Sen udtjekning og opbevaring af bagage | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Puis-je demander un départ tardif demain ?

   Kan jeg anmode om sen udtjekning i morgen?

   Puis-je

   kan jeg?

   demander

   anmode om

   départ

   afrejse; afgang

   tardif

   sen

   demain

   i morgen

   Uddybende forklaring

   Puis-je er en høflig spørgsmålskonstruktion med pouvoir (“at kunne”) i 1. person ental: je peux bliver til puis-je ved inversion. Den bruges især i formelle spørgsmål som “Må/kan jeg ...?”. Eksempel: Puis-je entrer ? — “Må jeg komme ind?” demander betyder her “bede om” eller “anmode om” og står i infinitiv efter puis-je. Mønstret Puis-je demander ... ? kan genbruges, når man høfligt vil spørge, om man kan anmode om noget. Eksempel: Puis-je demander une autre chambre ? — “Kan jeg anmode om et andet værelse?” départ er et hankønsord med betydningen “afgang” eller “afrejse”. I den faste betydning her handler det om et senere afrejse-/udtjekningstidspunkt. Det er substantivet, ikke tardif, der bærer hankønnet. Eksempel: Le départ est à midi. — “Afrejsen er ved middagstid.” départ tardif betyder “sen afrejse” og er en kombination af substantiv og beskrivende adjektiv. tardif er hankøn ental, fordi det beskriver départ; den tilsvarende form ved et hunkønsord er tardive. Eksempel: une arrivée tardive — “en sen ankomst.” demain er et tidsadverbium og betyder “i morgen”. Det ændrer ikke form efter person eller tal. Eksempel: Je pars demain. — “Jeg tager af sted i morgen.” Samlet bliver Puis-je demander un départ tardif demain ? til “Kan jeg anmode om sen udtjekning i morgen?” un indleder den ubestemte nominalgruppe un départ tardif; det angiver her ikke i sig selv et bestemt antal. Spørgsmålet beder høfligt om muligheden for en sen afrejse eller udtjekning på dagen i morgen.

2. Je peux vérifier les disponibilités. À quelle heure espériez-vous partir ?

   Jeg kan undersøge, om det er muligt. Hvornår håbede du på at tage af sted?

   Je peux

   jeg kan

   vérifier

   undersøge; tjekke

   disponibilités

   muligheder; ledighed

   À quelle heure

   på hvilket tidspunkt

   espériez-vous

   håbede De på

   partir

   tage af sted

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her, at taleren kan eller er i stand til at gøre noget: “jeg kan”. Peux er en bøjet form af pouvoir i 1. person ental: je peux. Den samme form skrives også med tu: tu peux; det er pronomenet, der viser forskellen. Efter pouvoir står den næste handling normalt i infinitiv. vérifier betyder her at undersøge eller kontrollere noget. Det er infinitivformen, som følger efter peux: je peux vérifier = “jeg kan undersøge”. Eksempel: Je peux vérifier l'horaire. — “Jeg kan undersøge køreplanen.” disponibilités er flertal af substantivet disponibilité og henviser her til, hvad der er ledigt eller muligt. Flertallet viser, at der er tale om flere ledige muligheder eller forhold, der skal undersøges. I denne sætning er det ikke et udsagn om et bestemt antal muligheder. À quelle heure spørger om tidspunktet på uret og svarer ofte til “hvornår” på dansk, når spørgsmålet gælder et klokkeslæt. Quelle er den feminine entalsform, fordi heure er et feminint substantiv: à quelle heure = “på hvilket tidspunkt”. Et svar kan for eksempel være Vers deux heures. — “Omkring klokken to.” espériez-vous betyder her “håbede De på”. Formen kommer af verbet espérer og står i imparfait, som her placerer håbet i en tidligere situation. Endelsen og pronomenet vous gør formen til 2. person flertal eller høflig tiltale til én person. J'espérais i den efterfølgende sætning er 1. person ental af samme verb i samme tid: “jeg håbede”. Det er altså ikke vous, der betyder “håbede”; personoplysningen kommer fra verbformen sammen med pronomenet. partir betyder “at tage af sted” eller “at rejse”. Det er infinitiven efter espérer: espérer partir = “håbe på at tage af sted”. Eksempel: Nous espérons partir demain. — “Vi håber at tage af sted i morgen.” Samlet består spørgsmålet af tidsleddet À quelle heure, verbet espériez-vous og infinitivforbindelsen partir: “På hvilket tidspunkt håbede De på at tage af sted?” Den første sætning, Je peux vérifier les disponibilités, tilbyder at undersøge, hvilke muligheder der er. Sammenhængen handler derfor om at finde et muligt tidspunkt for afrejse.

3. J'espérais partir vers deux heures de l'après-midi.

   Jeg håbede på at tage af sted omkring klokken to om eftermiddagen.

   J'espérais

   jeg håbede

   partir

   tage af sted

   vers

   omkring

   deux heures

   klokken to

   l'après-midi

   om eftermiddagen

   Uddybende forklaring

   J'espérais betyder her »jeg håbede«. Det er første person ental af espérer i imparfait. Imparfait fremstiller håbet som noget, der gjaldt på et tidligere tidspunkt, uden i sig selv at sige, om det blev opfyldt. J' er den forkortede form af je foran en vokal: j'espérais. partir betyder »tage af sted« og står i infinitiv. Efter espérer kan man bruge espérer + infinitiv, når den, der håber, også er den, der skal udføre handlingen: J'espère partir demain. — »Jeg håber at tage af sted i morgen.« I den faste sætning er det den samme person som je, der håber og skal tage af sted. vers angiver her et omtrentligt tidspunkt: »omkring«. Det er ikke det samme som et præcist klokkeslæt. Sammenlign à deux heures — »klokken to« — med vers deux heures — »omkring klokken to«. deux heures betyder »klokken to« i denne tidsangivelse. deux er talordet »to«, og heures er flertalsformen af heure (»time«). Ved klokkeslæt bruges talordet sammen med heure(s), for eksempel à trois heures — »klokken tre«. l'après-midi betyder »om eftermiddagen«. après-midi betegner eftermiddagen, og l' er den forkortede bestemte artikel foran en vokal. Udtrykket præciserer, at tidspunktet ligger om eftermiddagen og ikke om natten eller om morgenen. Samlet bygges sætningen sådan op: J'espérais (»jeg håbede«) + partir (»at tage af sted«) + vers deux heures (»omkring klokken to«) + de l'après-midi (»om eftermiddagen«). Den samlede betydning er derfor: »Jeg håbede på at tage af sted omkring klokken to om eftermiddagen.«

4. Je suis désolé, mais le départ tardif n'est pas possible, car toutes les chambres sont réservées.

   Det beklager jeg, men sen udtjekning er ikke mulig, fordi alle værelserne er optaget.

   Je suis désolé

   Det beklager jeg

   départ

   afrejse; udtjekning

   tardif

   sen

   possible

   mulig

   toutes

   alle

   chambres

   værelser

   sont réservées

   er optaget

   Uddybende forklaring

   Je suis désolé betyder her „det beklager jeg“. Je er første persons entalspronomen, og suis er entalsformen af être („at være“) i nutid: je suis. Désolé er et tillægsord i maskulinum ental i den viste form; ved en feminin taler bruges désolée. Formen alene fastslår ikke sikkert talerens køn. départ betyder grundlæggende „afrejse“ eller „det at tage af sted“. I denne samtale, hvor der tales om at tage af sted omkring klokken to og om at forlade værelset, bruges det i betydningen afrejse/udtjekning. Det er et hankønsord: un départ. Eksempel: Le départ est prévu à midi. – „Afrejsen er planlagt til middag.“ tardif betyder „sen“ i betydningen noget, der sker sent. Det står efter départ og bøjes i maskulinum ental, så det passer til départ: un départ tardif. Den feminine form er tardive, og flertalsformerne er tardifs og tardives. Det er ikke det samme som en retard, som typisk betyder „forsinket“ eller „for sent“ i en konkret situation. possible betyder „mulig“. I n'est pas possible bliver betydningen „er ikke mulig“: ne ... pas omslutter den bøjede form af être, og est er tredje person ental. Eksempel: C'est possible. – „Det er muligt.“ toutes betyder „alle“ foran et hunkønsord i flertal. Her bøjes det efter chambres, som er hunkøn flertal. Sammenlign tous foran hankøn flertal, for eksempel tous les jours – „hver dag/alle dagene“. Toutes angiver her hele den relevante gruppe, ikke blot nogle af værelserne. chambres betyder „værelser“. Entalsformen er chambre, og flertalsformen dannes her med -s: une chambre / des chambres. I den faste oversættelse forstås det som værelserne på stedet; den bestemte reference kommer af den konkrete situation, ikke af selve ordets flertalsform. sont réservées betyder „er optaget“ i den faste betydning. Sont er tredje person flertal af être. Réservées er femininum flertal af réservé og retter sig efter chambres. Konstruktionen kan bogstaveligt beskrives som „er reserverede“, men her er den naturlige betydning, at værelserne allerede er reserveret og derfor ikke kan tilbydes. Eksempel: Les chambres sont réservées. – „Værelserne er optaget.“ Hele sætningen bygges sådan op: Je suis désolé giver beklagelsen, mais betyder „men“, og le départ tardif er „den sene afrejse/udtjekning“. n'est pas possible afviser denne mulighed. Efter car („fordi“) kommer begrundelsen toutes les chambres sont réservées: alle værelserne er optaget. Samlet betyder sætningen: „Det beklager jeg, men sen udtjekning er ikke mulig, fordi alle værelserne er optaget.“

5. Puis-je laisser ma valise après avoir quitté la chambre ?

   Kan jeg opbevare min kuffert, efter jeg har forladt værelset?

   Puis-je

   Må jeg …?

   laisser

   lade; opbevare

   valise

   kuffert

   après avoir quitté

   efter at have forladt

   chambre

   værelse

   Uddybende forklaring

   Puis-je er en høflig spørgsmålskonstruktion og svarer her til “må jeg …?” eller “kan jeg …?”. puis er første person ental af verbet pouvoir (“kunne”) i denne særlige spørgeform, og je står efter verbet ved inversion. Den almindelige rækkefølge i en konstaterende sætning er je peux. Eksempel: Puis-je entrer ? — “Må jeg komme ind?” laisser betyder her at lade noget blive et sted, altså “opbevare” eller “efterlade”, ikke at tage det med. Det er infinitiven efter spørgsmålsrammen Puis-je. Formen ændres ikke efter personen i denne konstruktion; det bøjede verbum er puis, som hører til pouvoir. Eksempel: Je peux laisser mon sac ici. — “Jeg kan lade min taske blive her.” I ma valise betyder valise “kuffert”. valise er et feminint substantiv, og ma betyder “min” foran dette substantiv; ejestedordet retter sig her efter substantivets grammatiske køn og tal, ikke efter ejeren. Sammenlign mon sac — “min taske”, hvor sac er maskulint. I den faste sætning er det talerens kuffert, som angives af ma. après avoir quitté betyder “efter at have forladt”. après indleder tidsforholdet, og avoir quitté er en sammensat infinitiv: hjælpeverbet avoir + perfektum participiet quitté fra verbet quitter, “forlade”. Denne form viser, at det at forlade værelset sker før det, der spørges om. I denne sætning har den underforståede person samme subjekt som i hovedsætningen: taleren. Eksempel: Après avoir fini, je pars. — “Efter at have gjort færdig går jeg.” la chambre betyder “værelset”. chambre er et feminint substantiv, og la er den bestemte artikel i ental. Her henviser oversættelsen til et bestemt værelse, som er identificeret i situationen. Eksempel: La chambre est prête. — “Værelset er klar.” Samlet spørger taleren høfligt, om talerens kuffert må blive opbevaret, efter at taleren har forladt værelset: “Må jeg opbevare min kuffert, efter jeg har forladt værelset?”

6. Vous pouvez la laisser à la réception.

   Du kan stille den ved receptionen.

   Vous pouvez

   De kan

   la

   den

   laisser

   stille; opbevare

   réception

   reception

   Uddybende forklaring

   Vous pouvez betyder her “De kan”. pouvez er nutidsformen af pouvoir for vous; vous kan være høflig ental eller flertal, og formen er den samme i begge tilfælde. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv: Vous pouvez attendre = “De kan vente”. la er et direkte objektspronomen i femininum ental. Her henviser det, med støtte fra den faste oversættelse og den omgivende samtale, til kufferten (la valise): Vous pouvez la... = “De kan ... den”. Pronomenet står før verbet, som det gør i dette mønster. Et maskulint entalsobjekt ville i stedet have le, fx Vous pouvez le prendre = “De kan tage den.” laisser er infinitiven efter pouvoir og betyder her at lade eller opbevare noget et sted. Sammen med la bliver mønstret pouvoir + pronomen + infinitiv: Vous pouvez la laisser = “De kan lade den stå/De kan opbevare den”. Verbet kan også bruges i andre sammenhænge, fx Laissez la porte ouverte = “Lad døren stå åben”; i den faste sætning er det kufferten, der kan efterlades. réception er et feminint substantiv for receptionen. I à la réception betyder præpositionen à sammen med den bestemte artikel la “ved/på receptionen”, altså et sted, hvor kufferten kan efterlades. Den bestemte artikel viser her et bestemt sted i situationen; den udtrykker ikke et antal. Hele sætningen bygges sådan: Vous pouvez + la + laisser + à la réception. Den betyder derfor: “De kan stille/opbevare den ved receptionen.”

7. Dans ce cas, je vais faire mon départ normalement et laisser ma valise.

   I så fald tjekker jeg ud som normalt og opbevarer min kuffert.

   Dans ce cas

   i så fald

   je vais

   jeg vil

   faire

   gøre

   départ

   afrejse eller afgang

   normalement

   normalt

   laisser

   lade eller efterlade

   valise

   kuffert

   Uddybende forklaring

   Dans ce cas betyder her “i så fald” og knytter udsagnet til den nævnte situation. Det er en genanvendelig ramme: Dans ce cas, .... je vais består af je (“jeg”) og nutidsformen vais af aller (“at gå”). Sammen med en infinitiv efter sig danner aller ofte nær fremtid: je vais + infinitiv = “jeg vil/skal til at …”. Her står faire efter je vais. faire er infinitivformen af faire (“at gøre/lave”). I faire mon départ indgår det i udtrykket om talerens afrejse eller afgang; i den faste oversættelse er den konkrete betydning, at taleren tjekker ud. Eksempel: Je vais faire le nécessaire. — “Jeg vil gøre det nødvendige.” départ er et maskulint navneord, der betyder “afgang” eller “afrejse”. I mon départ viser mon, at navneordet er ental og maskulint; mon er ikke i sig selv en talangivelse. Det nært beslægtede verbum er partir (“at tage af sted”), men départ er navneordet. normalement er et adverbium, der betyder “normalt” eller “som sædvanlig”. Det beskriver her den måde, afrejsen foregår på. Eksempel: Il travaille normalement. — “Han arbejder normalt.” laisser er infinitivformen af verbet laisser (“at lade” eller “at efterlade”). I den relevante sammenhæng kan laisser betyde “at stille/opbevare”. Konstruktionen laisser + genstand angiver, hvad der bliver efterladt eller opbevaret: laisser le sac = “at lade/opbevare tasken”. Her er betydningen “opbevare”, hvilket støttes af den faste oversættelse og konteksten om opbevaring. valise er et feminint navneord, “kuffert”. I den fulde gruppe ma valise betyder ma “min” og står i overensstemmelse med det feminine navneord i ental. Det er valise, ikke ma, der er navneordet. Samlet bygges sætningen sådan op: Dans ce cas (“i så fald”) + je vais faire (nær fremtid med infinitiven faire) + mon départ normalement (talerens afrejse på normal vis) + laisser ma valise (opbevare talerens kuffert). Den faste samlede betydning er: “I så fald tjekker jeg ud som normalt og opbevarer min kuffert.”

8. Nous la garderons derrière le comptoir jusqu'à votre retour.

   Vi opbevarer den bag receptionen, indtil du kommer tilbage.

   Nous la garderons

   Vi opbevarer den

   derrière

   bag

   comptoir

   disk; skranke

   jusqu'à

   indtil

   retour

   tilbagekomst

   Uddybende forklaring

   Nous la garderons betyder her “vi opbevarer den”. Nous er subjektspronomenet for første person flertal, altså “vi”. Garderons er futur simple af garder (“at opbevare; at beholde”): je garderai, nous garderons. Futurformen placerer opbevaringen efter taletidspunktet. La er et direkte objektspronomen i femininum ental og står foran verbet. I den givne sammenhæng henviser det til kufferten: Nous la garderons = “Vi opbevarer den.” Et maskulint entalsobjekt ville have formen le, som i Nous le garderons (“Vi opbevarer den [maskuline reference]”). Derrière betyder “bag” eller “bagved”. Det angiver placering og efterfølges her af le comptoir: derrière le comptoir = “bag disken”. Comptoir er et maskulint substantiv; derfor bruges den bestemte artikel le. Ordet kan betegne en disk eller skranke, og her er det disken ved receptionen. Jusqu'à betyder “indtil” og markerer grænsen for, hvor længe noget varer. Det er den eliderede form af jusque foran à: slutvokalen i jusque bortfalder, og apostroffen står før à. Her indleder det tidsleddet jusqu'à votre retour. Retour er substantivet “tilbagekomst” eller “retur”. I votre retour betyder det “din tilbagekomst”. Votre er den possessive form for “din/jeres” foran et entalsord og ændres ikke efter, om det følgende entalsord er maskulint eller feminint. Formen markerer derfor ikke i sig selv, om modtageren er én eller flere personer. Hele sætningen samles sådan: Nous angiver den, der opbevarer noget, la er den opbevarede kuffert, og garderons placerer handlingen i fremtiden. Derrière le comptoir angiver stedet, mens jusqu'à votre retour angiver slutpunktet i tiden. Derfor betyder sætningen: “Vi opbevarer den bag receptionen, indtil du kommer tilbage.”

9. Ai-je besoin d'un ticket ou d'une étiquette pour cela ?

   Har jeg brug for en billet eller et mærke til den?

   Ai-je besoin

   har jeg brug for

   ticket

   billet

   étiquette

   mærke

   cela

   den omtalte ting

   Uddybende forklaring

   Ai-je besoin er et neutralt spørgsmål, som spørger, om taleren har brug for noget. ai er første person ental af avoir (»at have«), og i spørgsmålet står subjektpronomenet je efter verbet med bindestreg: Ai-je ... ?. Den faste konstruktion er avoir besoin de + noget: J’ai besoin d’aide. — »Jeg har brug for hjælp.« Før un og une bliver de elideret til d’, så d’un og d’une er formerne i denne konstruktion. ticket er et maskulint substantiv og betyder her »billet«. Det bestemte køn ses blandt andet i den ubestemte artikel: un ticket. I andre sammenhænge kan ticket også betegne en adgangs- eller kvitteringsbillet, men her er den relevante betydning en billet, man eventuelt skal bruge. étiquette er et feminint substantiv og betyder her »mærke«. Derfor står der une étiquette. Ordet kan også betyde en etiket eller et mærke, der sidder på noget; den konkrete brug her er et mærke, man eventuelt skal bruge til det omtalte formål. cela er et demonstrativt pronomen, der kan betyde »det«, »dette« eller, afhængigt af den støttede sammenhæng, »den omtalte ting«. Formen angiver ikke alene, hvilket konkret objekt der menes. I den faste danske oversættelse gengives det her som »den«, og den nærliggende kontekst støtter, at der henvises til den ting, som bliver opbevaret og senere afleveret; kildeteksten navngiver ikke denne ting. Cela står ofte i mere neutralt eller formelt sprog; ça er en almindelig mere mundtlig variant. I pour cela betyder pour her »til« eller »for« og markerer formål eller anvendelse. Hele spørgsmålet bygges sådan op: Ai-je besoin de ... ? — »Har jeg brug for ...?« Derefter nævnes to alternativer, d’un ticket ou d’une étiquette, altså »en billet eller et mærke«, og pour cela angiver, hvad disse eventuelt skal bruges til. Den samlede betydning er derfor: »Har jeg brug for en billet eller et mærke til den?«

10. Nous vous donnerons une étiquette pour bagages quand vous la déposerez.

    Vi giver dig et bagagemærke, når du afleverer den.

    Nous

    vi

    vous

    dig

    donnerons

    giver

    une

    en

    étiquette

    bagagemærke

    pour

    til

    bagages

    bagage

    quand

    når

    la

    den

    déposerez

    afleverer

    Uddybende forklaring

    Nous betyder her “vi” og er subjektet, altså den eller de personer, der giver noget. Formen er første person flertal. Sammenlign je = “jeg” og nous = “vi”. vous betyder her “dig” i den faste oversættelse og er modtageren for handlingen. vous kan også henvise til flere personer; formen alene afgør ikke entallet. Som direkte objekt står det efter verbet: Nous vous donnerons... = “Vi giver dig ...”. donnerons er en fremtidsform af grundformen donner = “give”. Endelsen -ons viser her første person flertal sammen med nous: nous donnerons = “vi vil give”. Den konkrete fremtidige handling udtrykkes altså i verbet. une er en ubestemt artikel foran et hunkønsord i ental. Den angiver ikke i sig selv et bestemt antal som en selvstændig oplysning; den markerer her en ikke nærmere bestemt genstand. une étiquette er derfor en etiket, der introduceres i sætningen. étiquette betyder her “bagagemærke” eller “etiket”. Det er et hunkønsord, hvilket forklarer artiklen une og senere formen la. Et genbrugeligt mønster er une étiquette pour ... = “en etiket til ...”. pour forbinder étiquette med dens formål eller anvendelsesområde: “til”. Her betyder pour bagages altså “til bagage”. bagages er flertalsformen af bagage og betyder “bagage”. Flertallet markeres med -s i skriften, selv om dette -s normalt ikke udtales. Konstruktionen une étiquette pour bagages betyder samlet “et bagagemærke”. quand betyder “når” og indleder en tidsledsætning. Det knytter tidspunktet for den næste handling til den handling, der allerede er nævnt. Her står fremtidsformen også efter quand: quand ... déposerez = “når ... afleverer”. la er et direkte objektpronomen for hunkøn ental. Det viser, at den ting, der afleveres, behandles grammatisk som hunkøn ental. Det tilgængelige materiale fastslår ikke entydigt et bestemt konkret antecedent for pronomenet; formen viser især dets grammatiske klasse og rolle. I en anden sætning kan man for eksempel sige Je la dépose = “Jeg afleverer den”, når den omtalte ting allerede er kendt og er hunkøn ental. déposerez er fremtidsformen af déposer = “aflevere” eller “lægge fra sig” med vous: vous déposerez = “De/du vil aflevere”. Her er vous subjektet i tidsledsætningen, mens la er det, der afleveres. Formen er ikke en form af donner; den har sin egen grundform déposer. Sætningen samles således: Nous vous donnerons angiver, at vi i fremtiden giver dig noget; une étiquette pour bagages er det, der gives; og quand vous la déposerez angiver, at det sker, når du afleverer den pågældende hunkønsgenstand. Den faste samlede betydning er: “Vi giver dig et bagagemærke, når du afleverer den.”