Omforhandling af en deadline med klare prioriteter | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. La date limite est demain, mais le périmètre du projet s’est élargi ce matin.

   Fristen er i morgen, men projektets omfang blev udvidet i morges.

   date limite

   frist

   demain

   i morgen

   périmètre

   omfang

   projet

   projekt

   s’est élargi

   blev udvidet

   ce matin

   i morges

   Uddybende forklaring

   date limite betyder her den frist, hvor noget senest skal være færdigt eller afleveret. date er et feminint substantiv, og limite er et adjektiv, der står i feminin ental og beskriver det. En nyttig parallel er la date de début = “startdatoen”; date limite og date de début betegner forskellige slags datoer. demain betyder “i morgen” og placerer tidspunktet efter den dag, man taler på. Det er et tidsadverbium og ændrer ikke form efter et substantiv. Eksempel: Je travaille demain. = “Jeg arbejder i morgen.” périmètre betyder her et projekts omfang eller afgrænsning, ikke nødvendigvis en fysisk omkreds. Substantivet er maskulint: le périmètre. Eksempel: Le périmètre change. = “Omfanget ændrer sig.” I du projet er projet substantivet “projekt”. du er sammentrækningen af de og le og viser her relationen “projektets” eller “af projektet”. Substantivet projet er maskulint: un projet, le projet. Eksempel: Le calendrier du projet est clair. = “Projektets tidsplan er klar.” s’est élargi er formen af det refleksive verbum s’élargir i passé composé. Her beskriver den, at projektets omfang blev større eller udvidet. s’ hører til verbet, est er hjælpeverbet, og élargi er perfektum participium. Fordi subjektet le périmètre er maskulint ental, står participiet som élargi; med et feminint subjekt ville man få élargie, for eksempel La zone s’est élargie. = “Området blev større.” Konstruktionen beskriver en ændring af omfanget og siger ikke i sig selv, hvem der eventuelt forårsagede den. ce matin betyder “i morges” og angiver tidspunktet for ændringen. ce er et demonstrativt bestemmelsesord foran det maskuline substantiv matin; den tilsvarende form foran et feminint substantiv er cette. Eksempel: Nous avons commencé ce matin. = “Vi begyndte i morges.” Hele sætningen bygges sådan op: La date limite est demain = “Fristen er i morgen”. mais forbinder dette med en kontrasterende oplysning: le périmètre du projet s’est élargi ce matin = “projektets omfang blev udvidet i morges”. Samlet betyder den derfor: “Fristen er i morgen, men projektets omfang blev udvidet i morges.”

2. De quelle partie le client a-t-il besoin en premier ?

   Hvilken del har kunden brug for først?

   De

   af

   quelle

   hvilken

   partie

   del

   client

   kunde

   a-t-il … besoin

   har brug for

   en premier

   først

   Uddybende forklaring

   De quelle partie betyder “hvilken del”. de er præpositionen fra den faste konstruktion avoir besoin de; den står her sammen med den spørgende frase quelle partie, som er flyttet frem i spørgsmålet. quelle er den feminine entalsform af quel og bruges foran det feminine entalssubstantiv partie. Sammenlign quel document — “hvilket dokument”. Eksempel: De quel document a-t-elle besoin ? — “Hvilket dokument har hun brug for?” partie betyder her “del”. Det er et feminint substantiv; den bestemte form er la partie, og flertalsformen er les parties. I den viste frase spørges der efter, hvilken del der er tale om. client betyder “kunde”. Formen er ental; flertalsformen er clients. I den fulde frase le client er kunden den, der har behovet, og fungerer derfor som subjekt. a-t-il besoin indgår i avoir besoin de — “have brug for”. a er nutidsformen af avoir for tredje person ental, og il er det efterstillede subjekt i spørgsmålet. I inversionen står verbet foran subjektet. -t- er et indskudt forbindelsesbogstav i udtalen og er ikke et selvstændigt pronomen. Eksempel: Est-ce que le client a besoin de cette partie ? — “Har kunden brug for denne del?” en premier betyder her “først” og angiver rækkefølgen: hvilken del kunden har brug for først. Eksempel: Lisez le résumé en premier. — “Læs resuméet først.” Samlet er strukturen De quelle partie + le client a-t-il besoin + en premier ?. Den betyder: “Hvilken del har kunden brug for først?”

3. Le client a besoin du résumé en premier, mais les graphiques détaillés peuvent attendre.

   Kunden har brug for resuméet først, men de detaljerede diagrammer kan vente.

   client

   kunde

   a besoin

   har brug for

   résumé

   resumé

   en premier

   først

   mais

   men

   graphiques

   diagrammer

   détaillés

   detaljerede

   peuvent

   kan

   attendre

   vente

   Uddybende forklaring

   client betyder her “kunde”. Det er et maskulint navneord; med bestemt artikel bliver det le client. Flertal er les clients. a besoin er den faste del af udtrykket avoir besoin de, “at have brug for”. a er nutidsformen af avoir for tredje person ental. Udtrykket skal efterfølges af de eller en sammentrækning som du: J’ai besoin de temps betyder “Jeg har brug for tid”. I denne sætning står du résumé, hvor du = de + le. résumé betyder “resumé”. Det er et maskulint navneord, og le résumé er den bestemte form “resuméet”. Formen résumé kan også bruges efter en ubestemt artikel: un résumé — “et resumé”. en premier betyder “først” eller “som det første”. Her angiver udtrykket, at resuméet har første prioritet; det beskriver ikke nødvendigvis rækkefølgen af alle handlinger. Eksempel: Lisez ce paragraphe en premier. — “Læs dette afsnit først.” mais forbinder to dele med en modsætning: “men”. Det ændrer ikke i sig selv betydningen eller tiden i delene på hver sin side. graphiques betyder “diagrammer” i denne sammenhæng. Entalsformen er graphique, og flertallet markeres her med -s: un graphique / des graphiques. détaillés betyder “detaljerede” og beskriver graphiques. Adjektivet står i maskulinum flertal, fordi det tilpasser sig dette maskuline navneord i flertal. Grundformen er détaillé; femininum flertal er for eksempel détaillées, når et feminint flertalsnavneord beskrives. peuvent betyder “kan” her og er tredje person flertal af pouvoir, “at kunne”. Formen peut bruges ved tredje person ental, mens peuvent bruges ved tredje person flertal: Le graphique peut attendre — “Diagrammet kan vente”; Les graphiques peuvent attendre — “Diagrammerne kan vente”. attendre er infinitiven “at vente”. Efter pouvoir står næste verbum i infinitiv uden de: Ils peuvent venir — “De kan komme”. I denne sætning betyder peuvent attendre derfor “kan vente”. Samlet er strukturen Le client a besoin du résumé en premier — “Kunden har brug for resuméet først”. Derefter kommer modsætningen mais les graphiques détaillés peuvent attendre — “men de detaljerede diagrammer kan vente”. Hele udsagnet prioriterer altså resuméet før diagrammerne uden at sige, at diagrammerne ikke skal bruges senere.

4. Alors, demande un court délai supplémentaire pour les sections moins prioritaires.

   Så bed om en kort forlængelse af fristen for afsnittene med lavere prioritet.

   Alors

   så

   demande

   bed om

   court

   kort

   délai

   frist

   supplémentaire

   ekstra

   sections

   afsnit

   moins prioritaires

   lavere prioriterede

   Uddybende forklaring

   Alors fungerer her som et samtaleord, der fører til et forslag eller en instruktion: “så” eller “nå, så”. Det er ikke en del af selve verbets bøjning. demande er imperativ, 2. person ental, af demander (“at bede om”). Formen bruges til at henvende sig direkte til én person; subjektet tu står normalt ikke med i imperativen. Sammenlign: demande = “bed om”, mens demandez er høflig eller flertalsform. Eksempel: Demande de l’aide. — “Bed om hjælp.” court betyder her “kort” og beskriver délai. Det er hankøn ental, fordi délai er hankøn ental: un court délai. Formen ændres efter det ord, den beskriver: courte i hunkøn og courts/courtes i flertal. délai er et hankønsord for en tidsfrist eller den ekstra tid, man får til noget. I denne sætning betegner det den korte ekstra frist, der skal bedes om. Et nyttigt mønster er un délai pour + infinitiv, for eksempel un délai pour répondre — “en frist til at svare”. supplémentaire betyder “ekstra” eller “yderligere” og står efter délai. Adjektivet har samme form i hankøn og hunkøn ental, men får flertalsformen supplémentaires: un délai supplémentaire, des heures supplémentaires. sections er flertal af hunkønsordet section, “afsnit” eller “sektioner”. Her er det de afsnit, som den ekstra frist gælder for. Ental er une section, mens flertal er des sections eller, som her efter bestemt artikel, les sections. moins prioritaires beskriver sections: de har lavere prioritet end andre afsnit. moins markerer den lavere grad, og prioritaires er flertal af prioritaire; adjektivet bøjes her i flertal, men ikke forskelligt for hankøn og hunkøn. Mønsteret moins + adjektiv betyder “mindre/lavere ...”, for eksempel moins urgent — “mindre presserende”. Samlet er strukturen demande un court délai supplémentaire pour les sections moins prioritaires: imperativen “bed om” efterfølges af det, der skal bedes om, nemlig “en kort ekstra frist”, og pour angiver, hvilke afsnit fristen gælder. Hele ytringen betyder derfor: “Så bed om en kort forlængelse af fristen for afsnittene med lavere prioritet.”

5. Je ne veux pas donner l’impression de ne pas avoir su gérer mon temps.

   Jeg vil ikke have, at det skal lyde, som om jeg ikke kunne styre min tid.

   Je ne veux pas

   Jeg vil ikke

   donner l’impression

   give indtryk

   ne pas avoir su gérer

   ikke at have kunnet håndtere

   temps

   tid

   Uddybende forklaring

   Je ne veux pas betyder her “jeg vil ikke”. Je er første persons ental, og veux er nutidsformen af vouloir (“ville”) for je. I fransk omslutter ne ... pas normalt det bøjede verbum: Je ne veux pas = “jeg vil ikke”. I denne sætning følges veux af infinitiven donner. donner l’impression betyder “give indtryk”. En nyttig konstruktion er donner l’impression de + infinitiv eller donner l’impression que + sætning: Il donne l’impression de comprendre = “Han giver indtryk af at forstå.” Her står donner i infinitiv, fordi det følger efter veux, og de indleder infinitivforbindelsen. ne pas avoir su gérer betyder her “ikke at have kunnet styre/håndtere”. ne pas nægter den efterfølgende infinitivkonstruktion. avoir su gérer er en sammensat infinitiv: avoir + perfektum participium su af savoir + infinitiven gérer. I denne sammenhæng betyder savoir + infinitiv ikke blot “vide”, men “kunne eller vide, hvordan man gør noget”. Den sammensatte form placerer situationen før det tidspunkt, hvor indtrykket omtales. Eksempel: Elle regrette de ne pas avoir su répondre = “Hun fortryder ikke at have kunnet svare.” temps betyder her “tid”, og mon betyder “min”. mon står sammen med det maskuline entalsord temps; formen markerer ikke talerens køn. I udtrykket gérer mon temps betyder gérer at organisere eller styre den tid, man har til rådighed. Eksempel: Je dois mieux gérer mon temps = “Jeg skal organisere min tid bedre.” Samlet bygges sætningen sådan: Je ne veux pas (“jeg vil ikke”) + donner l’impression de (“give indtryk af”) + ne pas avoir su gérer mon temps (“ikke at have kunnet styre min tid”). Hele betydningen er derfor: “Jeg vil ikke have, at det skal lyde, som om jeg ikke kunne styre min tid.”

6. Présente-le en mettant l’accent sur la qualité et les nouvelles informations que tu as reçues.

   Formulér det med fokus på kvalitet og de nye oplysninger, du har modtaget.

   Présente-le

   Præsentér det

   en mettant l’accent sur

   med fokus på

   qualité

   kvalitet

   nouvelles

   nye

   informations

   oplysninger

   que tu as reçues

   som du har modtaget

   Uddybende forklaring

   Présente-le er en imperativ af présenter i 2. person ental: présente betyder her “præsentér”, og le er et direkte objektpronomen, “det”. I imperativ kan objektpronomenet stå efter verbet og forbindes med en bindestreg. Den konkrete genstand identificeres ikke yderligere i den faste tekst. en mettant l’accent sur viser, hvordan præsentationen skal udføres: “ved at lægge vægt på” eller “med fokus på”. mettant er præsens participium af mettre; mønstret en + præsens participium bruges her om en samtidig måde eller fremgangsmåde. mettre l’accent sur er et genanvendeligt udtryk for at fremhæve noget. qualité er substantivet “kvalitet”. Det står efter sur i udtrykket l’accent sur la qualité, altså “fokus på kvalitet”. Eksempel: Nous insistons sur la qualité. — “Vi lægger vægt på kvalitet.” nouvelles betyder her “nye”. Det er flertalsformen af det beskrivende adjektiv nouveau; den feminine flertalsform er nouvelles, fordi den lægger sig til informations, som er et feminint substantiv i flertal. Sammenlign un nouveau rapport — “en ny rapport” — og de nouvelles informations — “nye oplysninger”. informations er flertal af information, “oplysning/oplysninger”. Her er det det, der også skal fremhæves: la qualité et les nouvelles informations betyder “kvaliteten og de nye oplysninger”. que tu as reçues er en relativsætning: que betyder her “som”, tu as reçu er passé composé af recevoir, og reçues betyder “har modtaget”. Formen as viser 2. person ental af hjælpeverbet avoir; infinitiven er recevoir. I den observerede form står perfektum participiet reçues i femininum flertal, fordi det forudgående direkte objekt que viser tilbage til informations. Eksempel: Tu as reçu les informations. — “Du har modtaget oplysningerne.” Hele sætningen samles sådan: Présente-le = “Præsentér det”, og en mettant l’accent sur la qualité et les nouvelles informations que tu as reçues angiver måden og fokusområdet: “ved at lægge vægt på kvaliteten og de nye oplysninger, du har modtaget.”

7. Je peux dire que je livrerai le résumé demain et les graphiques le jour suivant.

   Jeg kan sige, at jeg afleverer resuméet i morgen og diagrammerne dagen efter.

   Je peux

   jeg kan

   dire

   sige

   livrerai

   afleverer

   résumé

   resumé

   demain

   i morgen

   graphiques

   diagrammer

   jour

   dag

   suivant

   følgende

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her, at taleren har mulighed for eller evne til at sige noget. peux er 1. person ental af pouvoir; konstruktionen pouvoir + infinitiv bruges til “kan + udsagnsord”. Formen peux bruges med je, mens fx il peut har en anden form. dire er infinitiv og betyder “sige”. Efter peux står verbet i infinitiv: Je peux dire... = “Jeg kan sige...”. Eksempel: Je peux répondre. = “Jeg kan svare.” livrerai betyder her “aflevere/leverer”. Det er 1. person ental futurum af livrer, så endelsen viser, at taleren selv vil udføre handlingen på et senere tidspunkt. Rækken er je livre (nutid), je livrerai (fremtid). Det er denne franske fremtidsform, der udtrykker den planlagte senere aflevering, selv om den danske oversættelse bruger nutidsformen “afleverer”. résumé er et hankønsord, “resumé”. I den fulde tekst står le résumé, hvor le viser hankøn ental og bestemt form; selve ordet résumé er ikke bøjet for tal her. Eksempel: Je lis le résumé. = “Jeg læser resuméet.” demain er tidsadverbiet “i morgen”. Det placerer afleveringen efter taletidspunktet og passer derfor sammen med futurumsformen livrerai. graphiques betyder her “diagrammer”. Med les og den parallelle placering efter et fungerer ordet som et substantiv i flertal: ental er un graphique, flertal des graphiques eller les graphiques. Den skriftlige form er den samme i ental og flertal; artiklen og sammenhængen viser tallet. Eksempel: Les graphiques sont clairs. = “Diagrammerne er tydelige.” jour betyder “dag”. Her står det i hankøn ental i udtrykket le jour suivant, som angiver en senere dag. suivant er et adjektiv, der her betyder “følgende” eller “den efterfølgende”. Det står i hankøn ental, fordi det beskriver jour: le jour suivant. Adjektivet kan bøjes efter det ord, det beskriver, fx la semaine suivante = “den følgende uge” og les jours suivants = “de følgende dage”. Samlet bygges sætningen sådan op: Je peux dire que introducerer det, taleren kan sige. Efter que kommer den planlagte handling: taleren vil aflevere resuméet i morgen og diagrammerne på den følgende dag. et forbinder de to afleveringer, mens le jour suivant gør den anden tidsangivelse relativ til den første: “Jeg kan sige, at jeg afleverer resuméet i morgen og diagrammerne dagen efter.”

8. Cela leur donne un calendrier réaliste et un choix clair.

   Det giver dem en realistisk tidsplan og et klart valg.

   Cela

   det

   leur

   dem

   donne

   giver

   calendrier

   tidsplan

   réaliste

   realistisk

   choix

   valg

   clair

   klart

   Uddybende forklaring

   Cela betyder her “det” som subjekt. Det er et demonstrativt pronomen, der peger på noget, som allerede er forståeligt i situationen, men den konkrete reference er ikke entydigt angivet i de givne sætninger. Det er ikke det samme som det mere personlige il eller elle. leur angiver de modtagere, som noget gives til: “dem”. Det er et flertalspronomen for et indirekte objekt og ændrer ikke form efter modtagernes køn. Sammenlign lui for én modtager og leur for flere. Eksempel: Je leur parle. — “Jeg taler med dem.” donne er nutidsformen af donner, “at give”, i tredje person ental: Cela donne — “det giver”. Formen følger subjektet Cela; med et flertalssubjekt hedder det for eksempel Ces informations donnent .... Konstruktionen donner quelque chose à quelqu’un betyder “at give nogen noget”. Her er leur modtageren, mens de to navneordsforbindelser er det, der gives. calendrier er et hankønsnavneord. I denne sammenhæng betyder det “tidsplan” eller “kalenderoversigt”, ikke nødvendigvis en fysisk kalender. Det står efter den ubestemte artikel un: un calendrier. Eksempel: Nous avons un calendrier précis. — “Vi har en præcis tidsplan.” réaliste beskriver calendrier og betyder “realistisk”, altså gennemførlig eller i overensstemmelse med de faktiske muligheder. Adjektivet står i ental her. Den skrevne form réaliste er den samme for hankøn og hunkøn i ental; det er altså ikke réaliste, der viser hankønnet i denne sætning. Eksempel: Cette date est réaliste. — “Denne dato er realistisk.” choix er et hankønsnavneord og betyder “valg”. Det kan betegne både selve det at vælge og den valgte mulighed; her er det et valg eller en valgmulighed. Eksempel: Le choix est difficile. — “Valget er svært.” clair beskriver choix og betyder her “klart”, i betydningen let at forstå eller entydigt. Det er hankøn ental og tilpasser sig derfor choix. Den tilsvarende hunkønsform er claire, for eksempel i une réponse claire — “et klart svar”. I hele sætningen forbinder et de to ting, der gives: un calendrier réaliste og un choix clair. De ubestemte artikler un markerer navneordsforbindelserne, men fastslår ikke i sig selv et bestemt antal. Mønstret er Cela leur donne [ting 1] et [ting 2]: “Det giver dem [ting 1] og [ting 2].” Derfor bliver den samlede betydning: “Det giver dem en realistisk tidsplan og et klart valg.”

9. Je vais envoyer le message bientôt pour que le client ait le temps de répondre.

   Jeg sender beskeden snart, så kunden har tid til at svare.

   Je vais

   jeg vil/skal

   envoyer

   sende

   le message

   beskeden

   bientôt

   snart

   pour que

   så/for at

   le client

   kunden

   ait

   har

   le temps

   tid

   répondre

   svare

   Uddybende forklaring

   Je vais består af subjektet je og den bøjede form vais af aller. Sammen med en infinitiv udtrykker det den nære fremtid: je vais envoyer = “jeg vil sende” eller “jeg skal til at sende”. Det er ikke den almindelige simple futurumsform; sammenlign j’enverrai = “jeg vil sende” i en mere direkte futurumform. envoyer betyder her “sende”. Det står i infinitiv efter vais; infinitiven ændres ikke efter subjektet i denne konstruktion. Eksempel: Je vais appeler. = “Jeg vil ringe.” le message betyder “beskeden”. le er den bestemte artikel i ental, og message er et hankønsord. I andre sammenhænge kan samme ord også betyde en meddelelse eller tekstbesked, men her er den tilsigtede betydning “beskeden”. bientôt betyder “snart” og angiver, at sendingen forventes at ske inden længe. Det er et tidsadverbium og bøjes ikke. pour que indleder en hensigtsledsætning, svarende til “så” eller “for at”. Efter pour que bruger fransk normalt konjunktiv, fordi konstruktionen udtrykker et tilsigtet formål. Når formålet har et andet grammatisk subjekt end hovedsætningen, bruges pour que i stedet for pour efterfulgt af en infinitiv. le client betyder “kunden”. client er et hankønsord i ental, og le er den bestemte artikel, der passer til denne form. Den tilsvarende feminine form er la cliente, når referenten faktisk er en kvindelig kunde. ait er 3. person ental af avoir i konjunktiv: il/elle/on ait. Her står formen efter pour que og passer grammatisk til det entallige subjekt le client. I denne sætning betyder den “har”. le temps betyder her “tid” i udtrykket “have tid til at ...”. Det er ikke en optælling af en bestemt mængde tid; den bestemte artikel indgår i den franske konstruktion avoir le temps de + infinitiv. répondre betyder “svare” eller “besvare”. Det står i infinitiv efter le temps de: avoir le temps de répondre = “have tid til at svare”. Eksempel: Elle a le temps de répondre. = “Hun har tid til at svare.” Hele sætningen bygges således op: Je vais envoyer le message bientôt = “Jeg sender beskeden snart” med den nære fremtid, og pour que le client ait le temps de répondre angiver formålet: “så kunden har tid til at svare”. Samlet betyder den: “Jeg sender beskeden snart, så kunden har tid til at svare.”

10. De cette façon, le changement de calendrier sera clair avant demain.

    På den måde er ændringen i tidsplanen tydelig inden i morgen.

    De cette façon

    på den måde

    changement

    ændring

    calendrier

    tidsplan

    sera

    vil være

    clair

    tydelig

    avant demain

    inden i morgen

    Uddybende forklaring

    De cette façon betyder “på den måde” og er en genanvendelig måde at vise, hvordan noget bliver gjort eller opnås. cette er femininum ental, fordi det hører sammen med façon (“måde”); det er et demonstrativt bestemmelsesord og identificerer ikke i sig selv, hvem eller hvad der henvises til. Eksempel: De cette façon, nous gagnons du temps. — “På den måde sparer vi tid.” changement betyder her “ændring”. Det er et hankønsord; med bestemt artikel får man le changement, og flertal er les changements. I udtrykket changement de calendrier angiver de calendrier, hvad ændringen vedrører: en ændring af tidsplanen eller kalenderen. calendrier betyder her “tidsplan”. Ordet kan også betegne en kalender som oversigt over dage og datoer, men her er det den plan, der ændres. de forbinder det med det foregående substantiv: un changement de calendrier — “en ændring af tidsplanen”. sera er futur simple af être (“at være”) i tredje person ental. Rækken er être → sera; andre futurformer er for eksempel je serai (“jeg vil være”) og ils seront (“de vil være”). Formen er tredje person ental på grund af subjektet le changement; verbet bøjes ikke efter grammatisk køn. Eksempel: Le résultat sera clair demain. — “Resultatet vil være tydeligt i morgen.” clair betyder “tydelig” her. Det er et adjektiv i hankøn ental, så det stemmer overens med le changement; femininum ental er claire, og flertal er clairs eller claires afhængigt af kønnet på det ord, adjektivet beskriver. Det er altså clair, ikke calendrier, der bærer denne adjektivbøjning i udtrykket. Eksempel: La réponse sera claire. — “Svaret vil være tydeligt.” avant demain betyder “inden i morgen” og angiver en tidsgrænse. avant står foran det tidsudtryk, som grænsen sammenlignes med; her er grænsen demain (“i morgen”). Eksempel: Répondez avant demain. — “Svar inden i morgen.” Samlet består sætningen af mådesangivelsen De cette façon, subjektet le changement de calendrier, prædikativet sera clair og tidsgrænsen avant demain. Den betyder derfor: “På den måde vil ændringen i tidsplanen være tydelig inden i morgen.”