Bestil en latte med havremælk | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Est-ce que je pourrais avoir un latte au lait d’avoine, si vous en avez ?

   Må jeg få en latte med havremælk, hvis du har det?

   Est-ce que

   spørgemarkør

   je pourrais

   kunne jeg

   avoir

   at få

   latte

   latte

   lait

   mælk

   avoine

   havre

   si

   hvis

   vous en avez

   du har det

   Uddybende forklaring

   Est-ce que står først som en fast, neutral måde at markere et direkte spørgsmål på. Det ændrer ikke i sig selv betydningen af resten af sætningen. Mønstret Est-ce que + udsagnsform kan genbruges i spørgsmål, for eksempel: Est-ce que vous avez du thé ? — Har du te? je pourrais betyder her en høflig forespørgsel: “må jeg få” eller mere ordret “kunne jeg få”. Formen pourrais er konditionalis af verbet pouvoir (at kunne) med subjektet je. Sammenlign je peux — jeg kan — med je pourrais — jeg kunne/må jeg eventuelt. Den høfligere forespørgsel kommer fra kombinationen af pourrais og resten af spørgsmålet, ikke fra je alene. avoir er infinitiven af avoir (at have/få). Den står efter pourrais: je pourrais avoir betyder “jeg kunne få”. Efter andre former af pouvoir bruges også infinitiv, for eksempel Je peux avoir un café ? — Kan jeg få en kaffe? Her skal avoir ikke bøjes efter pourrais; det er pourrais, der bærer person- og talformen for je. latte er navnet på den bestilte drik. un foran det er en ubestemt artikel, men artiklen angiver ikke i sig selv et bestemt antal kopper; den indleder her betegnelsen for en latte. Den samme bestillingsramme kan bruges med en anden drik, for eksempel Je pourrais avoir un thé ? — Må jeg få en te? lait betyder mælk. I lait d’avoine er lait hovedordet, og d’avoine angiver typen: mælk af havre eller havremælk. d’ er formen af de foran en vokallyd. Det er altså forbindelsen lait d’avoine, ikke lait alene, der giver betydningen “havremælk”. avoine betyder havre. Som ingrediens- eller typeord står det her efter de i forbindelsen d’avoine. Det kan bruges på samme måde i andre betegnelser, hvor et hovedord beskrives som værende af eller med en bestemt bestanddel; den præcise relation afhænger af forbindelsen. si betyder “hvis” og indleder betingelsen. Det knytter den efterfølgende mulighed for at have drikken til bestillingen: bestillingen fremsættes på betingelse af, at den er tilgængelig. Efter si står her en almindelig nutidsform, ikke konditionalis. vous en avez betyder her “du har det”. I denne samtale er vous en høflig entalsform, sådan som den faste danske oversættelse og den efterfølgende replik viser. avez er nutidsformen af avoir for vous. en er et stedord, der her henviser til den ønskede latte, som allerede er nævnt; derfor spørges der, om modtageren har den. Eksemplet Vous en avez ? kan betyde “Har du det?” når det, der henvises til, allerede er kendt. Samlet består sætningen af den høflige spørgsmålsramme Est-ce que je pourrais avoir, bestillingen un latte au lait d’avoine og betingelsen si vous en avez. Den samlede betydning er: “Må jeg få en latte med havremælk, hvis du har det?” Her angiver au lait d’avoine, hvilken type mælk latten skal have, mens en henviser tilbage til den efterspurgte latte.

2. Oui, nous en avons. Voulez-vous la quantité habituelle de mousse ?

   Det har vi. Vil du have den sædvanlige mængde skum?

   Oui

   ja

   nous en avons

   det har vi

   Voulez-vous

   vil du have?

   quantité

   mængde

   habituelle

   sædvanlig

   mousse

   skum

   Uddybende forklaring

   Oui betyder “ja” og bekræfter den foregående betingelse. Det er en kort, selvstændig bekræftelse, som kan bruges på samme måde i andre svar. nous en avons betyder her “det har vi”. avons er nutidsformen af avoir (“at have”) med subjektet nous (“vi”): j’ai, tu as, il/elle a, nous avons. en er et pronomen, som her står for den allerede nævnte vare eller mængde, ikke for et nyt navneord. I denne samtale er det den havremælk, der blev spurgt om. Mønstret nous en avons kan genbruges, når man vil sige, at man har noget, der allerede er nævnt. Voulez-vous betyder her “vil du have?”. voulez er nutidsformen af vouloir (“at ville”) med vous. Formen kan bruges både til flere personer og til én person, der tiltales høfligt; den danske oversættelse viser her én tiltalt person. Inversionen voulez-vous laver et direkte spørgsmål. Sammenlign Vous voulez ... (“De/du vil ...”) som en almindelig spørgende formulering uden inversion. quantité betyder “mængde”. Det er et hunkønsnavneord: une quantité, la quantité. Mønstret la quantité de + navneord bruges til at angive mængden af noget, for eksempel la quantité de sucre (“mængden af sukker”). habituelle betyder her “sædvanlige”. Det er hunkøns ental af adjektivet habituel; det bøjes efter quantité, som er hunkøn ental. Formen habituel bruges med et hankønsord, mens habituelle bruges med et hunkønsord, for eksempel un horaire habituel (“en sædvanlig tidsplan”) og une quantité habituelle (“en sædvanlig mængde”). mousse betyder “skum”. Det er et hunkønsnavneord: la mousse. Her præciserer de mousse, hvad mængden består af. I næste sætning bruges samme navneord i udtrykket moins de mousse (“mindre skum”), men det ændrer ikke betydningen af mousse i denne sætning. Samlet betyder Oui, nous en avons “Ja, det har vi”: svaret bekræfter, at den tidligere nævnte havremælk er til rådighed. Derefter spørger Voulez-vous la quantité habituelle de mousse ? om personen ønsker den sædvanlige mængde skum. Hele ytringen bliver derfor: “Ja, det har vi. Vil du have den sædvanlige mængde skum?”

3. Moins de mousse, ce serait mieux. J’évite le lait ordinaire aujourd’hui.

   Mindre skum ville være bedre. Jeg undgår almindelig mælk i dag.

   Moins

   mindre

   mousse

   skum

   ce serait

   det ville være

   mieux

   bedre

   J’évite

   jeg undgår

   lait

   mælk

   ordinaire

   almindelig

   aujourd’hui

   i dag

   Uddybende forklaring

   Moins betyder her “mindre” og står sammen med de i mængdeudtrykket moins de mousse: “mindre skum”. Mønsteret moins de + substantiv bruges om en mindre mængde. Plus de betyder “mere”, mens assez de betyder “nok af”. mousse er substantivet “skum”. I dette udtryk er det den ting, hvis mængde reduceres. Et genbrugeligt eksempel er: moins de sucre — “mindre sukker”. ce serait består af ce og konditionalisformen serait af être (“at være”). Ce fungerer her som et generelt “det”, mens serait udtrykker en tænkt eller ønsket vurdering: “det ville være”. Formen serait er 3. person ental i konditionalis; den svarer til être i en betinget eller hypotetisk formulering. Eksempel: Ce serait utile. — “Det ville være nyttigt.” mieux betyder “bedre” og er komparativformen af bien (“godt” i betydningen “på en god måde”). Den bruges til at sammenligne måder eller resultater, ikke som bøjningsform af adjektivet bon. Eksempel: Ainsi, c’est mieux. — “Sådan er det bedre.” J’évite betyder “jeg undgår”. Det er 1. person ental i nutid af verbet éviter. Apostroffen skyldes, at je forkortes til j’ foran vokallyden i évite. Verbets objekt kommer bagefter, som i J’évite le sucre. — “Jeg undgår sukker.” lait er substantivet “mælk”. I le lait er le den bestemte artikel foran dette maskuline substantiv; selve ordet lait bærer ikke her en synlig talbøjning. Eksempel: Je bois du lait. — “Jeg drikker mælk.” ordinaire betyder her “almindelig” eller “standardmæssig” og beskriver lait. Adjektivet står efter substantivet i dette udtryk. Formen ordinaire er den samme i maskulinum og femininum i ental; i flertal skrives den ordinaires. Det er altså ordinaire, der er adjektivet, mens lait er substantivet. aujourd’hui betyder “i dag” og angiver tidspunktet for J’évite. Apostroffen er en del af den faste skrivemåde. Eksempel: Je travaille aujourd’hui. — “Jeg arbejder i dag.” Samlet betyder Moins de mousse “mindre skum”. ce serait mieux siger, at denne mindre mængde ville være bedre. Derefter siger J’évite le lait ordinaire aujourd’hui, at taleren i dag undgår almindelig mælk. Hele ytringen betyder derfor: “Mindre skum ville være bedre. Jeg undgår almindelig mælk i dag.”

4. Je vais le préparer avec moins de mousse.

   Jeg laver den med mindre skum.

   Je vais

   jeg vil / jeg skal

   le

   den

   préparer

   lave / tilberede

   avec

   med

   moins de

   mindre

   mousse

   skum

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je og vais, som er første person ental i nutid af aller. Sammen med en infinitiv danner det en nær fremtid: aller + infinitiv svarer her til, at taleren vil lave eller tilberede noget. Eksempel: Je vais partir. – Jeg tager af sted nu snart. le er et direkte objektspronomen i hankøn ental. Det står foran verbet og erstatter det, der skal forberedes; den konkrete reference er ikke nærmere angivet i den faste sætning. Formen er le for hankøn ental, la for hunkøn ental og les for flertal. Eksempel: Je le prépare. – Jeg forbereder den. préparer er infinitiven med betydningen at forberede eller tilberede. Det er dette ord, der bærer handlingens betydning, mens vais markerer den nære fremtid. Efter vais står verbet i infinitiv, så formen ændres ikke efter personen i denne konstruktion. Eksempel: Je vais préparer le repas. – Jeg vil tilberede måltidet. avec er en præposition, der betyder med og forbinder handlingen med det, der bruges eller følger med. Eksempel: Je le prépare avec du lait. – Jeg tilbereder den med mælk. moins de betyder mindre eller en mindre mængde af noget. Efter moins bruges de foran et stof eller en mængde, også når navneordet normalt har en artikel. Sammenlign moins de mousse – mindre skum – med plus de mousse – mere skum. Det angiver en sammenligning i mængde, ikke nødvendigvis et bestemt antal. mousse er navneordet for skum i denne sætning. Det er et hunkønsord: la mousse. I udtrykket moins de mousse står det uden artikel, fordi mængdeudtrykket moins de allerede styrer forbindelsen. Eksempel: Il y a beaucoup de mousse. – Der er meget skum. Hele sætningen bygges således: Je vais markerer, at handlingen snart vil finde sted, le préparer betyder at forberede den, avec angiver hvad den forberedes med, og moins de mousse angiver en mindre mængde skum. Den samlede betydning er: »Jeg laver den med mindre skum.«

5. C’est tout ce qu’il me faut.

   Det er alt, hvad jeg har brug for.

   C’est

   det er

   tout

   alt

   ce qu’il me faut

   det, jeg har brug for

   Uddybende forklaring

   C’est er en sammentrækning af ce og est (fra être). Her betyder det “det er”. Ce er et demonstrativt pronomen; i denne faste formulering peger det ikke nødvendigvis på et bestemt navneord, men indleder det, der beskrives bagefter. Eksempel: C’est important. — “Det er vigtigt.” Tout betyder her “alt” eller “det hele”. Det står efter C’est og angiver den samlede mængde eller helhed. Eksempel: C’est tout. — “Det er det hele.” Ce qu’il me faut er en konstruktion med betydningen “det, jeg har brug for”. Ce que betyder “det, som”, men que bliver til qu’ foran vokalen i il. I denne sætning er ce qu’ det, der er nødvendigt, mens il me faut er den upersonlige franske konstruktion for “jeg har brug for” eller mere bogstaveligt “det er nødvendigt for mig”. Me markerer den person, som noget er nødvendigt for; her er det taleren. Eksempel: C’est ce qu’il me faut. — “Det er det, jeg har brug for.” Samlet bliver C’est + tout + ce qu’il me faut til “Det er alt, hvad jeg har brug for.” Sætningen siger altså, at den nævnte helhed er tilstrækkelig for taleren. Konstruktionen C’est tout ce qu’il me faut kan genbruges ved at udskifte tout eller den afsluttende beskrivelse, for eksempel C’est le livre qu’il me faut. — “Det er den bog, jeg har brug for.”

6. Je vais le préparer maintenant et vérifier l’étiquette avant de vous le donner.

   Jeg tilbereder den nu og tjekker etiketten, før jeg rækker den over til dig.

   Je vais

   jeg skal til at

   préparer

   tilberede eller forberede

   maintenant

   nu

   vérifier

   tjekke eller kontrollere

   l’étiquette

   etiketten

   avant de

   før

   donner

   give eller række

   Uddybende forklaring

   Je vais består af subjektpronomenet je og den bøjede form vais af aller (“gå”). Sammen med et efterfølgende infinitiv danner aller en nær fremtid: I Je vais le préparer betyder det her “jeg skal tilberede den”. Det er vais, ikke préparer, der bærer personbøjningen. Et genbrugeligt mønster er je vais + infinitiv, for eksempel Je vais répondre. — “Jeg skal til at svare.” préparer betyder her “tilberede”. Det kan også betyde “forberede”, afhængigt af hvad der forberedes. Formen préparer er infinitiv og står efter vais. maintenant betyder “nu” og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. et forbinder de to handlinger. vérifier betyder “tjekke” eller “kontrollere” og står også i infinitiv. Her samordnes préparer og vérifier under den samme nærfremtidskonstruktion: Je vais vérifier le message. — “Jeg skal til at tjekke beskeden.” l’étiquette betyder “etiketten”. l’ er den bestemte artikel foran et ord, der begynder med vokallyd; den er den eliderede form af le eller la, så kønnet kan ikke afgøres ud fra l’ alene. I denne sætning er etiketten det, der skal kontrolleres. avant de betyder “før” og indleder her handlingen, der kommer senere end forberedelsen og kontrollen: avant de partir — naturligt “før jeg tager af sted”. Efter avant de står infinitiv; i sætningen er infinitiven donner. vous er modtageren for donner. Formen kan grammatisk bruges om én høfligt tiltalt person eller flere personer, men den faste danske oversættelse angiver her én modtager: “dig”. le er det direkte objekt for donner og henviser her til den samme genstand som le i le préparer; oversættelsen gengiver den som “den”. donner betyder “give” og gengives i denne situation naturligt som “række ... over”. Et nyttigt mønster er donner quelque chose à quelqu’un — “give noget til nogen”. Hele sætningen samles således: Je vais le préparer — “jeg skal tilberede den”; maintenant — “nu”; et vérifier l’étiquette — “og tjekke etiketten”; avant de vous le donner — “før jeg rækker den over til dig”. Den samlede betydning er: “Jeg tilbereder den nu og tjekker etiketten, før jeg rækker den over til dig.”