At finde afhentningsstedet | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Mon chauffeur de VTC ne trouve pas le lieu de prise en charge.

   Min chauffør fra kørselsappen kan ikke finde afhentningsstedet.

   chauffeur

   chauffør

   VTC

   VTC-kørsel med chauffør

   ne trouve pas

   finder ikke

   lieu

   sted

   prise en charge

   afhentning

   Uddybende forklaring

   chauffeur betyder her en chauffør eller fører. Det er et hankønsord: un chauffeur; une chauffeuse kan bruges om en kvindelig chauffør. I sætningen står mon chauffeur, hvor mon er hankøn ental, fordi det tilpasser sig chauffeur — ikke fordi ejerens køn er angivet. VTC er forkortelsen for véhicule de tourisme avec chauffeur, altså et køretøj til personbefordring med chauffør. I chauffeur de VTC angiver de VTC, hvilken type kørselsservice chaufføren er knyttet til. Eksempel: Je réserve un VTC. — Jeg bestiller en VTC-kørsel. ne trouve pas er den franske nægtelse omkring verbet trouver, “at finde”. trouve er nutid, 3. person ental, af trouver; ne ... pas gør udsagnet negativt. Mønstret kan genbruges sådan: Je ne trouve pas ... — Jeg kan ikke finde ... Eksempel: Elle ne trouve pas l'adresse. — Hun kan ikke finde adressen. lieu betyder “sted”. Det er et hankønsord: un lieu, le lieu. Her står det i den bestemte nominalgruppe le lieu de prise en charge, så der tales om det bestemte sted, hvor afhentningen skal foregå. Eksempel: Le lieu est indiqué sur la carte. — Stedet er angivet på kortet. prise en charge er her et navneordligt udtryk for afhentning eller for det at tage en passager med. Det betyder ikke i sig selv “sted”; i lieu de prise en charge beskriver det den afhentning, som lieu henviser til. Udtrykket hænger sammen med verbudtrykket prendre en charge, “at tage sig af eller tage med”. Eksempel: Le point de prise en charge est devant la gare. — Afhentningsstedet er foran stationen. Samlet er strukturen Mon chauffeur de VTC — min chauffør fra VTC-kørslen — efterfulgt af ne trouve pas — finder ikke — og le lieu de prise en charge — afhentningsstedet. Hele ytringen betyder derfor: “Min chauffør fra kørselsappen kan ikke finde afhentningsstedet.”

2. Vérifie si ton repère de localisation est du même côté de la gare.

   Tjek, om din lokationsmarkør er på samme side af stationen.

   Vérifie

   kontrollér

   si

   om

   repère

   markør

   localisation

   lokation

   du même côté

   på samme side

   gare

   station

   Uddybende forklaring

   Vérifie er imperativ af vérifier (at kontrollere) til tu. Det er derfor en direkte opfordring til én person: “Kontrollér …”. I en almindelig nutidsform får man for eksempel tu vérifies = “du kontrollerer”, mens imperativen her står uden subjektpronomen. si indleder et indirekte ja/nej-spørgsmål og betyder her “om”. Mønstret Vérifie si … kan genbruges i betydningen “Kontrollér, om …”. Det er ikke her den betingende betydning “hvis”. Eksempel: Vérifie si la porte est ouverte. — “Kontrollér, om døren er åben.” repère betyder her en markør eller et pejlemærke. Som navneord kan un repère betegne noget, der hjælper med at finde eller identificere en placering. I ton repère betyder ton “din” og står i hankøn ental, fordi det bøjes efter repère; formen angiver ikke tallet på den person, der ejer markøren. de localisation præciserer, at det er en lokaliseringsmarkør. Konstruktionen un repère de localisation kan derfor bruges om en markør, der viser en placering. localisation er et hunkønsnavneord med betydningen “lokalisering” eller “placering”. I den faste sætning er det ikke selve markøren, men ordet, der beskriver dens funktion, gennem de localisation. du même côté betyder “på samme side”. du er sammentrækningen af de le, og côté er et hankønsnavneord. même står foran navneordet og betyder her “samme”. Et nyttigt modsætningsmønster er de l’autre côté — “på den anden side”. Eksempel: La voiture est de l’autre côté. — “Bilen er på den anden side.” gare betyder “station”. I de la gare står det med den bestemte hunkønsartikel la; de la betyder her “af/ved stationen” som del af udtrykket for en sides placering. Eksempel: Nous sommes près de la gare. — “Vi er nær stationen.” Samlet bygges sætningen sådan op: imperativen Vérifie efterfølges af si og det, der skal kontrolleres: ton repère de localisation est du même côté de la gare. est er nutidsformen af être for tredje person ental, fordi subjektet er ton repère de localisation. Hele betydningen er: “Tjek, om din lokationsmarkør er på samme side af stationen.”

3. Le repère indique l'entrée arrière, mais je suis à l'entrée principale.

   Markøren viser bagindgangen, men jeg er ved hovedindgangen.

   repère

   markør

   indique

   viser

   entrée

   indgang

   arrière

   bageste

   mais

   men

   je suis

   jeg er

   principale

   hoved-

   Uddybende forklaring

   repère er her et maskulint navneord for en markør eller et pejlemærke. Flertalsformen er repères. I andre sammenhænge kan ordet også betegne et referencepunkt, men her er betydningen den markør, der viser en placering. indique kommer af verbet indiquer og er nutid, 3. person ental: “viser” eller “angiver”. Formen passer til det entalige subjekt Le repère. Sammenlign: Les repères indiquent la sortie. — “Markørerne viser udgangen.” entrée er et feminint navneord, “indgang”. Den samme form kan også betyde “indtræden” eller “forret” i andre sammenhænge; her er det konkret en indgang. Flertal er entrées. arrière står efter entrée i l'entrée arrière og beskriver den som den bageste eller bageste placerede indgang. I denne brug fungerer arrière som et efterstillet tillægsord og får ikke en særskilt feminin endelse. Mønstret kan genbruges i la porte arrière — “bagdøren”. mais forbinder to dele med en kontrast: “men”. Det ændrer ikke i sig selv tiden eller handlingen i de to dele. je suis består af stedordet je, “jeg”, og nutidsformen suis af det uregelmæssige verbum être, “at være”. suis er 1. person ental. I denne sætning bruges konstruktionen om, hvor taleren befinder sig; præpositionsleddet à l'entrée principale tilføjer placeringen. Et andet eksempel er Je suis à la gare. — “Jeg er på stationen.” principale er den feminine entalsform af tillægsordet principal, “vigtigste” eller “hoved-”. Den bøjes, fordi den beskriver det feminine entalsnavneord entrée: l'entrée principale. Den maskuline form ses for eksempel i le bâtiment principal — “hovedbygningen”. Samlet består første del af subjektet Le repère, verbet indique og objektet l'entrée arrière: “Markøren viser bagindgangen.” mais markerer derefter kontrasten. I anden del angiver je suis talerens placering, og à l'entrée principale betyder “ved hovedindgangen”. Hele ytringen betyder derfor: “Markøren viser bagindgangen, men jeg er ved hovedindgangen.”

4. Envoie un message au chauffeur maintenant, avant que la course soit annulée.

   Send en besked til chaufføren nu, før turen bliver annulleret.

   Envoie

   send

   message

   besked

   chauffeur

   chauffør

   maintenant

   nu

   avant que

   før ...

   course

   tur

   soit annulée

   bliver annulleret

   Uddybende forklaring

   Envoie er imperativ af envoyer (at sende) i 2. person ental: formen bruges, når man beder én person om at gøre noget. Sammenlign Envoie un message. — »Send en besked.« Den høflige eller flertalsrettede imperativform er Envoyez. message betyder »besked« og er et hankønsord: un message. Det er det, der skal sendes. Eksempel: J’envoie un message. — »Jeg sender en besked.« Den ubestemte artikel un markerer her et ikke nærmere bestemt eksemplar; den betyder ikke i sig selv, at der udtrykkes et bestemt antal. chauffeur betyder »chauffør«. I au chauffeur er au sammentrækningen af à + le; udtrykket angiver modtageren: beskeden sendes til chaufføren. Eksempel: Écris au chauffeur. — »Skriv til chaufføren.« maintenant betyder »nu« og placerer handlingen på det aktuelle tidspunkt. Det lægger tidsbetydning til opfordringen, men er ikke en del af verbets bøjning. avant que betyder »før ...« og indleder en underordnet tidsledsætning. Efter avant que står fransk normalt med konjunktiv, fordi den efterfølgende hændelse fremstilles som noget, der endnu ikke er realiseret på det relevante tidspunkt. Eksempel: Pars avant qu’il ne soit trop tard. — »Gå, før det er for sent.« course betyder her »tur« eller »kørsel« og er et hunkønsord: la course. I denne sammenhæng er det turen, der kan blive annulleret. Eksempel: La course commence bientôt. — »Turen begynder snart.« soit annulée består af konjunktivformen soit af être (»at være«) og perfektum participium annulée af annuler (»at annullere«). Sammen danner de en passiv konstruktion: turen bliver annulleret. annulée har hunkøn ental, fordi det bøjes efter course; soit er 3. person ental og passer også til dette subjekt. Sammenlign Le trajet soit annulé i en tilsvarende konstruktion med det hankønnede trajet: participiet bliver da annulé. Hele sætningen bygges sådan: imperativen Envoie giver en direkte opfordring; un message er det, der skal sendes; au chauffeur angiver modtageren; og maintenant siger, at det skal ske nu. Tidsleddet avant que la course soit annulée tilføjer fristen »før turen bliver annulleret«. Den samlede betydning er derfor: »Send en besked til chaufføren nu, før turen bliver annulleret.«

5. Je vais dire que je suis à côté de la station de taxis.

   Jeg skriver, at jeg står ved siden af taxiholdepladsen.

   Je vais

   jeg vil / jeg skal til at

   dire

   sige

   que

   at

   je suis

   jeg er

   à côté de

   ved siden af

   la station

   holdepladsen / stationen

   taxis

   taxier

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je (jeg) og første person ental af aller (at gå). Sammen med et efterfølgende infinitiv bruges det til futur proche: noget, man vil gøre eller er ved at gøre. Her kommer handlingen straks efter i dire, så betydningen er “jeg vil sige” / “jeg skal til at sige”. Eksempel: Je vais envoyer un message. — “Jeg vil sende en besked.” dire er infinitivformen af dire (at sige). Efter futur proche står verbet i infinitiv: je vais dire, ikke en bøjet nutidsform. Eksempel: Elle va dire la vérité. — “Hun vil sige sandheden.” que indleder her en ledsætning og svarer til “at”. Mønstret er dire que + sætning: Je vais dire que... — “Jeg vil sige, at ...”. je suis består af pronomenet je (jeg) og første person ental af être (at være). Her beskriver suis en placering, ikke en handling: “jeg er”. Eksempel: Je suis ici. — “Jeg er her.” à côté de er en fast præpositionsforbindelse, der angiver placering ved siden af noget. Den efterfølges af det, som placeringen sammenlignes med: à côté de la station — “ved siden af holdepladsen”. la station er et feminint entalssubstantiv med den bestemte artikel la. I denne forbindelse betyder station ikke nødvendigvis en togstation; sammen med de taxis betegner station de taxis en taxiholdeplads. Artiklen la markerer her en bestemt holdeplads, som i oversættelsen. taxis er flertal af taxi; stavemåden ændres ikke her, bortset fra flertals-s i skriften. I forbindelsen station de taxis fungerer det som et navneord, der specificerer typen af station: en station for taxier. Hele opbygningen er Je vais dire que + je suis + à côté de la station de taxis: “Jeg vil sige, at jeg er ved siden af taxiholdepladsen.” Den første del angiver, hvad taleren vil sige, og ledsætningen giver selve informationen om talerens placering.

6. Mentionne aussi la couleur de ta veste pour que le chauffeur puisse te repérer.

   Nævn også farven på din jakke, så chaufføren kan få øje på dig.

   Mentionne

   nævn

   aussi

   også

   couleur

   farve

   veste

   jakke

   pour que

   så ... at

   chauffeur

   chauffør

   puisse

   kan

   te repérer

   få øje på dig

   Uddybende forklaring

   Mentionne betyder her “nævn” og er bydeform af mentionner (“at nævne”) til én tiltalt person. Bydeformen bruges til en direkte opfordring: Mentionne ... = “Nævn ...”. Et eksempel: Mentionne ton adresse. — “Nævn din adresse.” aussi betyder “også” og føjer denne oplysning til noget, der allerede skal siges eller gøres. Det ændrer ikke selve opfordringen; Mentionne aussi ... betyder “Nævn også ...”. couleur er et navneord, “farve”. Det er hunkøn: la couleur. I la couleur de ta veste er de ta veste en præpositionsforbindelse, der præciserer, hvilken farve der menes: “farven på din jakke”. Et eksempel: J’aime la couleur de cette voiture. — “Jeg kan lide farven på denne bil.” veste betyder “jakke” og er et hunkønsnavneord: une veste, la veste. ta betyder “din” foran dette navneord; formen passer her til et hunkønsnavneord i ental. de ta veste betyder bogstaveligt “på/af din jakke” i denne ejerskabsforbindelse. pour que betyder “så at” og indleder en ledsætning, der udtrykker formålet med handlingen. Efter pour que står fransk normalt i konjunktiv, fordi resultatet er et ønsket eller tilsigtet formål, ikke en fastslået kendsgerning. Mønstret er pour que + subjekt + konjunktiv. chauffeur betyder “chauffør” og er et navneord. Her står det med bestemt artikel: le chauffeur = “chaufføren”. Det er dette subjekt, der skal kunne få øje på den tiltalte i ledsætningen. puisse betyder her “kan” og er tredje person ental af pouvoir i konjunktiv. Formen er valgt, fordi den står efter pour que: pour que le chauffeur puisse .... Sammenlign den almindelige nutidsform il peut (“han kan”) med konjunktiven pour qu’il puisse (“så at han kan”). te repérer betyder “få øje på dig” eller “lokalisere dig”. repérer er infinitiv af verbet “at lokalisere/få øje på”, og te er objektpronomenet “dig”; det står foran infinitiven. I denne sætning er te den person, som chaufføren skal finde eller genkende, men formuleringen angiver ikke mere om den pågældende person. Hele sætningen bygges sådan: Mentionne aussi la couleur de ta veste = “Nævn også farven på din jakke”. Formålsleddet pour que le chauffeur puisse te repérer siger, hvorfor farven skal nævnes: “så chaufføren kan få øje på dig”. Samlet bliver betydningen: “Nævn også farven på din jakke, så chaufføren kan få øje på dig.”

7. Que dois-je faire si la voiture part avant que le chauffeur me trouve ?

   Hvad skal jeg gøre, hvis bilen kører, før chaufføren finder mig?

   Que

   hvad

   dois-je

   skal jeg

   faire

   gøre

   si

   hvis

   voiture

   bil

   part

   kører væk

   avant que

   før

   chauffeur

   chauffør

   me

   mig

   trouve

   finder

   Uddybende forklaring

   Que står her som spørgeordet “hvad” og er det, man spørger efter som genstand for faire. Det er ikke nødvendigvis det samme som quoi i alle konstruktioner. Eksempel: Que lis-tu ? — “Hvad læser du?” dois-je består af dois, 1. person ental nutid af devoir, og je, “jeg”. Inversionen dois-je gør spørgsmålet direkte og relativt neutralt/formelt. devoir udtrykker her, hvad taleren bør eller skal gøre: je dois, tu dois, il/elle doit. Eksempel: Que dois-tu faire ? — “Hvad skal du gøre?” faire er grundformen “at gøre”. Efter dois-je står verbet i infinitiv, fordi devoir efterfølges af den handling, der er nødvendig eller forventet. Sammen med Que dois-je bliver mønstret Que dois-je faire ? — “Hvad skal jeg gøre?” si indleder betingelsen “hvis”. Det forbinder hovedspørgsmålet med den situation, der spørges om; det betyder her ikke “om” i en indirekte ja/nej-sætning. Eksempel: Si le train arrive, je monte. — “Hvis toget ankommer, stiger jeg på.” voiture betyder “bil”. I den faste ytring står det i den bestemte nominalgruppe la voiture, altså “bilen”; la viser her ikke et bestemt grammatisk køn på dansk, men er den franske bestemte artikel til dette substantiv. Eksempel: La voiture est là. — “Bilen er der.” part er 3. person ental nutid af partir, “at tage af sted” eller “at køre væk”. Formen bruges med il, elle og andre entals-subjekter; her er subjektet la voiture. Den bør ikke forveksles med pars, som bruges med je eller tu i nutid. Eksempel: Le bus part à huit heures. — “Bussen kører klokken otte.” avant que betyder “før” og indleder en underordnet tidsledsætning. På fransk følges avant que normalt af konjunktiv, fordi tidspunktet fremstilles som noget, der endnu ikke er indtruffet. Eksempel: Pars avant qu’il arrive. — “Tag af sted, før han ankommer.” chauffeur betyder “chauffør”. I le chauffeur er det chaufføren, der udfører handlingen i den følgende ledsætning. Eksempel: Le chauffeur attend. — “Chaufføren venter.” me er et ubetonet objektspronomen i 1. person ental: “mig”. Det står før det bøjede verbum, her me trouve, og markerer den person, som chaufføren finder. Det må ikke forveksles med subjektformen je. Eksempel: Elle me voit. — “Hun ser mig.” trouve er 3. person ental konjunktiv nutid af trouver, “at finde”. I denne form er konjunktivens stavning identisk med 3. person ental indikativ (il trouve), men avant que forklarer, hvorfor konjunktiven bruges her. Subjektet er le chauffeur, mens me er genstanden for at finde. Eksempel: J’attends avant qu’il me trouve. — “Jeg venter, før han finder mig.” Hele spørgsmålet bygges sådan op: Que dois-je faire (“Hvad skal jeg gøre?”) + si la voiture part (“hvis bilen kører væk”) + avant que le chauffeur me trouve (“før chaufføren finder mig”). Den samlede betydning er derfor: “Hvad skal jeg gøre, hvis bilen kører, før chaufføren finder mig?” Mønstret kan genbruges som Que dois-je faire si ... ? — “Hvad skal jeg gøre, hvis ...?”

8. Utilise l'application pour expliquer la confusion et demander une autre course.

   Brug appen til at forklare misforståelsen og bede om en ny tur.

   Utilise

   brug

   application

   app

   expliquer

   forklare

   confusion

   forvirring

   demander

   bede om

   autre

   anden

   course

   tur

   Uddybende forklaring

   Utilise er imperativformen af utiliser rettet til én person med tu. Subjektet står ikke skrevet, men formen giver en direkte opfordring: “Brug …”. I en høflig eller flertalsrettet opfordring bruges utilisez i stedet. application er et feminint substantiv og betyder her en app. I l'application er la forkortet til l' foran vokallyden; selve substantivet er stadig application. expliquer er infinitiven “at forklare”. Konstruktionen pour + infinitiv angiver formål: pour expliquer betyder “for at forklare”. Eksempel: J'utilise ce document pour expliquer le problème. — “Jeg bruger dette dokument til at forklare problemet.” confusion betyder her den misforståelse eller uklarhed, der skal forklares. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i la confusion. Eksempel: Nous voulons expliquer la confusion. — “Vi vil forklare misforståelsen.” demander er infinitiven “at bede om” eller “at anmode om”. Den står efter et parallelt med expliquer, så pour gælder for begge handlinger: pour expliquer ... et demander .... Et almindeligt mønster er demander quelque chose — “bede om noget”. Eksempel: Je vais demander une autre solution. — “Jeg vil bede om en anden løsning.” autre betyder “anden” eller “en anden”. Formen er feminin singularis her, fordi den beskriver det feminine substantiv course: une autre course. Den tilsvarende maskuline singularis er un autre, mens flertal har d'autres. Artiklen une er en ubestemt artikel og angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den enkelte grammatiske form. course er et feminint substantiv. I denne sætning betyder det en tur, sådan som den faste oversættelse angiver; andre sammenhænge kan give ordet andre betydninger. Sammen med une autre bliver det “en anden tur”. Samlet har sætningen mønstret imperativ + direkte objekt + pour + infinitiv + et + infinitiv: “Brug appen for at forklare misforståelsen og bede om en anden tur.” Den samme struktur kan genbruges med andre handlinger, for eksempel Utilise le téléphone pour appeler et confirmer la réservation. — “Brug telefonen til at ringe og bekræfte reservationen.”

9. Le chauffeur a répondu et va bientôt faire demi-tour.

   Chaufføren har svaret og vender snart om.

   chauffeur

   chauffør

   a répondu

   har svaret

   va

   skal til at

   bientôt

   snart

   faire demi-tour

   vende om

   Uddybende forklaring

   chauffeur betyder her en chauffør, altså den person, der kører køretøjet. Ordet er et navneord; i Le chauffeur viser Le, at navneordet er hankøn og bestemt. En kvindelig chauffør kan omtales som une chauffeuse. a répondu er passé composé af répondre (at svare): a + perfektum participium répondu. Her beskriver det et svar, der allerede er afgivet. Sammenlign med nutid répond (svarer) og infinitiven répondre (at svare). Eksempel: Elle a répondu. — Hun har svaret. va er nutidsformen af aller for il/elle/on. Sammen med en infinitiv danner den futur proche: va faire angiver her, at chaufføren snart vil gøre noget, ikke blot at chaufføren går. Eksempel: Il va partir. — Han tager snart af sted. Formen va passer til tredjeperson ental, som le chauffeur repræsenterer. bientôt er et tidsadverbium og betyder “snart”. Det angiver, at handlingen ligger i nær fremtid. Det kan bruges med forskellige tider, for eksempel À bientôt ! — Vi ses snart! faire demi-tour er en fast verbal konstruktion, bogstaveligt “gøre en halvvending”, og betyder “vende om” eller “foretage en U-vending”. Infinitiven faire står efter va, fordi futur proche bygges som aller i bøjet form + infinitiv. Eksempel: La voiture fait demi-tour. — Bilen vender om. Samlet er Le chauffeur a répondu et va bientôt faire demi-tour. bygget sådan: Chaufføren har svaret, og chaufføren vender snart om. et forbinder de to handlinger; den første står i passé composé, mens va bientôt faire demi-tour angiver den kommende handling.

10. Reste près de la station de taxis jusqu'à ce que la voiture arrive.

    Bliv i nærheden af taxiholdepladsen, indtil bilen kommer.

    Reste

    bliv

    près de

    i nærheden af

    station

    holdeplads eller station

    taxis

    taxier

    jusqu'à ce que

    indtil

    voiture

    bil

    arrive

    ankommer

    Uddybende forklaring

    Reste betyder her “bliv” og er imperativ i 2. person ental af rester (at blive/forblive). Det er en opfordring til én person. Sammenlign med Restez, som bruges til flere personer eller høfligt til én person. près de betyder “i nærheden af” og efterfølges af det, som stedet angives i forhold til: près de la porte = “i nærheden af døren”. Her danner det sammen med la station de taxis stedangivelsen “i nærheden af taxiholdepladsen”. station er et feminint substantiv. I station de taxis angiver de taxis, hvilken slags station der er tale om: en station for taxier, altså en taxiholdeplads. Eksempel: La station de bus est loin. = “Busstoppestedet ligger langt væk.” taxis er flertal af taxi. I denne faste forbindelse betegner det taxier som den type køretøjer, stationen betjener. Eksempel: Deux taxis attendent. = “To taxier venter.” jusqu'à ce que betyder “indtil” og indleder en ledsætning med den hændelse, der sætter grænsen for handlingen. Efter denne forbindelse bruges fransk konjunktiv, også kaldet subjonctif, ikke blot almindelig nutid. voiture betyder “bil” og er et feminint substantiv. la voiture betyder her “bilen”, fordi den bestemte artikel la står foran substantivet. Eksempel: La voiture est devant la maison. = “Bilen er foran huset.” arrive er 3. person ental af arriver i subjonctif présent: “ankommer/kommer”. Formen bruges her, fordi den står efter jusqu'à ce que: jusqu'à ce que la voiture arrive = “indtil bilen kommer”. Den samme stavemåde arrive kan også være 3. person ental i almindelig nutid; forbindelsen jusqu'à ce que viser her subjonctivfunktionen. Hele sætningen bygges således: Reste giver opfordringen, près de la station de taxis angiver stedet, og jusqu'à ce que la voiture arrive angiver, hvor længe personen skal blive. Den samlede betydning er: “Bliv i nærheden af taxiholdepladsen, indtil bilen kommer.”