver den første mulige handling; her handler den om at fryse en del af maden.
partie
Partie betyder «del» eller «portion» i «une partie». Udtrykket «en congeler une partie» bruges her om kun at fryse noget af den tilberedte mad og ikke det hele.
garder
Garder betyder «at beholde» eller «opbevare» i «garder le reste». Infinitiven står som den anden handling efter devrais og bruges her om at lade den resterende mad blive i køleskabet.
reste
Reste betyder «resten» i «le reste». Med den bestemte artikel henviser det til den del af maden, som ikke fryses, og ordet bruges her til at skelne mellem to dele.
au
Au betyder «i» eller «på» i «au réfrigérateur». Det er sammentrækningen af à og le og bruges her til at angive stedet, hvor resten skal opbevares.
réfrigérateur
Réfrigérateur betyder «køleskab» i «au réfrigérateur». Det angiver opbevaringsstedet for resten af maden og bruges her i en konkret instruktion om madopbevaring.
Congèle
Congèle betyder «frys» i «Congèle quelques portions». Det er imperativformen af congeler og bruges som en direkte instruktion til én person om at fryse nogle portioner.
Étiquette
Étiquette betyder «sæt en etiket på» eller «mærk» i «Étiquette chaque récipient». Det er imperativformen af étiqueter og bruges her som en praktisk instruktion, så man nemt kan vælge en beholder senere.
chaque
Chaque betyder «hver» i «chaque récipient». Det står foran et substantiv i ental og viser, at instruktionen gælder individuelt for alle beholdere.
récipient
Récipient betyder «beholder» i «chaque récipient». Det er den genstand, der skal mærkes, og ordet bruges her om beholdere med de forskellige madportioner.
pour
Pour bidrager med formålet i «pour que ce soit facile de choisir». Sammen med que betyder udtrykket «så det bliver nemt at vælge», og her forklarer det, hvorfor beholderne skal mærkes.
ce
Ce betyder «det» i «ce soit facile». Det fungerer som det, der vurderes som nemt, og henviser her til situationen med at vælge en portion fra beholderne.
soit
Soit betyder «er» eller «bliver» i «pour que ce soit facile». Det er en form af être efter pour que og bruges her i formålsleddet om, at det skal være nemt at vælge.
facile
Facile betyder «nemt» i «ce soit facile de choisir». Det beskriver, hvor let det er at vælge en portion, og konstruktionen bruges her sammen med de choisir for at angive den handling, der skal være nem.
choisir
Choisir betyder «at vælge» i «de choisir». Infinitiven står efter de og angiver den konkrete handling, som mærkningen af beholderne skal gøre lettere.
J’ai
J’ai betyder «jeg har» i «J’ai aussi besoin». Det er sammentrækningen af Je og ai, en form af avoir; sammen med besoin bruges det til at udtrykke et behov.
aussi
Aussi betyder «også» i «J’ai aussi besoin». Det tilføjer et ekstra behov til det, der allerede er nævnt, nemlig noget balanceret til frokost.
besoin
Besoin betyder «behov» i konstruktionen «avoir besoin de». Sammen med J’ai betyder udtrykket «jeg har brug for», og her introducerer det den mad, taleren mangler til frokost.
quelque
Quelque indgår i «quelque chose» og bidrager til betydningen «noget». Hele udtrykket bruges her om en ubestemt type mad, som skal være balanceret.
d’équilibré
D’équilibré betyder «balanceret» i «quelque chose d’équilibré». D’ er de foran en vokal, og konstruktionen bruger de til at beskrive, hvilken egenskab det ubestemte noget skal have; her handler det om et balanceret frokostmåltid.
déjeuner
Déjeuner betyder «frokost» i «pour le déjeuner». Her er det et substantiv efter artiklen le, og udtrykket bruges til at angive, hvornår eller til hvilket måltid den balancerede mad skal spises.
pas
Pas er en del af begrænsningen «pas seulement de riz» og bidrager med betydningen «ikke». Sammen med seulement betyder udtrykket «ikke kun ris», så taleren efterspørger mere variation i frokosten.
seulement
Seulement betyder «kun» i «pas seulement de riz». Sammen med pas begrænser det udsagnet og bruges her til at sige, at frokosten ikke bør bestå af ris alene.
riz
Riz betyder «ris» i «pas seulement de riz». Det er den mad, som ikke skal være det eneste i den balancerede frokost, og ordet bruges her som eksempel på en bestanddel.
Ajoute
Ajoute betyder «tilføj» i «Ajoute des œufs». Det er imperativformen af ajouter og bruges som en direkte opfordring til at gøre måltidet mere balanceret.
des
Des er den ubestemte flertalsartikel foran «des œufs» og «des haricots» og betyder «nogle». Den bruges her til at nævne ingredienser uden at angive et præcist antal.
œufs
Œufs betyder «æg» i «des œufs». Det er en af de ingredienser, der foreslås tilføjet til frokosten, og ordet bruges her i en liste over mulige madvarer.
haricots
Haricots betyder «bønner» i «des haricots». Det er en anden mulig ingrediens til en mere balanceret frokost og står her i en liste sammen med æg og kylling.
ou
Ou betyder «eller» i «des œufs, des haricots ou du poulet». Det forbinder alternative ingredienser og viser, at man kan vælge mellem dem alt efter lyst.
du
Du betyder «noget» eller «af» foran poulet i «du poulet». Det er sammentrækningen af de og le og fungerer her som en partitiv artikel for en ikke-præciseret mængde kylling.
poulet
Poulet betyder «kylling» i «du poulet». Det er en af de mulige ingredienser til frokosten og bruges her om en ubestemt mængde af denne madvare.
selon
Selon betyder «alt efter» i «selon ce que tu as envie de manger». Det indleder den faktor, som valget afhænger af, og her handler det om, hvad man har lyst til at spise.
as
As betyder «har» i «tu as envie». Det er andenpersonsformen af avoir og indgår i den faste konstruktion avoir envie de, som her bruges til at tale om, hvad man har lyst til.
envie
Envie betyder «lyst» i «avoir envie de manger». Sammen med as og de udtrykker det «at have lyst til at spise», og konstruktionen bruges her til at vælge mellem forskellige ingredienser.
restes
Restes betyder «rester» i «les restes». Det henviser til mad, der er tilbage fra en tidligere tilberedning, og her vurderes det, om resterne føles kedelige.
semblent
Semblent betyder «synes» eller «virker» i «les restes semblent ennuyeux». Det er en flertalsform af sembler og bruges her til at beskrive, hvordan resterne opleves.
ennuyeux
Ennuyeux betyder «kedelige» i «semblent ennuyeux». Det beskriver resterne som mindre spændende, og formen passer til det flertallige substantiv restes.
peux
Peux betyder «kan» i «je peux changer». Det er førstepersonsformen af pouvoir og bruges her til at udtrykke, at taleren har mulighed for at ændre tilbehøret.
changer
Changer betyder «at ændre» eller «skifte» i «je peux changer l’accompagnement». Infinitiven står efter peux og angiver den handling, taleren kan udføre, hvis resterne bliver kedelige.
l’accompagnement
L’accompagnement betyder «tilbehøret» eller «det, der serveres til» i «changer l’accompagnement». L’ er den forkortede form af le foran en vokal, og ordet bruges her om den del af måltidet, man kan variere.
petits
Petits betyder «små» i «De petits changements». Det er flertalsformen af petit og tilpasses changements; her viser det, at selv begrænsede ændringer kan gøre en forskel.
changements
Changements betyder «ændringer» i «De petits changements». Det henviser her til små variationer i de forberedte måltider, for eksempel at skifte tilbehøret.
rendent
Rendent betyder «gør» i «rendent les repas préparés à l’avance plus agréables». Det er en flertalsform af rendre og indgår i mønsteret rendre noget plus agréable, hvor ændringerne får måltiderne til at føles bedre.
préparés
Préparés betyder «forberedte» i «les repas préparés à l’avance». Det beskriver måltiderne og er flertalsformen af préparé, fordi det tilpasses repas; her henviser det til mad, der er lavet før den skal spises.
plus
Plus betyder «mere» i «plus agréables». Det markerer en sammenligning og viser, at små ændringer gør måltiderne mere behagelige end før.
agréables
Agréables betyder «behagelige» eller «mere fornøjelige» i «plus agréables». Det er flertalsformen af agréable og beskriver repas; her forklarer det, hvordan variation kan forbedre oplevelsen af forberedte måltider.