En høflig klage ved en service- og informationsskranke | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je voudrais déposer une réclamation au sujet du service d'hier.

   Jeg vil gerne klage over servicen i går.

   Je voudrais

   jeg vil gerne

   déposer

   indgive

   réclamation

   klage

   au sujet du

   om vedrørende

   service

   service

   d'hier

   fra i går

   Uddybende forklaring

   Je voudrais betyder her “jeg vil gerne”. voudrais er første person ental af vouloir (“ville”) i conditionnel présent. Denne form gør ønsket høfligt og mindre direkte end Je veux (“jeg vil”). Eksempel: Je voudrais un café. — “Jeg vil gerne have en kaffe.” déposer betyder her “indgive” og står i infinitiv efter Je voudrais: Je voudrais déposer... — “Jeg vil gerne indgive ...”. Verbet kan også bruges i andre sammenhænge med betydningen “lægge” eller “aflevere”, så betydningen afhænger af det, der følger. réclamation er et feminint substantiv, der betyder “klage” eller “reklamation”. Udtrykket déposer une réclamation er en genanvendelig måde at sige “indgive en klage” på. une viser her, at substantivet er feminint og ubestemt; det angiver ikke i sig selv et bestemt antal ud over den grammatiske ubestemthed. au sujet du betyder “om” eller “vedrørende”. Det er en fast præpositionsforbindelse: au sujet de + et substantiv. I den observerede form er du sammentrækningen af de og le, fordi det efterfølgende substantiv er maskulint ental: du service. service betyder her “service” eller “betjening”. Det er et maskulint substantiv, hvilket forklarer du i du service. Eksempel: Le service est lent. — “Servicen er langsom.” d'hier betyder “fra i går” eller mere naturligt på dansk “i går”. d' er den forkortede form af de foran vokallyden i hier; hier betyder “i går”. Her knytter tidsudtrykket sig til service og præciserer, hvilken service klagen vedrører. Samlet består udsagnet af det høflige ønske Je voudrais, infinitiven déposer, genstanden une réclamation og præpositionsforbindelsen au sujet du service d'hier. Derfor betyder hele sætningen: “Jeg vil gerne indgive en klage over servicen i går.”

2. Je suis désolé de l'apprendre. Pourriez-vous me dire ce qui s'est passé ?

   Det er jeg ked af at høre. Kan du fortælle mig, hvad der skete?

   Je suis

   jeg er

   désolé

   ked af det

   apprendre

   få at vide

   Pourriez-vous

   kunne De/du

   dire

   fortælle

   ce qui

   hvad der

   s'est passé

   skete

   Uddybende forklaring

   Je suis er nutidsformen af être i første person ental: “jeg er”. Den står sammen med désolé, som er et beskrivende adjektiv og her betyder, at taleren udtrykker beklagelse. Adjektivet bøjes efter den person, det beskriver: en kvindelig taler kan for eksempel sige désolée; det er ikke verbet suis, der bærer denne forskel. désolé betyder her “ked af det” eller “beklager”. Det kan også bruges som en høflig undskyldning i andre sammenhænge, men i denne sætning knytter de l'apprendre beklagelsen til at få noget at vide. Eksempel: Je suis désolé de partir. — “Jeg er ked af at tage af sted.” apprendre er infinitiven “at lære” eller, som her, “at få at vide”. Efter de bruges infinitiven i mønsteret être désolé de + infinitiv: “være ked af at …”. I l'apprendre er l' et forkortet objektpronomen foran en vokal; det betyder her “det”, altså den nævnte situation eller oplysning. Apostroffen ændrer ikke infinitivens grundform apprendre. Pourriez-vous er en høflig spørgeform af pouvoir, “kunne”. pourriez er konditionalis, anden person flertal, og vous står efter verbet på grund af spørgeinversionen. I denne faste formulering kan vous være en høflig tiltale til én person eller tiltale til flere; formen alene afgør ikke, hvilken af de to situationer der gælder. Sammenlign Pouvez-vous venir ? — “Kan De/du komme?” — med den mere forsigtige Pourriez-vous venir ? — “Kunne De/du komme?” dire er infinitiven “at sige” eller “at fortælle”. Her følger den efter pourriez-vous i mønsteret Pourriez-vous me dire … ? — “Kunne De/du fortælle mig …?” Pronomenet me markerer den person, som informationen fortælles til, mens dire er selve handlingen. ce qui indleder her et indlejret spørgsmål og betyder samlet “hvad der”. ce qui bruges, når “hvad” fungerer som subjekt i den efterfølgende del: det er altså “det, som …”, der udfører eller gennemgår handlingen. Til sammenligning bruges ofte ce que, når “hvad” er objekt: Je sais ce que tu veux. — “Jeg ved, hvad du vil.” s'est passé er passé composé af det refleksive verbum se passer, som her betyder “at ske” eller “at foregå”. est er hjælpeverbet être, s' er den forkortede refleksive form af se, og passé er perfektum participium af passer i denne verbalforbindelse. Formen s'est passé betyder her “skete” og henviser til en afsluttet hændelse. Eksempel: Qu'est-ce qui s'est passé ? — “Hvad skete der?” Samlet består første del af Je suis désolé + de l'apprendre: “Det er jeg ked af at høre.” Derefter beder Pourriez-vous me dire høfligt om information, og ce qui s'est passé angiver, hvad informationen skal handle om. Hele ytringen betyder derfor: “Det er jeg ked af at høre. Kan du fortælle mig, hvad der skete?”

3. J'ai attendu longtemps après le rendez-vous qui avait été confirmé.

   Jeg ventede i lang tid efter min bekræftede aftale.

   J'ai

   jeg har

   attendu

   ventede

   longtemps

   længe

   après

   efter

   rendez-vous

   aftale

   qui

   som

   avait été confirmé

   var blevet bekræftet

   Uddybende forklaring

   J'ai består af je («jeg») og hjælpeverbet ai, som er 1. person ental af avoir i nutid. Sammen med et perfektum participium danner det normalt passé composé: j'ai parlé = «jeg har talt» eller «jeg talte», afhængigt af sammenhængen. Her er ai ikke alene betydningen «har»; det hjælper med at danne verbaltiden i J'ai attendu. attendu er perfektum participium af attendre («at vente»). I denne sætning bruges j'ai attendu om en afsluttet venten i fortiden. Attendre tager direkte objekt uden præposition, når man siger, hvem eller hvad man venter på: J'attends le bus = «Jeg venter på bussen». Her står der dog ikke et sådant direkte objekt efter verbet; tidsudtrykket og resten af sætningen angiver situationen. longtemps betyder «i lang tid» eller «længe» og angiver ventetidens varighed. Det kan stå efter verbet i en konstruktion som J'ai attendu longtemps = «Jeg ventede i lang tid». après betyder «efter» og indleder her et tidsled. Mønstret après + navneord bruges til at placere noget senere end en begivenhed: après le cours = «efter undervisningen». rendez-vous er et hankønsord og betyder her «aftale» eller «møde». Det skrives med bindestreg og har samme form i ental og flertal; artiklen viser tallet: un rendez-vous = «en aftale», des rendez-vous = «aftaler». I den faste sætning er le rendez-vous den aftale, som den danske oversættelse identificerer som talerens bekræftede aftale. qui er et relativt pronomen, som her fungerer som subjekt for verbet i den følgende ledsætning. Det henviser til le rendez-vous: le rendez-vous qui commence à neuf heures = «aftalen, som begynder klokken ni». Fordi qui er subjektet, står der ikke et ekstra fransk subjekt foran det følgende verbum. avait été confirmé betyder «var blevet bekræftet». Det er en plus-que-parfait-konstruktion i passiv: avait er imparfait af avoir, été er perfektum participium af être, og confirmé er perfektum participium af confirmer («at bekræfte»). Passiven gør aftalen til det, der modtog bekræftelsen, uden at angive hvem der bekræftede den. Confirmé står her i hankøn ental, fordi det retter sig efter le rendez-vous. Sammenlign: la réservation avait été confirmée = «reservationen var blevet bekræftet». Samlet består sætningen af J'ai attendu longtemps («Jeg ventede i lang tid») og tidsleddet après le rendez-vous qui avait été confirmé («efter aftalen, som var blevet bekræftet»). Hele betydningen er derfor: «Jeg ventede i lang tid efter min bekræftede aftale.»

4. Ce retard aurait dû être expliqué à ce moment-là.

   Den forsinkelse burde være blevet forklaret på det tidspunkt.

   Ce

   denne/det

   retard

   forsinkelse

   aurait dû

   burde have

   être expliqué

   blive forklaret

   à ce moment-là

   på det tidspunkt

   Uddybende forklaring

   Ce står foran retard og er et demonstrativt bestemmelsesord i hankøn ental. Formen passer til substantivets grammatiske køn og tal; den betyder her “denne/det” i den faste formulering. I andre sammenhænge kan fransk bruge for eksempel cette foran et hunkønsord i ental og ces foran et substantiv i flertal. retard er et hankønsord og betyder “forsinkelse”. Det kan bruges om en forsinkelse i tid eller om det at være forsinket. I denne sætning er det selve forsinkelsen, der fremstilles som det, der burde være blevet forklaret. aurait dû består af hjælpeverbet avoir i konditionalis (aurait) og perfektum participium af devoir (dû). Sammen med et efterfølgende infinitivudtryk giver aurait dû betydningen “burde have …”: det udtrykker en forventet eller passende handling i fortiden, som her ikke præsenteres som gennemført. Formen dû hører til devoir; den er ikke en form af retard. Et eksempel: Il aurait dû répondre. — “Han burde have svaret.” être expliqué er passiv infinitiv: être betyder “at være”, og expliqué er perfektum participium af expliquer, “forklare”. Passivformen retter opmærksomheden mod det, der blev forklaret, snarere end mod den person, der skulle forklare det. Her er retard det grammatiske subjekt for den passive handling, og expliqué står derfor i hankøn ental. Mønstret devoir + être + participium kan genbruges, for eksempel Le problème aurait dû être expliqué. — “Problemet burde være blevet forklaret.” à ce moment-là er et tidsudtryk, der betyder “på det tidspunkt” eller “på det dér tidspunkt”. ce er her hankøn ental, fordi moment er et hankønsord; là markerer en bestemt eller allerede identificeret tid. Det er ikke den samme form som cette, der bruges foran et hunkønsord i ental. Samlet bygges sætningen sådan op: Ce retard — “denne forsinkelse” — er emnet; aurait dû udtrykker, hvad der burde være sket; être expliqué siger, at forklaringen skulle gives passivt; og à ce moment-là angiver tidspunktet. Hele betydningen er derfor: “Den forsinkelse burde være blevet forklaret på det tidspunkt.”

5. Je comprends que des retards puissent arriver, mais personne ne m'a donné de nouvelles.

   Jeg forstår godt, at der opstår forsinkelser, men ingen gav mig en opdatering.

   comprends

   forstår

   retards

   forsinkelser

   puissent

   kan

   arriver

   opstå

   ne … personne

   ingen …

   m'a donné

   gav mig

   nouvelles

   nyt eller opdatering

   Uddybende forklaring

   comprends er nutidsformen af comprendre for je: “jeg forstår”. Førsteperson ental vises her i verbets form. Et genanvendeligt eksempel er Je comprends la question. — “Jeg forstår spørgsmålet.” retards betyder her “forsinkelser”. Grundformen er substantivet retard, og -s markerer flertal i denne form. des indleder en ubestemt nominalgruppe i flertal, men angiver ikke i sig selv et bestemt antal. puissent er nutidskonjunktiv af pouvoir for tredje person flertal. Her præsenteres det, at forsinkelser kan forekomme, som en mulig eller påregnelig hændelse i ledsætningen efter que. Man skal ikke generalisere, at enhver fransk que-sætning kræver konjunktiv; valget afhænger af den omgivende konstruktion og betydning. Grundformskæden er pouvoir → puissent, og subjektet er des retards. arriver er infinitiven af arriver, her med betydningen “opstå” eller “forekomme”. Den står efter puissent, fordi pouvoir forbindes med en infinitiv: peuvent arriver betyder “kan forekomme”, mens puissent arriver har konjunktivformen puissent. ne ... personne er en fransk nægtelseskonstruktion med betydningen “ingen”. I den observerede sætning er personne subjektet, og ne står foran verballeddet: personne ne m'a donné .... Et genanvendeligt eksempel er Personne ne répond. — “Ingen svarer.” m'a donné er passé composé af donner: a donné består af tredje person ental af hjælpeverbet avoir og perfektum participium donné, mens m' er den forkortede form af me og betyder “mig” her. Samlet betyder konstruktionen “gav mig”. Et eksempel er Elle m'a donné une réponse. — “Hun gav mig et svar.” nouvelles betyder her “nyheder” eller mere naturligt “en opdatering” i forbindelsen donner des nouvelles. Det er flertalsformen af substantivet nouvelle. I denne brug handler udtrykket om at give information om, hvordan det går, ikke nødvendigvis om én enkelt nyhed. Mønstret donner des nouvelles à quelqu'un kan genbruges med betydningen “give nogen nyt”. Først siger Je comprends que des retards puissent arriver: “Jeg forstår godt, at der kan opstå forsinkelser.” mais markerer kontrasten. Derefter siger personne ne m'a donné de nouvelles: “men ingen gav mig en opdatering.” Samlet bliver betydningen: “Jeg forstår godt, at der opstår forsinkelser, men ingen gav mig en opdatering.”

6. Nous aurions dû vous tenir au courant pendant que vous attendiez.

   Vi burde have holdt dig orienteret, mens du ventede.

   Nous aurions dû

   vi burde have

   vous tenir au courant

   holde dig orienteret

   pendant que

   mens

   attendiez

   ventede

   Uddybende forklaring

   Nous aurions dû betyder her, at afsenderen mener, at noget burde være sket tidligere, men ikke skete: “vi burde have ...”. aurions er 1. person flertal af hjælpeverbet avoir i conditionnel présent, og dû er perfektum participium af devoir. Sammen med infinitiven bagefter danner det en fortidsvurdering eller uopfyldt forpligtelse. Mønstret kan genbruges: Nous aurions dû + infinitiv — “vi burde have + perfektum participium”. Eksempel: Nous aurions dû répondre. — “Vi burde have svaret.” vous tenir au courant er den faste vending “at holde nogen orienteret eller opdateret”. tenir står i infinitiv efter dû, mens au courant ikke betyder “i den aktuelle strøm” ord for ord i denne vending. vous er her objektet, og den faste oversættelse identificerer modtageren som “dig”; fransk vous kan dog også bruges om flere personer, eller høfligt om én person. Eksempel: Je vais vous tenir au courant. — “Jeg vil holde dig orienteret.” pendant que indleder en ledsætning om noget, der foregår samtidig med hovedsætningen: “mens”. Den efterfølgende verballedsætning angiver altså tidsrammen for det at holde modtageren orienteret. attendiez er en bøjet form af attendre (“at vente”). Endelsen viser imparfait med vous: her “I/du ventede” i den igangværende eller baggrundsgivende fortid. Formen vous attendiez kan grammatisk være flertal eller høfligt ental; den faste oversættelse gør betydningen her til “du ventede”. Eksempel: Pendant que vous attendiez, nous travaillions. — “Mens du ventede, arbejdede vi.” Samlet bygges ytringen sådan op: Nous aurions dû angiver den uopfyldte pligt, vous tenir au courant angiver handlingen, og pendant que vous attendiez angiver, hvornår den burde have fundet sted. Hele betydningen er derfor: “Vi burde have holdt dig orienteret, mens du ventede.”

7. Je ne cherche pas à être difficile, mais je m'attendais à un meilleur service.

   Jeg prøver ikke at være besværlig, men jeg forventede bedre service.

   Je

   jeg

   ne … pas

   ikke

   cherche

   søger

   à être

   at være

   difficile

   besværlig

   mais

   men

   m'attendais à

   forventede

   meilleur

   bedre

   service

   service

   Uddybende forklaring

   Je betyder “jeg”. Det er 1. persons entalspronomen og står her som subjekt for cherche og m'attendais. ne ... pas omslutter normalt det bøjede verbum i en fransk nægtelse. Her står ne før cherche, og pas efter det: Je ne cherche pas ... = “jeg prøver ikke ...”. I talesprog udelades ne ofte, men den fulde form står i denne sætning. cherche er nutidsformen af chercher for je: je cherche. Sammen med à i konstruktionen chercher à + infinitiv betyder det her “prøve at” eller “søge at gøre noget”. Eksempel: Elle cherche à comprendre. — “Hun prøver at forstå.” à être består af præpositionen à og infinitiven être, “at være”. Efter chercher à kommer den handling, man prøver at udføre; mønsteret kan genbruges som chercher à + infinitiv. difficile er et adjektiv, der her beskriver taleren som besværlig eller vanskelig at have med at gøre. Formen er den samme i ental for hankøn og hunkøn; i flertal er den difficiles. Den konkrete betydning her støttes af oversættelsen “besværlig”, mens ordet i andre sammenhænge også kan betyde “svær”. mais betyder “men” og forbinder to dele med kontrast. Det ændrer ikke i sig selv tiden eller nægtelsen i den første del. m'attendais à kommer af det refleksive verbum s'attendre à, “forvente”. m' er me foran en vokal og viser her 1. person; attendais er den form, der bruges med je i imparfait. Hele formen er altså 1. person ental i imparfait af s'attendre à og betyder her “jeg forventede”. Imparfait fremstiller forventningen som en tidligere mental tilstand eller forventning. Konstruktionen er s'attendre à + substantiv eller s'attendre à + infinitiv. Eksempel: Nous nous attendions à une réponse. — “Vi forventede et svar.” Her ændres det refleksive pronomen og verbets person og tal, fordi subjektet er nous. meilleur betyder “bedre” og er sammenligningsformen af bon (“god”): bon → meilleur → le meilleur (“den bedste”). Her står meilleur foran service og sammenligner den forventede service med en anden eller med et andet niveau; selve sammenligningsgrundlaget er ikke specificeret. service er et hankønsord i ental: un service. I denne sammenhæng betyder det den service, som taleren forventede. un er her en ubestemt artikel, ikke i sig selv en påstand om et bestemt antal. Samlet bygges sætningen sådan op: Je ne cherche pas à être difficile = “Jeg prøver ikke at være besværlig”. mais markerer kontrasten, og je m'attendais à un meilleur service = “jeg forventede bedre service”. Hele betydningen er derfor: “Jeg prøver ikke at være besværlig, men jeg forventede bedre service.”

8. Je vais demander au responsable de répondre par écrit.

   Jeg vil bede lederen om at svare skriftligt.

   Je vais

   jeg vil / jeg har tænkt mig at

   demander

   bede om

   responsable

   ansvarlig leder

   répondre

   svare

   par écrit

   skriftligt

   Uddybende forklaring

   Je vais består af je («jeg») og første person ental af aller («at gå»). Sammen med et efterfølgende infinitiv bruges konstruktionen aller + infinitiv til en nær fremtid eller en plan: «jeg vil/har tænkt mig at ...». Her er infinitiven demander, så handlingen er noget, taleren vil gøre. demander betyder her «at bede om» eller «at bede nogen om noget». I konstruktionen demander à quelqu’un de + infinitiv står den person, man henvender sig til, efter à, og den ønskede handling efter de: Je demande au responsable de répondre = «Jeg beder den ansvarlige om at svare». Eksempel: Je demande à Marie de venir. — «Jeg beder Marie om at komme.» I au responsable er au sammentrækningen af à + le. responsable er her et substantiv og betyder «den ansvarlige» eller «lederen», altså den person, som anmodningen rettes til. Som adjektiv kan responsable også betyde «ansvarlig», men det er ikke den funktion, formen har i denne sætning. Formen responsable har samme stavemåde i maskulinum og femininum; artiklen le i au responsable viser den maskuline grammatiske form i den konkrete nominalgruppe. répondre er infinitiven «at svare». Den står efter de, fordi den er den handling, som den ansvarlige bliver bedt om at udføre. Eksempel: Elle demande au service de répondre. — «Hun beder afdelingen om at svare.» par écrit er et fast adverbialt udtryk, der betyder «skriftligt» eller «på skrift». Det beskriver måden, svaret skal gives på, ikke hvem der skal svare. Eksempel: Merci de confirmer par écrit. — «Tak, fordi du bekræfter skriftligt.» Samlet følger sætningen mønsteret Je vais + infinitiv for talerens plan, efterfulgt af demander à + person + de + infinitiv for en anmodning. par écrit tilføjer, at svaret skal gives skriftligt. Derfor betyder hele ytringen: «Jeg vil bede lederen om at svare skriftligt.»

9. Cela aiderait. Je veux simplement que le problème soit traité correctement.

   Det ville hjælpe. Jeg vil bare have, at sagen bliver håndteret ordentligt.

   Cela

   det

   aiderait

   ville hjælpe

   Je veux

   jeg vil

   simplement

   bare

   que

   at

   le problème

   problemet

   soit traité

   bliver håndteret

   correctement

   ordentligt

   Uddybende forklaring

   Cela er et demonstrativt pronomen med betydningen „det“ eller „dette“. I denne sætning fungerer det som subjekt for aiderait; den konkrete ting, der ville hjælpe, er ikke nærmere identificeret i selve sætningen. aiderait kommer af aider („hjælpe“). Formen er 3. person ental i conditionnel présent og betyder her „ville hjælpe“. Sammenlign: Cela aide. – „Det hjælper.“ og Cela aiderait. – „Det ville hjælpe.“ Je veux betyder „jeg vil“ i betydningen „jeg ønsker“. veux er 1. person ental nutid af vouloir; grundformen er vouloir. Efter Je veux que følger fransk normalt subjonctif, fordi man udtrykker et ønske om, at noget skal ske. Eksempel: Je veux que vous veniez. – „Jeg vil have, at I kommer.“ simplement betyder „bare“ eller „simpelthen“. Her begrænser det ønsket og gør det klart, at taleren kun ønsker det følgende resultat. que indleder ledsætningen, som er indholdet af ønsket: hvad taleren vil have. Det svarer her til „at“ på dansk. le problème betyder bogstaveligt „problemet“. problème er et hankønsord, derfor bruges bestemt artikel le. Eksempel: Le problème est complexe. – „Problemet er komplekst.“ I den faste oversættelse gengives ordet som „sagen“, fordi det er den tilsigtede betydning i sammenhængen. soit traité er en passiv konstruktion: soit er 3. person ental subjonctif af être („være“), og traité er perfektum participium af traiter („behandle“). Sammen betyder de „bliver håndteret“ eller „bliver behandlet“. traité står i hankøn ental og passer derfor til le problème. Eksempel: Je veux que le dossier soit traité rapidement. – „Jeg vil have, at sagen bliver behandlet hurtigt.“ correctement er et adverbium og betyder „korrekt“ eller „ordentligt“. Det beskriver måden, sagen bliver håndteret på. Det kommer af adjektivet correct og ændrer ikke form efter køn eller tal. Samlet består sætningen af en selvstændig vurdering, Cela aiderait – „Det ville hjælpe“, efterfulgt af ønsket Je veux simplement que le problème soit traité correctement – „Jeg vil bare have, at sagen bliver håndteret ordentligt.“ que forbinder ønsket med den passive ledsætning, hvor den ukendte eller ikke nævnte aktør håndterer sagen.

10. Veuillez attendre ici pendant que je parle au responsable.

    Vent venligst her, mens jeg taler med lederen.

    Veuillez

    vær venlig

    attendre

    vente

    ici

    her

    pendant que

    mens

    je

    jeg

    parle

    taler

    responsable

    lederen

    Uddybende forklaring

    Veuillez er formen af vouloir i imperativ til vous, men i denne konstruktion fungerer den som en høflig opfordring: Veuillez + infinitiv. Den kan derfor bruges til formelle instruktioner eller anmodninger. Eksempel: Veuillez patienter. — Vent venligst. attendre er infinitiv og betyder at vente. Efter veuillez står verbet i infinitiv; det er ikke attendre, der viser personen. Eksempel: Veuillez attendre dehors. — Vent venligst udenfor. ici betyder her og angiver stedet for ventningen. Det er et stedadverbium og ændrer ikke form efter noget navneord. pendant que indleder en ledsætning om noget, der foregår samtidig med hovedhandlingen. Mønstret er pendant que + subjekt + bøjet verbum. Eksempel: Restez ici pendant que je téléphone. — Bliv her, mens jeg ringer. je er førstepersons entalspronomenet for den talende. Det står som subjekt i ledsætningen. Pronomenets grammatiske form fortæller, at den talende selv udfører handlingen; det identificerer ikke yderligere, hvem den talende er. parle er nutidsformen af parler i førsteperson ental: je parle. Her betyder den, at den talende taler med nogen. Ved en modtager bruges ofte mønstret parler à quelqu’un; i denne sætning bliver à le trukket sammen til au foran navneordet. responsable er her et navneord for den ansvarlige person, i den faste oversættelse lederen. Det kan også bruges som tillægsord i andre sammenhænge, men i le responsable er det navneordet, der betegner personen. Formen responsable ændres ikke her for maskulinum og femininum; artiklen viser den grammatiske form. Eksempel: Je parle à la responsable. — Jeg taler med den ansvarlige kvinde. Samlet består ytringen af den høflige anmodning Veuillez attendre ici — vent venligst her — efterfulgt af den samtidige handling pendant que je parle au responsable — mens jeg taler med lederen. Hele betydningen er derfor: Vent venligst her, mens jeg taler med lederen.