At bede om tydelig feedback på et forslag | Lær fransk på dansk

Sætningsforklaringer

1. Les retours disent que la proposition devrait être plus solide, mais c'est vague.

   Feedbacken siger, at forslaget skal være stærkere, men det virker uklart.

   Les retours

   feedbacken

   disent

   siger

   la proposition

   forslaget

   devrait

   bør

   être

   være

   plus solide

   stærkere

   mais

   men

   c'est

   det er

   vague

   uklar

   Uddybende forklaring

   Les retours er et fast nominalt led i flertal. retour er ental, mens retours er flertal; her betyder ordet tilbagemeldinger eller feedback. Den bestemte artikel les viser, at der henvises til bestemte tilbagemeldinger i situationen. disent kommer fra dire og er nutid, 3. person flertal: “siger”. Formen passer til det plurale subjekt Les retours. Sammenlign il dit (“han siger”) og ils disent (“de siger”). Eksempel: Ils disent la vérité. — “De siger sandheden.” la proposition betyder her “forslaget”. proposition er et feminint substantiv i ental; flertal er les propositions. Ordet kan i andre sammenhænge også betegne et forslag eller en fremsat påstand, men den faste oversættelse identificerer her betydningen “forslag”. devrait kommer fra devoir og er konditionalis, 3. person ental. I denne konstruktion udtrykker det en vurdering eller forventning: forslaget bør være mere solidt. Den nært beslægtede nutidsform er doit (“skal/må”), mens devra er futurum (“vil skulle”). Eksempel: La proposition devrait être plus claire. — “Forslaget burde være tydeligere.” être er infinitivformen af “at være”. Efter et bøjet modalverbum som devrait står hovedverbet i infinitiv: devrait être, “burde være”. Infinitiven viser ikke selv person eller tal; det er devrait, der er bøjet efter subjektet. plus solide er den komparative form af adjektivet solide: “mere solidt/stærkere”. Grundformen er solide, og sammenligningen dannes med plus + adjektivet. solide har samme form i maskulinum og femininum i ental; i flertal bliver det solides. Her beskriver det la proposition, så betydningen er, at forslaget bør have større styrke eller bedre underbygning. Eksempel: Cette preuve est plus solide. — “Dette belæg er stærkere.” mais er en bindeord, der markerer kontrast mellem vurderingen af forslaget og den efterfølgende vurdering: “men”. Eksempel: Le plan est simple, mais efficace. — “Planen er enkel, men effektiv.” c'est er elisionen af ce foran est, altså “det er”. est er 3. person ental af être. ce fungerer her som et demonstrativt pronomen og subjekt, der præsenterer det foregående indhold som det, der får karakteristikken vague; det er ikke et almindeligt navneord med en selvstændig substantivbøjning. vague er et adjektiv, der her betyder “vagt” eller “uklart”. Formen er den samme i maskulinum og femininum ental; flertalsformen er vagues. Et nyttigt modsætningsord er précis (“præcis”), selv om valg af modsætning afhænger af sammenhængen. Eksempel: Une réponse vague n'aide pas. — “Et uklart svar hjælper ikke.” Samlet siger Les retours disent que ..., at tilbagemeldingerne fremsætter en vurdering. I ledsætningen gør devrait être plus solide forslaget til noget, der efter vurderingen burde være stærkere eller mere solidt. mais c'est vague tilføjer en kontrast: vurderingen er selv vag eller uklar. Hele betydningen er derfor: “Feedbacken siger, at forslaget skal være stærkere, men det virker uklart.”

2. Demande quelle partie doit être révisée, les preuves, le ton ou la structure.

   Spørg, hvilken del der skal revideres, om det er belæggene, tonen eller strukturen.

   Demande

   spørg

   partie

   del

   doit être révisée

   skal revideres

   preuves

   belæg

   ton

   tone

   structure

   struktur

   Uddybende forklaring

   Demande er imperativ af demander i 2. person ental: "spørg". Imperativen bruger her ikke et synligt subjekt. Sammenlign med Demandez til høflig eller flertallig henvendelse og Demandons for "lad os spørge". partie betyder her "del" og er et feminint substantiv. Det nyttige mønster er quelle partie = "hvilken del": quelle står i femininum ental, fordi det bestemmes af partie. Quel er den maskuline entalsform, mens quelles er femininum flertal. doit être révisée betyder "skal revideres". doit er 3. person ental af devoir og udtrykker her nødvendighed eller krav; être révisée er en passiv konstruktion, så den del, der skal gennemgås, står som grammatisk subjekt. I révisée viser endelsen -e, at participiet révisé stemmer overens med det feminine entalsord partie. Et maskulint ental ville have révisé, mens flertal kan give révisés eller révisées afhængigt af køn. preuves er flertal af preuve og betyder her "belæggene" eller "beviserne". Flertallet ses på -s, mens artiklen les bruges for både maskulinum og femininum i flertal. Ental er la preuve. ton betyder "tonen" og er ental af det maskuline substantiv ton. Det må ikke forveksles med ton som ejestedordet "din"; i denne ytring er det et substantiv, hvilket også fremgår af den efterfølgende opremsning af mulige dele. structure betyder "strukturen" og er et feminint substantiv i ental. Den bestemte artikel er la structure; i den givne opremsning står substantivet uden artikel, fordi det er nævnt som en kort mulighed efter les preuves. Hele ytringen er en opfordring: "Spørg, hvilken del der skal revideres: belæggene, tonen eller strukturen." quelle partie spørger efter den relevante del, doit être révisée angiver, at denne del kræver revision, og de tre substantiver til sidst angiver alternativerne. Opremsningen bruger ou for "eller" mellem den sidste mulighed og de foregående.

3. Je pense que l'introduction n'explique peut-être pas assez clairement le problème.

   Jeg tror, at indledningen måske ikke forklarer problemet tydeligt nok.

   Je pense que

   jeg tror, at

   l'introduction

   indledningen

   n'explique

   forklarer ikke

   peut-être

   måske

   assez

   nok

   clairement

   tydeligt

   le problème

   problemet

   Uddybende forklaring

   Je pense que betyder her “jeg tror, at”. pense er nutidsformen af penser i første person ental: je pense. Konstruktionen penser que + sætning bruges til at udtrykke en vurdering eller antagelse. Eksempel: Je pense qu'il a raison. — “Jeg tror, at han har ret.” Her står que foran den sætning, som indeholder det, taleren tror. l'introduction betyder “indledningen”. introduction er et hunkønsord, og la bliver til l' foran en vokal: l'introduction. Denne form skyldes altså bestemt artikel plus vokalbegyndelse, ikke blot at ordet står i ental. n'explique er verbet expliquer, “at forklare”, i nutid, tredje person ental, med den forkortede form af ne foran verbet. I denne sætning er det første led i den fulde nægtelse ne ... pas, hvor pas står senere: n'explique peut-être pas. Derfor bliver den samlede betydning “forklarer ikke”. Subjektet er l'introduction, så indledningen er den, der forklarer. Eksempel: Le schéma n'explique pas la procédure. — “Diagrammet forklarer ikke proceduren.” Her omslutter ne ... pas det finitte verbum og gør udsagnet negativt. peut-être betyder “måske” og gør udsagnet mindre sikkert. Det ændrer ikke, hvem der forklarer; det angiver talerens usikkerhed om vurderingen. assez betyder “nok” eller “tilstrækkeligt”. Her står det foran adverbiet clairement og indgår i mønstret assez + adverbium: “på en tilstrækkelig tydelig måde”. Det er altså ikke assez, der direkte beskriver problemet. clairement betyder “tydeligt” og beskriver måden, som forklaringen gives på. Det er et adverbium. Sammen med assez betyder assez clairement “tydeligt nok”. Eksempel: Elle explique assez clairement la règle. — “Hun forklarer reglen tydeligt nok.” le problème betyder “problemet”. problème er et hankønsord. I denne bestemte entalsforbindelse vælger kombinationen af bestemthed og hankøn artiklen le; køn alene er ikke nok, for den ubestemte form er un problème. Her er det det, som indledningen siges ikke at forklare tydeligt nok. Den bestemte form præsenterer problemet som identificerbart i situationen eller den omgivende tekst. Hele strukturen er Je pense que + l'introduction + n'explique peut-être pas + assez clairement + le problème: “Jeg tror, at indledningen måske ikke forklarer problemet tydeligt nok.” Je pense que angiver talerens vurdering, l'introduction er den forklarende aktør, ne ... pas nægter forklaringen, peut-être markerer usikkerhed, og assez clairement angiver, at forklaringen ikke når en tilstrækkelig grad af tydelighed.

4. Alors, demande un exemple précis de ce qu'ils veulent changer.

   Så bed om et konkret eksempel på, hvad de vil have ændret.

   Alors

   så

   demande

   bed om

   exemple

   eksempel

   précis

   konkret

   ce qu'ils

   det, som de

   veulent

   vil have

   changer

   ændre

   Uddybende forklaring

   Alors betyder her “så” og fungerer som et forbindende ord, der leder til den følgende opfordring. Det er ikke en del af selve verbets bøjning. demande er imperativ af demander (“at bede om / spørge efter”). Formen er rettet til én person i du-form: “bed om …”. Sammenlign: demande un exemple = “bed om et eksempel”, mens demandez un exemple henvender sig høfligt til én person eller til flere personer. I denne sætning står demande alene som opfordring; det efterfølgende un exemple angiver, hvad man skal bede om. exemple er et maskulint substantiv og betyder “eksempel”. Den ubestemte artikel un viser her et ikke nærmere bestemt eksempel; den behøver ikke i sig selv at fremhæve et bestemt antal. Genanvendelig formulering: un exemple de ... = “et eksempel på ...”. précis beskriver exemple og betyder her “konkret” eller “præcist”. Adjektivet står efter substantivet og har maskulin ental-formen précis, fordi exemple er maskulint ental. Den feminine ental-form er précise, og flertalsformer er précis (maskulinum) og précises (femininum). Eksempel: une réponse précise = “et præcist svar”; her følger précise det feminine substantiv réponse. ce qu'ils er en fast, nyttig kombination i denne struktur: ce que betyder “det, som / hvad”, og ils betyder “de” som grammatisk subjekt i den indlejrede sætning. I ce qu'ils veulent changer introducerer kombinationen det, der skal ændres. qu' er den forkortede form af que foran en vokallyd; apostroffen er en del af den skrevne form. Eksempel: Je comprends ce qu'il dit. = “Jeg forstår, hvad han siger.” veulent er nutidsformen af vouloir (“at ville / have lyst til”) for ils (“de”). Her udtrykker den, hvad de ønsker at få ændret: “de vil have”. Bøjningen i nutid er blandt andet je veux, tu veux, il/elle veut, ils/elles veulent. Eksempel: Ils veulent partir. = “De vil gerne tage af sted.” changer er infinitiv af changer og betyder “at ændre”. Efter veulent står infinitiven, fordi fransk bruger mønstret vouloir + infinitiv til at udtrykke, hvad nogen vil gøre eller have gjort. I den indlejrede del er ils subjekt for både veulent og den efterfølgende handling, mens det, der skal ændres, forstås ud fra ce que. Samlet bygges sætningen sådan op: Alors (“så”) + imperativen demande (“bed om”) + un exemple précis (“et konkret eksempel”) + de ce qu'ils veulent changer (“på, hvad de vil have ændret”). Hele ytringen betyder derfor: “Så bed om et konkret eksempel på, hvad de vil have ændret.”

5. Est-ce que cela semblerait défensif ?

   Ville det lyde defensivt?

   Est-ce que

   spørgende konstruktion: er det sådan, at …?

   cela

   det

   semblerait

   ville virke / ville lyde

   défensif

   defensiv

   Uddybende forklaring

   Est-ce que indleder et direkte ja/nej-spørgsmål. Det er en fast spørgekonstruktion, som kan sættes foran en almindelig sætning: Est-ce que tu viens ? = »Kommer du?« Den ændrer ikke i sig selv verbets tid eller betydning. cela er et demonstrativt pronomen med betydningen »det« eller »dette«. Her gengiver det den omtalte sag på en måde, der passer med den faste oversættelse »det«; den præcise referent fastslås ikke entydigt af selve sætningen. I moderne, uformelt fransk bruges ça ofte i stedet for cela; cela virker typisk lidt mere neutralt eller formelt. semblerait er konditionalis præsens af sembler (»at synes«, »at virke«). Formen udtrykker her, hvordan noget ville virke eller lyde under den tænkte vurdering: Cela semblerait étrange. = »Det ville virke mærkeligt.« Konditionalis kan også bruges i andre sammenhænge, blandt andet til høflighed eller en ikke-bekræftet oplysning, men den foreliggende sætning handler om en hypotetisk vurdering. I betydningen »lyde« er sembler ikke det samme som sonner, som mere direkte betyder »at lyde«. défensif er et beskrivende adjektiv, her i maskulin singularis: »defensiv«. Det står som prædikativ efter sembler og beskriver cela. Den viste form er défensif; den feminine form er défensive, for eksempel i une réponse défensive = »et defensivt svar«. Adjektivet betyder her, at noget giver indtryk af at være defensivt, ikke at det nødvendigvis faktisk er ment sådan. Samlet bliver strukturen Est-ce que + cela + semblerait + adjektiv: »Ville det virke/lyde defensivt?« Spørgsmålet undersøger altså, om det, der omtales, ville blive opfattet som defensivt.

6. Pas si tu dis que tu veux répondre à leurs attentes.

   Ikke hvis du siger, at du gerne vil leve op til deres forventninger.

   Pas si

   Ikke hvis

   dis

   siger

   veux

   vil gerne

   répondre à

   leve op til

   leurs

   deres

   attentes

   forventninger

   Uddybende forklaring

   Pas si betyder her “ikke hvis”. si indleder betingelsen, og pas gør den samlede mulighed negativ. Udtrykket kan stå først som en kort reaktion: “Ikke hvis …”. Det er ikke det samme som sinon (“ellers”). dis er 2. person ental i nutid af dire (“at sige”): tu dis = “du siger”. Med il/elle/on hedder formen dit. Eksempel: Tu dis la vérité. — “Du siger sandheden.” veux er 2. person ental i nutid af vouloir (“at ville”). I tu veux répondre udtrykker det, at du gerne vil leve op til noget. Efter vouloir står det næste verbum normalt i infinitiv: je veux partir — “jeg vil gerne tage af sted.” répondre à er infinitiven af répondre med præpositionen à. I répondre à des attentes betyder forbindelsen “leve op til” eller “opfylde forventninger”, ikke blot fysisk at svare. Infinitiven bruges her efter veux. Eksempel: Cette solution répond à nos besoins. — “Denne løsning opfylder vores behov.” leurs betyder “deres” foran et navneord i flertal. leur bruges foran et navneord i ental, mens leurs bruges foran et navneord i flertal: leur attente — “deres forventning”, leurs attentes — “deres forventninger”. Formen retter sig efter det ejede navneords tal og viser også, at der er flere ejere; den markerer ikke ejernes køn. Her knytter leurs forventningerne til de ejere, som “deres” henviser til, uden at sætningen identificerer dem nærmere. attentes er flertal af attente, “forventning”. attente er et feminint navneord; i flertal får det formen attentes. Eksempel: une attente — “en forventning”; des attentes — “forventninger”. Samlet bygges sætningen sådan: Pas si (“ikke hvis”) + tu dis (“du siger”), efterfulgt af indholdet que tu veux répondre à leurs attentes (“at du gerne vil leve op til deres forventninger”). Hele udsagnet betyder derfor: “Ikke hvis du siger, at du gerne vil leve op til deres forventninger.”

7. Je peux demander s'ils veulent plus de données ou un ton plus assuré.

   Jeg kan spørge, om de vil have flere data eller en mere selvsikker tone.

   Je peux

   jeg kan

   demander

   spørge

   s'ils

   om de

   veulent

   vil have

   plus de

   flere

   données

   data

   ton

   tone

   plus assuré

   mere selvsikker

   Uddybende forklaring

   Je peux betyder her “jeg kan”. peux er 1. person ental i nutid af pouvoir (“at kunne”): je peux, tu peux, men ils peuvent. Efter pouvoir står det næste verbum normalt i infinitiv. demander betyder “at spørge” eller “at bede om”. Her står infinitiven efter peux: Je peux demander = “Jeg kan spørge”. Eksempel: Je peux entrer ? — “Må jeg komme ind?” s'ils er en sammentrækning af si + ils. si indleder her et indirekte ja/nej-spørgsmål og betyder “om”, ikke “hvis”: Je demande s'ils viennent. — “Jeg spørger, om de kommer.” ils er et 3. persons flertalspronomen. Den konkrete gruppe, som ils henviser til, identificeres ikke yderligere i denne sætning. veulent betyder her “vil have”. Det er 3. person flertal af vouloir (“at ville”): ils veulent. I konstruktionen s'ils veulent ... handler det derfor om, hvad de ønsker. Eksempel: Ils veulent partir. — “De vil gå.” plus de betyder “flere” i denne sammenhæng. Efter mængdeudtrykket plus de bruges de foran det, der ønskes i større mængde, også når substantivet er flertal: plus de livres = “flere bøger”. données betyder her “data”. Formen er flertal, og plus de données betyder derfor “flere data”. ton betyder her “tone” og er et hankønsord i ental. Det må ikke forveksles med det possessive bestemmelsesord ton, som betyder “din”; betydningen afgøres af konstruktionen. Her står det efter den ubestemte artikel un: un ton = “en tone”. Eksempel: un ton calme — “en rolig tone”. plus assuré betyder “mere selvsikker”. assuré er et adjektiv i hankøn ental og bøjes her efter substantivet ton: un ton plus assuré. Grundformen er assuré; foran et hunkønsord i ental er formen normalt assurée, for eksempel une voix assurée — “en selvsikker stemme”. plus markerer sammenligning: assuré = “selvsikker”, plus assuré = “mere selvsikker”. Hele sætningen bygges sådan: Je peux demander (“jeg kan spørge”) + s'ils veulent (“om de vil have”) + plus de données (“flere data”) + ou (“eller”) + un ton plus assuré (“en mere selvsikker tone”). Den samlede betydning er: “Jeg kan spørge, om de vil have flere data eller en mere selvsikker tone.”

8. Cela leur donne deux orientations claires parmi lesquelles choisir.

   Det giver dem to klare retninger at vælge mellem.

   Cela

   det

   leur

   dem

   donne

   giver

   deux

   to

   orientations

   retninger

   claires

   klare

   parmi lesquelles choisir

   at vælge imellem

   Uddybende forklaring

   Cela betyder her “det” og fungerer som subjekt. Det er et demonstrativt pronomen; formen angiver ikke i sig selv, hvad “det” henviser til, men den samlede sætning siger, at dette giver et resultat. leur betyder “dem” som indirekte objekt: nogen giver noget til dem. Det er tredjeperson flertal og har samme form for maskuline og feminine modtagere. Det må ikke forveksles med det possessive leurs, som betyder “deres” foran et substantiv. donne er nutidsformen af donner, “at give”. Formen er tredje person ental, fordi subjektet Cela er ental. I denne sætning er donne ikke et selvstændigt “giver” uden objekt; det forbinder subjektet med det, der gives, og modtageren: Cela donne quelque chose à quelqu’un. deux angiver her tallet to. Tallet står foran substantivet og gør antallet eksplicit: deux options = “to muligheder”. orientations er flertal af orientation, “retning” eller i denne sammenhæng “valgmulighed/retning”. Flertalsformen har endelsen -s; tallet udtrykkes også af deux. claires betyder “klare” og beskriver orientations. Adjektivet er hunkøn flertal, så det følger substantivets grammatiske køn og tal: clair (hankøn ental), claire (hunkøn ental), clairs (hankøn flertal), claires (hunkøn flertal). Det er claires, ikke orientations, der bærer denne adjektivbøjning. parmi lesquelles choisir betyder “at vælge mellem”. lesquelles er et relativt pronomen i hunkøn flertal og passer i form til orientations; parmi betyder “blandt/mellem”. choisir er infinitivformen “at vælge”. Konstruktionen kan genbruges i mønsteret parmi lesquels/lesquelles choisir, hvor pronomenets form afhænger af det, der vælges mellem. Her er lesquelles hunkøn flertal på grund af orientations. Samlet bygges sætningen sådan: Cela er det, der handler, leur angiver modtagerne, og donne deux orientations claires angiver, at de får to klare retninger. parmi lesquelles choisir tilføjer, at valget står mellem disse to retninger. Derfor betyder hele sætningen: “Det giver dem to klare retninger at vælge mellem.”

9. Une fois que je connaîtrai la direction, je pourrai rapidement réviser la proposition.

   Når jeg kender retningen, kan jeg hurtigt revidere forslaget.

   Une fois que

   når først

   je connaîtrai

   jeg vil kende

   la direction

   retningen

   je pourrai

   jeg vil kunne

   rapidement

   hurtigt

   réviser

   revidere

   la proposition

   forslaget

   Uddybende forklaring

   Une fois que indleder en tidsledsætning med betydningen “når først” eller “efter at”. Konstruktionen kan bruges foran en hel sætning: Une fois que tu arrives, ... = “Når du er ankommet, ...”. Her angiver den, at den næste handling sker, efter at taleren kender retningen. je connaîtrai betyder her “jeg vil kende”. Grundformen er connaître (“at kende”), og connaîtrai er futur simple i 1. person ental. Cirkumfleksen på î bevares i denne form: je connaîtrai, tu connaîtras. Connaître bruges typisk om at kende en person, et sted eller noget, man har kendskab til; det er ikke det samme som savoir, som ofte bruges om en oplysning eller færdighed. la direction betyder “retningen”. direction er et feminint substantiv, så den bestemte artikel er la; artiklen viser bestemthed, ikke i sig selv et bestemt antal. Et nyttigt mønster er la direction de ... = “...s retning”. I den faste sætning er det denne retning, som taleren først skal kende. je pourrai betyder “jeg vil kunne”. Grundformen er pouvoir (“at kunne”), og pourrai er futur simple i 1. person ental. Pouvoir efterfølges af et infinitiv: je pourrai venir = “jeg vil kunne komme”. Her står infinitiven réviser efter denne form. rapidement er et adverbium og beskriver, hvordan handlingen udføres: hurtigt. Det er dannet ud fra adjektivet rapide (“hurtig”): rapide beskriver typisk et substantiv, mens rapidement beskriver et verbum eller hele handlingen. réviser betyder her “at revidere” eller “at gennemgå og ændre”. Det er infinitivformen, som kræves efter pourrai: je pourrai réviser = “jeg vil kunne revidere”. I andre sammenhænge kan réviser også betyde “at læse op/gennemgå stof”, men her viser la proposition, at betydningen er at bearbejde et forslag. la proposition betyder “forslaget”. proposition er et feminint substantiv, derfor la; den bestemte form præsenterer forslaget som et bestemt element i udsagnet. I denne sammenhæng betyder proposition et forslag, ikke nødvendigvis en grammatisk sætning. Samlet bygges udsagnet sådan op: Une fois que je connaîtrai la direction = “Når jeg kender retningen”; je pourrai rapidement réviser la proposition = “kan jeg hurtigt revidere forslaget”. Hele meningen er: “Når jeg kender retningen, kan jeg hurtigt revidere forslaget.”

10. Des indications claires peuvent éviter une réécriture inutile.

    Tydelig vejledning kan spare unødvendigt omskrivningsarbejde.

    indications

    vejledning

    claires

    tydelige

    peuvent

    kan

    éviter

    undgå

    réécriture

    omskrivning

    inutile

    unødvendig

    Uddybende forklaring

    indications betyder her vejledning eller oplysninger, som kan hjælpe nogen. Formen er flertal af indication, et feminint substantiv: une indication → des indications. Eksempel: Les indications sont utiles. = Vejledningerne er nyttige. claires betyder tydelige eller lette at forstå. Det er den feminine flertalsform af adjektivet clair: clair (maskulin ental), claire (feminin ental), clairs (maskulin flertal), claires (feminin flertal). Endelsen i claires passer til indications, som er feminint flertal. Eksempel: une explication claire = en tydelig forklaring. peuvent betyder kan i betydningen have mulighed for eller være i stand til. Det er nutidsformen af pouvoir for ils eller elles: ils/elles peuvent. Her står den sammen med infinitiven éviter, så konstruktionen peuvent éviter betyder kan undgå. Eksempel: Elles peuvent aider. = De kan hjælpe. éviter betyder at undgå. Efter pouvoir står verbet i infinitiv: peuvent éviter, ikke en bøjet form efter peuvent. Eksempel: Cette méthode peut éviter une erreur. = Denne metode kan undgå en fejl. réécriture betyder omskrivning eller det at skrive noget om. Det er et feminint substantiv, hvilket ses i une réécriture; ré- markerer her, at noget gøres om, men ordet bør læres som substantivet réécriture. Eksempel: La réécriture prend du temps. = Omskrivningen tager tid. inutile betyder unødvendig i denne sammenhæng. Adjektivet står i feminin ental, fordi det beskriver réécriture, som er feminint ental: un travail inutile (maskulin) og une réécriture inutile (feminin). Flertal ville være inutiles. Eksempel: une étape inutile = et unødvendigt trin. Samlet beskriver Des indications claires tydelig vejledning som subjekt. peuvent éviter udtrykker, at denne vejledning kan undgå noget, og une réécriture inutile er det, der kan undgås: betydningen er, at tydelig vejledning kan spare unødvendigt omskrivningsarbejde. Mønstret kan genbruges som Des [substantiver] [adjektiv] peuvent éviter une [substantiv] [adjektiv].