Vælg det nødvendige i butikken | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je suis venu pour des chaussures, mais les autres articles exposés me distraient.

   Jeg kom efter sko, men de andre varer, der står fremme, distraherer mig.

   Je suis venu

   jeg kom

   pour

   for / efter

   chaussures

   sko

   autres

   andre

   articles

   varer / artikler

   exposés

   udstillede

   me

   mig

   distraient

   distraherer

   Uddybende forklaring

   Je suis venu er passé composé af venir i første person ental. Hjælpeverbet er suis, og perfektums participium venu står i hankøn ental i den viste form; en kvindelig taler ville normalt have Je suis venue. Her betyder hele verballeddet, at taleren kom. pour forbinder her formålet eller det, man kom for at købe, med det følgende navneord: venir pour + navneord. Derfor kan Je suis venu pour des chaussures forstås som, at taleren kom efter sko. Pour kan have andre funktioner i fransk, så denne betydning kommer af forbindelsen med venu og købsemnet. chaussures er flertal af chaussure, »sko«. Flertallet passer til des; des markerer her et ubestemt flertal og angiver ikke i sig selv et bestemt antal. Et genbrugeligt mønster er pour des + navneord i flertal. autres betyder »andre« og står i flertal efter les. Formen er den samme i hankøn og hunkøn i flertal; ental er autre. I denne sætning står les autres articles i kontrast til skoene: det er de øvrige varer. articles er flertal af article og betyder her »varer« eller »genstande«. Ordet kan også betyde »artikler« i andre sammenhænge, men den faste oversættelse og købssituationen støtter betydningen »varer« her. exposés er perfektum participium af exposer, brugt beskrivende om varerne, der er udstillet eller står fremme. Det bøjes, så det passer til articles: hankøn flertal exposés; for eksempel ville hunkøn flertal være exposées. En tilsvarende mere udfoldet formulering er des articles qui sont exposés. me er et objektspronomen i første person ental og betyder »mig«. Det står foran det bøjede verbum i me distraient; det er altså den person, som påvirkes, ikke den, der udfører handlingen. distraient kommer af distraire og er nutid, tredje person flertal. Subjektet er les autres articles exposés, hvilket forklarer flertalsformen. I denne sammenhæng betyder det »distraherer«. Sammenlign ental: L’article me distrait — »Varen distraherer mig«. Samlet bygges sætningen sådan: Je suis venu pour des chaussures angiver, hvad taleren kom efter, og mais indleder kontrasten. les autres articles exposés me distraient siger, at de øvrige varer, der står fremme, distraherer taleren. Hele betydningen er derfor: »Jeg kom efter sko, men de andre varer, der står fremme, distraherer mig.«

2. Commence par ce pour quoi tu es venu avant d'ajouter quoi que ce soit d'autre.

   Begynd med det, du kom efter, før du lægger noget andet i kurven.

   Commence par

   begynd med

   ce pour quoi

   det, som … efter

   tu es

   du er

   venu

   kommet

   avant

   før

   ajouter

   tilføje

   quoi que ce soit

   noget som helst

   autre

   andet

   Uddybende forklaring

   Commence par betyder her “begynd med”. Commence er imperativ af commencer (“begynde”) til tu. Imperativen har her formen commence, mens nutidsformen med subjektet tu er tu commences; det afsluttende -s findes altså i nutidsformen, men ikke i imperativen. Mønstret commencer par + noget betyder “begynde med noget”. Eksempel: Commence par lire. — “Begynd med at læse.” ce pour quoi betyder her “det, som du kom efter”. Det er en relativ konstruktion, hvor pour står foran quoi; den skal ikke forveksles med pourquoi i ét ord, som betyder “hvorfor”. Mønstret ce pour quoi + sætning kan bruges om det, som nogen er kommet for eller søger. tu es venu betyder her “du kom” eller mere ordret “du er kommet”. tu er anden person ental. venu er perfektum participium af venir (“komme”), og venir danner denne sammensatte fortid med hjælpeverbet être: tu es venu. Når être bruges som hjælpeverb, kan participiet rette sig efter subjektets køn og tal: venu er hankøn ental, mens venue er hunkøn ental. Den konkrete årsag til, at personen kom, udtrykkes af ce pour quoi. avant betyder “før”. I mønstret avant de + infinitiv står et verbum i infinitiv efter de: avant d'ajouter betyder derfor “før du tilføjer”. ajouter er infinitiven af verbet “tilføje”. Apostroffen i d'ajouter skyldes, at de forkortes foran vokalen i ajouter. quoi que ce soit er en fast konstruktion, der betyder “noget som helst”. Her fungerer den som genstand for ajouter. Den skal ikke forveksles med quoique i ét ord, som betyder “selv om”. Eksempel: Ne touche à quoi que ce soit. — “Rør ikke ved noget som helst.” autre betyder “anden” eller “andet”. I quoi que ce soit d'autre giver det betydningen “andet” eller “yderligere”. Formen autre har samme stavemåde i hankøn og hunkøn; her er den del af udtrykket “noget andet”. Eksempel: Je voudrais autre chose. — “Jeg vil gerne have noget andet.” Samlet er ytringen en opfordring: Commence par (“begynd med”) efterfølges af det, personen kom efter, ce pour quoi tu es venu. Til sidst angives rækkefølgen med avant d'ajouter quoi que ce soit d'autre (“før du tilføjer noget andet”). Hele betydningen er: “Begynd med det, du kom efter, før du lægger noget andet i kurven.”

3. Les chaussures sont nécessaires, mais la veste ne fait que me tenter.

   Skoene er nødvendige, men jakken frister mig bare.

   chaussures

   sko

   nécessaires

   nødvendige

   veste

   jakke

   ne fait que

   gør kun

   tenter

   friste

   Uddybende forklaring

   chaussures betyder her sko. Formen er flertal; ental er chaussure. I fransk står den bestemte artikel les foran et flertalsnavneord, når der menes de pågældende sko: Les chaussures sont confortables. — Skoene er behagelige. nécessaires beskriver chaussures og betyder nødvendige. Adjektivet står i flertal, hvilket ses på endelsen -s; entalsformen er nécessaire. Det er altså adjektivet nécessaires, ikke navneordet, der har denne flertalsform. Efter être beskriver adjektivet subjektet: Ces documents sont nécessaires. — Disse dokumenter er nødvendige. veste betyder jakke. Det er et hunkønsnavneord; ental med bestemt artikel er la veste, mens flertal er les vestes. Her er la veste subjektet i den anden del af sætningen. Et andet navneord kan ikke automatisk bruge samme artikel: artiklen følger blandt andet navneordets grammatiske køn og tal. ne fait que er den faste begrænsende konstruktion ne faire que + infinitiv, som betyder “kun at gøre noget” eller “blot at gøre noget”. I den observerede form er fait nutidsformen af faire for tredje person ental, fordi subjektet er la veste: La veste ne fait que.... Konstruktionen begrænser udsagnet; den betyder her, at jakken blot frister taleren, ikke at den faktisk er nødvendig. tenter er infinitiven efter ne fait que og betyder at friste. Grundformen er netop tenter; i andre tider eller med andre personer bøjes verbet, for eksempel je tente — jeg frister/prøver at friste, afhængigt af sammenhængen. I denne sætning er me den person, som bliver fristet: Cela me tente. — Det frister mig. Først siger Les chaussures sont nécessaires: skoene er nødvendige. mais betyder “men” og indleder en kontrast. Derefter er la veste subjektet, ne fait que tenter siger, at den blot frister, og me angiver, hvem fristelsen retter sig mod. Samlet betyder sætningen: “Skoene er nødvendige, men jakken frister mig bare.”

4. Alors, ne mets pas la veste dans ton panier pour l'instant.

   Så lad være med at lægge jakken i din kurv endnu.

   Alors

   så / altså

   ne … pas

   ikke

   mets

   lægger

   veste

   jakke

   dans

   i

   ton

   din

   panier

   kurv

   pour l'instant

   lige nu / endnu

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” eller “altså” og forbinder ytringen med det, der allerede er sagt. Det ændrer ikke selve handlingen. Eksempel: Alors, on commence. — “Så begynder vi.” ne ... pas er den franske nægtelse. I ne mets pas står ne før verbet og pas efter det; sammen betyder de “lad være med at …” i denne nægtede opfordring. I uformelt talesprog kan ne ofte udelades, men den fulde form står i den faste sætning. mets kommer fra verbet mettre, “at lægge/sætte/putte”. Her er det imperativ i 2. person ental: en direkte opfordring til én person. Formen er identisk med nutidsformen efter tu: tu mets, men i imperativ står subjektet normalt ikke med. Eksempel: Mets le livre sur la table. — “Læg bogen på bordet.” veste betyder “jakke”. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i la veste. Eksempel: La veste est noire. — “Jakken er sort.” dans betyder “i” eller “ind i”, når noget befinder sig i eller placeres inden for noget. Her indleder det stedet, hvor jakken skal lægges. Eksempel: Le livre est dans le sac. — “Bogen er i tasken.” ton betyder “din” foran et maskulint substantiv i ental. Det beskriver ejerskab og bøjes her efter det ejede ord panier, ikke efter ejeren. Sammenlign ton panier — “din kurv” med ta veste — “din jakke”; panier er maskulint, mens veste er feminint. Eksempel: Ton livre est ici. — “Din bog er her.” panier betyder “kurv”. I ton panier er det det sted eller den beholder, som jakken ellers kunne blive lagt i. Eksempel: Le panier est plein. — “Kurven er fuld.” pour l'instant er et fast tidsudtryk, der betyder “indtil videre”, “lige nu” eller “for øjeblikket”. Sammen med nægtelsen får det her betydningen “endnu ikke”: handlingen skal ikke udføres på nuværende tidspunkt. Eksempel: Je reste ici pour l'instant. — “Jeg bliver her indtil videre.” Hele strukturen er Alors, ne + imperativ + pas + [ting] + dans + [ejested] + [beholder] + pour l'instant. Ne mets pas siger “lad være med at lægge”, la veste er det, der skulle lægges, og dans ton panier angiver placeringen. Derfor betyder hele ytringen: “Så lad være med at lægge jakken i din kurv endnu.”

5. Ces chaussettes iraient bien avec les chaussures et remplaceraient ma paire usée.

   De her sokker ville passe til skoene og erstatte mit slidte par.

   chaussettes

   sokker

   iraient bien

   ville passe godt

   chaussures

   sko

   remplaceraient

   ville erstatte

   paire

   par

   usée

   slidt

   Uddybende forklaring

   chaussettes betyder her “sokker”. Det er flertal af chaussette (en sok). I fransk viser endelsen -s her flertal i skriften; den udtales normalt ikke. Eksempel: J’achète des chaussettes. — “Jeg køber sokker.” iraient bien betyder “ville passe godt”. iraient er 3. person flertal af aller i conditionnel présent, altså en betinget eller forsigtigt formuleret mulighed. Subjektet er Ces chaussettes, så verbet står i flertal. bien betyder her “godt” og beskriver, hvor godt sokkerne ville passe sammen med noget. Formen iraient må ikke forveksles med nutidsformen vont (“går/skal”); iraient udtrykker her “ville gå/passe”. Eksempel: Cette chemise irait bien avec ce pantalon. — “Denne skjorte ville passe godt til disse bukser.” chaussures betyder “sko”. Det er flertal af chaussure (en sko). Den bestemte artikel les i les chaussures viser til skoene som en bestemt gruppe i den givne sammenhæng; den angiver ikke i sig selv, hvor mange sko der er. Eksempel: Les chaussures sont près de la porte. — “Skoene er nær døren.” remplaceraient betyder “ville erstatte”. Det er 3. person flertal af remplacer i conditionnel présent. Flertallet passer til subjektet Ces chaussettes, og den samme betingede form bruges parallelt med iraient. Eksempel: Elles remplaceraient les anciennes. — “De ville erstatte de gamle.” Her er elles et eksempel på et flertalspronomen; det tilføjer ikke en ny deltager til den faste sætning. paire betyder “par”, her et par sokker. Substantivet er feminint ental: une paire, og i den faste sætning står det efter det possessive ma: ma paire — “mit par”. På fransk kan paire bruges som tælleord for to ting, der hører sammen, for eksempel une paire de chaussures — “et par sko”. usée betyder “slidt”. Det er feminin ental af adjektivet usé, fordi det beskriver det feminine entalssubstantiv paire. Formen usée har altså ikke paire som sin grundform; grundformen er usé. Eksempel: une veste usée — “en slidt jakke”. I den faste sætning kan usée derfor ikke beskrive chaussettes, som står i flertal; det knytter sig til paire. Samlet er strukturen: Ces chaussettes — “de her sokker” — er subjektet. Først siger iraient bien avec les chaussures, at de ville passe godt sammen med skoene. Derefter tilføjer et remplaceraient ma paire usée, at de også ville erstatte mit slidte par. Begge verballed står i conditionnel présent og har samme flertalssubjekt. Hele betydningen er: “De her sokker ville passe til skoene og erstatte mit slidte par.”

6. Elles conviennent mieux à ton plan que la veste.

   De passer bedre til din plan end jakken.

   Elles

   de (femininum, flertal)

   conviennent

   passer

   mieux

   bedre

   plan

   plan

   veste

   jakke

   Uddybende forklaring

   Elles betyder her “de” og henviser i den givne sammenhæng til sokkerne (ces chaussettes). Det er et feminint pronomen i flertal; formen passer derfor til den gruppe, det erstatter. Som kontrast bruges elles om en feminin gruppe, mens ils bruges om en maskulin gruppe eller en blandet gruppe. conviennent er nutidsformen af convenir for 3. person flertal. Her betyder verbet “at passe til” eller “at være velegnet til”: elles conviennent à ton plan = “de passer til din plan”. Det er altså conviennent, ikke elles, der bærer verbets person- og talbøjning. Et nyttigt mønster er quelque chose convient à quelqu’un/à quelque chose. mieux er sammenligningsformen af bien: bien = “godt”, mieux = “bedre”, le mieux = “bedst”. Her sammenlignes disse sokkers egnethed med en anden mulighed, som ikke nævnes nærmere i sætningen. Elles conviennent mieux betyder derfor “de passer bedre”. I à ton plan viser præpositionen à, hvad noget passer til. ton betyder “din” foran et maskulint entalssubstantiv; plan er maskulint ental. Det er ikke ton, der betyder “plan”: plan er substantivet, mens ton markerer tilhørsforhold. la veste betyder “jakken”. la er den bestemte artikel for et feminint entalssubstantiv, og veste er selve substantivet. I sammenligningen indleder que den anden del: mieux ... que la veste = “bedre end jakken”. Artiklen la gør jakken bestemt i den faste oversættelse. Samlet bygges sætningen sådan op: Elles (“de”) + conviennent mieux (“passer bedre”) + à ton plan (“til din plan”) + que la veste (“end jakken”). Hele betydningen er: “De passer bedre til din plan end jakken.”

7. Je prends les chaussures et les chaussettes, puis je pars.

   Jeg tager skoene og sokkerne, og så går jeg.

   prends

   tager

   chaussures

   sko

   chaussettes

   sokker

   puis

   så; derefter

   pars

   går; tager af sted

   Uddybende forklaring

   prends betyder her “tager” og er 1. person ental i nutid af prendre (“at tage”). Sammen med je bliver det je prends: “jeg tager”. Formen prends bruges altså med je; andre personer har andre former, for eksempel tu prends (“du tager”) og il prend (“han tager”). Eksempel: Je prends le train. — “Jeg tager toget.” chaussures betyder “sko”. Det er flertal af chaussure (“sko”). I den faste sætning står les foran ordet: les chaussures betyder “skoene”, altså nogle bestemte sko, uden at oversættelsen i sig selv fastslår, hvor mange sko der er. Eksempel: Je cherche mes chaussures. — “Jeg leder efter mine sko.” chaussettes betyder “sokker”. Det er flertal af chaussette (“sok”). Også her markerer les bestemt flertal i les chaussettes: “sokkerne”. Eksempel: Les chaussettes sont propres. — “Sokkerne er rene.” puis betyder “derefter” eller “så” og forbinder handlinger i den rækkefølge, de sker. Det står her efter den første handling og før den næste. Eksempel: Je mange, puis je pars. — “Jeg spiser, og så tager jeg af sted.” pars betyder her “går” eller mere præcist “tager af sted”. Det er 1. person ental i nutid af partir (“at tage af sted”). Sammen med je bliver det je pars — “jeg tager af sted”. Det er et andet verbum end prendre: prendre handler her om at tage noget, mens partir handler om at forlade et sted eller begynde at tage af sted. Eksempel: Je pars maintenant. — “Jeg tager af sted nu.” Hele strukturen er je prends [ting], puis je pars: Først tager jeg skoene og sokkerne, og derefter tager jeg af sted. et forbinder de to genstande, mens puis markerer rækkefølgen mellem at tage genstandene og at tage af sted.

8. Ainsi, ta visite au magasin reste ciblée et pratique.

   Så forbliver din indkøbstur målrettet og praktisk.

   Ainsi

   så

   visite

   besøg

   magasin

   butik

   reste

   forbliver

   ciblée

   målrettet

   pratique

   praktisk

   Uddybende forklaring

   Ainsi står først som forbindelsesord og betyder her “så” eller “derfor”: det knytter denne sætning til det, der allerede er nævnt. Et nyttigt mønster er ainsi, ... = “således/så ...”. visite er et feminint substantiv og betyder her et besøg; med den givne oversættelse og konteksten om at tage sko og sokker betyder det mere specifikt indkøbsturen. Det er ikke selve ordet for “butik”. Et eksempel: La visite est courte. — “Besøget er kort.” au magasin består af au, sammentrækningen af à + le, og magasin, “butik”. magasin er et maskulint substantiv, så à le magasin bliver au magasin. Eksempel: Je vais au magasin. — “Jeg går i butikken.” reste er 3. person ental i nutid af rester, “at forblive” eller “at blive ved med at være”. Mønstret er quelque chose reste + adjektiv: noget forbliver på en bestemt måde. Eksempel: Le plan reste simple. — “Planen forbliver enkel.” ciblée beskriver visite og står derfor i femininum ental. Formen hænger sammen med cibler, “at målrette”; ciblé er maskulinum ental, mens ciblée har -e for femininum ental. Her betyder det, at turen er målrettet eller fokuseret. Eksempel: Une recherche ciblée est efficace. — “En målrettet søgning er effektiv.” pratique betyder “praktisk”. Adjektivet har samme form i maskulinum og femininum ental, så formen ændres ikke på grund af det feminine visite. Det står sammen med ciblée efter reste, og et forbinder de to beskrivelser. Samlet betyder Ainsi, ta visite au magasin reste ciblée et pratique: “Så forbliver din indkøbstur målrettet og praktisk.” ta betyder “din” og markerer her et feminint entalssubstantiv, nemlig visite; au magasin angiver turens mål, mens reste forbinder turen med beskrivelserne ciblée og pratique.