Tjek ind til en konference | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Je me suis inscrit en ligne à la conférence d'aujourd'hui.

   Jeg tilmeldte mig online til dagens konference.

   me suis inscrit

   tilmeldte mig

   en ligne

   online

   conférence

   konference

   d'aujourd'hui

   dagens

   Uddybende forklaring

   me suis inscrit betyder her, at taleren tilmeldte sig selv. Verbet er den refleksive konstruktion s'inscrire (“tilmelde sig”): me viser tilbage til subjektet Je, og suis inscrit er passé composé med hjælpeverbet être. Den viste form inscrit er hankøn ental; en kvindelig taler ville normalt have inscrite. Sammenlign: Je me suis inscrit / Je me suis inscrite. Eksempel: Elle s'est inscrite au cours. — “Hun tilmeldte sig kurset.” en ligne er en fast præpositionsforbindelse, der betyder “online” eller “på internettet”. Den kan bruges med mange handlinger: J'ai payé en ligne. — “Jeg betalte online.” conférence er et feminint substantiv og betyder “konference”. Det står her efter à la, altså “til/på konferencen”. Flertal er conférences. Eksempel: La conférence commence à neuf heures. — “Konferencen begynder klokken ni.” d'aujourd'hui betyder “dagens” i denne sætning. Det er de foran aujourd'hui, hvor apostroffen markerer sammentrækningen de + aujourd'hui. aujourd'hui betyder “i dag”; i forbindelsen la conférence d'aujourd'hui fungerer hele udtrykket som en bestemmelse: konferencen, der hører til i dag. Eksempel: les nouvelles d'aujourd'hui — “dagens nyheder”. Samlet bygges sætningen sådan op: Je er subjektet, me suis inscrit udtrykker, at taleren selv gennemførte en tilmelding, en ligne angiver måden, og à la conférence d'aujourd'hui angiver, hvad tilmeldingen gjaldt. Hele betydningen er derfor: “Jeg tilmeldte mig online til dagens konference.”

2. Je peux vous aider à vous enregistrer. Veuillez confirmer votre inscription sur cet écran.

   Jeg kan hjælpe dig med at tjekke ind. Bekræft venligst din tilmelding på denne skærm.

   Je peux

   jeg kan

   aider

   hjælpe

   à vous enregistrer

   at tjekke dig ind

   Veuillez

   vær venlig

   confirmer

   bekræfte

   votre

   din

   inscription

   tilmelding

   sur

   på

   cet

   denne

   écran

   skærm

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her, at taleren tilbyder eller angiver sin mulighed for at hjælpe. peux er nutidsformen af pouvoir for je; en nyttig række er je peux – je pouvais – j’ai pu. Eksempel: Je peux vous montrer l’écran. = Jeg kan vise dig skærmen. aider betyder at hjælpe og står i infinitiv efter peux. Mønstret pouvoir + infinitiv bruges til at udtrykke, hvad nogen kan eller er i stand til at gøre. Eksempel: Je peux attendre. = Jeg kan vente. I Je peux vous aider à vous enregistrer er det første vous den person, der får hjælp, mens det andet vous er et refleksivt pronomen sammen med enregistrer: vous enregistrer betyder her at registrere eller tjekke dig selv ind. Konstruktionen aider quelqu’un à + infinitiv betyder at hjælpe nogen med at gøre noget. Eksempel: Je vais vous aider à remplir le formulaire. = Jeg vil hjælpe dig med at udfylde formularen. Veuillez er imperativformen af vouloir for vous. Den bruges især i faste, formelle anmodninger og efterfølges normalt af en infinitiv. Eksempel: Veuillez patienter. = Vent venligst. confirmer er infinitivformen “bekræfte”. Efter veuillez står handlingen i infinitiv: Veuillez confirmer = Bekræft venligst. votre betyder “din/jeres” og er et ejestedord for et substantiv i ental. Formen retter sig efter det ejede substantiv i tal og grammatisk køn, ikke efter ejeren; foran både hankøns- og hunkønsord i ental står votre. Her står det sammen med inscription. inscription betyder “tilmelding” eller “registrering” her. Det er et hunkønsord i ental. Ordet hænger sammen med verbet inscrire “tilmelde/registrere”; inscription er et substantiv, ikke en verbalform. Eksempel: Mon inscription est confirmée. = Min tilmelding er bekræftet. sur betyder her “på” og angiver, hvor bekræftelsen skal foretages: på skærmen. Eksempel: Le nom apparaît sur l’écran. = Navnet vises på skærmen. cet betyder “denne” foran et hankønsord i ental, når det følgende ord begynder med en vokallyd. Den tilsvarende form foran et hunkønsord i ental er cette, og foran et hankønsord med konsonantlyd er den normalt ce. Eksempel: cet atelier = denne workshop. écran betyder “skærm” og er et hankønsord i ental. Derfor passer det sammen med cet i cet écran. Flertalsformen er écrans; les écrans betyder “skærmene”. Samlet angiver Je peux talerens mulighed, og vous aider à vous enregistrer angiver hjælp til, at adressaten selv tjekker ind. Veuillez confirmer er en høflig anmodning, votre inscription er den tilmelding, der skal bekræftes, og sur cet écran angiver stedet eller grænsefladen. Hele betydningen er: Jeg kan hjælpe dig med at tjekke ind. Bekræft venligst din tilmelding på denne skærm. Den anden sætning har en formel, instruktiv stil.

3. Cet écran affiche mon inscription et l'atelier de l'après-midi que j'ai choisi.

   Den viser min tilmelding og den workshop om eftermiddagen, som jeg valgte.

   Cet

   denne

   écran

   skærm

   affiche

   viser

   mon

   min

   inscription

   tilmelding

   l'atelier

   workshop

   l'après-midi

   eftermiddagen

   que

   som

   j'ai choisi

   jeg valgte

   Uddybende forklaring

   Cet écran betyder “denne skærm”. Cet er den maskuline entalsform af det demonstrative ord foran et maskulint entalsord, når ordet begynder med en vokallyd; foran en konsonantlyd bruges normalt ce. Her passer cet til écran, som er maskulint: cet écran. Eksempel: cet atelier = “denne workshop”. écran betyder “skærm”. Det er et maskulint navneord, så det kan kombineres med un, le eller cet: un écran = “en skærm”, l'écran = “skærmen”. affiche betyder her “viser” eller “fremviser”. Det er nutidsformen af verbet afficher i tredje person ental: il/elle affiche. Eksempel: L'écran affiche les informations. = “Skærmen viser oplysningerne.” mon inscription betyder “min tilmelding”. inscription er et feminint navneord, men mon bruges foran et feminint entalsord, der begynder med en vokallyd, for at gøre forbindelsen lettere at udtale. Formen er derfor mon inscription, ikke ma inscription; foran en konsonantlyd bruges den feminine form ma, som i ma réservation = “min reservation”. mon angiver ejerskab, ikke et bestemt antal. inscription betyder “tilmelding”. Det er et feminint navneord: une inscription = “en tilmelding”, l'inscription = “tilmeldingen”. I denne sætning er det den tilmelding, som skærmen viser; sammenhængen knytter den til den tilmelding, der blev nævnt tidligere. l'atelier betyder “workshoppen”. atelier betyder her “workshop” og er et maskulint navneord. le bliver til l' foran en vokallyd: le atelier bruges ikke; den korrekte form er l'atelier. Eksempel: Je vois l'atelier. = “Jeg kan se workshoppen.” l'après-midi betyder “om eftermiddagen” i forbindelsen l'atelier de l'après-midi: workshoppen, der er knyttet til eftermiddagen. après-midi er navnet på tidsrummet “eftermiddag”; præpositionen de forbinder det med atelier. Eksempel: La réunion de l'après-midi commence à deux heures. = “Eftermiddagsmødet begynder klokken to.” que betyder her “som” og indleder en relativsætning. Det står som objekt for j'ai choisi: det er workshoppen, der blev valgt. I andre sammenhænge kan qui være subjekt i relativsætningen, for eksempel l'atelier qui commence = “workshoppen, som begynder”; valget mellem que og qui afhænger af deres rolle i den efterfølgende del. j'ai choisi betyder “jeg valgte”. Det er passé composé af choisir: j'ai er første person ental af avoir i nutid, og choisi er perfektum participium af choisir. Mønstret er j'ai choisi = “jeg har valgt/jeg valgte”, men den faste danske oversættelse her er “jeg valgte”. Med et andet subjekt ændres hjælpeverbet: elle a choisi = “hun valgte”. choisir betyder “vælge”, og choisi er ikke en form af afficher eller et andet naboverbum. I j'ai choisi viser passé composé en afsluttet handling. Fordi det direkte objekt que står foran og viser tilbage til det maskuline entalsord atelier, har participiet her formen choisi uden synlig ekstra endelse. Eksempel: J'ai choisi cette option. = “Jeg valgte denne mulighed.” Samlet bygges sætningen sådan op: Cet écran affiche = “Denne skærm viser”, efterfulgt af to ting, som den viser: mon inscription = “min tilmelding” og l'atelier de l'après-midi = “workshoppen om eftermiddagen”. Den relative sætning que j'ai choisi præciserer, at det er den workshop, som taleren valgte. Hele betydningen er derfor: “Denne skærm viser min tilmelding og workshoppen om eftermiddagen, som jeg valgte.”

4. Je vois cet atelier dans la liste avec les informations de votre badge.

   Jeg kan se den workshop på listen sammen med oplysningerne på dit navneskilt.

   Je vois

   Jeg kan se

   cet

   denne

   atelier

   workshop

   dans la liste

   på listen

   informations

   oplysninger

   votre

   dit

   badge

   navneskilt

   Uddybende forklaring

   Je vois betyder her “jeg kan se”. vois er 1. person ental i nutid af voir (“at se”): je vois, tu vois, il/elle voit. Eksempel: Je vois le programme. — “Jeg kan se programmet.” Her udtrykker konstruktionen den talendes aktuelle syn eller mulighed for at se noget. cet står foran atelier. Det er et maskulint ental-demonstrativ (“denne/det”), valgt her fordi det efterfølgende maskuline ord begynder med en vokallyd. Sammenlign ce programme (“dette program”), cet atelier (“denne workshop”), cette liste (“denne liste”) og ces ateliers (“disse workshops”). cet angiver ikke i sig selv en bestemt afstand; den konkrete workshop identificeres af sammenhængen. atelier er et maskulint substantiv og betyder her “workshop”. Entalsformen er atelier, mens flertalsformen er ateliers: un atelier, des ateliers. I denne sætning er det den workshop, der kan ses på listen. dans la liste betyder “på listen” i denne sammenhæng. dans kan ofte betyde “i”, men med en liste svarer den naturlige danske gengivelse her til “på listen”. liste er et feminint substantiv; derfor hedder det la liste i bestemt ental og les listes i bestemt flertal. Eksempel: Le nom est dans la liste. — “Navnet står på listen.” informations er flertal af det feminine substantiv information og betyder “oplysninger” her. Den bestemte flertalsform er les informations. Entalsformen une information betyder “en oplysning”. Eksempel: Les informations sont exactes. — “Oplysningerne er korrekte.” votre badge betyder “dit navneskilt” i den faste oversættelse. votre er et possessivt ord for én ejet eller omtalt ting og ændrer sig efter det ejede substantivs tal, ikke efter ejerens køn: votre badge (ental) over for vos badges (flertal). votre kan også bruges, når man henvender sig til flere personer eller høfligt til én person; her fastlægger oversættelsen den danske læsning “dit”. badge er et maskulint substantiv og betyder her “navneskilt”. Derfor bruges votre badge; med bestemt artikel hedder det le badge, og i flertal les badges. de votre badge betyder bogstaveligt “fra/af dit navneskilt”, men i forbindelsen med oplysningerne bliver den naturlige betydning “oplysningerne på dit navneskilt”. Samlet bygges ytringen sådan op: Je vois (“jeg kan se”) + cet atelier (“den workshop”) + dans la liste (“på listen”) + avec les informations de votre badge (“sammen med oplysningerne på dit navneskilt”). Hele betydningen er: “Jeg kan se den workshop på listen sammen med oplysningerne på dit navneskilt.”

5. Y a-t-il un programme imprimé, ou dois-je utiliser la version en ligne ?

   Er der et trykt program, eller skal jeg bruge onlineversionen?

   Y a-t-il

   er der …?

   programme

   program

   imprimé

   trykt

   dois-je

   skal jeg

   utiliser

   bruge

   version

   version

   en ligne

   online

   Uddybende forklaring

   Y a-t-il er en fast måde at spørge, om noget findes eller er til stede: Y a-t-il ... ? svarer her til “Er der ...?”. il er en del af den upersonlige konstruktion og henviser ikke her til en bestemt person. Sammenlign det med Il y a un programme. — “Der er et program.” programme betyder her “program” eller “programhæfte”. Det er et hankønsord: un programme, des programmes. I den næste sætning står flertalsformen programmes; det viser, at der dér tales om flere trykte programmer, ikke om formen i denne sætning. imprimé beskriver programme og betyder “trykt”. Formen er et perfektum participium, der bruges som tillægsord. Den passer her til et hankønsord i ental: un programme imprimé. Ved flertal bliver den des programmes imprimés; ved et hunkønsord i ental kan formen være imprimée, for eksempel une brochure imprimée — “en trykt brochure”. dois-je består af første persons entalsform dois af devoir (“at skulle”) og pronomenet je (“jeg”), sat i omvendt rækkefølge for at danne et spørgsmål. devoir bøjes sådan i nutid i de mest relevante former: je dois, tu dois, il/elle doit, nous devons. I denne sætning udtrykker dois-je et spørgsmål om, hvad taleren skal gøre. utiliser er infinitiven “at bruge”. Efter devoir står hovedverbet i infinitiv: Je dois utiliser ... betyder “Jeg skal bruge ...”. Eksempel: Je dois utiliser cette carte. — “Jeg skal bruge dette kort.” version betyder “version” og er et hunkønsord: une version, la version. Her er den del af udtrykket la version en ligne, altså “onlineversionen”. en ligne er en fast præpositionsforbindelse, der betyder “online” eller “på nettet”. Den ændrer ikke betydning til “i en linje” i dette udtryk. Eksempel: Le formulaire est en ligne. — “Formularen er online.” Hele spørgsmålet bindes sammen af ou, “eller”. Først spørges der, om der findes et trykt program: Y a-t-il un programme imprimé ? Derefter spørges der, om taleren skal bruge onlineversionen: ou dois-je utiliser la version en ligne ? Samlet betyder det: “Er der et trykt program, eller skal jeg bruge onlineversionen?”

6. Les programmes imprimés sont ici, mais la version en ligne contient les dernières informations sur les salles.

   De trykte programmer er her, men onlineversionen har de nyeste oplysninger om lokalerne.

   programmes

   programmer

   imprimés

   trykte

   sont

   er

   ici

   her

   mais

   men

   version

   version

   en ligne

   online

   contient

   indeholder

   dernières

   nyeste

   informations

   oplysninger

   salles

   lokaler

   Uddybende forklaring

   programmes er flertal af programme (et program). I denne sætning er det hovedordet i Les programmes imprimés. Eksempel: un programme → “et program”, des programmes → “programmer”. imprimés beskriver programmes og betyder her “trykte”. Formen står i hankøn flertal, fordi den retter sig efter programmes; ental er imprimé, og femininum flertal ville være imprimées. Ordet hænger sammen med verbet imprimer “at trykke”, men her fungerer formen som beskrivende tillægsord/participium. sont er nutidsformen af être “at være” for 3. person flertal. Den bruges, fordi subjektet er Les programmes imprimés. Eksempel: Les billets sont ici. — “Billetterne er her.” ici betyder “her” og angiver stedet. Sammen med sont danner det betydningen “er her”. mais betyder “men” og forbinder to udsagn med en kontrast: de trykte programmer er her, mens onlineversionen giver en anden type information. version er et hunkønsord: une version “en version”, flertal des versions. Her er det hovedordet i la version en ligne. en ligne er en fast, nyttig ordforbindelse, der betyder “online” eller “på nettet”. Den beskriver, hvilken version der menes. Eksempel: Le formulaire est en ligne. — “Formularen er online.” contient er 3. person ental nutid af contenir “at indeholde”. Formen passer til det entallige subjekt la version: la version contient. Sammenlign je contiens “jeg indeholder” og ils contiennent “de indeholder”. dernières betyder her “nyeste” eller “seneste”. Det er femininum flertal af dernier, fordi det beskriver informations, som er hunkøn flertal. dernier kan også betyde “sidste” i andre sammenhænge, men her er betydningen “seneste”. informations er flertal af information, “oplysning”. I les dernières informations handler flertallet om oplysninger eller nyheder som indhold. Eksempel: Je cherche des informations. — “Jeg leder efter oplysninger.” salles er flertal af salle, “lokale” eller “sal”. Udtrykket sur les salles betyder her “om lokalerne”; sur betyder altså ikke nødvendigvis fysisk “oven på”, men kan markere emnet. Eksempel: un guide sur les salles — “en guide om lokalerne”. Hele sætningen består af to kontrasterede dele: Les programmes imprimés sont ici betyder “De trykte programmer er her”, og la version en ligne contient les dernières informations sur les salles betyder “onlineversionen indeholder de nyeste oplysninger om lokalerne”. mais viser kontrasten mellem de to dele. De bestemte artikler les og la gør henholdsvis programmerne, onlineversionen, oplysningerne og lokalerne bestemte i den faste betydning.

7. Je vais utiliser le programme en ligne pour ne manquer aucune mise à jour.

   Jeg vil bruge onlineprogrammet, så jeg ikke går glip af nogen opdateringer.

   Je vais

   jeg vil

   utiliser

   bruge

   programme

   program

   en ligne

   online

   pour

   for at

   manquer

   gå glip af

   aucune

   ingen

   mise à jour

   opdatering

   Uddybende forklaring

   Je vais er en almindelig fransk konstruktion for nær fremtid: aller i nutid + infinitiv. vais er en bøjet form af aller, og den følgende infinitiv angiver handlingen. Her udtrykker konstruktionen, at taleren vil bruge programmet. Eksempel: Je vais lire. — »Jeg vil læse« eller »Jeg skal til at læse«. utiliser er infinitiv og betyder »bruge« eller »anvende«. Efter vais står verbet i infinitiv: Je vais utiliser, ikke i en bøjet nutidsform. Eksempel: Nous allons utiliser cette application. — »Vi vil bruge denne app.« programme er et hankønsnavneord og betyder »program«. Flertal er programmes: les programmes — »programmerne«. Det kan betegne et trykt eller digitalt program; her præciserer en ligne, at programmet er online. en ligne betyder »online« eller »på nettet«. Her beskriver det programme: un programme en ligne — »et onlineprogram«. pour står foran infinitiven ne manquer og angiver formålet: »for at«. Mønstret pour + infinitiv bruges her med samme underforståede handlende som i hovedsætningen. Eksempel: Je lis pour apprendre. — »Jeg læser for at lære.« manquer betyder i denne konstruktion »gå glip af« eller »misse«. Det er infinitiven efter pour. Den konkrete betydning kommer her fra kombinationen med aucune mise à jour; verbet kan have andre betydninger i andre sammenhænge. aucune er den feminine entalsform af den negative bestemmer aucun og betyder her »ingen«. Den står foran det feminine entalsudtryk mise à jour og indgår sammen med ne i negationen: ne ... aucune. Med et hankønsord bruges aucun, for eksempel aucun message — »ingen besked«. mise à jour er et feminint navneordsudtryk, der betyder »opdatering«. Flertal er mises à jour: des mises à jour — »opdateringer«. Her står udtrykket i ental efter aucune; dansk gengiver naturligt betydningen som »nogen opdateringer« i den negative sætning. Samlet bygges sætningen sådan op: Je vais utiliser — »jeg vil bruge«, le programme en ligne — »onlineprogrammet«, og pour ne manquer aucune mise à jour — »for ikke at gå glip af nogen opdateringer«. Hele betydningen er derfor: »Jeg vil bruge onlineprogrammet, så jeg ikke går glip af nogen opdateringer.« Ved en negativ infinitiv står ne foran infinitiven: pour ne pas oublier betyder »for ikke at glemme«. I denne sætning udtrykkes negationen i stedet med ne sammen med den negative bestemmer aucune: pour ne manquer aucune mise à jour; der står altså ikke pas her.

8. Voici votre matériel et votre badge.

   Her er dine materialer og dit navneskilt.

   Voici

   her er / her får du

   votre

   din/dit

   matériel

   udstyr; materialer

   badge

   navneskilt

   Uddybende forklaring

   Voici bruges til at præsentere eller pege på noget, der er til stede: “her er …”. Det er en fast præsentationsform, ikke et almindeligt udsagnsverbum. For eksempel: Voici la salle. — “Her er lokalet.” votre betyder her “jeres/din/dit” som høflig eller flertalsform af ejerskab. Formen bruges foran et navneord i ental og ændrer sig ikke efter, om ejeren er én person eller flere; foran et navneord i flertal bruges vos. I denne sætning står votre foran både matériel og badge, som begge er i ental. matériel betyder her udstyr eller materialer. Det er et hankønsord, og formen matériel er ental; den almindelige flertalsform er matériels, selv om ordet også ofte bruges som et samlet eller kollektivt begreb. For eksempel: Le matériel est prêt. — “Udstyret er klar.” votre foran badge har samme ejerskabsfunktion som foran matériel: det knytter emnet til den eller de personer, der tiltales. badge betyder et navneskilt eller identifikationsmærke. Det er et hankønsord; flertalsformen er badges. For eksempel: Voici votre badge. — “Her er dit navneskilt.” Hele sætningen bygges sådan: Voici + votre matériel + et + votre badge. Den betyder derfor “Her er dine materialer og dit navneskilt.” et forbinder de to præsenterede genstande. Formen votre er den samme begge steder, fordi hvert navneord står i ental.

9. Dans quelle salle dois-je aller en premier ?

   Hvilket lokale skal jeg gå til først?

   Dans

   i

   quelle

   hvilken

   salle

   lokale

   dois-je

   skal jeg

   aller

   gå

   en premier

   først

   Uddybende forklaring

   Dans står sammen med quelle salle og angiver her destinationen for aller: “i/til hvilket lokale”. På fransk bruges præpositionen dans ofte om at gå ind i eller hen til et bestemt rum. Eksempel: Je vais dans la salle. — “Jeg går ind i lokalet.” quelle betyder “hvilken” og står foran salle. Det er spørgeformen af quel, som bøjes efter det navneord, det bestemmer: quel (maskulinum ental), quelle (femininum ental), quels (maskulinum flertal), quelles (femininum flertal). Her er salle ental og femininum, så formen er quelle. salle er navneordet “lokale” eller “sal”. I denne sætning spørges der om, hvilket lokale personen skal gå til. salle er femininum; det ses blandt andet i forbindelsen quelle salle. Eksempel: La salle est grande. — “Lokalet er stort.” dois-je er en omvendt spørgeform: dois er første person ental af devoir, “at skulle”, og je er “jeg”. devoir bruges her om, hvad taleren skal gøre eller har brug for at gøre. Ved inversion placeres verbet før pronomenet: Dois-je partir ? — “Skal jeg gå?” Formen dois hører til je; den er ikke en form af aller. aller er infinitiven “at gå” og står efter devoir. Konstruktionen devoir + infinitiv betyder, at nogen skal eller må udføre handlingen: Je dois attendre. — “Jeg skal vente.” Her er handlingen at gå til det relevante lokale. en premier er et adverbialt udtryk, der betyder “først” eller “som det første”. Det beskriver rækkefølgen for handlingen aller, ikke hvilket lokale der er tale om. premier er den maskuline entalsform af adjektivet premier; den feminine form er première, men i det faste adverbiale udtryk en premier bruges denne form. Samlet består spørgsmålet af dans quelle salle (“til hvilket lokale”), dois-je aller (“skal jeg gå”) og en premier (“først”). Hele betydningen er derfor: “Hvilket lokale skal jeg gå til først?” Spørgsmålet handler om rækkefølgen, hvis personen skal finde flere steder, og konteksten peger på et lokale i den aktuelle bygning.

10. La séance d'ouverture a lieu dans la salle principale, tout droit au bout de ce couloir.

    Åbningssessionen er i hovedsalen, lige ned ad denne gang.

    séance

    session

    ouverture

    åbning

    a lieu

    finder sted

    salle

    sal

    principale

    hoved-

    tout droit

    ligeud

    au bout de

    for enden af

    ce

    denne

    couloir

    gang

    Uddybende forklaring

    séance betyder her en session. Det er et feminint substantiv. Eksempel: La séance commence à neuf heures. — Sessionen begynder klokken ni. ouverture er substantivet for en åbning eller indledning. Her præciserer det, hvilken session der menes: åbningssessionen. Det er et selvstændigt substantiv, beslægtet med verbet ouvrir — “at åbne”. a lieu er den faste konstruktion avoir lieu, “at finde sted”. a er tredje person ental i nutid af avoir, og subjektet er La séance d'ouverture. Konstruktionen bruges her om en begivenhed. Eksempel: La réunion a lieu demain. — Mødet finder sted i morgen. salle betyder et lokale eller en sal og er feminint: une salle, la salle. Her er det stedet, hvor sessionen finder sted. principale betyder her “hoved-” i la salle principale. Adjektivets grundform er principal; principale er feminin ental og bøjer sig efter det feminine substantiv salle. Eksempel: l'entrée principale — hovedindgangen. tout droit er et adverbialt udtryk, der betyder “ligeud” eller “lige frem”. Det beskriver retningen og bøjes ikke efter salle eller couloir. au bout de er en fast stedskonstruktion, “for enden af”. au er sammentrækningen af à og le. Eksempel: Les toilettes sont au bout du couloir. — Toilettet er for enden af gangen. ce er et maskulint demonstrativ i ental foran et maskulint substantiv og kan her oversættes med “denne”. Det står sammen med couloir, mens den tilsvarende form foran et feminint entalssubstantiv er cette. couloir betyder en gang eller korridor. Det er et maskulint substantiv: un couloir, le couloir. I ce couloir betegner det den gang, som stedangivelsen henviser til. Samlet nævnes først begivenheden La séance d'ouverture. Med a lieu siges det, at den finder sted i la salle principale. tout droit au bout de ce couloir angiver placeringen som ligeud for enden af denne gang. Den samlede betydning er: Åbningssessionen er i hovedsalen, lige ned ad denne gang.